Menu
Hvem er online
1 registrerede (Sandheds-søger) og 6 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#18601 - 08/09/2003 12:28 En hypotese, der modsiger videnskabens fundament?
Andreas
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 1639
Café,

Jeg er netop i gang med at læse en ny bog, "God and Design" redigeret af Neil A. Manson, hvori ID-tilhængere som Behe, Dembski og William Lane Craig diskuterer med ID-modstandere som Kenneth Miller og Michael Ruse. Bogen er udgivet ved Routledge, en del af Taylor & Francis, der udgiver videnskabelige journaler og bøger, hvilket er endnu et tegn på, at ID er begyndt at tiltrække sig interesse i den akademiske verden.

I indledningen citeres von Weizsäckers beskrivelse af en diskussion, han havde med Nobelpris-vinderen Walther Nernst om universets alder:


"Han sagde, at den indstilling, at universet måske havde en alder, ikke var videnskab. Først forstod jeg ham ikke. Han forklarede, at tidens uendelighed var en grundsten for al videnskabelig tankegang, og at det at benægte den ville være at forråde selve videnskabens fundament. Jeg blev meget overrasket over denne idé og fremførte den indsigelse, at det var videnskabeligt at formulere hypoteser udfra de vink, ens erfaring gav, og at idéen om universets alder var en sådan hypotese. Han svarede, at vi ikke kunne formulere en videnskabelig hypotese, der modsagde selve videnskabens fundament. Han var simpelthen arrig, og således kunne diskussionen, der blev fortsat i hans private læsesal, ikke føre til noget resultat." (von Weizsäcker C.F., 1964, "The Relevance of Science", Harper & Row: New York, p. 151, som citeret i Manson N.A. (ed.), "God and Design: The Teleological Argument and Modern Science", Routledge: London, p. 3. Min oversættelse)



Lyder dette bekendt? En forsker ønsker at udforske en hypotese ved hjælp fra sin "erfaring", men får at vide, at den modsiger "selve videnskabens fundament." Det lyder næsten som når ID-tilhængere forsøger at finde frem til, om observationerne peger på intelligent indgriben i livets historie, men bliver belært om, at videnskaben kun må tage naturlige processer i betragtning.

Hvis observationerne støtter en teori, der er modstrid med, hvad der bliver anset som værende `videnskabens fundament', er det videnskaben (eller vores opfattelse af den), der er problemet, ikke virkeligheden. I dag er der overvældende beviser på, at universet havde en begyndelse, og ingen ved deres fulde fem kunne finde på at sige, at tanken ikke kan være videnskab. Hvem ved, om nogle årtier ser vi måske tilbage til vore dages krav om naturalisme med en lige så stor undren?

Guds fred,
Andreas
Hjemmeside: http://www.geocities.com/evolutionsteori/

Til toppen 
#18602 - 08/09/2003 12:57 Re: En hypotese, der modsiger videnskabens fundament? [Re: Andreas]
Zaphod
Bruger

Reg.: 26/09/2002
Indlæg: 1054
Andreas skrev:
An> Hvem ved, om nogle årtier ser vi måske tilbage til vore dages krav om naturalisme med en lige så stor undren?

Hvem ved, måske gør vi ikke.
Måske forundres vi i stedet over, at uvidenhed kunne være grobund for så mange forvildede idéer uden empirisk opbakning... Og at antydninger, halve sandheder og påpegelsen af enkelte videnskabsmænds mangler berettiger omstyrtelsen af et sammenhængende og konsistent verdensbillede, fordi man har læst noget i en 2-4.000 år gammel bog, som man tror udgør et uimodsigeligt fundament for verden uafhængigt af fornuft og erfaring.

Det afhænger jo nok af øjnene, der ser.

-Z

ID proponents "who so staunchly and proudly touted their religious convictions in public, would time and again lie … to disguise the real purpose behind the ID Policy."
Dommer JE Jones

Til toppen 
#18603 - 08/09/2003 13:03 Re: En hypotese, der modsiger videnskabens fundament? [Re: Zaphod]
Andreas
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 1639
Café,

Zaphod skrev:

[...]

>An>Hvem ved, om nogle årtier ser vi måske tilbage til vore dages krav om
>>naturalisme med en lige så stor undren?

Za>Hvem ved, måske gør vi ikke.
>Måske forundres vi i stedet over, at uvidenhed kunne være grobund for så mange
>forvildede idéer uden empirisk opbakning...


Måske Zaphod har lyst til først at læse "God and Design", så han kan udtale sig om den "empirisk[e] opbakning", som ID-tilhængere fremfører for deres teorier? Selv har jeg bestilt den hjem fra biblioteket, så det behøver ikke engang at koste ham noget.

[...]

Guds fred,
Andreas
Hjemmeside: http://www.geocities.com/evolutionsteori/

Til toppen 
#18604 - 08/09/2003 13:31 Re: En hypotese, der modsiger videnskabens fundament? [Re: Andreas]
Zaphod
Bruger

Reg.: 26/09/2002
Indlæg: 1054
Andreas skrev:
An>Måske Zaphod har lyst til først at læse "God and Design", så han kan udtale sig om den "empirisk[e] opbakning", som ID-tilhængere fremfører for deres teorier? Selv har jeg bestilt den hjem fra biblioteket, så det behøver ikke engang at koste ham noget.

Nu har jeg den holdning aldrig at lade fakta forhindre mig i at mene noget åbenlyst forkert, så det tror jeg ikke, jeg gider.


Spøg til side, jeg må hellere begynde at sætte mig endnu bedre ind i sagen, så det ikke kun er dig, der bruger flotte citater i debatterne. Om et par måneder kommer jeg stærkt igen
Indtil da kværulerer jeg lidt.


-Z

ID proponents "who so staunchly and proudly touted their religious convictions in public, would time and again lie … to disguise the real purpose behind the ID Policy."
Dommer JE Jones

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær