Hej Fisk

Du skriver: "Lad denne streng være en opmuntring til at tænde fuldstændig af på at komme tættere på Gud, få en større tro og blæse afsted for at give Satan nogle bøllebank, som han aldrig glemmer, vælte hans fæstningsværker og vinde mennesker for Guds rige".
"Tænde fuldstændig af", hm... kunne mindre ikke gøre det? Gud er jo en god Far, som gerne giver sine børn, når de beder. Han er ikke uvillig, så det skulle være nødvendigt at tænde fuldstændig af for at blive bønhørt. Gud giver os gode gaver, efter sin gode vilje og til rette tid.
Jesus sagde ofte til sine disciple, at de var lidettroende. Men han nægtede dem jo ikke sin hjælp af den grund, men stillede stormen og hjalp Peter op af vandet.
De beder ham et sted om mere tro. Deres videre livshistorie siger os, at han gav dem mere tro - selv om de bl.a. måtte gennem den ydmygende oplevelse af at svigte ham, blev disse feje og lidettroende disciple siden styrket i troen på en måde, så de kunne bekende Jesu navn frimodigt lige til martyrdøden.
Mht. at give Satan nogle bøllebank, han aldrig glemmer. Tro mig, han har allerede fået sit livs "bøllebank", da Jesus døde på korset og opstod fra de døde! Vi kan vist ikke gøre det så meget bedre.

Dog er der også en kamp at kæmpe for os, men kun på grundlag af den sejr, der allerede er vundet. Og uden Guds fulde rustning kan vi i hvert fald intet gøre.
Men jo, lad os bare frimodigt bede Gud om mere tro, og om kraft til at virke for hans rige.
Mvh. AnnePande.