Hej !

---

Jesus sagde også til disciplene: »Der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han underhånden at vide, at han ødslede hans ejendom bort. Så tilkaldte han forvalteren og spurgte: Hvad er det, jeg hører om dig? Aflæg regnskab for din forvaltning, for du kan ikke længere være forvalter. Men forvalteren spurgte sig selv: Hvad skal jeg gøre, nu da min herre tager min stilling fra mig? Grave har jeg ikke kræfter til, tigge skammer jeg mig ved. Nu ved jeg, hvad jeg vil gøre, for at folk skal tage imod mig i deres huse, når jeg bliver sat fra bestillingen. Han kaldte så sin her-res skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min her-re? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! Derefter spurgte han en anden: Og du, hvor me-get skylder du? Hundrede tønder hvede, svarede han. Til ham sagde forvalteren: Her er dit gældsbevis, skriv firs!«
Og Herren roste den uærlige forvalter, fordi han havde handlet klogt. For denne ver-dens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør. »Jeg siger jer: Skaf jer venner ved hjælp af den uærlige mammon , for at de, når den slipper op, kan tage imod jer i de evige boliger.«

---

Jeg kan altså ikke forstå, hvaordan det skal forstås det der med at Mammon er uærlig !!!


I det hele taget så synes jeg at den tekst til på søndag er meget underlig ( det er den, der står her ovenover)- hvad kan man lære af den?

Hejsa kirkemus,

Jeg tror blot der ligger det i det at det er uretfærdigt og tilfældigt hvordan verdens goder er fordelt og hvordan folk kommer til dem, modsat den frelse Gud giver. Forstår man det så er det nemmere at gøre gode gerninger, der behager Gud, ie man er frigjort fra de lænker det giver at leve og ånde for penge. I passagen er der en kontrast mellem Jesu syn på sagerne og farisæernes.


:-)

Når penge kaldes uærlige hænger det nok sammen med, at det er umuligt at måle deres værdi. Hvorfor er 100 kr f.eks mere værd, når jeg køber for dem i Indien end når jeg køber for dem i Danmark? Det kan vel ikke gå ærligt til. Hvorfor er de mere værd at have stående i den ene bank end i den anden?

Jeg synes også, det er en underlig tekst, og jeg har i mange år mest synes, at den viser, at Jesus har en bizar form for humor.

Efterhånden er jeg dog frem til, at det handler om, at vi selv er forvaltere. Vi forvalter alt det gode, som liv og kærlighed fra Gud er, og hvis vi forvalter det efter en 'retfærdig' målestok - hvis vi sidder med vores regnebræt og skal finde ud af, hvem der har fortjent hvor meget, hvem der skylder osv osv, så gør vi forkert.
Med Guds kærlighed og tilgivelse skal vi - undskyld udtrykket - svindle og bedrage og dele ud til højre og venstre, uanset hvad der så ellers står i enkeltes regnskab.

Se, så giver det mening. Også at det er i almindelige småsnyderes og uhæderlige menneskers lod at kunne forvalte noget så stort. Det er ikke forbeholdt den fromme elite.

Jeg mener ikke, din fortolkning er fatal, men jeg er ikke helt enig i, at det er det, Jesus mener.

Penge - materialisme - får mange mennesker til at falde, fordi rigdom er behageligt og let flytter fokus fra Jesus til verden. Jeg tror, at Jesus mener, mammon er uærlig, fordi man ikke kan stole på rigdom. Rigdom signalerer sikkerhed, men det hele kan forsvinde fra et øjeblik til et andet. Desuden kan rigdom ikke sikre dig evigt liv. Mammon signalerer altså ét, men giver noget andet.

Mange siger "penge er roden til alt ondt", og dette er da også et bibelcitat, men taget ud af sammenhængen, for der står, at "kærlighed til penge er roden til alt ondt". Det er altså ikke penge, men tilbedelsen af penge, der er roden til alt ondt, fordi den skaber en sult efter mere og mere og mere og mere. Mange af de krige, der bliver kæmpet har ét motiv - penge.

Vi som kristne skal ikke være bange for penge, men heller ikke holde på dem. Alt, hvad vi gør skal have til formål, at mennesker bliver frelst, så hvis dine penge kan gøre en forskel i det regnestykke, så giv dem væk. Der er ikke noget forkert i ikke at være missionær eller præst, hvis det du gør på en eller anden måde føjer mennesker til Guds rige - måske gennem et godt betalt arbejde, der kan give afkast til evangelister, hyrder, apostle, lærere eller profeter, der drager rundt i hele verden for at nå mennesker.

Fint nok.
Hovedærinde med mit indlæg handler heller ikke så meget om, hvorfor penge er uærlige. Det kan der skrives meget om, og pointen er stadig, at penege ikke har nogen værdi i sig selv. Det tror jeg ikke, vi er uenige om, og skal vi fordybe os i den del af emnet, så vil vi i fællesskab kunne finde meget frem, som ikke er smigrende for penge.
Når jeg ikke gør så meget ud af den del, så handler det vist om, at penge i virkeligheden ikke interesserer mig - i hvert fald ikke som andet end et byttemiddel, en tilgodeseddel på mit arbejde, så jeg kan få brød, selvom jeg ikke selv dyrker korn.

For mig er det vigtigere at forstå det med den mærkelige måde at forvalte på, så det er den side af det, jeg har gjort mest ud af.

Vi er helt enige om, at hvis vi vil have penge for pengenes egen skyld, så har vi skaffet os en afgud, som kræver livet og sjælen af os uden at give noget tilbage. (Men det gælder jo alt, som ikke er Gud, så penge har ikke nogen særstatus hvad det angår. De er bare nemmere at lade sig friste af, fordi de handler om fysisk overlevelse)

Hej Kirkemusen

Der står skrevet: "Hvis I altså ikke har været tro med uærlig mammon, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi?" Når der står "uærlig" menes der "uærlig mammon", dette på baggrund af vers 13:

" Ingen slave kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon."

Set lyset af disse to herrer, man kan have, vil mammon altid være uærlig. Det er således ikke sorte penge, gamblerpenge, eller penge man har skaffet sig ved bankrøveri, der tales om, men bare ganske almindelige penge.

Så prøv at pille ordet "uærlig" ud mens du læser igen.

Det er OS, der er forvaltere, og her står vi til ansvar for Gud over hvordan vi administrerer de betroede midler, vores økonomi !.

Det er faktisk helt konkret, og her roser Jesus faktisk de vantro! " For denne verdens børn handler langt klogere over for deres egne, end lysets børn gør"
De vantro "køber sig venner" og eftergiver gæld, hvor Lysets børn bruger pengene på sig selv! (fornøjelser eller opsparing) - ja, at vi ligefrem er nærige overfor vores medmennesker.

Men her skal vi som kristne altså bruge vores penge til at købe venner og eftergive gæld,

BEMÆRK DENNE:

"Han kaldte så sin herres skyldnere til sig én for én og spurgte den første: Hvor meget skylder du min herre? Hundrede ankre olie, svarede han. Forvalteren sagde: Her er dit gældsbevis, sæt dig straks ned og skriv halvtreds! " Det er ikke kun eftergivelse af gæld mennesker skylder OS!, for vi ser at vi kun er forvaltere, og skyldnerne skyldte herren penge. Heri ligger at vi skal hjælpe vore medmennesker til at blive gældfri !
.......for at de, når pengene slipper op, kan tage imod os i de evige boliger.

HER siger Jesus: Hvis I altså ikke har været tro med jeres penge, hvem vil så betro jer noget, som er af sand værdi?!!!!!

Jeg tror også at der ligger det i det at "købe venner", nemlig at vi skal bruge vores penge til at vinde sjæle for Guds rige!
Mat. 5,14-16: " I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules. Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men i en stage, så det lyser for alle i huset. Således skal jeres lys skinne for mennesker, så de ser jeres gode gerninger og priser jeres fader, som er i himlene."

Det var lige en formaning der ville noget, hvad?

Kærlig hilsen

Malli

Hej, Kirkemus!


Lignelsen om den uærlige godsforvalter (Luk. 16, 1-13) er virkelig mærkelig, og jeg tror ikke, at den overhovedet giver mening, hvis man ikke husker på, at den som lignelse kun har én pointe, og at alle øvrige elementer i den udelukkende tjener til at belyse denne ene pointe. Således er det ikke vigtigt, at godsforvalteren er uærlig, men derimod at han – efter at svindlen er blevet opdaget -, tager en rask beslutning om ”at skabe sig en ny fremtid”, som teologen Johannes Sløk skriver:

---

”Hvorledes skal det forstås? Ja, sagen er, at det naturligvis ikke egentlig opstilles som noget ideelt og rosværdigt at være en bedragerisk husholder. Meningen er ikke, at man skal forsøge at blive noget lignende. Som altid i Jesu forkyndelse er der overhovedet ikke tale om ideelle tilstande, eller hvad man kunne ønske, men der gives ganske realistisk en skildring af de faktisk foreliggende kendsgerninger. [...] Just derved bliver lignelsen lærerig; den giver et klart indblik i det syn, Jesus har på menneskets faktiske situation. Det har fået sit liv betroet, men det har svindlet med det; det har udnyttet det til egen fordel, og det var ikke meningen med livet. Men nu er svindelen blevet afsløret; mennesket kaldes til regnskab, og om udfaldet kan der ikke være tvivl: det vil miste det betroede gods, det vil blive frakendt livet. Deri ligger det desperate i menneskets situation, at fortabelsen ikke er en eller anden noget tvivlsom fremtidsmulighed, men at det er den stilling, mennesket befinder sig i. Det har mistet sin fremtid; og da gælder det, om det på samme resolutte måde som vor godsforvalter kan skabe sig en ny fremtid. I en desperat situation må man gribe til en desperat udvej.”
– Johannes Sløk, Kristen moral før og nu, Hans Reitzels Forlag, Kbh. 1959, s. 64

---

Pointen er således, at mennesket i mødet med Jesus selv må tage en rask beslutning og vælge, om det vil videre (vælge Jesus) eller blot synke hen i resignation over fortabelsens realitet. Lignelsen handler om det valg, vi som fortabte børn står i.


Mvh.

Martin

---

I passagen er der en kontrast mellem Jesu syn på sagerne
og farisæernes.

---

Hvordan er den forskel - og hvor står det

Hej Kirkemus,

Se Lukas 16v9-15. Farisæerne elskede penge, Jesus ser det uretfærdige og tilfældige i dem og fokuserer på de ægte varige værdier. Det er budskabet.

:-)

Jeg kunne altså godt lide at se den person, som tør stille sig op og sige, at han eller hun ikke elsker penge - i hver fald, når det kommer til stykket.

De fleste siger bare, at penge ikke betyder noget for dem, men når det kommmer til stykket så klæber pengene ved os, hvis det virkelig gælder.

Mon der nogensinde er nogen, som virkelig har brugt deres penge på at hjælpe nogen op af en bundløs gæld, når det ikke lige skal forstås åndeligt, for så har vi jo alle lært at sige det rigtige: Det harJesus!
Men at skaffe sig venner ved at bruge hovedparten af sine penge for eksempel til evangeliets fremme, det er der vel ingen der rigtigt gør- eller hvad?

Hej Kirkemus,

Det er eksempler på folk der har brugt store personlige formuer på forkyndelse, men du har ret det er ikke almindeligt. Har man familie og børn, så er det nok endnu sværere at sælge alt hvad man ejer og gi det.

:-)