Hejsa
Først og fremmest troen:
Rom 6,23:For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus Jesus, vor Herre.
1. Peter 3,7: I mænd skal ligeså være hensynsfulde i samlivet med kvinden som den svagere part, og I skal vise jeres hustruer ære, så sandt de også er medarvinger til livets nådegave, for at jeres bønner ikke skal hindres.
I korinthermenigheden nævnes følgende: 1. Kor. 12,7-11 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. v8 Én får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd meddele kundskab. v9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til at helbrede ved den ene og samme ånd, v10 og igen en anden får kraft til at gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til at tolke tungetale. v11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud til hver enkelt, som den selv vil.
Derudover nævner Bibelen en række:
Rom 12,6-8: Vi har forskellige nådegaver, alt efter den nåde, vi har fået: Den, der har profetisk gave, skal bruge den i overensstemmelse med troen, v7 den, der har en tjeneste, skal passe sin tjeneste; den, der underviser, sin undervisning; v8 den, der formaner, sin formaning; den, der giver, skal give rundhåndet. Den, der er forstander, skal være det med iver, og den, der øver barmhjertighed, skal gøre det glad og gerne.
Her nævnes nådegaven til at leve i cølibat:
1.kor. 7,5: I må ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til bøn og så komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan være afholdende. v6 Men dette siger jeg som en indrømmelse, ikke som en befaling. v7 Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen nådegave fra Gud, den ene på én måde, den anden på en anden måde.
Alt i alt må vi lære at ALT er af NÅDE, og at vi har fået en lang række nådegaver - minimum nådegaven, der hedder tro!
Men ligesom vi ikke skulle gruble og spekulere for at tro - Gud gav os det, skal vi heller ikke gruble og spekulere over HVILKE nådegaver vi mon har fået, og af egen kraft bestræbe os på at tilegne os disse.
Af nåde vil Gud give det til hver enkelt, hvad der er brugbart for HAM!
Mkh Malli
†Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed†