Hej!

Jeg er ved at læse en bog skrevet af Philip Yancey DEN NÅDE JEG IKKE KENDTE. Indtil nu er jeg kun blevet positiv overrasket og han skriver bl.a. følgende om Guds nåde: I filmen Den sidste kejser lever drengen, der er blevet udråbt som Kinas sidste kejser, et fortryllende liv blandt tusinde eunuktjenere. Hvad sker der, hvis du gør gør noget forkert? spurgte hans bror. Når jeg gør noget forkert, bliver en anden straffet, svarede den unge kejser. For at demonstrere det smadrer han en krukke, og en af tjenerne bliver afstraffet. I den kristne teologi har Jesus vendt det mønster på hovedet: Når tjenere fejler, bliver kongen straffet. Nåde er kun gratis, fordi giveren (Jesus) allerede selv har betalt.

Er det ikke vidunderligt at læse, at så stor en kærlighed har Gud til hvert enkelt menneske han har ikke opgivet en eneste af os. Jesus døde på korset. Nåde koster ingenting for modtagerne, men alt for giveren.

Phillip Yancey skriver et andet sted: Guds nåde er ikke et bedstefaderligt udslag af venlighed, for den er betalt med den enorme pris, der blev betalt på Golgatha.

I en anden bog af Karsten H. Mortensen (Troens spor) står der følgende:
Hvis vi skal nå langt som kristne, så vore liv i små og store ting er mærket af Jesus, er der kun én vej frem. Vi må give os tid til at dvæle ved det, Jesus har gjort, Suge det til os - igen og igen. Lade det være vort livs midtpunkt. Det, vi aldrig gør os færdig med. Leve med en stadig bøn om, at Gud vil forny os i tilegnelsen af det, Jesus har gjort. For sagen er, at dynamikken og vækstkraften til livet som kristen alene findes i evangeliet. Kun ved stadig at have hjertet fuldt af evangeliet om Jesus fødes der vilje til og glæde over at følge Guds anvisninger. Ordet om korset er Guds kraft - ikke bare til frelse, men også til livet som Jesus-efterfølger.
Først når Jesus, og han alene, er vores frelse, kan vi knokle, slide og slæbe for ham med glæde. Fordi vi i vores samvittighed ved, at alt er godt mellem Gud og os for Jesu skyld både de dage, tingene lykkes, og de dage nederlagene vælter ind over os. for vi står i nåden.
Gud kalder os hen til Jesus. Og sender os aldrig, aldrig bort fra ham igen. For alt det, Gud helst ser vokse frem i vore liv, spirer og gror allerbedst i Jesu nærhed.

Há en rigtig god søndag.

M.v.h. MDA