---

Jeg er ikke troende, ateist.

---

---

Når du læser lidt her i dette forum vil du se hvordan kristenfolket slår knuder på sig selv for at få deres tro til at hænge sammen.

---

---

Du vil se at de benytter bibelen som et tag-selv-bord for alskens forudfattede meninger.

---

Det er rigtigt at der er mange mennesker tager hvad de kan bruge fra Bibelen og så springer over resten - men det er ikke kristne du tænker på med den udtalelse.... Nogle af disse mennesker kalder sig kristne Men kristen er man kun hvis man tror på Bibelens ord (dem alle sammen)

---

Der står et sted i nye Testamente at guds ord er skarpere end et tveægget sværd. Er det nu sværdet som er sløvt eller er det sværdsvingerne der er det?

---

---

Intet indikerer at det var Gud der dikterede ham [Paulus]

---

---

Hej
foerst vil jeg lige sige hej til alle, er ny bruger her, synes det kunne vaere sjovt og interessant at diskutere lidt livssyn
Jeg er ikke troende, ateist. Tror ikke paa der findes en Gud som jeg skal staa til ansvar overfor, men mener derimod at jeg som menneske skal staa til ansvar overfor for mig slev og mine medmennesker.

Nelle

---

Hej Nelle

Jeg har startet indlægget "Kristendommen er fornuftig! Læs hér..." Læs det og fortæl mig din mening...

Mvh.

Philip

---

uden der bliver skrevet nekrologer. og diverse ting

---

---

Jeg er ikke troende, ateist. Tror ikke paa der findes en Gud som jeg skal staa til ansvar overfor, men mener derimod at jeg som menneske skal staa til ansvar overfor for mig slev og mine medmennesker.

---

---

Tror ikke paa der findes en Gud som jeg skal staa til ansvar overfor, men mener derimod at jeg som menneske skal staa til ansvar overfor for mig selv og mine medmennesker.

---

---

Staa til ansvar betyder for mig: at redegoer for ens adfaerd, en forpligtelse fratager nemlig menneskets frihed, og det er jeg imod.

---

---

men er jeg et daarligt mennesker overfor andre, risikerer jeg at blive meget ensom i mit liv, saa derfor har jeg et stort ansvar overfor mig selv,

og

jeg har ansvaret for at faa et godt livmed de muligheder jeg nu en gang har, og soerge for, at mine oensker og krav ikke goer andre mennesker for ondt, helst slet ikke,

---

---

det en anden form for forpligtelse idet jeg ved hvad jeg er forpligtet til og i en meget stor grad selv bedoemmer hvad er godt og daarligt, og ud fra det bliver mit ansvar ogsaa stort, man siger jo: frihed under ansvar.

---

---

Vil godt give et ex. paa at jeg mener I er mere bunden:
Vi tager en ting som skilsmisse: Der tror jeg, at ikke kristne foeler mere frihed til at bryde et aegteskab end mennesker som bekender sig til kristendommen, her vil jeg meget noedig misforstaaes, fordi jeg skriver ikke at det ene er bedre end det andet, det afhaenger af situationen i det enkelte tilfaelde.

---

---

Sejr ved skilsmisse: Jeg tror ikke mange mennesker ser en sejr i en skilsmisse, det er et nederlag for de fleste med mange menneskelige omkostninger, men sommetider er der altsaa ingen anden udvej.

---

---

Maaske er der flere kristne som foeler sig mere frie i aegteskabet pga man ikke bare skrider, men det er jo heller ikke alle der goer det selvom de er ikke troende, der er mange ting der kan spille ind som personlige forhold som oekonomi, boern osv.

---

Som kristne har vi jo OGSÅ alle disse ting at tage hensyn til - og så altså endnu en grund for at kæmpe for at det skal blive godt igen.....
Jeg mener ikke at have sagt at alle kristne par gør sådan og alle ikke-kristne par gør modsat..... der er selvfølgelig mange undtagelser. Og rigtig mange ikke-kristne par holder sammen af den ene eller anden årsag.
Som kristen har vi bare én grund mere til at holde sammen

---

Men jeg tror maaske vi er lettere til at opgive end kristne, dermed skal jeg ogsaa passe paa jeg ikke generaliserer, det tangerer en smule :-))

---

Jeg tror du har ret i at det er en tendens. Uden at det gælder alle naturligvis. Men hvis de største værdier for at blive sammen er økonomi fx ... så er det måske nemmere at skride end at kæmpe...
Jeg synes at det er et plus for kristendommen at vi har en særdeles god grund til at kæmpe lidt længere end hvad andre gør...

---

Du siger: frihed ikke for dig er at kunne skride fra ting der ikke lykkes. Det er det faktisk heller ikke for mig, da jeg blev skilt, taenkte jeg ikke: Hurra hvor er jeg fri, jeg har friheden til at blive skilt, slet ikke, nej det var en soergelig dag for mig, hvor jeg taenkte, hvor er det en skam det er gaaet saadan.

---

---

Men jeg havde friheden til at vaelge og det var/er jeg glad for, saadan ser jeg friheden, frihed er ikke altid noget godt, men rar vi har den.

---

Hvor er forskellen fra dig til en kristen - kristne har også friheden til at vælge en skilsmisse

---

Overvinde en krise: det ser jeg da ogsaa en sejr i, jeg har da overvundet mange kriser,

---

Jeg siger heller ikke at det kun er kristne der kan det...

---

Sejr ved skilsmisse: Jeg tror ikke mange mennesker ser en sejr i en skilsmisse, det er et nederlag for de fleste med mange menneskelige omkostninger, men sommetider er der altsaa ingen anden udvej.

---

---

Jo, hvis I begge ved at I ikke kan blive skilt, giver det et incitament til at kæmpe indædt for jeres ægteskab! Og lur mig om det så ikke lykkes.

---

Jeg tror du har ret - hvis BEGGE kæmper..... men er det kun den ene der gider gøre noget er kampen tabt på forhånd..... selvom man har det bedst med at have kæmpet den

---

hvor jeg fortolker ordet baade positiv og negativ, forstaaet paa den maade, at frihed er dejlig, men man skal forvalte den ordentlig, igen kommer ansvaret ind.

---

---

Men jeg tror nu ikke at alle ikke kristne bliver eller kaemper for deres aegteskab kun paa grund af oekonomi, det var bare et ex. der kan vaere mange andre ting, igen skal vi passe paa ikke at generalisere for meget.

---

---

Jeg tror egentlig vi er enige et langt stykke af vejen, vi definerer det bare forskelligt, og naar jeg siger "bundet" er det ikke ment negativt,

---

---

jeg skriver kun at vi nok er enige et langt stykke af vejen,

---

Hvor er det du IKKE er enig??? det er nemlig langt mere interesant end der hvor vi er enige (det er så besværligt at holde en debat igang med en man er enig med )

---

MEN MEN, jeg ville ikke undvaere friheden, det er en menneskeret, som jeg er glad for vi har.

---

---

At vaere bunden af noget, er som du ogsaa siger, et valg, men man har saa ogsaa valget til at fravalge igen, det er frihed.

---

---

Lad mig sige det paa den maade: Hvis du ikke kan bryde ud af et forfaerdeligt forhold pga din tro, saa er din handlefrihed begraenset i forhold til min i det oejeblik du skal tage stilling, det mener jeg, ja.

---

---

"Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.«

---

---

Biblen beskriver kaerligheden paa den maade du omtalte, men hvordan kan det stemme overens med det samfund vi lever i nu? mennesker er mennesker uanset om de er kristne eller ej, mennesker med ogsaa de flygtige foelelser, hvordan kan disse tages vaek? er der aldrig noget der spirer igen?

---

---

Uha-da-da det var ikke godt, hvis det var sådan!

---

Øh hvis hvad var hvordan?

Måske kan du sige det på en anden måde?

kristina

---

..., om du har nogen GOD GRUND til ikke at tro på, at der findes en Gud? Hvilke begrundelser ligger du til grund for dette.

---

---

At stå til ansvar overfor sig selv virker meningsløst på mig. Ansvar giver, så vidt jeg kan se, kun mening, hvis der er en højere autoritet, der påligger en nogle pligter, der skal opfyldes, eller hvis der er nogle højere værdier, der skal efterleves.

og:

Hvis man selv bestemmer, hvad og hvorfor man skal stå til ansvar, og hvilke værdier, man skal følge, så er der intet, der forhindrer én i ikke at leve op til dette ansvar, og der er heller intet forkert i ikke at leve op til det - eller lave det om, hvis man skulle finde ansvaret ubelejliget. Med andre ord: Hvis man selv definerer sit ansvar, så er der i virkeligheden ikke er noget MAN SKAL, og hvis der ikke er noget MAN SKAL, så er al snak om ansvar meningsløst - er det ikke?

---

---

Theological:
Jeg mener først, man bliver et rigtigt menneske, når man bliver religiøs.

---

---

Jeg tager den lige igen:-)), ateisme betyder man ikke tror paa en Guddomelighed, teisme= saa tror man paa en Gud.

---

Believe me, I already know that...

---

Mening med tilvaerelsen: jamen hvad er det? det kan vi jo have forskellige bud paa, dybest set tror jeg egentlig ikke der er nogen mening med tilvaerelsen, men det er ikke ensbetydende med at jeg ikke tror paa noget mens jeg lever.

---

---

Jeg tror paa jorden er rund, tror ogsaa der maske er liv paa andre planeter, tror ogsaa paa at jeg vil blive boende i Holland nogle aar endnu, tror paa mine naermeste elsker mig, tror paa jeg sidder og skriver til dig nu osv, jeg kunne blive ved i det uendelige, men saa bliver indlaegget for langt.

---

---

Mening med tilvaerelsen: Mening for mig er kun den tid jeg lever her, med andre ord, jeg skal proreve at faa det bedste ud af den tid jeg er her, og goere det bedste for de mennesker jeg elsker, anden mening tror jeg ikke der er, men det er jo egentlig ogsaa nok.

---

---

Jeg mener ikke man finder mest mening med tilvaerelsen, hvis man dybest set ikke tror der er nogen mening, en dybere mening med tilvaerelsen er slet ikke vigtig for mig, mening for mig er kun at faa det bedtse ud af tilvaerelsen.

---

---

Tro: nej, jeg tror slet ikke paa der er noget stoerre og dybere end det. Og er det at have et godt liv og have mennesker omkring sig man kan lide, ikke ogsaa en stor ting, for mig er det.

---

---

Nihilism in philosophy

As a philosophical view, nihilism represents an extreme form of skepticism or relativism with regards to the knowability of truth and the legitimacy of claims to knowledge. According to the nihilist, the world and especially human existence are without meaning, purpose or essential value.

---