Hej Carl

Hvad mener du i grunden når du skriver at kirkerne oplever Helligånden i hele sin fylde? Er det de ydre tegn, som bestemt fremkom i den første tid?

Jeg tror ikke at det forholder sig sådan, der står jo skrevet at der var ildtunger over disciplene. Det har jeg da ikke hørt nogen opleve. Jeg tror at der var en kolossal salvelse i starten, vi ser jo også at tungetalen fra begyndelsen består af forskellige sprog, der skal bruges til at forkynde evangeliet. Efterfølgende tales der så om uforståelig tungetale, der skal bruges til opbyggelse. Men at der evt. er tungetale i en menighed kan jo aldrig bevidne om hele Helligåndens fylde. Det kan mirakler nu heller ikke, mirakler fremkommer jo også i andre kredse end i de kristne...det samme gør tungetale.

For at der kan være tilstedeværelse af Helligånden, må "Åndens frugt" være at se "Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse." (Gal.5) Desværre bliver dette ofte omvendt proportionalt med en higen efter miraklerne....man glemmer simpelthen sine medmennesker, eller man ser dem kun som potentiel missionsmark.

Tænk sig at kunne evne at elske sin næste som sig selv! er dette ikke en langt større og opbyggelig gave end mange af de der ellers står nævnt? Jeg er så klar over at dette heller ikke "beviser" noget som helst, for også hedninge elsker.....men man bliver da helt klart til større berigelse for sine omgivelser

Mkh Malli

Hej Magnus

---

Helligånden er ikke en oplevelse, men Helligånden er, hvor troen på syndernes forladelse for Kristi skyld er

---

Ja det er en meget vigtig del af den lutherske kristentro.... Helligånden ER og det kan vore følelser ikke lave om på... der hvor troen er ER Helligånden også.... Der hvor troen ikke er, KAN Helligånden også være og arbejde for at troen skal komme...
Helligånden er der hvor Helligånden vil være.....

---

Men Jesus siger selv om de små børn, at de skal bæres til ham fordi de tro, så det gør vi så, der hvor jesus er, nemlig i dåben.

---

Ja det er rigtigt - men Jesus er også i ordet og nadveren.....

---

Det er ikke bedre at bygge på sine egne oplevelser end at bygge på traditionen.

---

Nej hvis man bygger på oplevelser er det forkert MEN det er OGSÅ forkert at bygger på traditionen for traditionens skyld....
Men hvis man bygger på traditionen fordi man mener at traditionen er tro mod Bibelens ord - så er det jo noget helt andet...

Hej Carl

---

Helligånden er i troens tale og i overbevisningen om synd.

---

Dette udsagn tolker jeg sådan at man ikke kan tro uden Helligånden og at man ikke kan erkende sin synd uden vha Helligånden..... er det rigtigt forståelse af din tro???

Det der så undrer mig er at i (trosdøbere) døber til Faderens, Sønnens og Helligåndens navn......
Først bliver i velsignet til Sønnen..... så kommer i til tro ved Helligånden.....bliver i så "kun" døbt til Faderen?? eller ...... (PS oprigtig undren) .... Hvordan kan man komme til tro ved Helligånden og så siden FÅ Helligånden som gave i dåben..... (for mig at se er det det i forkynder )

Ja jeg ved at Jesus har sagt at vi skal døbe i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Hvorfor mon vi skal det??? Måske fordi vi alle mangler at FÅ alle tre....
Men det siger i jo egentlig at i ikke gør... i mangler ikke Helligånden for han har jo allerede skabt en bevidst tro i jer inden i døbes....
OK jeg er komplet forvirret og hvis jeg har skrevet noget som kan støde nogen er det ikke med vilje.... men jeg vil gerne have svar på hvordan alt det her hænger sammen....

Pga. sin længde er denne tråd nu lukket.

Debatten hevises til nye tråde, hvor I er velkomne til at tage de respektive del-emner op til videre drøftelse.

/missio