Jeg har oplevet det før, og nu oplevede jeg det igen torsdag formiddag. Jeg lagde og sov på sofaen, jeg havde fri den dag. Grunden var at der kom en ergoteapeut med en kørestol og en rollator. Jeg har været meget ked af det og flov over at jeg skulle bede om det, eller rettere, at jeg ikke bare kunne tage mig sammen, få flere kræfter o.s.v. Jeg kan godt gå men ikke ret langt, og har et stykke tid været afskåret fra at tage med familien på ture, og når jeg har gjort det, har jeg altid været meget træt dagen efter. Nok om det. Jeg vågnede ved at jeg sagde højt til mig selv " hvorfor er jeg egentlig så ked af det, hvorfor er jeg ikke bare glad for at jeg får den mulighed". Jeg må sige HAN fik vendt mine tanker, jeg er ikke glad for det endnu, men jeg har det dog ikke sådan at jeg ikke vil sætte mig i kørestolen her i min egen by, det havde jeg før. Jeg har ikke prøvet det endnu, men måske skal vi ud og gå i aften. Jeg er ikke ret gammel, det er nok også det der gør det svært, men Gud har aldrig svigtet mig.
Jeg kunne godt tænke mig at høre, om der er nogle der har prøvet det samme, eller noget lignende.

Jeg har ikke oplevet samme.
Men jeg læste det du skrev, og kunne ikke forlade indlægget uden at skrive en lille bemærkning eller opmuntring.
Det er altid godt at vende sig mod Gud, og det er fedt at du har fået det bedre.

Gud er i sandhed god.
Så jeg vil sige...Hold fast i Jesus og så kan det ikke gå helt galt

kærligt hilsen
Pente Costal