Kære alle !

For ikke at holde nogen ude der tilhører andre religioner, er der i emnet nævnt "evt. andre" , men jeg håber der er kristne der vil give deres ytringer til/på -

Hvordan I ser på legemet , vor fysiske gestalt i forhold til troen - er der nogle overensstemmelser eller problemer med kristentroen og vort legeme?

Hvordan med naturen- er den beskrevet på en måde vi kan forstå i dag i skrifterne som vi kan få til at passe - udover diskutionen med evolution og verdens skabelse- dette håber jeg håber vi kan holde ude fra denne diskution- til vor virkelighed i nutiden?

Hej Peter

Jeg vil kun lige forholde mig til legemet. Som kristen mener jeg at Gud har skabt os MED en krop. Jeg har det helhedssyn at vi består af en krop, en sjæl og en ånd (står der i bibelen), og man ikke kan fraspalte en af disse ting.

I nogle religioner (herunder gnoscismen) sorterer man kroppen fra som værende syndig, man har en nærmest anti-kropholdning, hvor man skal pine og plage sig selv med sult og pisk og andre besynderligheder

Jeg ved at der er nogle kristne der gør et stort nummer ud af at faste (undlade at spise mad), det har jeg nu aldrig praktiseret, da jeg nægter at tro på at det er sundt, og tror at jeg kan tjene mine omgivelser bedre ved ikke at have et blodsukker der er helt i bund.

Omkring det seksuelle er der generel enighed om at sex er en gave fra Gud. Men at det er en gave der skal forvaltes under de rette rammer (ægteskabet).

Mkh Malli

Hej Malli !


Tak for din udmelding!
Jeg troede kun det var new-age -folk der brugte de tre begeber- krop, sind og ånd!
Det er i virkeligheden OGSÅ en kristen beskrivelse- det synes jeg er interessant!

I digtet -
"kroppen forgår - ånden består"-
er der en vis modsætning da ånden ses som fortsat eksisterende , hvordan er det i forhold til kristensyn- i din tolkning?
Hænger de tre af dig nævnte elementer altid og uløseligt sammen?
Er der ikke en Jesus hjælper der har ondt i ånden?

Hej Peter

Krop, SJÆL, ånd :-)

Vandene skilles (også her) i forhold til new-agefolket idet de mener at kun sjælen lever videre (i flere liv). Vi tror ikke på flere liv (re-inkarnation), men når vi dør hviler vi i "Abrahams skød", hvor efter sigende skulle have det godt - indtil Jesu genkomst.
Vi tror på kødets opstandelse, at det hele af os genopstår, på samme måde som da Jesus drog til himmels - derudover står der skrevet i Bibelen at vi på dette tidspunkt vil få "himmellegemer".

Det var vist også svar på dit spørgsmål, jeg mener ikke at man kan adskille de tre; meget firkantet stillet op refererer ånden til vores religiøsitet eller åndsliv, sjælen vor psyke og kroppen det rent fysiske, og her mener jeg at de forskellige dele influerer på hinanden i en helhed.

Når Paulus taler om at døde "kødet" er det ikke fordi vi skal til at skære fingre af os selv, sulte eller piske os selv, men det er hele vores selviskhed, vores egoer (grådighed, misundelse, begær osv) vi skal arbejde på at tilsidesætte til fordel for at tjene Gud og vores næste. Dette er selvsagt en livslang process.

Jeg kan ikke lige huske om der specielt var en der havde ondt i ånden, men i sit ord siger Jesus at han vil hjælpe alle der kommer til ham:

"Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Tag mit åg på jer, og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt, og min byrde er let." (Matt. 11,28-30)

"Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort"(Joh. 6,37)

Mkh Malli

Hej Malli !

Tak for svar !

Det kan undre mig at der er så få undersøgelser, jeg hører om i medierne der bruger dit beskrevne som udgangspunkt. Jeg kan da forestille mig et par stykker hvor man kunne bruge indikatorer som tro, psykisk "balance" og den fysiske tilstand som mulige parametre til større undersøgelser af både det ene og det andet. For eksempel den undersøgelse jeg foreslog i 1993- "Hvem er de raske"- da jeg mente, at de syge kendte vi lidt til, og undersøgelser over de raskes liv og færden- og verden , måske kunne give nogle nye inspirationer til diverse.

Der er lidt med ordvalget og tolkningerne- jeg foretrækker at hjælpe og arbejde sammen med andre mennesker - ikke tjene næsten- med mindre man er tjener eller absolut VIL benytte den betegnelsen tjene, "næsten" er for mig mest - kun lige ved - sådan - næsten.
Tjene Gud er noget andet- det er i min sprogforståelse- klart sprog.

Hej Peter

Tankerne er såmænd ikke nye, idet man bl.a. som sygeplejerske også er meget opmærksom alle de tre områders samspil i forhold til patienternes velbefindende. I uddannelsen til sygeplejerske indgår også religion som fag.

At troen faktisk påvirker et menneske er skildret mange steder, bl.a. hos Viktor E. Frankl: Psykologi og eksistens - en udmærket bog der skildrer forfatterens 3 år i Auschwitz. Her fremgår det faktisk at det langt hen ad vejen var de der troede var de der overlevede - helt så firkantet var det naturligvis ikke for der var mange troende der blev dræbt, men han kunne se en sammenhæng mellem tro og overlevelse.

Derudover er der Udfordringens lille udfordring
http://www.udfordringen.dk/art.php?ID=559

"Tjener"-begrebet er kristent. Jesus sagde at den der ville være den største skulle være alles tjener. Paulus kaldte sig "Kristi arme tjener"....meningen heri er at vi skal arbejde på at være til gavn for vore medmennesker, og det er jo lidt svært hvis man kun tænker på sig selv but who´s perfect?

Mkh Malli

Hej, malli!


Undersøgelsen, der refereres til i Udfordringen, får mig umiddelbart til at tænke på Pascals forsvar for troen: Hvis vi tror og tager fejl, har vi tabt mindre, end hvis vi ikke tror og tager fejl - og omvendt, hvis vi tror og har ret, vinder vi mere, end hvis vi ikke tror og har ret. Det lader til, at undersøgelsen styrker Pascals argumentation, idet vi faktisk vinder mere ved at tro - uanset om vi har ret eller tager fejl - end ved ikke at tro, således at vi ikke engang behøver at tage i betragtning, om troen er rigtig eller forkert.




Mvh.

Martin

hej martin !

Hvis jeg lige må indskyde i din henvendelse til malli- en vis grad af tvivl og skepsis er i mine øjne et karakteristika ved mennesker- ellers synes jeg der mere er tale om noget der minder om ufejlbarlige apparater der er nemme at forudsige.

Var vi da perfekte var der ingen grund-
at vi her på jorden havde bund.

Hej, Peter!


Du skriver:

---

[...]

en vis grad af tvivl og skepsis er i mine øjne et karakteristika ved mennesker- ellers synes jeg der mere er tale om noget der minder om ufejlbarlige apparater der er nemme at forudsige.

[...]

---

Jeg kan ikke rigtig følge dig her. Gider du uddybe?


Mvh.

Martin

PS. Jeg har bemærket, at du altid afslutter dine indlæg med små gruk-agtige vers. Meget af det er ret godt. Er det noget, du selv skriver?

Hej Martin !

Tak for rosen - det er egne digte nogle har været bragt før , nogle er op til ca. 10 år gamle andre er nyere.

Jeg skal prøve at uddybe det du gør opmærksom på- hvis der er tale om nysgerrighed - som jeg også ser som en god egenskab ved mennesker, er det svært at undgå at komme i tvivl - fungerer det sådan og sådan i vores maskine fordi den og den del giver kraftoverførsel der og der til den og den del - eller er det den anden ting der bevirker det samme - det vil en erfaren ved maskinen hurtig kunne svare mig på - hvor mine spørgsmål kunne tage mig lidt eller meget længere tid at få svaret fundet på. Dette er ganske vist et eksempel helt fra den mekaniske verden men - brugen og forståelsen af maskinen er et billede, jeg synes, jeg godt kan bruge på visse ting der ikke umiddelbart eller kun tilhører den fysiske verden.
Viljen til at forbedre maskinen kunne stadig være til stede hos maskinmesteren så at sige, og det er ikke en naturlov, at man absolut ikke må prøve at gøre maskinen bedre.

Når der er tale om kristendom og tro generelt, er der for mig visse elementer jeg tager for givet- at Gud er til , at Jesus og evangeliet er en fantastisk støtte i livet.
Andre ting spørger jeg om - sommetider- for at høre deres mening , tolkning og måde at udføre diverse på, det være sig sakramenter, vielser, dåb, hvordan de opfatter skriften i det glade budskab i vore dage for jeg mener, der er sket ændringer- ikke kun at vi har præster- selv i nutiden- der siger de ikke tror på Gud, men også på andre områder.
I et andet indlæg skrev jeg at jeg gerne så Paulus ord, om at kvinder bør tie i forsamlinger strøget- det er måske at sætte det lidt på spidsen, men det er jo ikke lige Paulus tolkning, jeg oplever er udbredt i vore dage, og derfor er det uden en henvisning eller tilhørende nutidig ordforklaring lidt uaktuelt at have det med i det glade budskab - på sæt og vis - synes jeg.
Et andet eksempel - der er nogle, jeg har hørt om der vitterligt tror/mener at jorden blev skabt for så få år siden som Bibelen nævner- hvordan de kan det, når vi har målinger, der viser at jorden er millioner af år forstår jeg ikke- men jeg synes unægtelig synspunktet er interessant!
Hvis jeg kan slutte med dette - at holde sig til bibelens bogstav- i den udgave man nu engang selv citerer fra- og ikke ville tænke over andre og andres tolkninger af teksten - der efter min mening allerede er redigeret og oversat forskelligt i forskellige tider og af forskellige mennesker - er for mig at ville gøre sin egen udgave til lidt for meget.
Grundbudskabet og troens fundament er vi endda uenige om- nogle mener det er mindre nogen bredere end det de andre synes- det er interessant at læse, høre og tale med andre om deres syn- synes jeg.
Man kan ønske sig en fællesnævner, eller mene de andre er lidt sære og det er vist der vi er - i vore dage.
Navnlig hvis selv Gud ikke er en fundamental faktor i kristendommen!
Efter min mening.

And til en svane -
det var nogens bane.

Hej Andreas Falck!

Nej, det ved jeg godt men jeg troede SLET IKKE, der var kristne der brugte disse betegnelser.

Tak for linkene.

---

Nej, det ved jeg godt men jeg troede SLET IKKE, der var kristne der brugte disse betegnelser.
Tak for linkene.

---

Tolkning af de bibelske tekster er en svær ting, og der er kommet mange "sjove" resultater ud af.

Man skal derfor gøre sig den ulejlighed selv at undersøge tingene grundigt, hvilket vi også bliver opfordret til i bl.a. Ap.g. 17, 11.

Det er nu ikke så usædvanligt.
Lad mig henvise til nogle bibelcitater:

Salme 31, v6
I dine hænder betror jeg min ånd,
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

5. Mosebog 4.29
du skal finde ham (Gud), hvis du søger ham af hele dit hjerte og af hele din sjæl

Matth 10.28
Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede.

Eller 1. Thess 5.23:
Fredens Gud hellige jer helt og holdent og bevare fuldt ud jeres ånd og sjæl og legeme lydefri ved vor Herre Jesu Kristi komme!

Det findes skam alt sammen i det kristne ordforråd. Måske med andre betydninger end i new-age bevægelserne, men i en erkendelse af, at vi som hele mennesker ikke kan nøjes med at tænke legemligt eller udelukke, at vi gør det. At der er mere end tanke og sind, for når Gud åbenbarer sig for os, så er det ikke vores sind, men vores ånd, der vækkes.
Det betyder ikke, at det ene vægtes højere end det andet eller at det legemlige betragtes som ringere.
Prøv at gå ind på www.bibelen.dk og se, hvor meget de forskellige ord fylder. Så kan du jo også danne dig et indtryk af betydningerne.

Hej AFA !

Ja, Bibelen er i sandhed velegnet til fordybelse.
Tak for indlægget!

Hej Eva !

Normalt holder jeg mest af at læse i de fire evangelier - men der er jo også en masse andet at hente i Bibelen.

Det har du ret i, jeg troede kun det var i den nyeste oversættelse, oversætterne i Paulus første brev 5,3 nævnte alle tre- ånd , sjæl og legeme - men de nævnes også sådan i min gamle Bibel fra omkring 1900 med de gotiske bogstaver, der bruger de uden dadel i stedet for lydefri- begge udtryk er lidt gammeldags men meget gode og beskrivende - synes jeg.
Tak for indlægget!

---

Prøv at gå ind på www.bibelen.dk og se, hvor meget de forskellige ord fylder. Så kan du jo også danne dig et indtryk af betydningerne.

---

Ja, og så er der lige et af nøgleversene til forståelsen af sjælen 1. Mos 2, 7, der i en mere korrekt oversættelse end 1992-oversættelsen lyder: da formede Gud Jahweh mennesket af agerjordens muld og blæste livetånde i dets næsebor, så mennesket blev en LEVENDE SJÆL".

I den nye står der "et levende væsen", men på hebraisk står der altså "en levende SJÆL".

Men læs iøvrigt den artikel jeg gav link til:
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/artikler/side-026.htm

og denne:
http://hjem.get2net.dk/AFA1441/artikler/side-027.htm

Hej, Peter!


Du skriver:

---

[...]

Tak for rosen - det er egne digte nogle har været bragt før , nogle er op til ca. 10 år gamle andre er nyere.

---

OK, som sagt: De er ret gode og minder til tider lidt om Piet Heins finurlige, små gruk.


Hvad angår resten af dit indlæg, så kan jeg godt den dér med tvivlen som ikke værende noget, der hører ’maskinens’ verden til – men derimod ofte optræder i forbindelse med den verden, troen er rettet mod. Dette er dog ikke noget problem for Pascals argument, der blot siger, at uanset om troen er rigtig eller forkert, så er det altid bedre at være troende end ikke-troende, hvilket jeg så halvt i spøg drejede i retning af livskvalitet. Den troende kan altså stadig anfægtes, hvad angår troens rigtighed. Om nogen så vil se ’livskvalitets’-argumentet som en lindring midt i denne anfægtelse er dog nok tvivlsomt.


Mvh.

Martin