Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 9 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#15934 - 04/08/2003 09:40 Jeg kan ikke finde gud...
Anonym
Anonym


Jeg skriver til jer, da mit største ønske er at finde og tro på gud, men ligemeget hvor jeg leder kan jeg ikke finde ham.. Hvis han findes... så må jeg være den gruppe som ikke er velkommen i hans flok... Jeg vil så gerne tro og jeg vil så gerne mærke gud hos mig, mærke den varme og ro andre snakker om. Når jeg se rind i mit eget hjerte..er der ikke andet end kaos og mørke.. Alle omkring mig tror at jeg har så meget styr på det hele men indeni er jeg helt fortabt.

Jeg har tit overvejet at tage i kirke, men de få gange jeg har været til en gudstjeneste i en folkekirke har jeg slet ikke kunne "connecte" til de ting præsten har talt om.. Jeg elsker at gå ind i en tom kirke og bare sidde, men det sker meget sjældent da de kirker som er åbne i den by hvor jeg bor i (odense) mest er for turister... og jeg har det underligt med at sidde på en kirkebænk helt stille og helt alene mens turiste rkigge rpå mig..især fordi at jeg ikke kan sige 100% at jeg tror på gud..jeg vil så gerne række min hånd ud og opleve gud tage den, men min erfaring siger at man bliver skuffet hvis man rækker hånden ud uden at vide hvem der tager den...og jeg føler mig usikker over at sidde i guds hus uden at vide om gud er med mig eller ej... jeg har også haft kontakt til en fra pinsekirken som sagde at jeg bare kunne prøve at komme til en gudstjeneste, men jeg... tør ikke dukke op - det e rsom om andre vil kunne se på mig at jeg sidder og tvivler på gud..

inde i mig selv taler jeg tit til gud, men jeg tror ikke han hører det..eller måske er han bare ret træt af mig...jeg ved det ikke...hvis nogen kan, så hjælp mig til at finde gud for jeg har ledt allevegne...uden held...

Kærlig hilsen Rikke

Til toppen 
#15935 - 11/08/2003 16:23 Re: Jeg kan ikke finde gud...
asas
GlobalModerator
Bruger

Reg.: 21/08/2001
Indlæg: 2338
Sted: Fredericia, Danmark
Kære Rikke

Selvom jeg kan mærke at det gør ondt på dig, så kan jeg alligevel ikke lade være med at glæde mig over din længsel efter at kende Gud. Og det er fordi at Jesus har lovet at den som leder efter ham virkelig også skal finde! Hør engang her:


Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes op for jer. v8 For enhver, som beder, får; og den, som søger, finder; og den, som banker på, lukkes der op for.
Mattæusevangeliet 7, 7-8


Når jeg beder til Gud og tror på hans nærhed, så er det faktisk ikke fordi jeg mærker noget til hans varme og fred. Det er ganske enkelt fordi jeg tror på ham. Jeg oplever Guds nærhed gennem hans ord, Bibelen, som jeg synes er så overbevisende og troværdigt, at jeg ikke kan fatte at det ikke skulle være Guds ord. Jeg oplever Guds nærhed gennem mine kristne venner, den menighed jeg kommer i og det fællesskab jeg har med dem. Jeg oplever Guds nærhed når mennesker prædiker om ham og fortæller om de ting han har gjort i deres eller andres liv. Jeg oplever Guds nærhed når min bønner bliver besvaret på en måde som jeg ser og opdager (tit sker det uden at jeg opdager det!)

Hvis vi vil finde Gud skal vi ikke begynde med at lede efter varme, fred og ro. Men så skal vi begynde med at lytte til hvad Jesus siger, hvad han har gjort og vist os gennem sit liv. Og det finder vi kun ud af ved at læse hvad de mennesker som oplevede ham her på jorden har skrevet om ham. Nemlig i Bibelens fire evangelier. Du lærer nemlig ikke Gud rigtigt at kende uden først at lære Jesus at kende. Det er nemlig gennem Jesus at Gud viser sig og taler til os.

Når vi hører hvad Jesus siger - om livet, om Gud og sig selv, så hører vi Gud tale. Når vi læser hvad Jesus gjorde og mest af alt hvordan han døde og opstod igen, så ser vi hvad Gud gør og hvor mægtig han er. Jesus er nøglen til Gud.

Hvis du synes at Bibelen er svær at komme igang med, så prøv evt. at begynde med Historien om Jesus som genfortæller Jesu liv i et letlæst sprog. Tag evt. et afsnit om dagen og bed Gud om at vise dig hvad netop dette afsnit lærer dig om Jesus og hans budskab til os.

Og så synes jeg også at du skal tage mod til dig og gå til en præst. Jeg kender fx præsterne i Skt. Hans kirke i Odense. Du kan evt. bare sige at Asbjørn har sendt dig - de vil helt sikker gerne hjælpe dig.

Må Gud hjælpe dig til at lukke op for hans ord, så du også kan mærke hans nærhed i dit liv. Husk på: Gud gemmer sig ikke for os - heller ikke for dig. Han ønsker at nå dig med sin fred og kærlighed. Det handler bare om at banke på den rigtige dør - den der står Jesus på.

venlig hilsen
Asbjørn Asmussen
(Netmissionær)

Til toppen 



Ordstyrer:  Bloch, Kefas, kristina 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær