FORANDRING. I dag er en evig foranderlig verden blevet en naturlig del af vores liv. I erhvervslivet er forandringsledelse og forandringsanalyse det man fokuserer på. Hvis man ikke skal forandre sig for at overleve som virksomhed, så skal man forandre sig for at komme længere foran de andre.

I sådan en verden, er det godt at kende nogen der er uforanderlig.......... Gud!

Men hvad med vores kirke? Skal den være lige så uforanderlig som Gud eller skal vi indkalde nogle konsulenter og lave et BPR (Business Process Reengineering) projekt? Skal vi gennemgå vores processer og se om de bør ændres?

Selvfølgelig har kirken ændret sig igennem tiden, men slet ikke i et tempo, som man ser verden forandre sig i dag. Så er kirken en "safe haven" eller er kirken bare ikke fulgt med tiden?

(Til høflig orientering, så startede BPR med Hammer og Champys bog i 1993 "Reengineering the Corporation". Bogen er baseret på forfatternes erfaringer om BPR og fyldt med eksempler. Bogen var radikal da den kom frem og satte gang i tusindvis af BPR projekter i USA og Europa. Forfatternes budskab var: DET I GØR ER FORKERT, GLEM DET I HAR LÆRT, LAV ORGANISATIONEN HELT OM, BRUG INFORMATIONSTEKNOLOGI SOM LØFTESTANG TIL OMBRYDNINGEN AF ORGANISATIONEN TIL AT VÆRE PROCESORIENTERET. IT SKAL IKKE BARE BRUGES TIL AUTOMATISERING.)

Lad mig understrege, at jeg i denne sammenhæng mener det er irrelevant at diskutere om det ene eller andet kirkesamfund er mere eller mindre modent til at blive "fornyet". Hvis konklusionen er, at kirken kan og bør forny sig, så står alle kirkesamfund for skud, efter min mening. Hvad med at tage udgangspunkt i det vi ved mest om? Den kirke vi selv kommer i!

Jeg forsøger lige at "bounce" mit indlæg for, at se om der ikke skulle være en enkelt eller to, der fandt min indgangsvinkel til forandring i kirken interessant.

Der var lige en tanke som slog mig. Se lige det her citat fra Hammer & Champy fra mit første indlæg:

"DET I GØR ER FORKERT, GLEM DET I HAR LÆRT, LAV ORGANISATIONEN HELT OM, BRUG INFORMATIONSTEKNOLOGI SOM LØFTESTANG TIL OMBRYDNINGEN AF ORGANISATIONEN TIL AT VÆRE PROCESORIENTERET. IT SKAL IKKE BARE BRUGES TIL AUTOMATISERING."

Og så en manipuleret version af citatet:
"DET I GØR ER FORKERT, GLEM DET I HAR LÆRT, LAV KIRKEN HELT OM, BRUG GUDS KRAFT OG HELLIGÅNDENS INDSIGT SOM LØFTESTANG TIL OMBRYDNINGEN AF KIRKEN TIL AT VÆRE JESUSORIENTERET. GUD SKAL IKKE BARE BRUGES TIL ISOLERING." (c)

Fin oversættelse. Du har ret i, at vi som kirke skal fornyes efter hvad Gud ønsker og være mere fokuseret på Jesus end, f.eks. vores synd. Vi skal glemme os selv og se hen på Jesus, som Paulus siger, at Gud må blive større og en selv mindre. Spørgsmålet er bare, om vi som troende er villig til at glemme vores teori og er villig til at Jesus tager over, så vi ikke længere holder krampagtig fast i ego teorien (synden) og smider egoet (synden) på korset og iklæder os Jesus Kristus. For lige som Jesus ikke så på synd, men på Faderen, må vi iklædt i Kristus se hen på Ham i stedet for vores synd. For der hvor vi ser hen, der er vores mål.

K.h.
Kim

Hej

Er du helt sikker på at Jesus ikke så på synd ? Hvorfor siger Han så til dem han helbredte + til kvinden, der blev grebet i hor " gå og synd ikke mere " ?

Mener du, at korsfæstelsen på Golgatha ikke længere har værdi og " at vi bare skal se på Jesus".

Så langt som jeg forstår evangeliet og Guds Faderhjerte, så går dom og nåde hånd i hånd. Hvis der ikke er dom er der heller ikke nogen nåde og omvendt !

Selvfølgelig betyder Hebræerbrevet kapitel 12 vers 1-13 noget, men den taler også om tugtelse og om at lægge alt det bort, som tynger os.

Gud har givet os Helligånden som hjælp til at finde sandheden.
Spørgsmålet er om vi vil give Ham lov, tid og ro til at vejlede os ?


carl

Hej.

Lad mig starte med at sige Amen til det du skriver. Vi er helt enige i, at værdien der skete på Golgata er stor og helt klart har en betydning. Lige så, er nåden tilknyttet dommen.

Jeg kan godt se nu her, at det jeg siger, kan forståes som om at vi kan være ligeglad med alt, men det er faktisk ikke det jeg mener. For ser vi på Jesus, må vi absolut også se på golgata kors, men hvis vi vælger at se på Golgatakors, ser vi et tomt kors. For Jesus er opstanden og lever.

---

Gud har givet os Helligånden som hjælp til at finde sandheden.
Spørgsmålet er om vi vil give Ham lov, tid og ro til at vejlede os ?

---

Mere end det. Er vi villig til at gøre det som Han siger, eller vil vi læne os tilbage og sige til os selv, det gør Gud, så jeg skal ikke være aktiv?

K.h.
Kim

Hej Kim, du skriver

---

Er vi villig til at gøre det som Han siger, eller vil vi læne os tilbage og sige til os selv, det gør Gud, så jeg skal ikke være aktiv?

---

Hvis vi mener, at Jesus er vor Frelser, som elsker os og har frelst os fra at tænke på loven og vores forsyndelser imod den, men ikke tænker meget på at han også er vor Herre, så kan det godt være, at man kan læne sig tilbage ....

.. men hvis vi anerkender Ham som vor Herre, så må vi naturligvis bøje os for Ham og altid gøre adlyde hans ord, gøre hvad han siger vi skal gøre, og lade være med at gøre det han advarer os imod.

Og så er det jo vi opdager, at det ikke vil lykkes for os, og at vi derfor må krybe til korset og bede om tilgivelse. Hver eneste dag .. !

kristina

Hej

Du skriver afsluttende i dit indlæg:
Er vi villig til at gøre det som Han siger, eller vil vi læne os tilbage og sige til os selv, det gør Gud, så jeg skal ikke være aktiv?

Der har op gennem tiderne været 2 opfattelser nemlig:
- at Gud rakte ned til os og at vi bare skulle tage imod Hans kærlighed og nåde eller
- at vi havde til opgave at elske Gud af hele vort hjerte og hele vort sind og dermed engagere os i at leve aktivt for Gud.

Begge opfattelser var naturligt forenede i de første menigheder, som beskrevet i Det Nye Testamente og det var og er efter min mening selvfølgelig det rigtige forhold.

For Gud elsker jo at give sin kærlighed og at modtage tak og lovprisning gennem den måde vi bruger vort liv.

carl

Hej Carl

---

- at Gud rakte ned til os og at vi bare skulle tage imod Hans kærlighed og nåde eller
- at vi havde til opgave at elske Gud af hele vort hjerte og hele vort sind og dermed engagere os i at leve aktivt for Gud.

Begge opfattelser var naturligt forenede i de første menigheder, som beskrevet i Det Nye Testamente og det var og er efter min mening selvfølgelig det rigtige forhold.

---

KOm bare lige til at tænke på at HVIS vi ikke husker at lovsangen og gerningerne i vores liv ER takken FOR frelsen - ikke vejen til frelsen --- så er det umuligt at forene de to citerede punkter.

Gud er den der frelser - ikke gerninger
Gode gerninger gør vi kristen ikke for at blive frelst - men fordi vi er frelst = taknemmelighed)

Men det var jo også det du skrev - så vi er enige

---

For Gud elsker jo at give sin kærlighed og at modtage tak og lovprisning gennem den måde vi bruger vort liv.

