Jeg laver dette indlæg for at få folks mening om kristne heavy metal bands. Når jeg skriver heavy metal mener jeg ikke hård rock som Bride og lignende bands. Jeg taler om de extreme bands, som det gamle Mortification, Antestor, Lengsel, Vaakevandring etc. Altså kristne som spiller BLACK metal eller DEATH metal eller lign.

Nu er der jo også opstået et dansk orkester som hedder Day of Disaster, som netop spiller black metal. De kan besøges på

http://www.geocities.com/day_of_disaster

Hvad mener i om den slags musik, jeg mener ikke om i kan lide selve stilen, det er jo smag og behag, men mere hvad i tænker om disse menesker og om den musik kan bruges i tjeneste for Gud.

Greven

Selv om jeg ikke lige bryder mig om Black Metal stilen, har jeg meget svært ved at have noget imod det.

Jeg vil ingen problemer have med at opstøve et hav af missionsfolk der mener, at hvis man sætter strøm til instrumenterne (el-guitar og lignende tingester) så er man først ude på et alvorligt skråplan og næsten i ledtog med det onde selv.

Det er naturligvis noget vås. Om man synger Grundtvig salmer, flerstemmige Gospel-sange, kristen dansktop, kristen pop, kristen rock, kristen rap, kristen soul, kristen techno, kristen heavy eller for den sags skyld .... kristen black metal .... er vel ikke i sig selv det egentlige problem. Det interessante ligger vel i, hvilken baggrund musikerne og deres sange har.

Hvis der er noget jeg venter på med julestemnings-længsel, så er det at et rock- eller heavyband laver en nyindspilning af et par af Grundtvigs salmer. Komplet med vilde guitar-soloer og sunget i bedste Iron Maiden-stil.

Hej, Greve!


Du spørger:

---

[...]

Hvad mener i om den slags musik [black metal], jeg mener ikke om i kan lide selve stilen, det er jo smag og behag, men mere hvad i tænker om disse menesker og om den musik kan bruges i tjeneste for Gud.

---

Egentlig kan jeg ikke umiddelbart se noget problem med, at musikere bruger en bestemt genre til at formidle deres kristne budskab med. Jeg vil dog mene, at netop valget af black metal sætter visse begrænsninger for, hvad der kan formidles, hvis der skal være nogenlunde overensstemmelse mellem budskab og musikalsk udtryk. Ifølge American Nihilist Underground Society er black metallen som musikalsk genre karakteriseret ved:

---

”... dark and fast music using melodic development to express its themes. Of all the metals, this is the most communicative with the modern listener, expressing nihilism and a heroic anti-social assertion of the self. Evolving simultaneously with death metal, this genre includes all of the technique and rhythmic intensity of the former with more emotive and comprehensible poetic communication within the music.” – http://www.anus.com/metal/about/blackmetal.html, min kursivering

---

Nihilisme og en antisocial selvhævdelse er ikke lette at forene med kristen tankegang, og som de fleste, der kender lidt til genren, ved, er lovprisningen af den før-kristne hedenskab (eller endda Satan) så stor en del af black metal kulturen, at det nok vil være svært at slå igennem med et decideret kristent budskab.

Et eksempel fra en anden genre (thrash) er Tourniquet, som trods deres formidable musikalske overlegenhed typisk afvises af Slayer-, Testament- og Panterafans som ’alt for pæne og polerede’. Jeg tager hatten af for de kristne musikere, der forsøger at nå den ekstreme metals publikum, men jeg tror, at deres mission grundlæggende er dømt til at mislykkes. På den anden side tror jeg dog, at de har et stort publikum blandt unge kristne med smag for metal.

Konklusionen må være, at musikken kan bruges "i tjeneste for Gud", men mere som et alternativ for kristne unge end som et redskab i evangelisation.


Mvh.

Martin

Jeg synes det er skuffende at du mener os som kæmper en hård kamp pga. vores musik for kristus, kæmper en kamp som er dømt til at mislykkedes. Jeg har nu siden Day of Disaster fik en pladekontrakt, og også før det, levet med daglige trusler fra satanister og andre hedninge, nogle af disse trusler var rettet direkte på mit liv. Den hjemeside du citere (www.anus.com) er en informerende side, ja... Men også en side som er MEGET farvet af de menesker som har kreeret den. Det er netop disse menesker som vi prøver at forklare, at black metal ikke er en livsstil eller en ideologi. Black metal er som al anden musik, blot musik! Jeg er meget skufet over dit indlæg. Jeg kan naturligvis ikke tvinge dig til at kunne lide selve stilen, men at du ligefrem siger at vi kæmper en forgæves kamp så kan vi jo som kristne lige så godt give op. Hvis du ikke tror vi kan vinde over Satan og hans medløbere så ser det meget skidt ud for os... Og så var der vist en lille detalje med en eller anden som engang døde på et kors... Det havde han jo ikke behøvet hvis vores kamp er dømt til at mislykkedes.

Hej, Smerte!


Du skriver:

---

Jeg synes det er skuffende at du mener os som kæmper en hård kamp pga. vores musik for kristus, kæmper en kamp som er dømt til at mislykkedes.

---

For det første tager jeg, som jeg også skrev i mit forrige indlæg, hatten af for det, I gør. Jeg synes, at det er fedt, at der findes kristne musikere, som ikke er bange for at prøve kræfter med black og dødsmetal – selv om jeg altså også mener, at disse genrer ifølge deres væsen sætter visse begrænsninger for, hvilke budskaber man kan formidle via musikken uden at skabe en voldsom kløft mellem det, der synges/growles/skriges og den stemning, musikken formidler. En sådan kløft kan selvfølgelig også være en pointe i sig selv, men det ville give musikken et ironisk glimt i øjet, som jeg tror, at de færreste black eller dødsmetal fans vil betragte som en kvalitet.

For det andet, så er det også mit klare indtryk, at mange fans af black metal netop ikke ser det som ’bare musik’, men som en integreret del af deres selvudtryk (jf. tøjet, det sortfarvede hår og ansigtsmalingen), og jeg tror ikke, at det er muligt at adskille musikken fra det hedenske (eller sataniske) budskab, uden at folk falder fra.

På den anden side tror jeg, at I opfylder et behov hos de kristne unge, der nok finder black metal musikken fed, men som ikke hører den pga. det traditionelt hedensk/sataniske indhold i teksterne og grafikken.

---

Jeg har nu siden Day of Disaster fik en pladekontrakt, og også før det, levet med daglige trusler fra satanister og andre hedninge, nogle af disse trusler var rettet direkte på mit liv.

---

Tillykke med kontrakten! Jeg er ked af at høre, at I ”leve[r] med daglige trusler”. Voksne mennesker burde have omløb nok i hovedet til at indse, at ytringsfrihed er en grundlovssikret menneskeret, og at hvis de ikke kan lide det, I laver, så må de jo bare lade være med at høre på det.

---

Den hjemeside du citere (www.anus.com) er en informerende side, ja... Men også en side som er MEGET farvet af de menesker som har kreeret den.

---

Ja, de lægger bestemt ikke fingrene imellem ;-)

---

Det er netop disse menesker som vi prøver at forklare, at black metal ikke er en livsstil eller en ideologi. Black metal er som al anden musik, blot musik!

---

Se, det kan I jo sagtens komme og sige. Jeg er i øvrigt enig med jer et stykke af vejen: Meget – ikke alt, men meget – afhænger af øjnene, der ser (eller ørerne, der hører). MEN: For eksempelvis folkene bag ANUS er det en stor pointe, at man netop ikke kan adskille budskabet fra den musik, man bruger til at formidle det med (det var bl.a. derfor dødsmetallen opstod: For at give nihilismen et musikalsk udtryk). For dem, som for mange andre, ER den ekstreme metal en integreret del af et livssyn, en livsstil og en selvopfattelse. Det er rigtigt, at det ikke nødvendigvis behøver at være sådan, men for mange ER det altså sådan. Det forklarer jo bl.a. også, hvorfor nogle føler, at I udgør en trussel.

---

Jeg er meget skufet over dit indlæg.

---

Det er jeg da ked af at høre, men Greven bad selv om at høre min mening, og den har han fået.

---

Jeg kan naturligvis ikke tvinge dig til at kunne lide selve stilen,

---

Hvorfor er det relevant, om jeg kan ”lide selve stilen”?

---

men at du ligefrem siger at vi kæmper en forgæves kamp så kan vi jo som kristne lige så godt give op.

---

Hvorfor det? I spiller vel først og fremmest, fordi I kan lide det – og ikke blot fordi, at det er en måde at evangelisere på? Og det faktum, at I har fået en kontrakt, viser da, at I har et publikum af en vis størrelse og talentet til, at folk gider høre det, I laver. Hvorfor har I for øvrigt ikke lagt nogle samples ud på jeres hjemmeside, så man kunne høre noget af det?

---

Hvis du ikke tror vi kan vinde over Satan og hans medløbere så ser det meget skidt ud for os...

---

Hvor i mit indlæg har jeg skrevet noget sådant?

---

Og så var der vist en lille detalje med en eller anden som engang døde på et kors... Det havde han jo ikke behøvet hvis vores kamp er dømt til at mislykkedes.

---

Skal vi ikke lige forsøge at se tingene lidt i perspektiv her? Der er mange måder at forkynde Ordet på, og jeg siger blot, at én bestemt måde (kristen black metal), set fra mit synspunkt, ikke i udgangspunktet giver de bedste kort på hånden. Det har som sådan intet som helst med omtalte Herres korsfæstelse at gøre.


Mvh.

Martin