Der er visse vers og passager i Bibelen der betvivles. Den med at en del af Markus 16 er tilføjet senere og er skrevet i en helt andet stil end resten af Markus har jeg hørt for længe siden, men aldrig tænkt så meget over. Nu er jeg pludselig kommet i tanke om det igen, både i forbindelse med vores diskussion om hvorvidt vand frelser og dels i en snak med forskellige i det store udland som forkaster passagen. Nedenstående passage er skrevet af David Guzik, som er en alm accepteret mainstream kommentator:


"B. Preface to 16:9-20: Do these verses belong in our Bibles?

1. The argument against:

a. The two oldest (from 325 and 340 AD) existing Greek MSS do not contain them, neither do about 100 other ancient MSS translated into other languages; some MSS mark 9-20 with asterisks to indicate they are additions to the original text
b. Almost all the Greek MSS known to Eusebius (who died in 339) and Jerome (who died in 419) did not have these verses

c. There are two other endings (one shorter, one with some additions) in a few other MSS

d. About one-third of the vocabulary is totally different from the rest of Mark; there is a very awkward grammatical transition between 8 and 9

e. Most contemporary scholars reject these verses as original


2. The argument for:

a. Some very early Christian writers such as Irenaeus (who died in 195 AD) and Tatian (who died in 175 AD) witness for including this passage
b. The overwhelming majority of ancient MSS include verses 16:9-20


3. Observations

a. It is highly unlikely that Mark's gospel ended so abruptly at verse 8, but that original ending might have been lost rather early
b. The earliest testimony (as for now) argues that the earliest Christians accepted it as genuine"


Linket ligger her:
http://blueletterbible.org/Comm/david_guzik/sg/Mar_16.html
(nb: hvis linket ikke "virker", er det dig der gør noget forkert eller også er siden nede, hvilket jeg aldrig har oplevet den har været)


Det er således muligt (jeg påstår ikke at sagen er afgjort) at passagen slet ikke er autentisk. Det er et meget stærkt argument at den er skrevet i den anden stil end resten af Markus og at overgangen mellem 8 og 9 er mærkelig. Så var der jo måske ingen grund til at bruge så meget krudt på at opfordre til at læse passagen i kontekst. Personligt er jeg næsten lidt ked af hvis den ikke er autentisk, da jeg føler passagen sætter den såkaldte "missionsbefaling" i kontekst.


Guds fred

Tja, det er tilsyneladende ikke helt let at afgøre, om slutningen i Markus er føjet til senere.

I "Bibelværk for menigheden", bind 13 (Lohses Forlag 1995) mener Jens Henrik Jakobsen, at det sandsynligvis er senere tilføjelser.

Et forsvar for, at de hører med til det oprindelige evangelium kan man finde på http://www.waynecoc.org/MarkOne.html.

Jeg har ikke sat mig tilstrækkelig godt ind i det til at kunne tage stilling til det. Måske vender jeg frygteligt tilbage senere .

Codex Washingtonianus med de fire evangelier

I DECEMBER 1906 købte Charles L. Freer, en velstående amerikansk industrimand og kunstsamler, nogle gamle håndskrifter af en arabisk handelsmand ved navn Ali, i Giza i Egypten. Ali hævdede at håndskrifterne stammede fra Det Hvide Kloster i nærheden af Sohag, men det synes mere sandsynligt at de er blevet fundet i ruinerne af Vindyrkerklosteret, i nærheden af Gizas tredje pyramide i Nildeltaet.

Freer modtog tre håndskrifter samt „en mørknet, sammenklistret stak pergament der var ved at gå i opløsning og var hård og skør på overfladen som om den var overtrukket med lim“. Denne klump, der var 17 centimeter lang, 11 centimeter bred og 4 centimeter tyk, blev solgt sammen med de øvrige håndskrifter, simpelt hen fordi den var blevet fundet sammen med dem og ikke blev anset for at have nogen særlig værdi i sig selv. Det var en krævende opgave at adskille den sammenklistrede masse af fragmentariske blade. Efterhånden fik man dog 84 blade skilt fra hinanden. De tilhørte alle sammen en kodeks af Paulus’ breve, fra det femte eller sjette århundrede.

Det første af de tre øvrige håndskrifter indeholdt Femte Mosebog og Josuas bog. Det andet var et håndskrift til Salmerne, efter den græske Septuaginta-oversættelse. Men det tredje var det mest betydningsfulde. Det indeholdt alle fire evangelier.

Dette håndskrift bestod af 187 blade af fint pergament, hovedsagelig fremstillet af gedeskind, og var skrevet med skråtstillede uncialer (store bogstaver). Der er stort set ingen tegnsætning, men de forskellige ordgrupper er hyppigt markeret med små mellemrum. Skønt kanterne af håndskriftet var slemt medtagne, er størstedelen af teksten dog bevaret. Det blev senere overdraget til Freer Gallery of Art ved Smithsonian-instituttet i Washington, D.C., og bliver derfor omtalt som Codex Washingtonianus, med den internationale betegnelse „W“.

Pergamenthåndskriftet er blevet dateret til slutningen af det fjerde eller begyndelsen af det femte århundrede efter vor tidsregning, og er således af næsten lige så stor betydning som de tre store håndskrifter: Det Sinaitiske, Det Vatikanske og Det Alexandrinske Håndskrift. Evangelierne, der kun mangler to blade i at være komplette, er ordnet i den såkaldt vestlige rækkefølge: Mattæus, Johannes, Lukas og Markus.

Et gennemsyn af håndskriftet afslører en usædvanlig blanding af forskellige tekstudgaver der hver især er repræsenteret i større afsnit. Det ser ud til at afskriften er foretaget fra brudstykker af flere forskellige håndskrifter, hver med sin egen form. Professor H. A. Sanders har anført at årsagen hertil måske skal findes helt tilbage i år 303, da kejser Diocletian pludselig iværksatte en forfølgelse af de kristne og beordrede alle eksemplarer af Bibelen brændt offentligt. Nogle håndskrifter blev dengang skjult. Årtier senere menes en ukendt person at have afskrevet de dele af håndskrifterne der havde overlevet, hvorved Codex Washingtonianus fremkom. Senere er den første del af Johannesevangeliet (Johannes 1:1 til 5:11) gået tabt, men erstattet i det syvende århundrede.

Teksten indeholder nogle interessante variationer og en usædvanlig men udeladt tilføjelse til Markusevangeliet, kapitel 16, der muligvis stammer fra en marginalnote. Dette håndskrift har særlig værdi eftersom det støtter de gamle latinske og syriske tekstudgaver. Pletter på pergamentet, forårsaget af dryp fra tællelys, viser at det har været flittigt brugt.

Trods forfølgelse, modstand og tidens tand, er Bibelen på vidunderlig vis blevet bevaret i mange forskellige håndskrifter, helt op til vor tid. Ja, „Guds ord forbliver til evig tid“. — 1 Peter 1:25; Esajas 40:8.

Var lige hvad jeg sådan lige kunne finde om emnet.... Jeg tror at det kan tages for sandfærdigt og at grunden til den anderledes håndskrift kan være den nevnte forfølgelse af bibelen i det tredie århundrede...

håber det hjalp en smule, men det er svært at finde noget håndfast om emnet