Hej
Jeg har for nyligt set på nettet at man kan donere 2 bibler til Afrika (og andre steder) for 100 kr...
Men er det nu også en korrekt ting at gøre,,
Hvis de i forvejen har en tro, og vi ved at give dem en bibel for dem vendt i troen...Så kan vi jo i sidste ende være ansvarlig for at forhindre disse mennesker i at komme i paradiset

Grunden til dette er at vi endnu ikke har fundet ud af hvilken religion der er den rigtige..Så hvordan kan vi med rette risikere at tage vejen til paradiset fra andre ved at give dem en bibel? Hvis gud har tiltænkt sig at gøre disse folk til kristne vil han så ikke selv give dem et signal?!

Er det ikke et problem for kristne, at ville gøre alt for at udbrede religionen..med den risiko at faktisk være årsag til andre der måske har fundet en anden religion (som viste sig at være den rigtige) ikke får deres belønning i paradis..
Men ok hvis det er tilfældet vil den (rigtige) gud så måske vise sig, og lede disse folk tilbage på den rigtige vej..Men jeg har endnu ikke set noget sådan..
så jeg syntes det hele ender i et etik spørgsmål..Kan vi tillade os at donere bibler til folk med andre religioner eller ej?

Hvad syntes i andre om emnet?

Hilsen Hans

Hvorfor skulle vi ikke donere bibler?
Det er vel frivilligt, om de pågældende vil tage imod dem.

En gave er altid et signal om, hvilke værdier man selv sætter højt og vil derfor også nemt blive et signal om, hvordan vi forestiller os, at modtagerne skal være, for nu at sætte sagen på spidsen.

I den mere praktiske ende kan man sige det samme om tøj, eksperthjælp osv.

Derfor vil jeg hellere rette det etiske skyts mod måden at give gaver på. Nemlig sådan, at modtageren beholder sin frihed til at sige ja eller nej. Sådan, at gaven er en ægte gave og ikke et krav.
Så bliver det ikke kun en bibel, man giver, så giver man også et vidnesbyrd om, hvad evangeliet er: frihed til at sige ja eller nej overfor Guds gave til os.

Og så kan man jo være praktisk og donere bibler til dem, der spørger efter dem Når man giver gaver, er det også en ide at spørge til folks ønskesedler. Hvis de ønsker sig bibler, skal vi så nægte at give?

Dine bekymringer om, hvorvidt Gud nu ikke selv skulle kunne ordne en bagatel som det, at man tror det rigtige, den forudsætter, at Gud er så løsrevet fra menneskelige sammenhænge, at han ikke bruger almindelige tilgange til bevidstheden, men udelukkende benytter sig af åbenbaring.
Sådan virker det ikke. Vi lærer om Gud ved at fortælle hinanden det, vi selv har lært. Det, som andre har fortalt os. Og bibelen er vores 'grundbog', så at sige. Åbenbaringen drejer sig om troen, ikke om det faktiske kendskab til fortællingerne og skrifterne.

Det er essentielt i kristendommen, at vores gudsforhold ikke kan løsrives fra forholdet til andre mennesker, og det gælder ikke blot når det drejer sig om at lære bibelhistorie, det gælder alt.

Hej Hans, velkommen til!

Jeg kan sagtens forstå dit spørgsmål, netop det spørgsmål bør alle søgende mennesker stille sig selv: "Hvad nu hvis jeg tager fejl? - Vi kan jo ikke bevise noget som helst."

Nej, vi kan ikke bevise noget. Der er imod selve troens natur at komme med skudsikre beviser på, at alle der tror noget andet, end det vi selv tror, tager livsfarligt fejl.

Men vi, som selv er blevet overbevist om, at den kristne tro er troen på sandheden, på Jesus som selv er Vejen, Sandheden og Livet, som der står i Bibelen, vi sidder med et stort og alvorligt ansvar for at videregive evangeliets budskab til flest mulige mennesker - det er livet det gælder, også for "de andre".

Vi kan vælge at lade være med at bekymre os om andre end os selv, og lade dem tro, hvad de nu tror. Men det er også et valg, og for mig at se er det at lægge et ansvar fra sig, fordi vi jo tror at der ikke er frelse i noget andet navn end Jesus Kristus. Vi tror jo netop ikke, at "enhver bliver salig i sin tro"!

Du skriver:

---

Hvis gud har tiltænkt sig at gøre disse folk til kristne vil han så ikke selv give dem et signal?!

---

Det er der faktisk også (vistnok ikke så mange) eksempler på, at Gud har gjort, ved at tale helt konkret og direkte til anderledes troende.

Og har Han altså yderligere givet os kristne et signal! Nogle hører det som et klart personligt kald fra Gud, som vi ikke må sidde overhørigt. Det er den bibelske missionsbefaling "Gå ud og gør alle folkeslag til mine disciple ... "

Når Gud siger "Gå!" er ikke så få parate til at sætte deres eget liv på spil for f.eks. at rejse og ud og hjælpe mennesker også i andre verdensdele til frelsende tro. Der kan arbejdes på mange planer - andre kan hjælpe til ved at skaffe økonomi til at sende missionærer og bibler (dit eget eksempel) ud til dem, som aldrig har hørt budskabet om Jesus.

Det væsentlige er, at alt missionsarbejde skal foregå i respekt for anderledes troende, og i kærlig omsorg for dem, og at der aldrig er tale om pression eller tvang. "Man kan hjælpe hesten hen til vandtruget, men aldrig tvinge den til at drikke". Nogle sår, andre høster. Og "Hvis Gud er med os, hvem kan da være imod os?"

Hvor Gud ikke er med i arbejdet, slider vi forgæves.
Godt sådan!

kristina

Tja, hvis jeg ikke var overbevist om, at kristendommen var sand, så ville jeg ikke være kristen. Og ud fra den betragtning kan jeg ikke rigtig sætte mig ned at slappe af i forhold til mennesker, der går fortabt.

Et udsagn som "vi endnu ikke har fundet ud af hvilken religion der er den rigtige" kan jeg ikke rigtig bruge til noget. For det første indikerer det en naiv tro på, at menneskeheden på et tidspunkt vil blive i stand til at erkende sandheden. Og for det andet er jeg kristen og tror derfor kristendommen er det rigtigte.

Hej Kristina.

Et rigtig godt svar, jeg kan kun tilføje en lille detalje, at Gud siger GÅ, hvilket er en udiskotabelt krav. Gud siger ikke, det ville glæde mig hvis i ville tage ud og fortælle evangeliet. Nej han siger GÅ. Så er det så op til os om vi vil gøre det, eller om vi ar nogle der ville lave oprør imod det Gud siger.

K.h.
Kim

Hej Steincke

Jeg ved godt at du ved det - men jeg vil lige skrive lidt til det at GÅ.

GÅ ud med ordet om Jesus og hans frelsergerneng mv betyder ikke nødvendigvis at vi skal GÅ ud på gader og stræder eller rejse til Afrika.
Det betyder også at vi skal GÅ til vore naboer, venner og andre vi støder på i vores helt almindelige hverdag.

- fx her på Jesusnet så vi kan faktisk sidde på vores flade og samtidig GÅ ud med det glade budskab

---

- fx her på Jesusnet så vi kan faktisk sidde på vores flade og samtidig GÅ ud med det glade budskab

---

Helt enig, Ester. og så er det endda ikke alle Guds børn, der er kaldet til at "gå" på hverken den ene eller den anden måde. Nogle skal måske især folde deres hænder i bøn - og andre måske bare være dem de er, i Jesus Kristus .. og helt stilfærdigt møde andre mennesker der hvor de nu er - med Hans kærlighed.

Vigtigt er det nok at huske på, at Gud har givet os vidt forskellige nådegaver - nogle mere synlige og hørlige end andre. Jesu Kristi legeme har mange "lemmer", og nogen af dem ænser vi nok ikke.

Lige som et menneskelegeme også har mange funktioner, som man kun tænker på, når de ikke fungerer. Hvem går f.x. og glæder sig over sine Langerhanske Øer? (Det er dem der ikke virker, når man får sukkersyge... )

kristina

---

Helt enig, Ester. og så er det endda ikke alle Guds børn, der er kaldet til at "gå" på hverken den ene eller den anden måde. Nogle skal måske især folde deres hænder i bøn - og andre måske bare være dem de er, i Jesus Kristus .. og helt stilfærdigt møde andre mennesker der hvor de nu er - med Hans kærlighed

---

Nej det tror jeg ikke. Vi alle skal gå. Der er ingen der kan blive fri for at gå og i stedet bede. Hvis du sage til dit barn at han/hun skulle ryde op på sit værelse, men det eneste barnet gjorder, var at gå ind på værelset og sidder der i den tid som det ville have taget at ryde op.
Hvordan vil det så ende. Der vil ikke blive rydet op.

Tilgengæld vil jeg give Ester ret i, at der er mange måder at GÅ ud på, men det alt sammen har noget med handling at gøre, som andre må tage stilling til.

K.h.
Kim

Hej Kim, du skriver

---

Vi alle skal gå. Der er ingen der kan blive fri for at gå og i stedet bede

---

Jeg har på fornemmelsen at du mener det er mere prisværdigt at gå end at bede? Og hvad mener du med "blive fri for" ? Den som har modtaget Guds kald til at GÅ, ønsker vist ikke at blive fri ...

Men der er altså nogen der ikke kan gå! Måske har de ingen ben, måske har de ingen forstand, måske har de helt andre opgaver, som de er kaldet til at vi deres liv for. Hvad med fx. Johan Sebastian Bach? Han tilbragte sit liv på at komponere guddommeligt inspireret og inspirerende musik. Det var så hans kald.

Sådan har Gud skabt os så dejligt forskellige! Og godt at vi er temmelig mange om opgaverne!

kristina

Hej Kristina.

Jeg synes Ester skriver det så godt. Hun nævner jo bl.a. at man kan gå ud via jesusnet. Så man kan da godt være hjemme i dagligstuen. Det der er vigtigt er at vi kommer i kontakt med andre og fortæller de gode nyheder. Samtidig mener jeg heller ikke at man skal droppe bønnen, for med bøn pløjer man i mennesker, så når man gå ud for at forælle, så sår man i det som bønnen har pløjet.

K.h.
Kim

Hej Kim, jeg tror heller ikke vi er uenige (ikke om det her i hvert fald ) du har jo nok også opdaget, at jeg selv er ret missionsk indstillet.

Jeg ville bare komme med den lille tilføjelse, at der også er nogen, der er helt uden direkte kristenkontakt med andre, hverken mundtlig eller skriftlig, enten fordi de ikke kan, eller fordi de er kaldet til noget andet.

Det kan godt tænkes, at disse alligevel - måske helt uden at ane det - bygger med på Guds kirke.

Dette lille indskud fordi jeg tænker det kan være nedslående for en og anden at tænke "jeg duer ikke til noget .. Gud kan ikke bruge mig ... jeg kan ikke missionere eller evangelisere eller noget" !!

Der er så mange, mange forskellige opgaver, og nogen af dem godt udføres i liggende stilling !

kristina

Hej Kristina.

Tak for at du gjorder det mere synligt. For du har ret, at indlægget skulle ikke medføre at nogen kom til at tænke at de duede ikke, for det vil jeg give dig ret i, at det gør de. Det kan være ting man gør uden at tænke over det, som får nogen til at se Jesus kærlighed og bliver ledt til frelse gennem denne vej.

K.h.
Kim