---

Så sandt som det er sagt OG hvor er det befriende at Gud giver kærligheden FØRST vi skal ikke lovprise og gøre gode gerninger først og så få kærligheden....
Nej Gud gav kærligheden før vi endnu havde tænkt på ham...

AMEN

K.h.
Kim

Hej Kristina. Du skriver:

---

Og så er det jo vi opdager, at det ikke vil lykkes for os, og at vi derfor må krybe til korset og bede om tilgivelse. Hver eneste dag .. !

---

Kan du ikke tilgive en der er kommet til at såre dig? Vil du ikke hjælpe en der kommer for at bede om hjælp? Jeg kan tage en masse små dagligdags ting.
Er du en stor fiasko på det område????? Jeg må indrømme, at det tror jeg ikke du er. . Du er en succes i Jesus. HALLELUJA!!!! Hvorfor går og gøre Guds nåde til noget der ikke har styrke. Guds Nåde rækker meget længere end vi fatter og vi er store og stærke i Ham, for den der er svag, vil Han gøre stærk.

K.h.
Kim

Hej Kim, jeg tror vi taler forbi hinanden, du skriver

---

Hvorfor går og gøre Guds nåde til noget der ikke har styrke. Guds Nåde rækker meget længere end vi fatter og vi er store og stærke i Ham, for den der er svag, vil Han gøre stærk.

---

Jeg er ikke helt med. Guds nåde er den der holder os i live, den er grænseløs, og så altomfattende at mange finder, at det er helt urimeligt, at Gud virkelig uden videre tilgiver alle, selv de mest rædselsvækkende synder og syndere.

Det eneste vi skal gøre for at opnå tilgivelse er at vi skal angre, bekende vores synder og bede om tilgivelse, og bede om styrke til at leve efter Guds kærlige vilje.

Vi kan ikke slippe godt fra at synde på nåden , dvs. regne med at Gud tilgiver os, og at vi som Guds elskede børn ikke mere behøver at bekymre os om at holde hans bud. Så falder vi ud af nåden, så betragter vi nemlig ganske vist Jesus som vores Frelser, men ikke vores Herre.

Bøn: *Forlad os vor skyld som også vi forlader vore skyldnere* ..

kristina

Hej Kristina.

Du har ret, vi taler forbi hinanden. Lad mig sige det på en anden måde.

Når du går fra et sted til et andet, tænker du så på, at først skal det ene ben flyttes, hvor efter det andet kan flyttes længere frem end der hvor det første blev sat? (Nøjagtig som når man lære at gå)

Nej vel. Det er noget du gør uden at fokuser på hvordan du skal bevæge benene. Lige så, må vores kristenliv ikke flyttes fra Jesus og hen på synden, men vi må faste vores blik på Ham som tog alt skyld (som det sted vi vil hen til når vi går) og dette må blive til en anger over vores oprør.

K.h.
Kim

Hej Kim!

Præcis, nemlig, lige netop !

Det er MIN dag i dag kan jeg se!

kristina

Hej Kristina.

Det mener jeg hele tiden. Problemmet er bare, når man giver det forkerte (synd) for meget opmærksomhed, så er det problematisk.

Nu når jeg skal med lidt ego, så er det med at samligne det med at gå, faktisk ganske fint.

K.h.
Kim

Hej igen, Kim, ja, stadig enig. For du skrev jo så fint:

"Lige så må vores kristenliv ikke flyttes fra Jesus og hen på synden, men vi må fæste vores blik på Ham, som tog alt skyld (som det sted vi vil hen til når vi går) og dette må blive til en anger over vores oprør."

Ja, netop: Fokus på Jesus pga. anger. Det var det ord, jeg var så glad for at du skrev. Vi angrer jo kun fordi vi erkender vores modvilje mod Gud, og vores oprør. Og tilgivelsen fører til stor glæde og taknemmelighed over for Ham, som banede vej for os til at genoprette fællesskabet med Gud.

Hvis vi ikke tror/ved at vi har forbrudt os, er der jo ikke så megen brug for tilgivelse. Det er derfor jeg som regel først tager udganspunkt i Guds lovbefalinger, (som vi ikke kan holde).


Men det er - når vi er blevet Guds børn - lidt som historien om ægget og hønen tror jeg. Hønen lægger daglig nye æg, som bliver til nye høns som lægger flere æg - - .

Det er syndsbevidstheden er fører os til Jesus (og ikke "kun" glæde over at han elsker os) og derefter Jesus der daglig fører os til ny syndsbevidsthed!

Og ægget (synden!) kom vist før hønen (sonofferet på Golgatha)

(Nu har jeg vist alvorlig brug for tilgivelse for den sammenligning )

Mon du stadig er enig (hvis altså dette billede er begribeligt) ?

kristina

Hej Kristina.

---

Det er syndsbevidstheden er fører os til Jesus (og ikke "kun" glæde over at han elsker os) og derefter Jesus der daglig fører os til ny syndsbevidsthed!

---

Her må jeg sige, at det er anderledes ved mig. Jeg har en rigtig stor glæde over at Jesus elsker en så meget som Han gør. For når jeg ser på Jesus, opdager jeg hvor "beskidt" jeg er i forhold til. Gud har sagt at Jesus blod renser for alt synd, så for at blive renset, må jeg komme til Jesus. Der står Rom. 7, 7 at synden kommer frem ved at kende loven. Når jeg nu ser Jesus på Golgata, ser jeg hele loven som er åbenbaret for mig til d.d. hænge der, hvor jeg skulle have hængt. Der står også, at synden er hvor vores bevisthed er omkring loven, Forstået på den måde, at loven siger du ikke må begær, hvilket man så i sin bevisthed må erkende at man har et begær.

K.h.
Kim

Hej Kristina


Du skriver:
"Det er syndsbevidstheden er fører os til Jesus (og ikke "kun" glæde over at han elsker os) og derefter Jesus der daglig fører os til ny syndsbevidsthed!"

For nu at være helt korrekt. På mig virker din kommentar lidt underlig, som om vi dagligt synder og hele tiden skal bede om tilgivelse og at vi slet ikke har fået Talsmanden, Helligånden til at vejlede os til hele sandheden.
Jesus har eengang for alle på korset for altid betalt for vor synd og opstået fra de døde og sendt Helligånden.
I Johannes Evg. kapitel 14, vers 26 siger Jesus til disciplene:
" Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, Han skal lære jer alle ting og minde jer om alt, hvad jeg har sagt jer". Ligeså taler kapitel 16 klart fra vers 7-15 om det samme.

Paulus siger i 1. Kor. kap. 3 vers 16: " Ved I ikke, at I er Guds tempel og Guds Ånd bor i Jer? "

med venlig hilsen

carl

Hej Carl

---

....som om vi dagligt synder....

---

Gør du da ikke det???

Hej Esmeralda

Det tror jeg ikke, fordi synd er handlinger eller tanker der er erkendt, og ingen går vel hver dag og tænker på om de synder.
Det var det jeg gjorde opmærksom på og derfor jeg henviste til Helligånden, som den som skal lede os til sandheden.
Vi er syndere frelst af nåde,og oprejst med Kristus, men at jeg daglig skulle gå og sørge over mine synder, finder jeg ikke belæg for i evangeliet. Og hvordan skulle jeg dog kunne vide, hvornår jeg synder ! Vi mennesker gør jo ikke alting af ondskab eller som bevidst synd. Vi skal jo heller ikke bede mod Mekka 5 gange om dagen.

Een af mine bekendte stod i en kø i en lufthavn for at checke in og pludselig fik han en bagagevogn op i hælen af manden bagved- manden sagde, undskyld og fik tilgivelse. For anden gang skete det samme og min bekendt vendte sig om og kikkede på manden, som sagde undskyld.Igen tilgav min bekendt manden bagved. For tredje gang skete det samme og manden sagde igen undskyld. Min bekendt vendte sig om til manden og sagde, javel, du siger undskyld hvergang, men du gør det samme igen et øjeblik efter. Hvis du virkelig mente noget med din undskyldning, så havde du holdt allerede efter 1.gang, du kørte op bag i min hæl.
Tilgivelse er ikke blot noget man får, man skal også modtage den og lade sig forvandle.
Blev det tydeligere ?


