Café,

Dette er et svar på Martin "Gnomens" indlæg, "Re: Steve Fuller".

Martin skrev:

[...]

AP>>Som én, der tidligere har fremført nogle af Kuhns idéer (og stadig gør det), må
>>jeg hellere benytte denne lejlighed til at nævne, at jeg bestemt ikke støtter den post-
>>modernistiske videnskabsrelativisme, som hans arbejde af nogle er blevet brugt til at
>>støtte.

Ma>Problemet ligger sådan set allerede i selve Kuhns teori: Hvis paradigmer virkelig
>er inkommensurable, så gives der ikke noget metaparadigme, der kan bygge bro
>mellem to konkurrerende paradigmer - og vi kan derfor heller ikke sammenligne
>forskellige paradigmers sandhedsværdi, fordi betingelserne for sandhed altid er relative
>til et givet paradigme.

Det er min opfattelse, at Kuhn er blevet misforstået på dette punkt, selvom han selv bærer en stor del af skylden. Forlaget Fremads 1995-oversættelse af hans "Videnskabens revolutioner" har en del `ekstramateriale', bl.a. nogle andre artikler af Kuhn og en indledning af Stig Andur Pedersen, der forklarer nogle af de kontroversielle dele af Kuhns idéer. Til spørgsmålet om, hvordan man skal vælge mellem to `inkommensurable' paradigmer, skriver han:

---

"Dette spørgsmål giver Kuhn sit svar på i artiklen "Objektivitet, Værdidomme og Valg af Teori" [også inkluderet i den oversættelse - AP]. Her understreger han, at `ethvert individuelt valg mellem konkurrerende teorier er afhængigt af en blanding af objektive og subjektive faktorer, eller af fælles og individuelle kriterier. Eftersom sidstnævnte ikke optræder i videnskabsfilosofien, har min påpegning af dem gjort det vanskeligt for mine kritikere at få øje på de førstnævnte.' Kuhn taler her om valg mellem teorier og ikke paradigmer. Vi følger hans upræcished og skelner ikke klart mellem teorier og paradigmer. Det fremgår af citatet, at Kuhn faktisk mener, at der findes en form for fælles kriterier, som ligger til grund for valget mellem paradigmer eller teorier. Der er altså noget, som kan udgøre kernen i et rationelt valg." (Pedersen S.A., "Kuhns videnskabsfilosofi, dens udvikling og betydning", i Kuhn T.S., 1995, "Videnskabens revolutioner", Forlaget Fremad: København, p. 25)

---

[...]

Ma>Men hvis du kun mener, at "videnskab til dels er bestemt af sociale faktorer"
>(min kursivering), så er du heller ikke 'kuhnianer'.

Se ovenfor. Dog ville det ikke være den store katastrofe, hvis det viste sig, at jeg ikke var "kuhnianer", da jeg aldrig har påkaldt mig dette udtryk. ;-)

[...]

Guds fred,
Andreas
Hjemmeside: http://www.geocities.com/evolutionsteori/

Hej, Andreas!


Du skriver:

---

[...]

Problemet ligger sådan set allerede i selve Kuhns teori: Hvis paradigmer virkelig
er inkommensurable, så gives der ikke noget metaparadigme, der kan bygge bro
mellem to konkurrerende paradigmer - og vi kan derfor heller ikke sammenligne
forskellige paradigmers sandhedsværdi, fordi betingelserne for sandhed altid er relative
til et givet paradigme.

Det er min opfattelse, at Kuhn er blevet misforstået på dette punkt, selvom han selv bærer en stor del af skylden.

---

Kuhn er så tilpas upræcis i sin brug af paradigme-begrebet, at lidt venligtsindet eksegese formentlig kan redde teorien fra en del af de hug, man typisk retter imod den – og teorien kan så bruges til sige lidt af hvert, afhængig af eksegetens agenda. Imidlertid må man som filosof spørge nærmere ind til, hvad der egentlig bliver sagt: Er paradigmerne inkommensurable, eller er de ikke? Hvis de er, så er enhver filosofisk bestræbelse på at formulere normative krav til videnskab meningsløs – hvis de ikke er, så siger Kuhn ikke stort andet end, at forskere faktisk vælger teorier ud fra både irrationelle og rationelle grunde, selv om der findes rationelle, normative krav til videnskabelighed. Dette er der mig bekendt ikke nogen, der nogensinde har benægtet. Sagen er dog, at Kuhn tilsyneladende mener mere end dét: Hans bog blev set som den logiske positivismes dødsstød, og dette giver kun mening, hvis han faktisk betragter videnskabelighed som en størrelse, vi ikke kan bestemme a priori.

---

[...]

Til spørgsmålet om, hvordan man skal vælge mellem to `inkommensurable' paradigmer, skriver han [Stig Andur Petersen - gn]:

"Dette spørgsmål giver Kuhn sit svar på i artiklen "Objektivitet, Værdidomme og Valg af Teori" [...]. Her understreger han, at `ethvert individuelt valg mellem konkurrerende teorier er afhængigt af en blanding af objektive og subjektive faktorer, eller af fælles og individuelle kriterier. Eftersom sidstnævnte ikke optræder i videnskabsfilosofien, har min påpegning af dem gjort det vanskeligt for mine kritikere at få øje på de førstnævnte[s betydning i min teori? – gn].’ Kuhn taler her om valg mellem teorier og ikke paradigmer. Vi følger hans upræcished og skelner ikke klart mellem teorier og paradigmer.”

---

…hvilket blot gør det endnu sværere at få styr på mandens pointe: I stedet for at redegøre for, nøjagtig hvor bestemmende paradigmet er for teoriers accept, roder han begreberne sammen, så det bliver umuligt at få pointen frem. Bottomline: Mener Kuhn virkelig noget med ’inkommensurabilitet’ eller det blot tom luft?

---

[Stig Andur Petersen:]

Det fremgår af citatet, at Kuhn faktisk mener, at der findes en form for fælles kriterier, som ligger til grund for valget mellem paradigmer eller teorier. Der er altså noget, som kan udgøre kernen i et rationelt valg." (Pedersen S.A., "Kuhns videnskabsfilosofi, dens udvikling og betydning", i Kuhn T.S., 1995, "Videnskabens revolutioner", Forlaget Fremad: København, p. 25)

---

I så fald er det blot mærkeligt, at Kuhns teori har fået den modtagelse, den fik: Da den først blev publiceret (ironisk nok i et tidsskrift redigeret af Rudolf Carnap, den logiske positivismes frontfigur), blev den udråbt som den logiske positivismes dødsstød: Teorien blev anset som et angreb på enhver videnskabsfilosofi, der forsøgte at finde a priori betingelser for videnskabelighed, da den jo tilsyneladende beskrev videnskab som et først og fremmest socialt-historisk fænomen, underlagt sociale og historiske faktorer i en sådan grad, at enhver snak om Videnskab måtte reduceres til empiriske beskrivelser af en given praksis, som foregår på universiteter.

---

Men hvis du kun mener, at "videnskab til dels er bestemt af sociale faktorer" (min kursivering), så er du heller ikke 'kuhnianer'.

Se ovenfor. Dog ville det ikke være den store katastrofe, hvis det viste sig, at jeg ikke var "kuhnianer", da jeg aldrig har påkaldt mig dette udtryk. ;-)

[...]

---

He, he – så vidt jeg lige kan se, er det vist også kun sociologistuderende på første år, der kunne finde på sådan noget (eller 1. års filosofistuderende med en lille erkendelsesterrorist i maven).


Mvh.

Martin