Min far er en stædig gammel rad, som helst ikke gør andet end det, der passer ham selv - det har han egentlig aldrig gjort. Problemet er, at min mor jævnligt må sluge ret store kameler på den konto!!
Man siger, at "you can´t teach old dogs new tricks", og derfor kan det være fristende at tænke, "jeg giver op". Men er det at "ære sin far"? Er det synd at "sige ham et par sandheder"?

Hej anonym

Først må jeg beklager at du ikke har fået svar tidligere. Jeg har simpelt hen glemt dette indlæg og efterhånden er det forsvundet ned i bunken. Men nu blev jeg lige gjort opmærksom på det og så håber jeg at du stadig kan bruge et svar.

Du spørger til hvordan man kan ære sin far, når man ikke synes han fortjener det. Ja, det er jo ikke nogen nem sag. Men der er jo forskel på at ære sin far for det han gør og for det han er. Desværre hænger de to ting nemlig ikke altid sammen.

Du skal ære din far - ikke fordi har opfører sig som en god og mild far, men fordi han er din far. Og hvordan gør du så det?

For det første må du respektere ham og anerkende ham for alt det gode han gør. De negative ting kan ofte overskygge det gode, så vi slet ikke kan få øje på det. Men der er jo altid noget godt at sige også. Anderkend ham for det!

For det andet så må du - i det omfang du selv kan tåle det og det ikke går ud over andre - finde dig i hans urimeligheder. Guds ord opfordrer en "Herrens tjener" til "at finde sig i ondt" (2 Timoteus 2,24) og børn til at være lydige mod deres forældre. Også når de ikke er rimelige. Som Peter skriver det i sit første brev: "For det er bedre, om det er Guds vilje, at lide, når man gør det gode, end når man gør det onde." (1 Peter 3,17)

For det tredje, så må du også være ærlig overfor ham. Ikke mindst når der er grund til at tage afstand fra det han gør. Du viser ham mere respekt ved at være åben og ærlig overfor ham, end ved at skjule dig og vende ryggen til ham. Det værste vi kan gøre ved mennesker er ikke at kritisere dem, men derimod at overse eller ignorere dem! Han har behov for - og ret til - at høre din mening. Fortæller du ham ikke det, så ærer du ham ikke.

For det fjerde må du hjælpe og opmuntre ham til at være den far, som både du og resten af din familie har brug for. Du siger nok at man ikke kan lære en gammel hund nye tricks. Men gennem kærlig og respektfuld opmuntring kan man alligevel fremelske meget godt.

Det kan godt være at dine forsøg på at vise ham den respekt og ære du skylder ham, at den bliver afvist. Det kan også godt være at du er nødt til - måske for en periode - at bryde med din far. Men det kan du godt gøre samtidig med at du viser ham ære!

IKKE at vise ham ære, vil være at bagtale ham, udstille hans svage sider, gengælde hans urimeligheder og på anden måde nedgøre og "straffe" ham. På den måde gør du kun ondt værre og viser ham alt andet end ære.

Jeg håber dette svar kan hjælpe dig en smule i den rigtige retning.