Kære brødre og søstre.

Jeg skriver dette åbne brev til jer, fordi jeg er meget ked af den seneste tids udvikling på debatten.

---

Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.
Joh 13,35

---

Sådan sagde Jesus til vores forgængere, og jeg tror han vil sige det samme til os i dag. I skal kendes på jeres kærlighed til hinanden! Men jeg har i den seneste tid på debatten haft svært ved at genkende den særlige kærlighed som hersker mellem det troende folk. Indbyrdes strid og hårde ord er ved at blive dagligdag i en debat, hvor vi ikke i kærlighed giver hinanden frihed til at have forskellige indfaldsvinkler til det store fællesskab, Guds Kirke. I stedet sætter vi os selv til dommere. Kalder hinandens måde at gøre tingene på for "synd", smider mudder efter hinanden, læser mellem linierne og tillægger andre ord, som de aldrig har skrevet endsige ment. Orstyrerne har ved flere lejligheder måtte slette indlæg i debatten og sende advarsler ud. Vores Netikette bliver brugt som en grænse for hvor langt jeg kan få lov til at gå, og så går jeg lige til grænsen. Den kærlighed og omsorg der burde være at mærke i en debat de troende imellem er ikke altid nem at få øje på.

JesusNet.dk er først og fremmest ment som et forsøg på at række Guds Kærlighed videre til mennesker som aldrig har fået lov til at møde Fars kærlighed før. Her skal vi arbejde med på at spejle lyset fra Kristus videre ind i andres mørke. Men er der mudder på spejlene får lyset ikke lov til at komme videre i samme klare skær som vi modtog det. Og et menneske der lever i mørke vil måske fristes til at spørge: "Er det alt??? Så klarer jeg mig nok uden!"

Jeg vil derfor for evangeliets skyld, formane til at vi alle søger at holde spejlene rene. At vi husker på at vi trods uenigheder om f.eks. dåb, nadver og kirkesyn stadig hører sammen og er kaldet til at være ét i Kristus. Vi arbejder på hver vores måde, og vi får hver især lov til at møde forskellige mennesker med evangeliet på en måde som netop de har brug for at høre det på.
Lad os fokusere på hvor kampen for evangeliet hører hjemme, nemlig i mødet med dé som ikke kender Fars Kærlighed, udtrykt så klart og tydeligt i Jesus Kristus.

Lad os stå sammen skulder ved skulder, og omslutte hinanden i forbøn, idet vi beder om at endnu et menneske må blive frelst. Dét er det vigtigste. Vi har en hel evighed til at diskutere de andre ting i, men hvis vi ikke respekterer hinanden, og i vores fortsatte indbyrdes debat udviser noget af Kristi kærlighed til hinanden, vil der være mennesker, der aldrig får lov til at tilbringe evigheden sammen med os!

---

Den herlighed, du har givet mig, har jeg givet dem, for at de skal være ét, ligesom vi er ét, v23 jeg i dem og du i mig, for at de fuldt ud skal blive ét, for at verden skal forstå, at du har udsendt mig og har elsket dem, som du har elsket mig.
Joh 17,22 - 23

---

Èt er den allerede
med dig treenig' Gud,
og fælles alt hernede,
med dem, som gik forud.
Dem kvæger alt din hvile,
vi færdes end på jord;
Gud hjælp os hen at ile,
hvor du i lyset bor.
S.J. Stone
Med broderlig hilsen

Missio

Kære Missio

tak for formaningen.

Der burde næsten være to Jesusnet. Et for de kristne, og det for både kristne og ikke kristne. Diskussionerne er nemlig relevante nok, men du har ret i at de, når de går helt op til netetikettens grænser, mudrer hele det Gode Budskab til.

vh Tau

Amen.

Du har ret, og jeg synes det er fedt du skriver det.
Jeg må vel indrømme jeg er blandt dem.
Jeg vil tænke lidt mere over hvad jeg skriver fremover

mvh. PC

AMEN

Den sad rigtig godt og tak for det. Det er godt at du griber ind. Jeg har sikkert også været temmelig højt oppe. Jeg vil prøve at indlede en ny strategi, hvor jeg vil prøve at være mere saglig og holde mine følelser ud af det, så det ikke så nemt sker.

K.h.
Kim

Hej Missio
Jeg forstår godt dit anliggende, og vil forsøge at bruge et pænere sprogbrug fremover.
Men jeg kan ikke dele den holdning, at det er mindre vigtigt, at bevare det rette evangelium, som også handler om dåb og nadver f.eks. end at komme ud med det. De to ting kan ikke skilles ad.
Og jeg kan ikke sige, at jeg er ét med vranglærende kirkesamfund, selvom jeg måske er et med nogen af dem i troen. Den enhed må vente med at komme frem, til Jesus kommer igen.
At adskille sig fra Jesu ord, f.eks. om a dåben frelser, er også at adskille sig fra Kristi synlige kirke. En tro, en dåb en drot, som der også står i Guds kirkes grund alene, som du citerer.
Iflg. den evangelisk-lutherske bekendelse er det ligeså, se CA 7 og 8.
Når der f.eks. fra mit tastatur lyder en lærefordømmelse er det for det første ikke en fordømmelse af en enkeltperson til helvede, det skal jeg ikke udtale mig om. For det andet er det aldeles kærligt ment.
mvh. Chemnitz

Hej Missio

Jeg er også helt enig, har også selv haft svært ligesom pente costal skriver, med at holde følelserne ude af debatten.. det vil jeg gøre fremover..

tak for din formaning..

Maria

Jeg har ikke deltaget i debatten, så jeg føler mig ikke ramt. Men når du, Missio, citerer Joh 13,35, så bør du også citere Joh 8,31-32: »Hvis I bliver i mit ord, er I sandelig mine disciple, og I skal lære sandheden at kende, og sandheden skal gøre jer frie.« Og du bør citere, hvad kærlighedens apostel skriver det i sit andet brev v. 9: "Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud".

Det kan godt være, man i dag bilder sig ind, at man kan afvige fra Skriften uden at det har konsekvenser, men så skulle man tage at læse NT fra ende til anden og se, hvad der står. Det er dem, der bliver i Kristi ord, der i sandhed er hans disciple. Vi har ingen tilladelse til at gå ud over Kristi lære, afvige fra Kristi lære personligt eller i kirkens tjeneste, eller forlange, at andre stiltiende skal se på vranglære. Her må enhver sand disciple protestere: af hensyn til den, der tager fejl, og af hensyn til alle andre, der ellers kunne blive ført vild.

F.eks. taler Paulus om i et kapitel, hvor det er dåbslivet, det handler om, at romerne "er blevet lydige af hjertet mod den læreform, til hvilken de blev overgivet" (1948-overs., som jeg er vokset op med) og senere siger han direkte, at det er dem, der er i modstrid med den lære, Paulus har overleveret dem, der skaber splittelse. Derfor skal man holde sig fra dem (Rom 6,17 og 16,17f). Det er en forpligtelse, at kristne ("brødre" har. For Paulus kan vist ikke forstås anderledes, vel?

Den indbyrdes kærlighed findes altså der, hvor Jesu disciple i enighed holdes fast ved Bibelen. Der er der nemlig fuld enighed og samdrægtighed. Kun Skriften og dens lære kan skabe sand enighed. Det er altså denne indbyrdes kærlighed til hinanden og det er kærligheden til alle andre, der gør, at løgn og vranglære må kaldes, hvad det er, og at sandheden altid må holdes frem. Der er der da ikke nogen her, der vil være "kærligere" end Skriften, vores kærlige frelser og kærlighedens apostel, vel?

Sandheden er, som vi ser hos Paulus, at det er den lære, der er i modstrid med hans lære, der skaber splittelse. Der er også større eller mindre risiko for, at en sådan lære fører folk i fortabelse. Ja, kærlighedens apostel er vel egentlig ret radikal, ikke? "Enhver, som går ud over Kristi lære og ikke bliver i den, har ikke Gud". Når han siger det, er det sådan. Og det er kærligt at sige sådan. Ellers kan jeg vist ikke læse indenad.

Jesus forlangte også fuld enighed om og tilslutning til sin lære, da han sagde, at mission er at døbe og lære folkeslagene at holde alt, hvad han har befalet. Så forudsætter mission og evangelisation, at man selv tror og bekender alt, hvad Skriften siger. Mission er ikke nogen undskyldning for at acceptere uenighed om Bibelens lære. Tværtimod. Den forudsætter og kræver enighed.

Men du, Missio, har nu ret i, om jeg så må sige, at det ikke er nogen dyd at udtrykke denne kærlighed på en måde, som gør det svært at tro på, at det er kærlighed, der ligger bag. Den formaning må vi vist alle tage til os.

Kærlig hilsen

Wittenberger

Hej Kenny, du skriver

---

... men fordømmelse af andre, fordi man er lidt uenige om nogle detaljer, synes jeg er beklageligt.

---

Du har ret i, at vi ikke skal fordømme nogen mennesker. Jesus siger jo netop: "Døm ikke, at I ikke selv skal dømmes".

Men som bibeltroende kristne har vi det ansvar og den forpligtelse, at vi skal advare og formane dem, som vi mener har bevæget sig bort fra skriftens grund, og det ville være udtryk for ligegyldighed og manglende næstekærlighed, hvis vi undlod det.

Selvfølgelig kan det ikke undgås, at vi i vores bibeltolkning kan være "lidt uenige om nogle detaljer", som du skriver. Så må vi forsøge at tale om dem og, ud fra Bibelens øvrige tekster, argumentere for vores synspunkter over for hinanden. Vi skal både tale og lytte, og måske bliver vi så enige, måske ikke.

Men vi må se i øjnene, at det, som nogle anser for detaljer, for andre kan være det allervæsentligste. Jeg synes vi utrætteligt skal fortsætte samtalen herom og holde forbindelsen med hinanden varm og levende.

Det er vigtigt, at vi viser hinanden kærlighed og respekt, både når vi læser og når vi skriver. Kun på den måde kan vi være Herrens disciple, at vi optager alt i den bedste mening, selv om det ikke altid "kildrer ørerne".

kristina

Hej Kristina.

Helt enig!

Kenny skriver: "Hvordan ved du så med sikkerhed, hvad der er den rigtige lære? Problemet er, at vi som kristne opfatter Bibelens ord forskelligt, derfor er vi nødt til at acceptere uenighed om Bibelens lære. Faktisk var de første kristne heller ikke enige om alt. Vi kan kun sige, hvorfor vi mener som vi gør; men fordømmelse af andre, fordi man er lidt uenige om nogle detaljer, synes jeg er beklageligt."

Nej, dette er nu ikke rigtigt. Fordi man opfatter Bibelens ord forskelligt, betyder det ikke, at man er nødt til at acceptere uenighed om Bibelens lære. Først og fremmest er det ikke særligt interessant, hvad man "opfatter" og "mener". Det afgørende er, hvad der står skrevet - klart og tydeligt. Det betyder dog ikke, at det ikke kan tage tid at finde ud, hvad det klare og tydelige er. Men i dag er der få, der gider gøre et stykke arbejde for at finde ud af, hvad Den hellige Skrift i det hele taget siger.

Med forlov, jeg har læst utallige indlæg, der går på typen. "Jeg mener", "jeg synes ikke", "jeg opfatter" eller "jeg opfatter ikke". Luther hævdede med styrke - endda imod samtidens måske allerlærdeste mand, Erasmus fra Rotterdam - at Helligånden er ingen skeptiker. Han formulerede sig ikke med en masse uvisse udsagn. Og i de sager, hvor vi har brug for at være enige, der har Helligånden formuleret sig tydeligt og klart.

Den lutherske kirkes bekendelsesskrifter fastslår klart og tydeligt, hvad Skriften siger. Om de spørgsmål kan man have "andre meningen", men det er ikke særligt interessant. Er der derimod nogle, der vil gøre sig den ulejlighed at forsøge at påvise, at bekendelsesskrifterne tager fejl, så kan vi jo diskutere, om et sådant forsøg er holdbart.

Indtil da bliver jeg stående ved, at det er en sikker og rigtig tolkning, den lutherske kirke har lagt frem. Så kan det være, at du eller andre vil sige, at man ikke kan sige det og det med sikkerhed, i al fald ikke så sikkert, at man kan forlange af andre, at de skal være enige. Men det er lige præcist her, Luther protesterer og siger: Helligånden er ikke nogen skeptiker. Han har udtalt sig klar og tydeligt.

Dernæst, er det sandt, at de første kristne ikke var enige om alt? Ja, det er sandt, hvis man med "de første kristne" mener alle dem, der kom i de menigheder, vi hører om i NT. Men det er ikke sandt, hvis vi ser på, hvad Jesus og apostlene sagde og skrev. Paulus selv fik underretning om, at der var splittelser i menigheden i Korinth, men hans svar var 1. Korintherbrev. Heri lægger Paulus ud med følgende: "Men jeg formaner jer, brødre, ved vor Herre Jesu Kristi navn, til at enes, så der ikke er splittelser iblandt jer, men så I holder sammen i tanke og sind" (1,10). Paulus ønskede, at menigheden skulle være ét (ligesom Jesus).

Det sker, der hvor alle i teori og praksis tilslutter sig, hvad Skriften lærer. Når der opstår uenigheder, så er det altid, fordi nogle vil lære mere end der står i Skriften eller ikke vil lære alt, hvad der står i Skriften.

Er der tale om at være "lidt uenige om nogle detaljer"? Hvis der er tale om detaljer, der adskiller os, der kan skrive under på Den Augsburgske Bekendelse, og dem, der ikke kan, hvorfor giver de sidstnævnte så ikke efter og tilslutter sig den Augsburgske Bekendelse? til og med, når vi argumenterer for, at der faktisk er tale om en bibelsk bekendelse? Er der virkelig nogle, der vil erklære deres uenighed med den Augsburgske Bekendelse og dermed gøre sig selv ulydige mod Skriften, hvis det bare drejer sig om lidt uenighed om nogle detaljer? Hvem skulle ikke gerne bøje sig i "detaljer" for at efterkomme Jesu og Paulus' befaling om at være ét og enige?

Sandheden er, at der netop ikke er tale om detaljer. Men har du nogle konkrete eksempler på, at der er tale om detaljer, så lad os drøfte det.

Og er der så egentlig, når det kommer til stykket, spørgsmål, der er detaljer, hvis Helligånden lærer dem i Skriften? Nej, det er der egentlig ikke, men det kan vi evt. vende tilbage til.

Ups, forresten, ved "jeg" noget med sikkerhed? Ja, Skriften er nemlig klar nok. Hvis ikke den var det, hvordan skulle jeg så vide med sikkerhed, at jeg vil blive frelst? Hvis Skriften ikke taler klart og tydeligt, og hvis "jeg" ikke kan finde ud af, hvad det er, Skriften lærer, hvordan skal jeg så overhovedet vide, hvordan Gud vil frelse mig? Skal jeg gætte eller sjusse mig frem?

Nej, det skal jeg ikke. For Skriften vidner selv om, at det er Helligånden, der ved Skriftens egne ord skaber tro i os og overbeviser om, hvad Han lod profeterne og apostlene skrive. Derfor er det sandt, at det er muligt med sikkerhed at vide, hvad Skriften lærer.

Med kærlig hilsen

Wittenberger

En af grundende man ikke kan gå med på den lutherske lære er dåben. Som du siger, må vi tage ordet i Biblen som det står og ikke som vi tænker. Vi læser i Biblen at man med SIN mund skal bekende troen ved dåb. Jeg må nok stille spørsmålstegn ved, hvordan SIN kan blive til PÅ VEJNE AF?????????

Selvsagt holder man kramp agtig fast på at det er det helt rigtige. Så er mit andet spørgsmål, (det skyldes sikkert min miljøskade som programmør, at ting skal passe for at det passer), men hvordan kan noget være HELT RIGTIGT, når der er den fejl omkring SIN og PÅ VEJNE AF? Når man siger helt rigtig, så betyder det vel på dansk, at der er ingen fejl over hovedet.

Men nuvel, det er jo en af vores synder, at vi nægter at vil indse fejl, for lige som Adam sagde det var Evas skyld med æblet og Eva videre til slangen.

K.h.
Kim

Kære Steincke,

Nu er min hukommelse ikke så god, som jeg ville ønske. Men hvor er det nu lige, det står, "at man med SIN mund skal bekende troen ved dåb"? Jeg kan da ikke (forsøge på at) forsvare noget, som jeg ikke lige kan finde.

Med venlig hilsen

Wittenberger

Hej Wittenberger, det er Rom. 10,9:

---

For hvis du med din mund bekender, at Jesus er Herre, og i dit hjerte tror, at Gud har oprejst ham fra de døde, skal du frelses.

---

Bibelen online har en fremragende søgefunktion - kan varmt anbefales!

kristina

Hej Kristina

Jeg tror at I har gang i en misforståelse. Wittenberger spørger til hvor der står at man skal bekende til DÅB!!!

Der står jo ikke at man selv skal bekende dette for at blive døbt, men man bekender ganske rigtig til frelse. Men rækkefølgen er vel ikke konstituerende for sakramentets gyldighed, skulle jeg mene.

Jeg har lavet en ny tråd om troendes dåb her: http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/showthreaded.php?Cat=&Board=kristen&Number=26125&Forum=All_Forums&Words=&Match=Entire%20Phrase&Searchpage=0&Limit=25&Old=1day&Main=26125&Search=true#Post26125

Mkh Malli

malli har ret. Så jeg spørger stadigvæk steincke om, hvor det står.

Wittenberger

Jeg svare i den tråd Malli har lavet.

K.h.
Kim