Jeg har nu været sammen med min kæreste i næsten et halvt år, og jeg har aldrig holdt så meget af et andet menneske før! Jeg elsker ham, og han elsker mig, men vi kan ikke finde ud af at holde vores grænser og principper. Vi har været i seng sammen én gang og lavet mange andre "beskidte" ting i den genre. Der står jo i bibelen at man helst skal være afholdende, og hvis dette ikke er muligt, skal man gifte sig. Jeg vil meget gerne giftes med ham, men ikke nu! Jeg er ikke engang myndig, og det er alt for tidligt! Hvad gør jeg? Jeg har egentlig ikke så dårlig samvittighed overfor Gud, for jeg tror, at det er ham, der skaber lysten i mig til at være sammen med min Kæreste, og hvis han ville stoppe os, så kunne han gøre det så nemt! Jeg ved bare, at det er forkert, for det har jeg stort set fået at vide siden jeg kunne stave til sex! Kan det, vi gør, ikke retfærdiggøres på nogen måde? Er man ét kød, er man vel gift i Guds øjne, eller hvad? Er det ikke nok at man siger ja til hinanden i Guds åsyn? Det har vi gjort, for vi ved, at vi vil være sammen indtil vi lægger os i graven. Jeg elsker ham, men jeg elsker også Jesus, og jeg føler at jeg står imellem dem - de to mest betydningsfulde personer i mit liv - og bliver hevet i fra begge sider! Hjælp!
Hilsen, mig...

Kære dig

Det er både spændende, forvirrende, dejligt og svært at opleve hvordan forelskelsen i os skaber lyst til sex og til at give os helt hen til hinanden. Du har ret i at det er noget Gud har skabt og villet og det er på ingen måde noget "beskidt", som du antyder. Men at Gud har skabt os som sexuelle væsener med sexuelle følelser og drifter betyder ikke at han ikke har sat nogle grænser for dem. Vi tror at ægteskabet er den grænse - eller rettere: det værn, som Gud har sat omkring sexlivet mellem to der elsker hinanden og har lovet at ville gøre det hele livet.

Vi har fået mange spørgsmål omkring dette og derfor vil jeg gerne henvise dig til at læse de mange svar som vores svarpanel allerede har givet omkring dette med sex og ægteskab og hvorfor / hvorfor ikke. Gå til vores svararkiv og søg på fx sex og ægteskab.

Dernæst vil jeg gerne lige kommentere et par af de ting du nævner:

Du skriver: hvis Gud ville stoppe os, så kunne han gøre det så nemt!. Ja, det kunne han, men sådan handler Gud normalt ikke med os. Gud kunne skåne os for mange ting og gøre livet let hvis han ville, men det er ikke sådan Gud leder og hjælper os. Han ønsker derimod at opdrage os ved at fortælle os hvad der er rigtigt og forkert på en måde så vi lærer selv at vælge og at tage ansvar for vore liv.

Du skriver: Er man ét kød, er man vel gift i Guds øjne, eller hvad?. At blive ét kød handler ikke alene om sex, men om dette at give sig selv hen til hinanden, både fysisk og mentalt. Dette indebærer som 1. Mosebog siger det: at forlade sin far og mor. "Derfor forlader en mand sin far og mor og binder sig til sin hustru, og de bliver ét kød.". (1 Mos 2,24). Det er dette der sker når vi for Guds ansigt indgår ægteskabets pagt og på denne måde stifter et nyt hjem. Så længe man dyrker sex uden for ægteskabet bliver man egentlig ikke "ét kød".

Du skriver: jeg føler at jeg står imellem dem - de to mest betydningsfulde personer i mit liv - og bliver hevet i fra begge sider!. Hvis din kæreste er kristen og I sammen kan dele troen på Jesus, så bør det ikke opleves sådan at han trækker i den ene side og Jesus i den anden. Hvis han virkelig elsker dig, så vil han også respektere dig og dine grænser. Og hvis du virkelig elsker Jesus, så vil du også repektere ham og de grænser han har sat.

Jeg siger ikke at dette er let gjort, men det kan gøres og det vil være min påstand at det kun kan gøre sund og ægte kærlighed stærkere. At kunne være afholdende sammen er ikke noget man kun har brug for før man bliver gift. Det er også en del af ægteskabets liv at kunne dette og derfor er afholdenhed også en god øvelse til ægteskabet.

Tal sammen om det og om hvad det grundlæggende er I ønsker sammen og med jeres ægteskab. Træf nogle valg og beslutninger sammen og hjælp hinanden til at leve i Guds vilje sammen. På den måde åbner I for rigtig meget velsignelse fra Gud.

Hej Asbjørn (eller hvem der nu besvarer dette).

Jeg vil starte med at sige at det her ikke er let at komme frem med, det er noget jeg har gået med længe, men føler at jeg nu er nødt til at "snakke" med nogen om det!!
Jeg har læst de to tidligere indlæg og kan sætte mig selv ind i meget af det som "mig" skriver.
Jeg er opvokset i en kristen familie som kommer i IM og opfatter mig selv som personlig kristen, men er bare stødt ind i et"problem".
Jeg har været sammen med min kæreste/forlovede i over 2 år og vi er begyndt at snakke om bryllup, men af praktiske årsager er vi nødt til at vente et årstid med at gift os. Det er ikke det, der er problemet (i hvert fald ikke det store?!)
Jeg har lært at sex er noget man venter med til når man er blevet gift, og sådan troede jeg også det skulle være for mig - men sådan blev det altså ikke. Min forlovede og jeg har nu været i seng sammen en del gange og har begge meget ambivalente følelser omkring det. På den ene side ved vi godt at det i følge Bibelen er forkert, men på den anden side forsøger vi at legalisere det at vi har været i seng sammen med at vi jo inden længe vil giftes.
Jeg tror faktisk det overraskede os begge da vi første gang elskede med hinanden - for som sagt havde vi begge troet at vi ville vente med det. Vi har siden første gang , mange gange forsøgt at stoppe, og når der så er ved at være gået lang tid hvor "det ikke er sket" "falder vi i igen". Vi ønsker et eller andet sted at stoppe og vente til vi er blevet gift, men når man én gang er gået så langt er det svært at stoppe igen.
Jeg har haft mange tanker om det og vi snakker også meget om det. Jeg har sågar haft det sådan at hvis vi ikke kunne stoppe det, ville det måske være bedst hvis vi ikke var sammen længere - men jeg ønsker heller ikke at miste ham, for jeg elsker ham utrolig højt og ved at det er ham jeg vil dele mit liv med!!
Vi har begge bedt Gud om hjælp til at "komme ud over det", både hver for sig, men også sammen. Men for hver gang vi har bedt den bøn og vi så igen er faldet i føles detendnu mere umuligt.
Hver gang vi har været sammen har jeg senere bedt om tilgivelse for det, for jeg ved at det i følge Bibelen er en synd, men jeg føler ikke at det "hjælper noget" - jeg bliver ved med at gå med skyldfølelsen.
Personligt synes jeg at sexualiteten er en af de bedste gaver Gud har givet os, men den er absolut også den der er sværest at "forfalte".
Vi har i vores forhold forsøgt at lave mange ting sammen for ikke hele tiden at lægge op til noget sexuelt, men det er bare så utrolig svært! Noget af det værste er nok at opleve at noget af det smukkeste mellem to mennesker kan være så "problemfyldt".
Jeg ved ikke rigtigt hvad det er jeg vil med det her, nok bare have noget (kyndig) respons på det og eventult en "hjælpende hånd" til at få vores forhold på ret køl igen - hvis det da ken lade sig gøre at få et "normalt" forhold efter alt det vi har været igennem sammen!
Og ikke mindst tror jeg på at man når man sammen beder for noget, vil det også "virke".
Jeg har lige en enkelt ting mere; jeg har snakket med to af mine også kristne veninder som kender til mit "problem" og faktisk også kender til det på egen krop. Jeg føler jeg er nødt til at stå frem med det her da jeg ved at der er andre kristne par der må have det på samme måde - at det er utrolig svært at snakke om da det er et stort tabu at have været i seng sammen før man er blevet gift. Kan man eventuelt henvende sig et sted og snakke med andre, eller var det en idé at oprette noget inden for IM hvor det ville være muligt?!?
Hjælp mig/os - vi har virkelig brug for det!!

Hilsen en kristen med problemer...
PS: I dit indlæg (Asbjørn) var der et link som jeg forsøgte at gå ind på, men uden held! - kan det lade sig gøre at du laver det igen evt i dit "svar" til mig?!

Hej anonym og tak for dit åbne og ærlige brev. Noget tyder på at det er et emne der er svært af få afsluttet

Sådan som jeg forstår dit spørgsmål, så handler det om at nu har I altså fået tyvstartet på sexuallivet og så kan I ikke stoppe igen. Du skriver fx: Vi ønsker et eller andet sted at stoppe og vente til vi er blevet gift, men når man én gang er gået så langt er det svært at stoppe igen.

Jeg er ked af at jeg nok kommer til at lyde lidt hård i det jeg nu skriver, men jeg håber du forstår hvorfor. Dels udtrykker du dig sådan at I "et eller andet" sted ønsker at stoppe (underforstået: skal / skal ikke) og dels får du det til at lyde som om at I nærmest slet ikke kan gøre for det.

Jeg skal være den sidste til at påstå at det bare er en let sag. Men - hvis I VIL vente så KAN I også vente. Og kræfterne til det får I ikke ved at bede Gud overtage ansvaret for det, men ved at være ærlige overfor hinanden og indrømme, at I gør ikke jer selv og jeres ægteskab noget godt ved bare at give efter. Sex er dejligt, ja, men den virkelige sexuelle lykke oplever I først når den får lov til at udfolde sig indenfor de trygge rammer som et trofast og forpligtende ægteskab giver jer.

Derfor - hvis I virkelige vil hinanden, jeres ægteskab og fremtid det bedste, så vent. Og brug tiden indtil da til at forberede jer ved at lære hinanden godt at kende, diskutere jeres værdier, mål og prioriteringer. Hvad I forventer af hinanden og af livet. Hvilke planer I har og ønsker at lægge. osv. Der er masser af ting at arbejde med inden I tager det endelige skridt ind i ægteskabet.

Du skriver: Hver gang vi har været sammen har jeg senere bedt om tilgivelse for det, for jeg ved at det i følge Bibelen er en synd, men jeg føler ikke at det "hjælper noget" - jeg bliver ved med at gå med skyldfølelsen.

Dertil kan jeg svare med Guds egne ord fra 1 Johannesbrev 1,9: "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed." Mao: det hjælper i høj grad noget at bede om tilgivelse, det betyder nemlig at vi bliver rensede og sat fri! Dvs. at vi ikke har noget at have skyldfølelsen i længere.

Overfor Gud kan I til enhver tid begynde forfra. Viske tavlen ren. Uanset hvad I har i bagagen. Det er den måde Gud hjælper jer til at kæmpe imod synden. Han renser jer fra al uretfærdighed. Det er jeres situation som tilgivede synder, og det er her I skal hente frimodigheden til at adlyde Jesus, når han siger som han gjorde til kvinden, der var taget i utroskab: "Heller ikke jeg fordømmer dig. Gå, og synd fra nu af ikke mere" (Joh 8,11)

Noget af det værste er nok at opleve at noget af det smukkeste mellem to mennesker kan være så "problemfyldt" Jamen, det har du såmænd ret i, og problemerne stopper ikke fordi I bliver gift. Sex har at gøre med de mest følsomme og sårbare sider af vores personlighed og derfor vil det altid være et område, hvor vi skal udvise stor omtanke, respekt og hensyn. Kan I ikke det før I bliver gift, så bliver det heller ikke nemt efter. (Afholdenhed hører ikke kun til uden for ægteskabet, så I kan lige så godt øve jer på det med det samme )

Jeg håber dette svar kan hjælpe jer en smule, selvom det næppe gør det nemmere for jer.