carl

---

Luk 7 v40 Jesus sagde da til ham: »Simon, jeg har noget at sige dig.« Han svarede: »Sig det, Mester!« v41 »En pengeudlåner havde to skyldnere. Den ene skyldte fem hundrede denarer, den anden halvtreds. v42 Da de ikke havde noget at betale med, eftergav han dem begge deres gæld. Hvem af dem vil så elske ham mest?« v43 Simon svarede: »Den, han eftergav mest, vil jeg tro.« Jesus sagde: »Det har du ret i.«

---

Hej Steincke

Jeg maser mig lige ind med en kommetar - (undskyld kristina)
Du skriver:
Her må jeg sige, at det er anderledes ved mig. Jeg har en rigtig stor glæde over at Jesus elsker en så meget som Han gør. For når jeg ser på Jesus, opdager jeg hvor "beskidt" jeg er i forhold til. Gud har sagt at Jesus blod renser for alt synd, så for at blive renset, må jeg komme til Jesus.

Det er fuldstændigt rigtigt at vi (alle kristne) glæder os overordentlig meget over Jesu kolo-enormt-store kærlighed til os syndige mennesker..... hvor stod vi lige uden den?
Og ja i lyset fra Jesus ser vi hvor syndige vi er.... det ville vi ikke kunne se uden Jesu lys. "Jeg er verdens lys"

Men fordi jeg bliver renset i dag betyder det jo ikke at jeg er renset for evigt. Når jeg ser min synd i morgen minder det mig om Jesu store kærligheds offer for mig Jeg bliver draget hen og bede om tilgivelse og til at takke og prise HAM for alt...

Du skriver videre:
Der står også, at synden er hvor vores bevisthed er omkring loven, Forstået på den måde, at loven siger du ikke må begær, hvilket man så i sin bevisthed må erkende at man har et begær.

Hmmm der står jo også at synden var før loven - men at ingen kendte til den... (andre end Gud)

""Rom 5 v20 Men loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større, er nåden blevet så meget desto større,""

Som kommentar til dette vers og de første jeg har sat ind i toppen:
Hver gang jeg/vi synder er vi med til at slå naglerne gennem Jesu hænder og fødder, vi piner Ham hver gang - han skal slæbe sig frem til korset tynget af endnu en synd.
Jeg synes det er frygteligt at tænke på at JEG er med til at tilføje Jesus denne store pine.....jeg har lagt vægt på hans skuldre....
Jeg er virkelig ked af at det er sådan - og samtidig enormt taknemmelig og jublendes glad for at han fuldførte frelses-projektet.... det ER fuldbragt --- herligt - vidunderligt
Jeg beder Jesus om tilgivelse for de synder/ den pine jeg har pådraget ham hver gang jeg synder --- jeg bryder mig ikke om at tænke på at det (også) var mine synder der var skyld i Jesu lidelse -- men det var de jo.... Måske er det derfor det er så vigtigt for mig at bede om tilgivelse.... Hver dag...

Hans enorme kærlighed gjorde at han trods smerte stred sig vej frem til golgata ... med mine synder på skuldrene ... Jeg kan kun være dybt rørt og taknemmelig.... Nogle dage FØLER jeg at jeg har syndet så meget at jeg faktisk fortjener at Jesus sagde dengang "nej - der må være en grænse - så meget kan jeg ikke slæbe på.... hun må altså tage straffen selv" ..... MEN det siger han ikke - NEJ han har tager al verdens synd (jeg er en del af al verden) dermed også min synd Er det ikke bare fantastisk

Og aligevel pådrager jeg ham - som elsker mig - pine hver gang jeg træder ved siden af - det er da frygteligt --- Jeg ved at hans kærlighed har sejret.... derfor er det vigtigt (for mig) at jeg, i taknemmelighed for hans pinefulde frelsesgerning, beder om tilgivelse for min del at slæbet og pinen.... at jeg oprigtigt viser min anger over at jeg med min synd har naglet ham til korset..... at jeg er dybt taknemmelig over at det ikke er mig der til slut er nød til at blive forladt af Gud fordi han ikke kan tåle at være i nærhed med mig syndige menneske..... Gud forlod Jesus på korset fordi Jesus var syndig og derfor skulle lide straffen for at være det.


»Eloí, Eloí! lamá sabaktáni?« – det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«

Hej carl

---

Blev det tydeligere ?

---

Joooo måske - hvis du mener at man kun synder hvis det er med overlæg at man tænker eller handler.... Er det det du mener?

---

Og hvordan skulle jeg dog kunne vide, hvornår jeg synder

---

Det er ikke for at være flabet --- men har du prøvet at læse i Bibelen - ex Bjergprædiken....

Hej Carl

"Tilgivelse er ikke blot noget man får, man skal også modtage den og lade sig forvandle."

Ja, det burde vi gøre. Men vores gamle Adams-menneske stritter imod "Kødet strider Ånden imod. Der er intet i verden (næsten) jeg hellere ville end undlade at fare op i visse situationer, men virkeligheden ser anderledes ud. Jeg er overbevist om at de fleste kristne virkelig ønsker at elske Gud af hele deres hjerte...og deres næste som sig selv (i hht. Matt. 25), men har mødt forbavsende få der var i stand til det, mindst af alt mig selv.

Jeg vil henvise til et tidligere indlæg:

Stengrunden

Med kærlig hilsen

Malli

Har læst bjerg prædiken.

Spurgt Jesus om hvor jeg er i den. Jesus fortalte mig, at Han ikke kunne se mig i den.

Hmmm.... hvordan kan det nu passe?

Ahh, jo... Jesus Blod renser for alt synd. Jesus blod rendte én gang for alle. SEJT.

Tænk at Gud er så almægtig. HALLELUJA.

K.h.
Kim

Hej Kim,

Nogen gange er du altså pudsig

Betyder det så, at du ikke er jordens salt (matt 5.13)?

Har du forøvrigt ikke fornyligt været involveret i en længere debat om ordet kontra åbenbaringer? Noget med, at hvad Gud åbenbarer skal være i overensstemmelse med ordet..........

Hej Kim. Det vi er inde på her er jo et af de mange "kors-for-tanken-undere" - vi er faldne syndere i os selv, men i Jesus er vi vasket hvidere end sne.
Og begge dele helt og fuldt - ikke noget med halvt af hvert!

På samme måde som Jesus er helt og fuldt menneske, og helt og fuldt Gud, vor Herre og vor Frelser. Ufatteligt for tanken - men heldigvis ikke for vores kristne hjerter.

Hvordan har du det med at bede Fadervor? *Forlad os vor skyld, som også vi forlader fores skyldnere* ?

kristina

Hvis vi ikke synder dagligt, hvordan kan det så være at Jesus har befalet os at bede "tilgiv os vore synder, som også vi tilgiver vore syndere" hver dag.

Hvis vi ikke stadigvæk havde lyst til at synde, behøvede Paulus jo ikke at have et formaningsafsnit i alle sine breve, og hvis denne lyst ikke også var synd, ville Paulus jo ikke kalde misundelse og hidsighed synd (f.eks. 2.Kor 12,20: Jeg er nemlig bange for, at jeg ikke skal finde jer sådan, som jeg ønsker, når jeg kommer, og I heller ikke mig sådan, som I ønsker. Jeg frygter, at der vil være strid, misundelse, vrede, egoisme, bagtalelse, sladder, indbildskhed og forvirring.)

Desuden taler Paulus jo om en kamp i den troende ml. kødet og ånden (Gal 5,17), hvor han må formane menigheden til ikke at følge kødet. I Rom 7 taler han for mig at se også om sig selv som kristen, der iflg. kødet ikke kan følge Guds lov.

Det er rigtigt, at vi som kristne også har Helligånden og at den renser den gamle surdej ud, men jeg kan altså ikke se i bibelen, at det skulle betyde at vi med det samme bliver perfekte og ikke har brug for syndernes forladelse hver dag.

Lige meget hvor god jeg bliver her på jorden, så tror jeg, at det eneste der kan frelse mig fra Guds vrede og Helvede på Herrens dag er Guds søns stedfortrædende død og tilgivelsen som han har betalt.

mvh. Magnus

Jeg kan kun give dig ret i, at vi er syndere i os selv og vasket hvidere end sne i Jesus. Samtidig med at vi ikke er halvt af hvert.

Hvordan har du det med frelse visheden? Hvordan har du det, ved at sige du ikke lever længere, men at Jesus lever i dig?

Har det herligt ved at bede fader vor. For i den bøn, erkender vi, at Gud er vores Fader. Han er Hellig. At Guds vilje må være viljen i ens liv (overgivelse til Gud som Herre). Gud giver os det vi har brug for og tilgiver enhver der tilgiver.

Den indeholder alt hvad et kristen liv indeholder. Så der er ingen problemer ved at bede den bøn. Det skal siges, at jeg beder den ikke automatisk hver dag, for selv om Gud kender vores tanker før vi siger dem, vil Gud gerne høre vores tanker i bøn. Så nogle gange har jeg så meget at bede og takke for, at det ville være ærligt at bede fader hvor p.g.a. at mit hjerte er fyldt med alt andet som jeg ønsker at dele med Herren vor frelser. Derfor vil det være uægte af mig at bede noget som jeg ikke har på hjertet i en given situation, hvilket så vil gå hen og blive en bøn efter hjernen (husk at bede fader vor) og ikke hjertet.

K.h.
Kim

Hej Rolf.

Det kan godt være, at jeg er lidt pudsig. Måske det er p.g.a. at jeg har været knyttet til IM og der har fået noget at vide som understøttes i Biblen. Nu her hvor jeg er i Pinsekirken, er der kommet mere til som er i overensstemmelse med Biblen (frelse erkendelsen), hvilket er det som jeg henviser til i mit indlæg. Denne erkendelse, har jeg aldrig støt på i IM. Derfor er jeg meget i bøn for at grenene i Folkekirken og Frikirkerne, vil droppe deres hårdhed og lytte til hinanden, for at vi alle kan få den kæmpe velsignelse som som vi hver især udelukker os for fra Gud. (så Kristina, nu fik du alligevel et af mine bønne emner der omhandler folkekirken )

Jo. Det vil også vise sig, at hvis emnet havde drejet sig om frelsen, så ville du have set et ligende indlæg.

Jeg er jordens salt i Jesus. Jeg døde og blev begravet, dagen hvor jeg blev døbt. Det salt jeg er, er Jesus, for salt der er gravet i jorden har ingen virkning på det der er over den. Jeg er opstået i Jesus, så det salt der går rundt, må være Jesus. Jeg ser at mennesker omkring mig, har mærket saltet og de ser lyset. Ikke p.g.a. at jeg gør noget for at de skal se det, men det ligger i hverdagen. Tak Herre Jesus Kristus for det liv du har givet.

K.h.
Kim

Kim, du spørger:

---

Hvordan har du det med frelse visheden? Hvordan har du det, ved at sige du ikke lever længere, men at Jesus lever i dig?

---

Jeg må erkende, at mit gamle kød stadig er aktivt. Jeg har skam mit at slås med.
Og hvis du med frelsevished mener viden , sådan at jeg altid er 100% sikker på min egen frelse, så nej, den vished har jeg det ikke.

Det mærkelige er, at jeg egentlig heller ikke prøver eller ønsker at blive min næsten kroniske tvivl og mine hyppige anfægtelser kvit.

Min tro er som regel stærk, men den har aldrig karakter af viden. Jeg lægger mig selv i Guds hænder og har et levende håb, som jeg lever og dør på.

Men min tro på Gud, den treenige Gud, som har givet sig til kende for os i Jesus Kristus, kender ikke til tvivl. Selv om den jo ikke kan kaldes viden, da jeg ikke kan bevise for nogen, end ikke mig selv, at den er sand. Jeg ved ikke om dette svar giver mening, eller det er for kryptisk, men det er det nærmeste jeg kan komme det.

---

Har det herligt ved at bede fader vor. For i den bøn, erkender vi, at Gud er vores Fader. Han er Hellig. At Guds vilje må være viljen i ens liv (overgivelse til Gud som Herre). Gud giver os det vi har brug for og tilgiver enhver der tilgiver.

---

Ja, Gud tilgiver enhver der tilgiver - hvis vi beder Ham om det!
Det ser jeg som en klar forudsætning, for det har Jesus jo befalet os at gøre (Når I beder skal I sige ... : ... ) Det er ikke et forslag til bøn, men en befarling!

Du skriver om hjernen og hjertet, og vælger lidt hjernen fra, kan jeg forstå. Jeg mener at vi skal bruge hvad Gud har givet os af begge dele, og ikke vælge.

Jeg kan varmt anbefale den kristne bøn/meditation at tænke med hjertet og elske med hjernen! Så falder vi ikke i nogen af grøfterne!

kristina

Jo. det svar var ikke så kryptisk synes jeg. Det var ikke så langt fra det som jeg tænkte på og kan se på de indlæg der kommer.

---

Ja, Gud tilgiver enhver der tilgiver - hvis vi beder Ham om det!

---

Jeg hader "hvis"er. . Gud har lovet at Han tilgiver. Han siger at Han kender vores tanker. Så skulle vi glemme nogle tilgivelser, så tilgiver Han også dem, for Jesus blod renser for ALT synd.

Ja, Gud har givet os både hjerne og hjerte, for at det skal bruges.

---

bøn/meditation at tænke med hjertet og elske med hjernen

---

problemmet er bare, hvor meget kan man styre hjernen? Vil den ikke nemt tage over, hvor den ikke skal? Derfor vælger jeg at "slå hjernen fra", når det gælder tro, for så må jeg holde mig fast i tillid og i håbet.

K.h.
Kim

Hej steincke

---

Jeg hader "hvis"er. . Gud har lovet at Han tilgiver. Han siger at Han kender vores tanker. Så skulle vi glemme nogle tilgivelser, så tilgiver Han også dem, for Jesus blod renser for ALT synd.

---

Det tror jeg du har ret i --- men vi kan ikke undgå et enkelt hvis i ny og næ

Gud tilgiver ALT synd - det er også min tro - men det bliver kun til gavn for det enkelte mennesker hvis det tror på at det er sandt.

Jeg tror ikke Gud er afhængig af at vi husker at bede om tilgivelse for hver enket synd med navns nævnelse for at tilgive - han er ikke afhængig af noget.
Men vores frelse er afhængig af at vi tror på at Guds tilgivelse er sand og rigtig og at vi tror på at Gud både kan og vil frelse os.

Ester, du skriver:

---

Jeg tror ikke Gud er afhængig af at vi husker at bede om tilgivelse for hver enket synd med navns nævnelse for at tilgive - han er ikke afhængig af noget.

---

Helt enig. Men jeg mener at vi mennesker er afhængige af Guds tilgivelse, og når Jesus har lært os bede "forlad os vor skyld .. " ,så skal vi også adlyde. Jesu ord her var jo ikke bare et forslag til bøn, men en befaling.

Det betyder selvfølgelig ikke, at vi skal bede om tilgivelse for hver enkelt synd - hvem mon i øvrigt har en så god hukommelse, at det overhovedet er muligt - men at vi skal forblive i bevidstheden om, at vi er er syndere, og i taknemmeligheden over, at vi er tilgivne syndere. Det skulle nødig gå hen og blive en selvfølge! Og kampen mod synden er og må nødvendigvis være livslang.

Ellers falder vi i søvn og "synder på nåden"!
Er du ikke enig med mig her?

kristina

Hej kristina

Jo det er jeg enig i - håber ikke jeg har signaleret andet

Når jeg ser at Jesus elsker mig så meget at hen har slæbt alle mine synder til korset og betalt straffen for dem --- så bobler mit hjerte af taknemmelighed

Når jeg ser den store pine det var for Jesus at gøre det (svedte blod - blev forladt af Gud) så vokser angeren for at jeg har tilført ham denne lidelse..... Jeg må simpelthen sige undskyld for at jeg er skyld i denne lidelse....

Og så ser jeg igen Jesu store kærlighed til mig den kærlighed var drivkraften gennem hele frelsesgerningen....... og så bobler nit hjerte endnu mere at glæde og taknemmelighed.....

AMEN!!!!!!!