Menu
Hvem er online
1 registrerede (Kristenliv) og 9 gæster online.

Statistik
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#1542 - 14/01/2002 11:16 afstemning: Jesus og mine(?) penge
Eva
Bruger

Reg.: 02/10/2001
Indlæg: 1061
I den aktuelle afstemningsboks på Café Thomas bliver vi spurgt, hvad Jesus betyder for vores penge.

Når jeg ser valgmulighederne, er der én, jeg savner, nemlig at det svar hører hjemme i skriftemålet.
For det er jo meget godt, at man kan sige, at det har man ikke lige tænkt over, men stillet overfor spørgsmålet er det svært ikke at begynde at tænke. Og hvor ansvarligt bruger vi vores penge? (læg lige mærke til, at jeg omhyggeligt undgår at skrive 'jeg' ;-/)

Det er et ret tankevækkende spørgsmål at få stukket ud. Det siges jo, at det sidste, vi bliver frelst på, er pengepungen, og det er måske ikke helt ved siden af.

Men det giver da stof til eftertanke. Især, hvis man gradvis udbygger spørgsmålet til også at omhandle vores tid, vores hjem, vores ting, vores evner.........

Én ting er jo at tage stilling til den slags i en situation, hvor der kræves noget af os. Noget andet er at tænke på hele vores liv, med alt hvad det rummer, som Guds ejendom, noget vi har fået til låns og er forvaltere af.
Ordene er nemme nok, men den virkelighed, de dækker over, er betydeligt vanskeligere.
For vi har jo allesammen en smertetærskel ét eller andet sted, når det drejer sig om at dele, mon ikke?
Eller er det bare mig?

Venlig hilsen Eva

Til toppen 
#1543 - 26/01/2002 09:11 Re: afstemning: Jesus og mine(?) penge [Re: Eva]
Jonna i Mariage
Bruger

Reg.: 21/01/2002
Indlæg: 6
Sted: Nu: Mariager! Rosernes by
Tankevækkende med økonomi og det at være kristen og "WWJD" (What Would Jesus Do" ?).
Jeg tænker her på de steder der i Bibelen står, at vi skal betale tiende - altså en tiendedel af vores indkomst -til Gud.
Det står flere steder i Gl. Testamente - og Jesus siger i Mattæus evangeliet 23:23:"Ve jer, skriftkloge og farisæere, I hyklere! I giver tiende af mynte, dild og kommen, men I forsømmer det i loven der vejer tungere, ret og barmhjertighed og troskab. Det ene skal gøres og det andet skal ikke forsømmes".
Her siger Jesus meget klart at vi skal betale tiende, altså 1/10 af vores løn til Guds hus. Til kirken.
Der står endvidere i Mal. 3:7-10 om det at betale tiende bla.a.: "...bring hele Jeres tiende til forrådskammeret så der kan være føde i mit hus".

Når det står omtalt så mange gange i Bibelen at det er en selvfølge, og af kærlighed til Gud, at vi skal betale tiende til Ham - hvorfor er netop det med vores penge så ikke omtalt mere end det er i de kristne debatter ??
Det her virker ret åbenlyst. Jesus siger det klart, det står endda omtalt flere steder i Gl. Testamente.
Hvorfor gør vi det ikke "automatisk" ??
Hvorfor taler vi ikke mere om at det er det rigtige ??
Er vi "os selv nok" - er vi næringe når det kommer til vores pengepung ??
Gud lover os jo velsignelse når vi betaler tiende og siger et sted "prøv mig !".
Jeg er uklar på det her spørgsmål selv, og er sikker på at Gud ikke vil jeg skal gå med dårlig samvittighed.
Jeg forstår blot ikke, hvorfor det ikke er logisk at vi betaler af et GLAD hjerte da Gud elsker glade givere ??
Det vil være spændende at høre kristne begrundelser for hvorfor/hvorfor ikke betale tiende.

Spred smil - en meget positiv virus!

Til toppen 
#1544 - 30/01/2002 12:58 Re: afstemning: Jesus og mine(?) penge [Re: Jonna i Mariage]
Eva
Bruger

Reg.: 02/10/2001
Indlæg: 1061
Reglerne om tiende stammer fra jødernes lov, Moseloven, men kan føres endnu længere tilbage. Når man læser i det gamle telstamente, får man det indtryk, at loven blot stadfæster og præciserer noget, som allerede var skik og brug.
Begrundelserne for tiende er bl.a., at Levitterne ikke har jord. De skal gøre præstetjeneste og tiende er deres del. Desuden skal tiende bruges til at give de fremmede og de faderløse og enkerne. Levitterne skulle også give tiende og bringe det til Aron.
Altså er tiende en nødvendighed, både som 'kirkeskat' og som en social ansvarlighed.
Disse regler var ikke ændret på Jesu tid, så selvfølgelig er tiende også et af de emner, Jesus rører ved.

I den unge kirke bliver tiende på samme måde brugt til at dække kirkens fællesudgifter og til bespisning af de fattige.

Dette er en ultrakort, unuanceret bibelhistorisk baggrund.


I dag ser tingene lidt anderledes ud, vil jeg nok sige. For det første er skat noget vi betaler til samfundet - til vores fællesforbrug - og ikke til kejserens hære og paladser. Det betyder, at tiendefunktionen til et vis grad ligger i vores skat.
Er man i en frikirke, ser noget af det selvfølgelig anderledes ud, men en stor del af det økonomiske sociale ansvar er vi allerede fælles om.
Det betyder ikke, at vi ikke stadig har ansvar, det sætter blot tiendetanken i et andet perspektiv.

Og i visse sammenhænge kunne man jo spørge, om det er tiende af penge og afgrøder, der er brug for, eller om det er tiende af vores tid?
Når man tager et overblik over forskellige kirkelige opgaver, bliver det jo synligt nok, at en del kræver penge og en del kræver frivillig indsats. En organisation som f.eks Kirkens Korshær ville ikke være noget værd, hvis alle bidragyderne nøjedes med at give penge, for hvordan skal disse penge kunne gøre gavn, hvis ikke de bliver brugt til at give mulighed for at skabe mødet mellem mennesker? Hvis ikke der var en stor flok af frivillige, som brugte deres tid på at gøre arbejdet.
Og hvad kunne de frivillige udrette, hvis ikke der var mennesker, som gav penge til huslejen?

Så vel er der brug for at give. Både, så præsten kan få brød på bordet, menigheden have et sted at samles og dem, der lider nød kan få en håndsretning.

Det betyder ikke, at tiende er et krav til den kristne. Nogle pålægger sig selv det krav, andre gør ikke.
Hovedsagen er dog, at vi er opmærksomme på, at sand tjenste ikke kan begrænses til hverken lovsang eller næstekærlighed. Begge dele hører med, og ansvarligheden er det væsentlige. Om den udøves i form af tiende eller på anden vis kommer i anden række.
Og mange af os har jo allerede betalt vores tiende over skattebiletten. Det betyder som sagt ikke, at nu har vi gjort vores og kan læne os tilbage med et tilfreds suk, for ansvaret for vores næste holder aldrig op. Det betyder blot, at vi er frie til at finde vores næste der, hvor ingen andre vil komme.
Hvadenten vi gør det med penge eller arbejde - eller blot er der.

Venlig hilsen Eva

Til toppen 
#1545 - 09/03/2002 00:00 en kristens begrundelse for at betale tiende [Re: Jonna i Mariage]
Anonym
Anonym


Hej Jonna !

Du skrev:

"Det vil være spændende at høre kristne begrundelser for hvorfor/hvorfor ikke betale tiende. "

Jeg vil da gerne dele min begrundelse med dig.

Da jeg for 7 år siden blev radikalt frelst og født påny, efter at have været faret vild i alle mulige forførende, falske religioner og filosofier - med alvorlige konsekvenser til følge - var jeg så taknemlig for at jeg var blevet frelst fra det helvede livet var blevet, fordi jeg uden at vide det havde lukket mit liv op for dæmonisk indflydelse gennem diverse falske spåmænd og koner. Fx. via horoskober, clairvojance, håndaflæsning, auralæsning, såkaldt "kristus-terapi" og andre alternative ting.

Desuden fik jeg også håb og tro for et evigt liv uden smerte og sorg og lidelse (som mit liv ellers mest havde været i ca. 40 år ) ved troen på at Jesus havde betalt prisen for mine syndige afgudshandlinger og ALLE mine mange andre synder.

Så da jeg på en bibelskole fik undervisning om at betale tiende, var det helt naturligt og let at handle på Ordet - med stor glæde og taknemlighed for min frelse og mit urokkelige håb om evigt liv sammen med min Frelser og Herre Jesus Kristus og min Himmelske Far og alle mine dejlige søskende i Kristus.

Jeg gør det som en tilbedelse til Jesus !!!
Jeg gør det i tro til at det er rigtigt at handle på Guds Ord !
Jeg gør det i lydighed til Guds Ord !
Jeg gør det i stor taknemlighed og glæde -
til Jesus min Frelser og Herre, som gav afkald på al himmelens herlighed, for at blive et menneske ligesom mig. Et menneske der blev prøvet og fristet i ALT. Hånet, pisket, forkastet, foragtet, misforstået, forfulgt, pint, plaget, ydmyget, knust, svigtet af sine bedste venner og tilsidst forladt af alle - selv Hans Far - som Han i lydighed og kærlighed til udholdt alle disse ting for. Så Han kunne leve det perfekte, syndfrie liv - som jeg (og du) aldrig ville kunne leve pga min medfødte syndige natur. Så Han kunne bære min synd, skyld og skam - nagle mit gældsbrev til Golgata kors - dø i stedet for mig. Så jeg kunne gå fri. Det var jo mig der havde syndet - mig der fortjente at hænge på korset - ikke Ham. Men Han gav sit liv for mig - Han gav ALT for mig.

Derfor er det let at give tiende med stor glæde og taknemlighed !!!

Gud velsigne alle - tiende eller ikke tiende - vi bliver frelst af Nåde ved tro - ikke pga tiende eller nogen anden gerning - gaven er Guds alene - for at ingen skal have noget at rose sig af - heller ikke dem som betaler tiende. For det er Guds Nåde som gør det muligt for mig - og for alle andre !!!

P.S. Det skal lige tilføjes - at jeg har aldrig manglet nogen ting - i den tid jeg har betalt tiende. Jeg HAR i overflod oplevet Guds trofasthed overfor Sit Ords løfte om at åbne himlens vinduer over os og udøse velsignelser over os - uden mål, når vi bringer tienden til forrådshuset. Der hvor vi får vores åndelige føde. Det har Han i sandhed gjort for mig. Men det bliver for langt at skrive om her nu - men det gør jeg gerne en anden gang !!!


Til toppen 
#1546 - 09/03/2002 16:58 Re: en kristens begrundelse for at betale tiende [Re: ]
Anonym
Anonym


Mit indlæg manglede sin afskedshilsen - så den kommer her !!!

"Jesus er Vejen, Sandheden og Livet, ingen kommer til Faderen uden ved Ham"

Kærligst Sus !!!

Til toppen 
#1547 - 09/03/2002 17:52 Re: afstemning: Jesus og mine(?) penge [Re: Eva]
kristina
Ordstyrer
Bruger

Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
Hej Eva !

Du piller lidt i min samvittighed med dit spørgsmål. Jeg læste et sted, at hvis vi
ikke med det vi yder kan mærke, at vi givet afkald på noget, så har vi givet for lidt - uanset om det er 5, 10 eller 90% af vores indtægt !

Jeg kan egentlig ikke sige, at jeg savner noget, men jeg har heller ikke mange materielle ønsker. Ejendom er som bekendt til besvær.

Jeg tænker ikke så meget på tiende - 10%-reglen kan jeg ikke rigtig tænke ind i folkekirkelig sammehæng, hvor jeg selv hører hjemme - men på den evige strøm af girokort med høflige følgebreve, som beder om min hjælp til gode og vigtige formål.

Jeg reagerer af og til alle de opfordringer, som tilflyder mig. Alt for lidt, er jeg bange for. Men at yde sin frivillige og gratis arbejdskraft er vel også en slags tiende, forklarer jeg mig selv (for at dulme min blakkede samvittighed) !

Det er sandelig en stor velsignelse at bo i et land som Danmark, og det er et
stort ansvar at have magt til at forvalte alt det, som Gud har givet os hver især at forvalte.
Der ligger helt sikkert nogle nedgravede talenter her under mine gulvbrædder, hvis
jeg kigger ordentligt efter.

Pinligt. Hvordan har I andre det med den sag ?

Jeg må vist se at komme på posthuset med et par af de girokort, som stadig ligger
og flyder her på mit bord, det må kunne lade sig gøre uden at jeg ligefrem skal sulte og fryse og lide nød, som så mange andre jo desværre gør i denne faldne verden -

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)

Til toppen 
#1548 - 10/03/2002 01:13 Re: afstemning: Jesus og mine(?) penge [Re: kristina]
Carsten
Bruger

Reg.: 05/11/2001
Indlæg: 694
Hej Kristina,
Lad mig opmuntre dig med dette:

2 Korintherbrev 9:6-8:
For husk, at den, der sår sparsomt, skal også høste sparsomt, og den, der sår rigeligt, skal også høste rigeligt. Men enhver skal give, som han har hjerte til, ikke vrangvilligt eller under pres, for Gud elsker en glad giver. Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt.

Hvis du ønsker at give mere, hvis du i dit hjerte ønsker at være en person der møder mange behov, så står der faktisk i Bibelen at du skal modtage i overflod til at gøre godt. Ikke så du skal bygge et forrådskammer til dig selv - men så du kan gøre godt, hvilket kan føre til taksigelse til Gud:

...Fortsat 10-12:
Og han, der forsyner sædemanden med udsæd og med brød til at spise, skal også forsyne jer rigeligt med udsæd, forøge det med mange fold og lade jeres retfærdighed bære rige frugter, så I får rigeligt af alt til al gavmildhed, og det en gavmildhed, som fører til taksigelse til Gud gennem os. Den hjælp, som ligger i denne tjeneste, udfylder nemlig ikke kun de helliges mangler; den er også en rigdom ved at fremkalde manges taksigelse til Gud.

Der står at Gud vil forsyne os med det vi skal give, og at det vi giver, skal vi tilmed høste af. Igen understreges det at denne rigdom er til for at fremkalde manges taksigelse til Gud, når vi, som kristne, er i stand til at hjælpe hvor der er nød og behov. Der står faktisk også at høsten er til for at udfylde de helliges mangler, og nøglen til hvad der udløser dette er RETFÆRDIGHED. Altså er det ikke muligt at handle ud fra disse principper med et korrupt hjerte, og bruge Gud som pengemaskine for egen ærgerrige vindings skyld. Gud vil ikke ære det eller deltage i det, og det vil ikke virke.

Tager vi os først og fremmest af Ham, af Hans arbejde, af Hans rige, så vil han til gengæld sørge for at vi ikke mangler noget...

Hvorfor skulle vi også kæmpe os fra lønseddel til lønseddel, bekymre os om vi kan betale denne regning eller denne, når vi i virkeligheden i rigt mål skulle være i stand til at kunne give, og møde behov hos mennesker der ikke har???

Mvh. Carsten


Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2012 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær