Jeg har snart i 50 år mødt mange forskellige mennesker, der på den ene eller anden måde tilkendegiver at de er troende på det ene eller det andet.

Jeg har det som går jeg blandt blinde mennesker og når jeg som seende fortæller dem at det de går og tror på, er deres indres fantasier, som de er blevet oplært i af deres blinde forældre og andre blinde voksne, så siger de at jeg er forkert på den.

De siger at jeg ved ikke hvad jeg taler om.

Hvad skal jeg gøre? Lade dem gå forblindede videre og lade dem falde i hullet?

Hvad ska jeg gøre ved blinde mennesker der tror på en bog eller et menneske der fortæller om fantasterier?

Hvad skal jeg gøre, når jeg ikke kan hjælpe den blinde, fordi den blinde ikke vil hjælpes, men hellere leve videre i sin blindhed?

Det er trist og bedrøveligt at se mine medmennesker gå blinde rundt, fordi de hellere vil være blinde end seende.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

"snart i 50 år " Så trænger du da vist også snart til briller?

Hej hjertensfryd, du skriver:

---

når jeg som seende fortæller dem at det de går og tror på, er deres indres fantasier, som de er blevet oplært i af deres blinde forældre og andre blinde voksne, så siger de at jeg er forkert på den.

---

Jeg må være ærlig og indrømme, at du havde fortalt mig det, inden jeg blev kristen, så ville jeg nok have reageret på samme måde!

Hvis du derimod havde ladet være med at fortælle mig, at jeg var helt galt på den, men bare forklaret mig, hvad du selv troede på, så var der nok en lillebitte chance for, at jeg havde lyttet til dig og tænkt over hvad du fortalte, og måske stillet dig nogle uddybende spørgsmål. Måske!

kristina

Hej Hjertensfryd:

Ja jeg ved hvad du mener:

Her er f.eks. en øjenvidneberetning...

For det var ikke udspekulerede fabler, vi byggede på, da vi forkyndte jer vor Herre Jesu Kristi magt og hans komme, men vi havde med egne øjne set Jesu majestæt. v17 For han modtog ære og herlighed af Gud Fader, da der lød en røst til ham fra den ophøjede herlighed: »Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag.« v18 Denne røst har vi selv hørt lyde fra himlen, mens vi var sammen med ham på det hellige bjerg.


I modsætning til Darwin og hans udspekulerede fabel om arternes oprindelse...

Ja, jeg ved hvad du mener. Der er mange blinde til, som ikke vil se...

Mvh. Carsten

Hej Hjertensfryd

Skal vi lidt forsigtigt gætte på at 90% af den danske befolkning kan identificere sig med dig i dette "Jeg ser - du er blind".

Jeg ser netop dem der ikke kan se Gud som værende blinde

Mkh Malli

Jeg vil gerne svare jer alle fire (Malli, Carsten, Kristina og Rolf).

Til jer alle sammen, så kan jeg fortælle jer, at jeg er et ikke troende menneske og at jeg heller ikke er ateist, da jeg anser den slags personer som værende troende som alle andre religiøse personer. Jeg er heller ikke buddhist eller lign.

Jeg er et levende og seende menneske, der er født ind i et samfund, hvor mennesker styres af tro på mange ting. Lige fra religiøse guder til penges fiktive værdier.

Jeg er født med seende øjne som alle andre, men som barn bliver vi alle tvunget til at fornægte hvad vi ser med vores seende barneøjne og derfor opdrages vi til at fornægte hvad vi ser og i stedet læres op til at følge livsløgne. Jeg har været heldig at have nogle forældre der ikke interesserede sig nævneværdigt for religion end sige politik, hvorfor jeg ikke blev påvirket af disse livsløgne. Jeg er vokset op uden religiøs påføring og heller ikke en politisk. Jeg fik lov til at lade være med at tænke på, at det var vigtigt at tænke på penge, hvorfor penge for mig er et nødvendigt onde for ikke at blive erklæret for kriminel eller syg i hovedet. Men ellers er penge for mig intet værd.

Så nu har I ligesom et grundlag for, hvorfor jeg netop stillede spørgsmålet, som er overskriften på tråden.

Til dig Malli, vil jeg sige:

Det kan godt være at 90 % af den danske befolkning kan identificere sig med mig, men jeg identificerer mig ikke med nogen på nuværende tidspunkt, for jeg har endnu ikke mødt et menneske, der har seende øjne, som jeg er klar over at jeg har. Derfor er det en meget ensom tilværelse jeg oplever, når jeg skal se på mig selv som et seende menneske. Men jeg er ikke ensom, jeg lever blandt mine medmennesker, men de har lært at fornægte deres seende øjne og er ikke seende og om de nogensinde bliver seende igen, det ved jeg ikke, men jeg kan håbe at jeg møder et seende menneske inden jeg lukker mine seende øjne og vil følges med døden til dødsriget.

Til dig Carsten, vil jeg sige:

Den øjenvidneberetning du skriver om, er en anden-, tredje- eller senere håndsberetning og ikke en øjenvidneberetning, hvorfor den har samme problem som fortællingen ”Fjeren der bliver til fem høns” skrevet af H.C.Andersen.

Til Dig Kristina, vil jeg sige:

Havde du fået det fortalt inden du blev kristen, da havde du givet endnu haft et seende øje og havde formentlig ikke fornægtet hvad du selv kunne se.

Jeg har fortalt dig, hvad jeg oplever, når jeg konfronterer de blinde med deres blindhed. Dit indlæg fortæller mig klart, hvor seende eller ikke seende du er. Jeg behøver ikke at fortælle dig om du er blind, det ved du udmærket selv, men spørgsmålet er om du tør erkende det du ved og se livsløgnen i øjnene.

Og til dig Rolf, vil jeg blot sige:

De øjne jeg omtaler som værende seende øjne, behøver ikke briller.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

som barn bliver vi alle tvunget til at fornægte hvad vi ser med vores seende barneøjne og derfor opdrages vi til at fornægte hvad vi ser og i stedet læres op til at følge livsløgne

---

Det er nok så interessant og noget, jeg tror, de fleste vil nikke genkendende til. Om ikke andet, så fordi vi kan huske vores konstante undren fra vores barnetid, og hvad er der blevet af den?

Nu taler du kun om at se eller være blind, og jeg kunne godt tænke mig at gå et spadestik dybere.
For mig handler det at se - i den dybere betydning - også om at forholde sig. Hvis man ser uden at forholde sig til det, man ser, så kunne man lige så godt have været blind.
Det svære kommer, når der er så meget at se, at man ikke magter at forholde sig til det alt sammen, lige fra de små hverdagsspørgsmål til spørgsmål på verdensplan.
Og når man ikke magter at forholde sig, så holder man op med at se. Synet visner, når det ikke bliver brugt.

Derfor undrer det mig, at du taler om politik som noget negativt. Her tænker jeg ikke på bestemte politiske retninger, snarere på selve det at forholde sig politisk.
Vi kan jo f.eks. godt synes, at det er synd for flygtninge, hvis de bliver sendt hjem til tortur og fængsel, men hvis ikke vi forholder os til de politiske beslutninger, der ligger bag, bliver vi så ikke selvvalgt blinde?

Måske ser du vores blindhed, men jeg må tilstå, at der er udsagn i dit indlæg, som giver mig en forestilling om, at også du har selektivt syn.
Det er ikke ment som en anklage, snarere et spørgsmål. Det svære ved at erkende sin egen blindhed er jo, at vi ikke kan se, at vi ikke ser - det, vi ikke ser er jo det, vi ikke ønsker skal være der, og så er alt jo "godt".......

Det undrer mig derfor, at du kan være så sikker på, at du ikke selv er blind. Ville meget ikke være vundet, hvis dit udgangspunkt i stedet handler om, hvordan vi kan afdække vores blinde pletter? For tro mig, vi har alle vores blinde pletter, også selvom vi har fundet solide og væsentlige sandheder i vores liv.

Hej Lars. Tak fordi du gav dig til kende! Jeg havde misforstået dit første indlæg og troede, at du med "seende" mente "kristen". Det var helt klart noget du ikke skrev, men som jeg tankeløst indlæste fordi det at være kristen for mig er det samme som at være seende. Kristendom er åbenbaring.

Der findes ikke mange seere i din forståelse af ordet, men dog nogle, og sådan har det vist været siden tidernes morgen. Det forholder sig bare sådan, at de/I ikke "ser" det samme, og at vi, som du anser for at være blinde, kan ikke bruge deres/jeres øjne.

Jeg tror dine øjne kigger indad og ikke udad.

Bibelen, som jeg tror på som Guds ord, kalder dette fænomen for "egne syner" og advarer faktisk imod at stole på det.

Jo, jeg har faktisk i den grad set livsløgnen i øjnene, jeg har endda levet på den hele mit liv, indtil jeg blev kristen. Men det vidnesbyrd kan du helt sikkert ikke bruge til noget.

Så forskellige kan seerøjne være ..... !

kristina

Hej Hjertensfryd,

Du må undskylde mit forsøg på, at være humoristisk.

Jeg tror årsagen til, at jeg ikke kan tage dig seriøst er, at jeg ikke kan finde ud af hvad din mission er. Hvad motiverer dig til, at gøre "blinde mennesker seende" iht. din definition? Hvorfor smerter det dig, at folk er "blinde"? Hvad er det du ser, som de "blinde" har brug for at se?

Noget helt andet er, hvad er det for et dødsrige du refererer til, som ikke har sammenhæng til nogen religion, hvis jeg ellers skal tage din "jeg er ikke påvirket af noget som helst" indstilling seriøst?

Hej Hjertensfryd,

du skriver:

---

Den øjenvidneberetning du skriver om, er en anden-, tredje- eller senere håndsberetning og ikke en øjenvidneberetning, hvorfor den har samme problem som fortællingen ”Fjeren der bliver til fem høns” skrevet af H.C.Andersen.

---

Forkert. Det er der er nedskrevet af forfatteren og øjenvidnet selv, er det samme vi har idag. Det har man 1000-vis af tidlige kopier af det nye testamente der stemmer 99,5 % overens, samt talrige tidlige breve skrevet af de tidlige kirkefædre der kan bevidne at den tekst vi har idag er identisk med den oprindelige.

Det er så en af tingene. En anden ting er at Jesus præcis som Han sagde Han ville gøre, bekræfter sit ord med tegn og undere, hvor det bliver prædiket...

mvh. Carsten

Kære Eva,

jeg er ikke et politisk menneske, jeg er et levende menneske og alt hvad der rør sig i verden forholder jeg mig til som det menneske jeg er. Jeg kan til hver en tid reagere på forhold, hvor politiske beslutninger ligger bag, men det gør jeg menneskeligt og ikke politisk. Gør jeg det politisk gør jeg mig blind, men gør jeg det menneskeligt, da gør jeg det med åbne øjne.

Når du forholder dig politisk til politiske beslutninger, da vil du se på forholdet ud fra et politisk synsfelt, hvorved du gør dig blind over for det menneskelige i forholdet. Derfor vil politiske beslutninger altid komme til at ramme mennesker på en eller anden måde, som får mennesker til at reagerer politisk forskelligt (i politisk retning), sålænge de gør sig blinde og endnu ikke har lært at se med deres egne åbne øjne.

Du må forklare mig "selektivt syn" for at jeg kan svare på den resterende del af dit indlæg, for jeg vil være sikker på, at vi ikke går forbi hinanden på opfattelsen af ordet "selektivt syn".

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Kære Kristina,

jeg må spørge dig om, hvad du mener med at kigge indad og udad, jeg står uforstående over for ordene, jeg har aldrig hør om sådanne.

Du har med dit indlæg tillagt mig et specielt syn, som jeg end ikke har kunnet forholde mig til. Du gør på en måde samme fejl, som du har erkendt du gjorde i dit første indlæg, hvor du troede at jeg med "seende" mente "kristen".

Du skrev jo: »Jeg tror dine øjne kigger indad og ikke udad.

Hej Lars,

Vi kan nok ikke rigtig komme videre i samtalen med hinanden, for vi kan jo ikke låne hinandens øjne.

Du tror, at jeg er blind, og jeg tror at dine øjne ser indad, det er det fænomen, som jeg (og Bibelen) kalder "egne syner", som vi ikke skal forlade os på.

Måske har du ret, måske er det mig, der har ret. Måske tager vi begge fejl.

Jeg mener, at det er et spørgsmål om tro, og ikke om viden. Men kan vi vist heller ikke rigtig blive enige om.

kristina

'Selektivt syn' betyder, at man bevidst eller ubevidst vælger, hvad man vil se og hvad man vil være blind for.
Du fortæller, hvordan du har valgt ikke at se politisk - sådan, at hvis et menneske er i nød, så kan du forholde dig menneskeligt til nøden, men den politiske beslutning, som skal til for at forhindre nøden i at opstå, den vil du ikke have noget med at gøre.
Det er et eksempel på selektivt syn.

Man taler også om selektiv hørelse, og det er noget, de fleste forældre kender. Alle børn kan høre, når der bliver åbnet for en slikpose, og de selv samme børn er pludselig døve, når der bliver sagt 'oprydning' - vi ser og hører det, som passer ind i vores bekvemmelighed, vores verdensbillede, vores selvforståelse osv.

Det gælder os alle. Ingen af os slipper for af og til at opdage, at der er ting, vi ikke ser og hører. Det, vi som regel er mest blinde og døve for er det, som vi er mest vant til, så som vores egen kultur, f.eks.

Jeg kan ikke se, at det at forholde sig politisk skal være umenneskeligt. Hvis vi vil tage medansvar for hinanden, så gælder det da ikke blot om at være menneskelig i mødet med den enkelte,så gælder det også om at være med til at sikre ordentlige forhold. Og så bliver ens handlinger politiske.
Jeg tror, at man skal have et særdeles selektivt syn for at undgå at se det.

Hej Rolf,

det sidste først.

Jeg må erkende at jeg kom lidt for meget ind i poesiens verden.

Det var et "billedligt" og poetisk syn på døden og ikke et religiøst. Håber du forstår.

Og her så det første i dit indlæg.

Det er helt i orden, at du forsøgte at være humoristisk. Jeg har ikke lige et humoristisk modtræk ellers ville jeg være kommet med et. Det er ikke altid så nemt at finde et modtræk.
Jeg synes ellers det var fint nok, så meget bliver jeg nu heller ikke stødt. Jeg synes humor er vidunderlig, blot den ikke er mobbende og det opfattede jeg ikke din humor for at være.

Hvad er min mission?

Sådan som jeg opfatter ordet mission, så er min opfattelse at jeg ingen mission har.

Derimod er jeg interesseret i at høre/læse, hvordan kristne mennesker har det med at blive opfattet som "blinde".

Det er da trist og bedrøveligt at se mine medmennesker skade sig selv og andre på sjæl og krop, fordi de er blinde og faktisk kunne være seende, dersom de blot lod deres øjne oplukke. Når jeg ser et menneske ligge blødende og forslået, så vil jeg da hjælpe det. Når jeg så hjælper det opdager jeg hvorfor det er blever skadet, nemlig fordi det er blindt.

Skal jeg holde min viden for mig selv og lade mennesket fortsætte med at leve i sin blindhed? Jeg selv mener ikke, at jeg skal tie om det jeg har erfaret, men fortælle om det.
Om den blinde herefter vil være seende eller fortsætte i sin blindhed, det er så op til den blinde og ikke op til mig, at afgøre.

Hvad den blinde har brug for at se, det kan jeg ikke svare på, men det kan den blinde, dersom denne blev seende, så egentlig er svaret et spørgsmål. Den blinde har brug for at se, men vil den blinde gerne have mulighed for at se igen?

Vil den blinde ikke det, skal jeg da lade den blinde fortsætte med sin blindhed?

Skal jeg lade en narkoman forblive i sit narkohelvede? eller skal jeg hjælpe ufortrødent videre? i strid med narkomanens egne ønsker, fordi narkomanen vil kunne komme til at skade andre ved at forblive i narkohelvedet.

Mission, det kan jeg ikke se det er. En mission er noget jeg er pålagt af andre og ikke ud fra egne menneskelige reaktioner.

Det jeg har skitseret er menneskelige reaktioner over for et menneske jeg møder på min vej på livets landevej (poesi).

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Lars, lige et svar til dig spørgsmål:

"Derimod er jeg interesseret i at høre/læse, hvordan kristne mennesker har det med at blive opfattet som "blinde""

Helt ærligt, jeg tror ikke det kan genere nogen kristne. Vi tror jo nemlig på Jesus og ikke på andre menneskers opfattelse af os. Det er ikke nyt for os, at ikke-kristne af mange og vidt forskellige grunde mener at vi tager fejl. Det har vi vænnet os til

Men vi vil om muligt gøre en indsats for at overbevise dig om, at kristendommen er sand, og at Jesus også er din frelser. Prøv et øjeblik at lukke dine seerøjne
og bed Gud om ved sin Hellige Ånd at åbenbare Jesu kærlighed for dig ..

(Bare et forslag til din overvejelse .. )

kristina

Kære Carsten,

det ældste tekstfrakment fra det nye testamente man kender, er et stykke af Johannes-evangeliet skrevet på græsk og dateret til ca. år 130. Bibelens ældste håndskrifter

Skulle du kunne fremskaffe et ældre stykke tekst end dette, er du meget velkommen, for jeg har endnu ikke ses et ældre end dette. Har stødt på det andre steder end på denne hjemmside.

Det kan ikke ligefrem kaldes en førstehåndsberetning, denne tekst vil kunne fremvise. Da denne er den ældste, vil jeg næppe kunne bruge yngre tekster som vidnesbyrd om førstehåndsberetninger, da de vil være anden-, tredie- eller senere håndsberetninger.

Det kan godt være at evangelierne er blevet skrevet omkring år 40, men de findes ikke og derfor er det vi i dag står med afskrifter af afskrifter og derfor ikke en faktisk førstehåndsberetning.

Måske har jeg formuleret mig forkert, men for mig er en førstehåndsberetning en beretning der er skrevet af den der oplevede hændelsen og at det er den tekst jeg står med. Står jeg med en afskrift anser jeg den som en andenhåndsberetning.

På samme måde som hvis jeg fortalte dig om en hændelse jeg havde oplevet. Gik du derefter hen og fortalte (afskrev min dagbog) en anden om det jeg havde oplevet, da ville din fortælling (mundtlig referat) være en andenhåndsberetning. Det samme ville din afskrift af min dagbog også være. Deri ser jeg ingen forskel.

Til det sidste i dit indlæg, er det hvad folk selv tolker.

Er du kristen vil tegn og undere være bekræftelse på Jesus ord.

Er du muslim vil tegn og undere være bekræftelse på Muhameds ord.

Er du ... vil tegn og undere være bekræftelse på ... ord.

Hvad folk gør, skriver og siger religiøst, det tager jeg med et gran salt, men jeg tager det alvorligt, da det er hvad de tror hele deres liv og eksistens er afhængig af.

Hej Kristina,

et menneske reagerer forskelligt, selv kristne mennesker reagerer forskelligt.

Kristina, hvorfor skal jeg forlade min seende tilværelse for en blind. Jeg ved godt at det er et spændende og glædesfuldt liv man lever som en blind, det kan jeg se. Og at min tilværelse som seende er trist, fordi jeg endnu er ene seende blandt de mennesker jeg omgås og har kontakt med, er jo ikke ensbetydende med, at jeg er det eneste seende menneske her på Jorden. Den dag jeg møder et seende menneske vil jeg blive glad og hvor skal vi dog more os som seende mennesker, men det kunne da være vidunderligt, dersom det var muligt at more os sammen med alle de mennesker vi lever sammen med, alle som seende mennesker.

Jeg er ikke "seer" som du betegner mig som, eftersom du siger at jeg har seer-øjne. Jeg har ikke seer-øjne, jeg har seende øjne og det er noget helt andet.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Kristina,

jeg ved ikke hvad du mener med indad og udad seende øjne og så længe du ikke forklarer mig udtrykkene er det rigtigt, at så kan vi ikke komme videre.

Du henviser til, at der i Bibelen fortælles om "egne syner". Hvad er "egne syner"?
Hvad henvises der til?

Kristina, jeg er ikke oplært i religiøse teksters fortolkninger af menneskelige forhold, og for at jeg kan få indblik i det verdensbillede du lever efter, så bliver jeg nødsaget til at få tingene "skåret ud i pap".

Kristina, du siger at jeg tror at du er blind og at du tror at jeg ser indad.

Jeg forholder mig ikke til andre mennesker ved at tro om mit medmenneske. Jeg tillægger ikke mit medmenneske noget det ikke selv tilkendegiver.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Eva,

tak for din forklaring på 'selektivt syn'.

For at forhindre nøden i at opstå, behøver man ikke at udføre en politisk beslutning. Der er ingen politisk beslutning der kan forhindre nøden i at opstå, da det er de politiske beslutninger der netop skaber nøden. Undlod vi at udføre politiske beslutninger ville nøden ophøre. Jeg kan ikke gøre en politisk handling, uden at det skaber problemer, da politik handler om at gøre forskel på mennesker.

Vi behøver ikke ud fra vore handlinger gøre forskel på mennesker, det gør de selv, de vælger hvad de vil tage imod og hvad de ikke vil tage imod.

Regnen og solen gør heller ikke forskel på mennesker. Nogle mennesker vil gerne gå i regnvejr og andre mennesker vil ligge på stranden og ta' solbad, men det er noget mennesker selv vælger.

Jeg stiller ikke mig selv spørgsmålet: »Hvem skal jeg nu give af min kærlighed?«

Skal den der ligger syg have mere kærlighed end den der er rask? Selvfølgelig ikke, de skal begge to gives min kærlighed, men hvad af min kærlighed de vil have brug for, det for mig ligegyldigt, blot jeg giver min fulde kærlighed og i den findes den kærlighed de hverisær selv har brug for.

At være menneskelig over for andre mennesker, er at vise kærlighed i ikke kun ord men også i handling. Er der dårlige forhold skal man tilkendegive at man kan se de dårlige forhold og gøre de dårlige forhold bedre. Nu er spørgsmålet om hvoraf det dårlige forhold er opstået og det vil i de fleste tilfælde falde tilbage på beslutninger der er gjort politisk.

Så at gøre noget politisk er at gøre noget godt for nogle, som bliver mindre godt for andre.
Og derved vil forholdet mellem det gode og det dårlige blive større og større for hver gang du vil gøre tingene bedre politisk. For det gode vil altid blive bedre for dem der har det godt og omvendt for dem der har det dårligt.

Sådan er politik. Del og hersk.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Hjertensfryd!

Hvem der er seende og hvem der er blinde må vi lade Gud afgøre.
For de fleste mener jo selv de har ret.
Bare se debat.
Hvis man vil se klart må man først tage ydmygheden i hånden og viske sin tavle ren for egne illussioner.
Stoltheden skal knuses så vidt det er muligt.
For hvordan kan man lære nogen der allerede mener at vide.
De bedste lærere man kan få er Jesus, Gud og Helligåneden.

De billeder du bruger med at være blind og falde i hullet ligner de billeder Jesus brugte (Matt15.14).
Går ud fra du selv har måtte tage ved lære af Jesus på det punkt. Og billedet er godt. For både kristne og andre må tage sig i agt for at lede andre vild.
Håber du vil blive ved med at tage ved lære af ham (hvis det er ham du har det fra), og at du giver ham æren for det du måske selv har måtte tage imod.
Og hvis nogen nogensinde skulle fortælle dig at Jesus ikke er sand, leder de folk i det hul som du advarer mod og trænger selv til en hånd.

Lad os alle tage Jesus i hånden for hvem anden kan åbne øjene på blinde som ham.

Håber det må gå dig godt.

Kærlig hilsen Mikael

Hej Mikael,

når vi alle er født som seende mennesker, kan det ikke være din Guds afgørelse om du skal være seende eller blind. Det bliver dit eget valg. Du er seende som barn, men bliver hurtigt påført et krav om at være blind. Vil du ikke være blind, vil du blive udsat for fysiske eller psykiske pinsler, som du ikke bryder dig om. De fleste børn bøjer sig for disse krav og gør sig blind. Den sidste gruppe af børn bliver lokket med sød musik og fællesskab til at gøre sig blinde. Vi mennesker er sociale væsner, der har et indre behov for fællesskab og er derfor nemme at lokke ind i et fællesskab.

Når børnene kommer i voksenalderen har de glemt deres seende evner eller også er de bange for at komme til at bruge dem, for det gjorde ondt på/i deres krop og sjæl, dengang de som barn tilkendegav deres seende evner.

Der har været mange mennesker der har været værd at lytte til, både her, der og alle steder. En af dem er Jesus, men hvad han viste af muligheder til et liv uden livsløgne er blevet misbrugt til religiøse foretagender af alskens afskygninger.

Hvad andre mennesker tillægger Jesus af diverse ting og sager, så som at være den jødiske Guds søn, holder jeg mig langt væk fra, da jeg ser Jesus som et menneske der gik imod den menneskeskabte livsløgn, som jeg kan forstå var jødernes holden fast på deres strenge religiøse lov - Thoraen. Jesus var, lader det til, en lært religiøs person, da han i de tekster jeg kender og har læst, bliver omtalt som rabiner. Hvad en rabiner helt nøjagtig er, ved jeg ikke, men det var da en person der var andet end blot en der kom i synagogen.

Om de ord og råd Jesus kom med er hans egne eller var nogle der også kan tillægges andre før hans tid, det kan jeg ikke sige noget om, men eftersom der tilsyneladende ikke findes henvisninger til andre, kan det tyde på at de er givet af Jesus. Mange gange tillægges politiske og religiøse forbilleder handlinger og ord der enten er løgne eller plagiater og jeg kan ikke se bort fra, at det ikke også kan være sket med Jesus.

At jeg netop bruger ord fra Jesus er ikke underligt, da jeg er opvokset i et samfund der er gennemsyret af fortællinger om Jesus. Havde jeg levet i et samfund, hvor det var Odin og Thor der blev omtalt, havde jeg givet et helt andet ordforråd at bruge af. Jeg er præget af det samfund jeg er vokset op i, det kan jeg ikke lyve mig fra. Jeg er ikke blevet påført, påtvunget eller lokket til at skulle følge den religion vort samfund er præget af. Heri var mine forældre irreligiøse, men fulgte traditionerne som dåb, konfirmation, bryllup og begravelse i folkekirken. Ingen bordbøn, fadervor, søndagsgudstjeneste eller bibelskole. Jo, jeg kender til den kristne tro, men følge den det gør jeg ikke.

Hvad mennesker tillægger Jesus af evner, den dag i dag, det er det enkelte menneskes egen opfattelse. Jeg kan kun bruge de evner jeg kan bruge og som er mine og som jeg ikke fornægter. Alt andet ville være bedrageri, ikke blot over for andre mennesker, men allerværst over for mig selv.

Jeg har ikke taget ved lære af ord, men alene ved handlinger. Handlinger jeg selv har gjort eller som andre mennesker har gjort over for mig. Ord kan lyve, men en handling kan ikke. Slår du mig kan du ikke lyve dig fra det, over for mig. Derimod kan du påstå over for andre at du ikke slog mig, og det er ord der lyver.

Jeg kan da kun erkende, at jeg ikke lever et liv som et seende menneske, for da skulle jeg leve et fuldstændigt andet liv end det jeg gør. Det er som at være et menneske der sagtens kan gå, men som blot sidder i en kørestol. Jeg ved egentlig godt at jeg kan gå, men jeg har svært ved at turde rejse mig, for når jeg siger til de andre der også kører rundt i kørestole og som faktisk ligesom jeg godt kan gå, så siger de at det kan vi ikke før end at vi bliver frelst eller lignende. Jeg er endnu ikke stærk nok til at gå imod den livsløgn vi alle er blevet påført fra barnsben af. Jeg er ved at få styrken, for jeg er begyndt at turde konfrontere andre om livsløgnene også selv om de stadigvæk holder fast på dem. En dag vil jeg rejse mig af kørestolen, ikke fordi det er et mirakel, men fordi jeg er født som et menneske der kan gå (og se).

Det er svært at stå alene, når jeg er ene om at ville gøre en handling ingen tror er mulig, uden at der skal en hjælpende hånd til. Jeg kan selvfølgelig rejse mig og gå min vej og lade jer andre blive ved med at køre rundt i jeres kørestole og jeres blindhed. Men hvorfor skulle jeg gøre det? Og hvor skulle jeg for øvrigt gå hen? Ud i ørkenen, i skoven, på havet, i rummet eller op i bjergene? Jeg kan jo lige så godt blive hvor jeg er, men så vil jeg komme til at leve i strid med det menneskeskabte samfund jeg lever i og det er her, spørgsmålet om jeg vil være stærk nok til at stå imod den modstand der vil komme imod mig, som det menneske jeg er. Det er den styrke jeg endnu ikke føler jeg indeholder, og derfor stadigvæk sidder i en kørestol og "praler" med, at jeg kan gå og se.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Hjertensfryd

Der er 2 måder man kan se på:
1. Den fysiske hvor alle sete indtryk går til hjernen, hvor indtrykkene kan påvirke logikken eller følelserne.
2. Du kan også se med hjertet. Det er den sans, hvor logikken ikke kan bruges men hvor troen kommer ind, som en virkelighed ligeså konkret som logikken.
Så uanset om du sidder i " kørestol" eller i mørket, så er det muligt at se. Og det syn kan overvælde dig så meget at du pludselig ikke kan forstå, hvorfor du har været blind.

Iøvrigt kan jeg fortælle dig, at blinde musikere og sangere har en særlig gave, fordi deres høresans bliver så udviklet, at de opnår en utrolig klang og kreativitet.

Jeg håber for dig, at du fremover får mange farver og glæder at se. Gud kan godtgøre dig de år du synes du har spildt.


carl

Hej Carl,

Jeg kan fuldt ud følge dig i din konklusion om de fysiske synsindtryk, hvor det er logikken og følelserne der påvirkes af indtrykkene.

Jeg kan godt forstå at blinde musikere og sangere får en særlig evne til at høre og fremføre sange og musik. Mennesker der har deres normale syn fra naturens side, er jo mere koncentreret om synsindtryk, hvorfor de mister en spændende og kreativ indsigt i lydens verden.

Det med at se med hjertet, har for mig intet med tro at gøre, men har at gøre med evner vi ikke behøver at have tro for at bruge, da disse evner er evner vi er født med. Og troen er vi først blevet bekendt med, efter at vi kan begynde at forstå hvad vores forældre og andre mennesker siger til os. Derimod er de seende evner, evner vi er bekendte med inden vi forstår vores medmenneskers kommunikationsformer.

Dette medfødte syn eller denne seende evne kan overvælde et menneske, når det går op for det, at det har levet et helt liv på livsløgne. Nu er det ikke ligefrem et syn der overvælder mig, da jeg ikke har ladet mig forføre af livsløgnene. Jeg har givet efter for dem, for ikke at jeg ved min manglende styrke skulle blive knækket og fornægte mit seende syn.

Jeg kan ikke sige, at jeg har spildt de år jeg har levet, da jeg aldrig har fornægtet den seende evne jeg er født med. Om din Gud, Carl, skulle godtgøre mig de år, du har tolket at jeg skulle synes at jeg har spildt, kan din Gud godt spare sig, for jeg har ikke spildt et eneste år.

Jeg kan sige, at der har været tider, hvor jeg har følt mig ensom, men den tid er jeg kommet over, fornemmer jeg. Jeg har fået forståelsen af, at jeg er seende. Nu er det derimod et spørgsmål for mig selv, om jeg også kan opnå en forståelse af den styrke jeg råder over og kan stå frem som det seende menneske jeg er.

At mine medmennesker lader sig forblinde af frygt for en Gud eller andre menneskelige autoriteter og lign., er for mig bedrøveligt, men jeg har lært at leve med og iblandt dem. Når jeg konfronterer dem med deres blindhed, reagerer de ved at påstå at jeg ikke ved hvad jeg taler om.

Når jeg pålægges at fremføre en illusion eller løgn, fordi jeg fortæller hvad jeg kan se, får mig gang på gang til at stoppe op og spørge mig selv, »Er jeg seende eller er det min fantasi der spiller mig et pus?« Og hver gang går jeg styrket ud af situationen, da jeg hver gang bliver bekræftet i, at det er mig der er seende og de andre der er blinde.

Jeg kan og vil ikke bebrejde blinde mennesker for deres blindhed, for de havde alle en god grund til at fornægte deres evne, at være et seende menneske, da de har følt deres livs eksistens truet på den ene eller anden måde eller blev lokket, dengang de var børn. Det valg de gjorde dengang kan ingen bebrejde dem. At de fortsat vil fornægte deres seende evner, når de konfronteres med deres blindhed og forblive i deres blindhed og livsløgnenes illusoriske verdener, kan kun de selv bebrejde dem selv og ingen anden.

Jeg ved det lyder som en selvforherligelse, men jeg kan ikke fornægte, hvad jeg i hele mit liv er blevet bekræftet i. At jeg er et seende menneske.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Lars

Hvad er det du håber at opnå ved at lære os andre at 'se' ? Det vil sige sådan som jeg opfatter dit indlæg, så skal vi erkende at religion er en menneskabt løgn.

Forventer du at opnå en bedre menneskelighed eller hvad?

Steen

Hej Steen,

hvad ville du gøre, dersom du mødte et menneske og som du vidste var seende, men som rendte rundt og opførte sig som det var blindt.

Ville du henvende dig til vedkommende og fortælle det hvad du ser eller ville du blot gå videre?

Steen, jeg kan ikke lære dig noget og slet ikke at være seende, da du er seende, som vi alle er fra fødslen, at du siden hen i stedet har fornægtet din seende evne, det kan jeg da kun beklage, men det er selvfølgelig dit problem og ikke mit.

Men ser jeg et menneske med et brækket ben på gaden, da ville jeg da hjælpe vedkommende og gøre alt hvad jeg kan for at det skulle kunne blive behandlet for sit brækkede ben.

Dersom det afviste min hjælp, skulle jeg da gå min vej og glemme alt om dette menneske eller skulle jeg sætte mig ned og blot snakke med vedkommende og engang imellem lige føre snakken ind på benets tilstand?

Du spørger mig, hvad jeg håber at opnå ved at konfrontere jer med at religioner er menneskeskabte livsløgne.

Steen, jeg kan ikke opnå noget ved det, så jeg har end ikke et håb om at opnå noget som helst ved det. Skulle jeg egentlig opnå noget ved det, vil det vel formentlig blive folks vrede over at jeg har demaskeret deres livsløgn. Hvad de så senere hen har tænkt sig at gøre, når de er kommet over chokket, det kan jeg ikke vide noget om, end sige gøre mig håb om noget som helst. Jeg skal da ikke forvente noget, det vil være det samme som at sætte andre mennesker i gæld, som end ikke har bedt om at blive gældssat. Sådan bruger jeg ikke mine evner og mit liv.

Om jeg opnår en bedre menneskelighed, det kan jeg ikke, for jeg kan ikke blive bedre end det jeg er, et seende menneske. Hvad et seende menneske har af menneskelighed kan ikke blive bedre end det det er.

Det kan være svært at sige tingene som de er, fordi det får mig til at lyde som om jeg ved bedre end andre og det gør jeg ikke.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Kære Hjertensfryd

Du siger, du er seende. Hvad ser du, som vi andre åbenbart ikke ser?
Du har fortalt en masse om selve det at være seende, men vi har endnu ikke hørt, hvad du ser. Kunne du ikke tænke dig at fortælle os det?

Hej Eva

Det er meget klart hvad Hjertensfryd ser. Han ser du lever i en løgn - nemlig din religion.

Steen

Kære Hjertensfryd

Din sammenligning af at være religiøs med at have brækket et ben, eller at være blind, synes jeg er foragtelig.

Religion betyder meget for mange mennesker. Det er deres håb. Undersøgelser viser også at religiøse mennesker i gennemsnit får deres første kroniske sygedom 10 år senere i gennemsnit end befolkningen som helhed. Det er altså sundt for helbredet at være religiøs.

Jeg vil anbefale dig ikke at have så travlt med hvad andre mennesker interesserer sig for - og koncentrere dig om dine egne gøremål livet.

Endelig viil jeg sige dig, at hvorvidt der er en Gud eller ej, er en trossag. Du kan ikke 'se' noget vi andre ikke kan se.

Guds fred,
Steen

Hej Steen,

Om jeg udfører noget foragteligt, ved at bruge brækkede ben og blinde som sammenligning med det at være religiøst, det beror på det enkelte menneskes egne følelser og er der noget menneske der føler sig foragteligt ramt ved mine ord, kan jeg kun opfordre vedkommende om at fortælle om det der røre sig i dets sjæls følelser.

At religiøse mennesker først får kroniske sygdomme 10 år senere end ikke religiøse mennesker, har intet med deres religion at gøre, men med deres måde at leve på. At man eksempelvis hellere drikker vand end kaffe og øl, fordi ens religion siger det og derved får et bedre helbred, har intet med religionen at gøre, da mennesker der ikke er religiøse og på samme måde hellere drikker vand end kaffe og øl også har et bedre helbred, har jo heller intet at gøre med, at de ikke er religiøse. Det er og bliver deres måde at leve på, ikke at de tror på det ene eller på det andet eller slet intet.

Du siger religion betyder meget for mange mennesker. Det kan jeg da på ingen måde modsige, for størstedelen af menneskeheden er jo vokset op med at fornægte det rige vi blev født til at leve i. At vi så med alskens livsløgne får proppet ørene fulde med, at vi kan ikke klare os uden livsløgnene og dermed tillige ødelægger det rige vi er født til at leve i, kan jeg da kun beklage.

Jeg koncentrerer mig i allerhøjeste grad med mine egne gøremål i livet, men når jeg lever et liv blandt mennesker, som jeg kan se fornægter deres seende evne, kan jeg ikke undgå i ny og næ at konfronterer dem med deres livsløgne og dermed deres blindhed.

Steen, du har ret i, at det er en trossag om der findes en gud eller ej og at jeg ikke kan se noget I andre ikke kan se. Det er fuldstændig rigtigt, jeg kan ikke se noget I andre ikke kan se, men der er altid mulighed for at holde hænderne for øjnene så man ikke skal komme til at se det, man ikke vil se (at man lever efter en livsløgn) og derfor hellere forblive i sin blindhed. Det er det samme som at fornægte sin seende evne eller det rige man er født til at leve i. Vi er ikke født til at leve i den verden, vi mennesker har bygget op omkring os, den er mere livsfornægtende end livsbekræftende. Det vil ingen vel fornægte, for så fornægten man også de krige, voldshandlinger, mord og ødelæggelser der foregår overalt på Jorden.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Hjertensfryd!

Tak for dit svar.
Jeg er glad for at du også mener at Jesus er værd at lytte til og derved også ærer ham.
Men jeg ved ikke om du kun tror på noget af det han lærer.
Jesus lærer jo også om Gud.
Men du taler om min Gud, som om du vil sige at Gud ikke er til (måske misforstår jeg det).
Men tror du ikke på noget?
Enhver må vel tro på noget eller erkende deres uvidenhed.
Ingen kan benægte de er til.
Om man vil tro at Gud skaber, eller man vil tro man engang har været meget, meget, meget lille sammen med resten af det univers vi ikke kender grænser på (((Big bang))), eller man selv har gode ideer, så må man dog tro noget eller indrømme man ikke ved.
Og kan man benægte noget blot fordi man ikke selv har erfaret det.
Selv det klareste syn kan vel ikke afkræfte noget blot fordi det ligger uden for dets synsfelt.
Har nogen med Guds hjælp fået udvidet sit synsfeldt, har de fået en dimission mere.
Om man så vil tro det er ens eget valg.

Men ellers håber jeg det må gå dig godt og at du finder den rette vej, men vil ellers helst holde mig ude af den her slags diskussioner, fordi diskussion om holdninger nogen gange kan blive et angreb på personer.
Det er altså ikke et angreb på dig, men et forsvar for troen på Gud, og at man må tage ved lære af Jesus.
Men da du taler om religionsmisbrug kan det også godt være jeg misforstår dig her.
Men læser man i evangelierne og stræber efter at gøre det rette og tage ved lære af Jesus og handle efter hans bud, er man på rette vej. Det er ikke religions misbrug for Jesus lærer sandhed.

Jesus - Sandheden vejen og livet

Kærlig hilsen Mikael

Mnjaah - det er vel egentlig en konklusion, som bliver draget ud fra det, man ser. Og så er det jo ikke til at vide, om det er syn eller tanke, der er det afgørende.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad Hj-fryd selv siger....

Hej Hjertensfryd

Din afsluttende bemærkning i dit seneste indlæg:
"Vi er ikke født til at leve i den verden, vi mennesker har bygget op omkring os, den er mere livsfornægtende end livsbekræftende. Det vil ingen vel fornægte, for så fornægten man også de krige, voldshandlinger, mord og ødelæggelser der foregår overalt på Jorden."

Jo, vi er født til et liv i frihed og kærlighed. Det ligger dybt i os. Og denne opfattelse er vore børn opdraget i.
Vi er nogle der tror, at Gud har skabt mennesker til at være sådanne skabninger, idet der står i skriften, at Han så at alt var såre godt efter skabelsen.
Problemet er, at sammen med frihed og kærlighed, findes fristelsen nemlig oprøret, hadet, misundelsen, manglende selvværd, mord m.m.
Hvem er årsag til det livsfornægtende ?- det er dæmonerne indeni, sårene og fornedrelsen, forkastelsen og manglende kærlighed fra forældre og omgivelser.

Er du sikker på du har fået øjensalve så du kan se klart ?

carl

Kære Hjertensfryd

Jeg spekulerer på hvor i landet du lever. Du skriver som om du er en stor kender af folk og samfund her i verden, og alligevel har jeg en mistanke om at du bor i et mindre hul i nordvestjylland(ikke for at fornærme nogen).

Du skriver nemlig:

---

for størstedelen af menneskeheden er jo vokset op med at fornægte det rige vi blev født til at leve i. At vi så med alskens livsløgne får proppet ørene fulde med, at vi kan ikke klare os uden livsløgnene og dermed tillige ødelægger det rige vi er født til at leve i, kan jeg da kun beklage.

---

Hvad mener du med dette? Tror du at størstedelen af menneskeheden går rundt og lever et andet liv end de ellers ville have gjort hvis de ikke var religiøse? Pånær små isolerede stærkt religiøse samfund, skal man da lede vidt, for at finde nogen hvor deres religion har indflydelse på hvordan de lever deres liv. De fleste kulturkristne i Danmark håber måske på evigt liv, en overjordisk retfærdighed, men tænke på Gud i deres hverdag - det gør de ikke.


Du skriver

---

At religiøse mennesker først får kroniske sygdomme 10 år senere end ikke religiøse mennesker, har intet med deres religion at gøre, men med deres måde at leve på. At man eksempelvis hellere drikker vand end kaffe og øl, fordi ens religion siger det og derved får et bedre helbred, har intet med religionen at gøre, da mennesker der ikke er religiøse og på samme måde hellere drikker vand end kaffe og øl også har et bedre helbred, har jo heller intet at gøre med, at de ikke er religiøse. Det er og bliver deres måde at leve på, ikke at de tror på det ene eller på det andet eller slet intet.

---

.

Dette udsagn gør mig simpelthen rasende. Jeg ved ikke hvad du bilder dig ind? Kroniske sygedomme er meget meget andet, end livsstil betinget? Hvorfor får man kræft? Det er der ingen i verden der kan svare på - men det tror du jo? Hvorfor får man sclerose? Hvorfor får man en autoimmun sygedom? Måske var det på tide at du kommer med nogle kildehenvisninger til dine udsagn. At der er en sammenhæng mellem åndelig sundhed og fysisk sundhed ligger vist ud over en hver tvivl.

Du skriver:

---

men når jeg lever et liv blandt mennesker, som jeg kan se fornægter deres seende evne, kan jeg ikke undgå i ny og næ at konfronterer dem med deres livsløgne og dermed deres blindhed.

---

Mit svar: Flyt til en større by. Der skal du nok få fred.

Hej Steen,

Jeg lever ikke noget speciel sted i Danmark, men bor for tiden i Odderområdet, men ellers har jeg boet både i københavnsområdet, på Fyn og i Jylland, så jeg kender så sandelig til storbyens mennesker.

Du spørger mig, om jeg tror at størstedelen af menneskeheden ville leve et andet liv end de ellers ville have gjort det, hvis de ikke var religiøse?

Det er ikke afgørende om jeg tror på det eller ej, for det ville de så sandelig gøre om jeg så troede på det eller ej.

Du spørger mig, om jeg ved hvorfor man får kræft? Det ved eller ikke ved jeg lige så godt som du og alle andre. Nogle mener at rygning skaber kræft og at mange kemiske stoffer skaber kræft og så at der er mennesker der sjældent får kræft. Kræft opstår ikke på grund af mangel på religiøsitet, for da skulle religiøse mennesker leve et liv fuldstændig uden kræftformer og det er der ingen religiøse samfund der gør. At nogle religiøse samfund rammes mindre af kræft og andre sygdomme, er ikke anderledes end at folk i oldtiden, der havde forbud (religiøst) at spise svinekød ikke blev smittet med trikiner, er en logisk ting. Men forbudet behøver ikke at være et religiøst, men dengang var det uundgåeligt at det blev et religiøst forbud. Det samme gjaldt spedalskhed. Man fik forbud mod at omgås urene (smittede) mennesker, på samme måde som vi i dag isolerer mennesker med smitsomme sygdomme. I dag gør vi det ikke på religiøs maner, men på en mere menneskelig og oplysende måde, heldigvis da.

Du beder mig om at komme med nogle kildehenvisninger, og jeg kan da kun spørge, til hvad? Det var dig, Steen, der kom med påstanden om, at religiøse mennesker først fik kroniske sygdomme senere end ikke religiøse mennesker. Jeg gav blot ikke religiøsiteten skylden, men derimod livsformen. Da der også er ikke religiøse mennesker der lever et mere sundt og sygdomsfrit liv, i længere tid end gennemsnitsmennesket.

Du opfordre mig til at flytte til storbyen, så at jeg kan få fred.

Fred for hvad? Steen. Jeg vil på ingen måde kunne undgå at støde på mennesker der lever efter livsløgne i storbyen, det burde selv du være vidende om, for selv du kan se med dine seende øjne, dersom du ikke er bange for at komme til at se din egen livsløgn i øjnene.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Carl,

Du giver dæmoner, sårene og fornedrelsen, forkastelsen og manglende kærlighed fra forældrene og omgivelserne skylden til det livsfornægtende.

Desværre er mange religiøse forældre og omgivelser med til at skabe dæmoner indeni, sår og fornedrelser, forkastelse og manglende kærlighed, så jo, der er meget i vores omgivelser der er med til at skabe livsfornægtelser. De religiøse folk er ikke spor bedre end ikke religiøse mennesker. Religiøse mennesker har som alle andre en evne til at fornægte deres egen skyld i verdens dårligdom og det er ganske enkelt fordi de som alle andre ikke vil se deres livsløgn i øjnene.

Det er dette ikke ønske om at se sin livsløgn, det netop er med til at gøre verden til et helvede. For dem, som verden lader til ikke er et helvede for, er med til at gøre andres liv til et helvede, fordi de religiøses liv er afhængig af verden på lige fod med dem der lever i et helvede her på Jorden. De religiøse er blot ligeglad med de andre, for de hører ikke til deres religion, derfor kan vi gøre med dem som vi vil, udnytte dem, bruge deres arbejdskraft m.m., for så længe de ikke vil tage vores Gud til sig, så er de ikke gode mennesker.

Hvis det ikke er at fornedre og skabe sår hos andre mennesker, så ved jeg ikke hvad det ellers er. Her kan vi blot tænke på Israel/Palæstina, Nordirland, Irak, Syd- og mellemamerika og for ikke at forglemme den nordamerikanske fornedrelse af lokalbefolkningen, indianerne.

Vi kan også nøjes med at tage noget mere nærværende og dog fjernt fra Danmark, nemlig grønlænderne. Mon ikke grønlænderne levede mere fredeligt og kærligt før de kristne nordboere kom til Grønland, som tog alkohol og andre dårligdomme med til Grønland. Ikke til eget forbrug, men til grønlænderne for at underkue dem og gøre dem til andenrangsmennesker. Så tog man lige kristendommen med for rigtig at jorde grønlænderne, for nu skulle de rigtig få at vide, at de og deres gamle livsformer var djævelskab.

Det kan godt ske, at du vil stritte imod det jeg har sagt og vil sige, at sådan er din religion ikke, og til det vil jeg blot sige. Din religion er udsprunget af den slags, at du og dine nulevende religiøse fæller ikke er som datidens gør ikke religionen bedre, kun jer selv som mennesker bedre. Og det skal I da have tak for.

Er I gode mennesker er det ikke religioner der gør jer til det, det er kun jer selv, for vi er alle født kærlige og venlige og dertil tillige som ikke religiøse mennesker. Siden hen oplæres vi i at fornedre andre mennesker gennem religiøse lærdomme og andre lærdomme, så som politik, økonomi og militarisme.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

Hej Eva,

Det er rigtigt, at jeg siger at jeg er seende og det er jeg, men det er du og alle andre mennesker også, men de fleste holder hånden for øjnene eller lukker dem og fornægter derved, hvad de kan se og jeg kan se at I netop gør sådan.

Så hvad jeg kan se, kan du og andre også se, når I får øjnene op for de livsløgne I lever efter.

Jeg kan ikke tvinge jeres hænder væk fra jeres øjne eller tvangsåbne dem, jeg kan kun fortælle jer at det at holde hånden for øjnene og lukke dem, at da gør I netop det I ikke skal, skjuler jeres livsløgne.

Du beder mig om at fortælle dig og andre om, hvad jeg ser. Du beder mig om at sætte dig og andre ud på en line med bind for øjnene og det vil jeg ikke. Jeg kan ikke fortælle dig om det jeg ser, den verden som vi alle har levet i og som vi er blevet oplært i at fornægte eksistensen af.

Den verden vi er oplært i at fornægte ser fysisk ud som den vi kan se med vore fysiske øjne, hvorimod den ikke kan beskrives hvordan du lever i og med den, det kan du kun opleve. Men for at du kan leve i og med den skal du gøre dig af med de livsløgne, der lærte dig op til at fornægte den.

Vi er alle født til at leve i livets rige, men vi er alle lært op til at fornægte det gennem vore religiøse, politiske, økonomiske og militære livsformer. Derfor har vi også gjort mere skade på den verden end godt er, netop fordi vi har fornægtet vort tilhørsforhold til den.

Vi mennesker har gjort os til herre over livets rige, fordi vores fiktive Gud har gjort os til den der skal bestemme over livets rige og ved at vi har gjort os til herre over livets rige, gør vi vores religiøse, politiske, økonomiske og militære fiktive verden virkelig ved hjælp af livets riges gaver og dermed ødelægger vi livets rige, til fordel for vores fiktive og illusoriske verdens livsløgne.

Om jeg ser mere end I, det gør jeg ikke med mindre end at I siger at jeg gør det. Jeg mener ikke at jeg ser mere end I eller som I kan se, for I er kun blinde så længe I gør jer blinde. Andet kan jeg ikke sige.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen