Så er det igen muligt at modtage Dagens Bibelord på mobilen. Tjenesten blev lukket fordi teleselskaberne fra årsskiftet begyndte at kræve betaling for at sende emails til mobiltelefoner. Siden har vi kun sendt Dagens Bibelord til alm. email adresser. Men takket være et samarbejde med firmaet MobiTech, kan vi nu igen sende Dagens Bibelord ud som sms. Det koster blot 1 kr. pr sms at modtage dem.
For at modtage Dagens Bibelord som sms på din mobiltelefon skal du sende en sms med beskeden info bibelord tilmeld til 1231. Du modtager så en bekræftelse på din tilmelding som kører indtil du selv ophæver den igen ved at sende beskeden info bibelord afmeld til 1231. Dvs. at tilmelding og afmelding kun kan ske direkte fra den mobilteledon som skal modtage Dagens Bibelord. Og du kan til- og afmelde dig lige så tit du vil.
Betalingen på 1 kr. pr sms opkræves via det mobilabonnemt du i forvejen har. Uanset om du har taletidskort, netabonnement eller et almindeligt tele-abonnement.
Dagens Bibelord pr. sms er foreløbig et forsøg, men viser det sig problemfrit og velfungerende, bliver det en permanent service fra JesusNet.dk
venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)