Dette indlæg er inspireret af Theological som skrev i denne tråd http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/showthreaded.php?Cat=&Board=tro&Number=20728&page=3&view=collapsed&sb=5&o=&vc=1 :


Man behøver ikke arbejde sig op gennem alle religioner, men det er en mulighed. Hvis man ikke følger en religion, så degenerere man yderligere til man når den dyriske platform - og derfor må tage en dyrekrop.




Personligt mener jeg at alle livsformer er hellige.
Jeg kunne sagtens forestille mig at jeg i et eller andet liv har været en fugl der fløj rundt mellem forskellige lande uden at bekymre sig at grænsekontrol og den slags, og at det giver en pragtfuld erfaring som kommer mig til gode i andre liv, selvom erfaringen så er på et underbevidts plan. Jeg kunne ligeledes sagtens forestille mig at have været et stort træ i et andet liv og derved lært noget om tålmodighedens styrke. Man kunne betragte det som en uddannelse som både er overordentlig interessant og uhyre lærerig.

Faktisk tror jeg at alt er levende også et bjerg f.eks. Men det er liv som er manifesteret på en anden måde. Hvilken form for bevidtshed et bjerg har, er svært at sige. Der må være masser af grader af bevidtshed. Og der må være masser af muligheder for følelser og sindstilstande. Således tror jeg at man som kunstner kan udtrykke et bjergs sorger og glæder f.eks i digtform og at dette er andet og mere end digterens fantasi, altså at digtet er en reel åndelig inspiration inspireret af bjerget (eller af Gud om du vil). Man kunne også udtrykke disse sorger og glæder i musik og på mange andre måder.

Med venlig hilsen,
Lars Peter