Hej!

Jeg har læst, at Guds helligenavn er "Jeg Er".

Er der nogen, som ved, hvad der ligger i det? Hvad det vil sige?

Kærlig hilsen Maria

Da Moses spørger Gud, hvem han skal sige har sendt ham, når han kommer til israelitterne, svarer Gud (2 Mos 3,14):

---

Gud svarede Moses: »Jeg er den, jeg er!« Og han sagde: »Sådan skal du sige til israelitterne: Jeg Er har sendt mig til jer.«

---

Sprogligt knytter udtrykket sig til navnet Jahve, som det er gengivet i 1992-udgaven af det følgende vers (2 Mos 3,15).

Senere bruger Jesus det samme udtryk om sig selv (Joh 8,24;28;58):

---

Derfor sagde jeg til jer: I skal dø i jeres synder. For hvis I ikke tror, at jeg er den, jeg er, skal I dø i jeres synder.

---

---

Jesus sagde da til dem: »Når I får ophøjet Menneskesønnen, da skal I forstå, at jeg er den, jeg er, og at jeg intet gør af mig selv; men som Faderen har lært mig, sådan taler jeg.

---

---

Jesus sagde til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg er, før Abraham blev født.«

---

Det var sådan lige umiddelbart, hvad jeg kunne knytte af kommentarer til det. Det kan jo være der er kloge hoveder, der kan knytte yderligere kommentarer til .

Shalom Øhlenschlæger....

Nu har jeg brug for din hjælp...

I artiklen på dette link , som handler om Jesus, er der et sted hvor de skriver om "Jeg er"... problemet er bare, at jeg tjekkede med min Bibel på oldhebraisk... I artiklen skriver de, at Gud siger "Ani hu" til Moses spørgsmål om hvem Gud er... Men i min Bibel på old-hebraisk, står der: Ehejeh asher Ehejeh"... men er det mig der er fuldstændig stiv, eller kan jeg bare ikke finde Ani hu, nogen steder??

Guds fred...

Med fare for at bidrage til forvirringen kan jeg da tilføje, hvad der står, de steder, som jeg lige umiddelbart har adgang til. Vi er enige om, at vi taler om ordlyden af 2 Mos 3,14, ikke? Det er i det mindste det, jeg tager udgangspunkt i.

Ifølge Blue Letter Bible kalder Gud sig "hayah hayah" med denne ordforklaring.

Jeg øger min egen forvirring ved at konstatere, at Matthew Henry's kommentar til Joh 8 indeholder formuleringen:

---

What we are required to believe: that I am he, hoti egoµ eimi—that I am, which is one of God’s names, Ex. 3:14. It was the Son of God that there said, Ehejeh asher Ehejeh—I will be what I will be; for the deliverance of Israel was but a figure of good things to come, but now he saith, "I am he; he that should come, he that you expect the Messias to be, that you would have me to be to you. I am more than the bare name of the Messiah; I do not only call myself so, but I am he.’’ True faith does not amuse the soul with an empty sound of words, but affects it with the doctrine of Christ’s mediation, as a real thing that has real effects.

---

Og et par andre steder på nettet fandt jeg referencer til, at ordlyden i 2 Mos 3,14 skulle være "Ehejeh asher Ehejeh", som du også er inde på.

Det ville være genialt, hvis nogen lige kunne mindske min forvirring med en simpel forklaring .

Hej Maria,

Jahve eller YHWH er Guds navn til Jødefolket. Som jeg fået det fortalt fra forskellige kilder så er selve ordet YHWH på hebraisk uden tid, medens at den græske oversættelse af de hebraiske skrifter som blev lavet et par hundrede før Jesu fødsel føjer nutid til, således at noget der ligesåvel kan betyder Jeg var eller Jeg vil være, alene bliver til Jeg Er. Rent faktisk så er det meget muligt at Johannes oversætter YHWH i Åbn. 1v8, hvor vi får navnet både med fortid, nutid og fremtid. Det er simpelthen et udtryk for eksistens.

Men navnet er jo altså blevet skjult i de fleste bibeler og der står HERREN istedet, hvilket de fleste jøder også kalder ham af frygt for en gammel overlevering, Hasheem.


:-)

Hmmm...

Jeg kan da forsøge....

JHVH, kan vel tænkes, at være Guds navn, som et desideret navn og ikke betyde Jeg er, selvom det kan henvise til (i meningen, Jeg er den Jeg har lyst til at være)..... men når Gud siger til Moses: "Ehejeh asher Ehejeh" så er det for at fortælle, at Han er den Han nu engang er....
Mja...

Er der ikke en der taler sproget herinde

Guds fred...

Lige nu er jeg mest forvirret over, om der står "hayah hayah" eller "Ehejeh asher Ehejeh" i grundteksten .

Jeg ved ikke, i hvilke Bibler der står "hayah hayah"... Den jeg har, er sturgartensiaen... på old-hebraisk... Det er den eneste gyldige på universitetet, efter hvad jeg har fået fortalt, så jeg sætter ret stor lid til den... Dog ved jeg ikke hvor stor lid jeg sætter til mine hebraisk kundskaber

Men... ehejeh ligger ret tæt på hayah i dette tilfælde... konsonanter er vist næsten de samme.. i ehejeh er det aleph, he, yod, he.. i hayah he, yod, he.... spørgsmålet er så bare konsonanttegnene...

Guds fred...

Efter hvad jeg ved, er Biblia Hebraica Stuttgartensia også den bedste udgave. Eftersom jeg aldrig har fundet pengene til at anskaffe den må jeg imidlertid nøjes med, hvad jeg kan få fingrene i gratis .

Åhja... den fornemmelse kender jeg godt

Nu har jeg skrevet til de kloge hoveder herinde på Jesusnet, så må vi se, hvad de finder frem til...

Kan du egentlig hebraisk??

Guds fred...

---

Nu har jeg skrevet til de kloge hoveder herinde på Jesusnet, så må vi se, hvad de finder frem til...

---

Jeg har forsøgt at undersøge sagen, men er bange for at udbyttet er temmelig begrænset:

Lad mig først lige understrege, at jeg aldrig har lært hebræisk eller græsk. Men jeg har siddet og rodet lidt med det og slået op i M.Greens bog. De steder han henviser til er, så vidt jeg kan se, fra NT, hvor han nævner Jesu samtale med den samaritanske kvinde (johs 4,26) + Peters vandring på søen (Matt 14,27)
M. Green nævner både "ani hu" og "ego eimi." Som jeg ser det, er der tale om først hebræisk og derefter den græske tekst. Det får mig til at tænke på om der er en hebræiske udgave af bibelen der bruger "ani hu" i NT-teksterne, for så vil det M. Green skriver give en vis mening, om end han får rodet lidt rundt i det her. For så skylder han os vel en forklaring på hvorfor han drager parallelen til 2. mosebog.

Jeg har talt med en teolog om det, men han kan ikke forklare sagen. Han medgiver at min løsning er en mulighed, men undrer sig over brugen af et hebræisk udtryk fra NT, da det vil medføre brug af en langt senere oversættelse fra det græske grundsprog til hebræisk, og det kan han ikke se nogen mening med. Han havde ikke selv adgang til NT på hebræisk da jeg talte med ham, så han kunne ikke afklare spørgsmålet. Men jeg syntes ikke at kunne se anden rimelig forklaring end at der er tale om en hebræisk udgave af et græsk NT-ord.

Jeg beklager at jeg ikke kan hjælpe yderligere, men jeg ser ikke umiddelbar nogen mulighed for at finde ud af hvor M. Green har hentet det hebræiske udtryk fra. Jeg har ikke kunnet finde hans email, for ellers havde jeg gerne spurgt ham.

Med venlig hilsen

Missio

Shalom Missio

Tak for henvisningen til NT på hebraisk... tjekkede med det samme og jow... der står ganske rigtigt "Ani hu" i Mathhæus 14,27.... Men som du siger... Det skaber nødvendigheden af en forklaring fra Green.....

Guds fred...

Jeg kan absolut ikke det mindste hebraisk . Altså lige bortset måske et enkelt ord eller to, som jeg har samlet op via læsning af kommentarer o.l..

Det jeg støvede lidt rundt på nettet fandt jeg forøvrigt nogle steder, der nævnte, at "Ani hu" formuleringen vist skulle være anvendt i Esajas. Bl.a. Es 41,4; 43,10 og 48,12. Da jeg prøved at tjekke det med Blue Letter Bible kunne jeg imidlertid ikke se det der. Muligvis er det noget herfra, der har sneget sig ind?

---

Jeg har ikke kunnet finde hans email, for ellers havde jeg gerne spurgt ham.

---

Det skulle vist den kære Michael Green man ser her:
Michael Green

Og hvis det er ham,så skulle hans email være:
michael.green@wycliffe.ox.ac.uk

Så nu forventer jeg naturligvis, at du spørger ham .

Shalom

Det er ikke umuligt... Men efter Missios indlæg, tror jeg mere, at Green har brugt det fra Mathhæus... Der siger Jesus ihvertfald Ani hu, om sig selv... Det kan være, at det er blevet et mere almindeligt udtryk hen ad vejen..

Guds fred...

---

Så nu forventer jeg naturligvis, at du spørger ham

---

Er hermed gjort.

Jeg har stillet to spørgsmål:

• Hvor finder han "ani hu" i GT?
• Kan "ani hu" uden videre sammenlignes med "Eheyeh asher Eheyeh", så det kan slås fast, at det virkelig er den samme betegnelse Jesus gør brug af?

Så får vi jo se om vi kan få et svar fra professeren og den tidligere rådgiver for ærkebiskoppen...

Med venlig hilsen

Missio

Hej Øhlenschlæger.

Jeg kunne desværre ikke komme ind på dine links til Blue Letter Bible. Men jeg synes umiddelbart det lyder lidt mærkeligt at de skriver "hayah hayah", for som Kefas skriver, står der i Mos. 3, 14 "ehejeh asher ehejeh" - jeg er den som jeg er.
Men det er samme verbum. Forklaringen er måske at "hayah" er den form man slår op under i ordbogen (perfektum), og at de har haft en eller anden ide med at anføre det.
Jeg har ikke læst i det hebraiske Ny Testamente, så jeg kender ikke historien om "ani hu" ("det er mig" - verbet "at være" står ikke i sætningen her, men er underforstået), og kan ikke huske at jeg har hørt om det som nogen særlig vending ellers. Mr. Green har vist lavet lidt rod i det med GT og NT, men jeg er da spændt på, hvad du får ud af ham, Carsten.

Mvh. AnnePande.

Lyder som en sandsynlig forklaring, eftersom Blue Letter Bible bruger Strongs Numbers som system. Dvs. angiver grundformen og hvilken bøjning, der er tale om, men ikke angiver, hvad det så rent faktisk bliver.

Så fik vist den del af forvirringen til at forsvinde mens vi venter på hr. Grøn.

Da der heller ikke står noget i det tekstkritiske apperat til Exodus 3 i stuttgardensia, må man formode, at det er hr. Grøn, der har husket forkert. Nok fordi man både ser Exodus 3 og esajas-stederne som baggrund for Johannes' brug af Ego Eimi udsagnet. Begge steder er oversat sådan i LXX, dog med tilføjelsen ho ån i stedet for det andet ehjeh i exodus -den værende, som tyder på hellenistisk påvirkning.

mvh. Magnus

Hej igen.

Så kom svaret fra Michael Green

/missio

Thanks for your question. It is a good one. I relied largely on the work of Ethelbert Stauffer, JESUS AND HIS STORY, SCM,1960, p.102 and 192. He writes

'Ego eimi is in the LXX the prevailing translation of the Hebrew 'I' formula Ani hu, which appears in the Targum of Isaiah in the Aramaic form Ana hu. This agrees with the Palestinian Syrian Ana hu.'

If you look at the context of Mk.14.61 you will see that Caiaphas takes the ego eimi as a blasphemous claim to deity. And the same is veryclear from Jn.18.5,6. They fall back in awe when they hear the divine name, ego eimi. So we are not dependent on Ani hu but on the 'I am' claims in the gospels.

Maybe I should have made that clearer - or steered clear of Ani hu!!

Bet wisehs,

Michael Green

Okay, så han glemte lige i at tjekke formuleringen i 2 Mos . Han har nok ret i, at han lige skulle have undgået at nævne "ani hu" i forbindelse med Moses.