Det var til dig Malli, som bad mig vise hvor det stod hvad Kirken siger om retfærdiggørelse.

http://www.catholic-web.dk/r.htm

Som jeg mente, stod det ganske rigtigt på Kirkens officielle site, men det har været nede i et stykke tid.

I sin dåb i Jordan opfylder Jesus al retfærdighed (Matt 3,15), dvs. alle Guds retfærdige krav på mennesket, og indvier sig selv til at være den frelsende retfærdighed i troens mennesker under den nye pagt. På korset erklærer han dette værk for fuldbragt, og i opstandelsen anerkender Gud det, idet han retfærdiggør ham ved at skænke ham den fulde, også legemlige besiddelse af sin Helligånd (1 Tim 3,16). Således sætter Gud sin Søn i stand til at retfærdiggøre dem, som tror på ham (jfr. Rom 3,21-26). Det var jo for at retfærdiggøre os, at han hengav sin Søn og oprejste ham fra de døde (Rom 4,25). Gud har altså ikke blot i barmhjertighed set bort fra vore uretfærdigheder, men han har båret over med dem i sin tålmodige opdragergerning for nu, i denne tid, at vise sin retfærdighed ved at retfærdiggøre den, som påberåber sig tro på Jesus (Rom 3,25-26): "Thi fra hans indre skal strømme af nyt liv nu vælde frem" (Joh 7,38).

Dette viser hvad Kirken tror. Der står mere på sitet.

Tak

Jeg tror vi alle har brug for lidt mere viden om den katolske kirke

mvh

joppe

Tak. Det var en venlig tilkendegivelse. Den blev jeg meget glad for. Ikke fordi jeg er her for at missionere for Kirken.

Kære Søs B

Tak for redegørelsen.

Det er korrekt der står "mennesket bliver retfærdiggjort alene ved troen og Guds nåde"

"Det er også den katolske Kirkes vedvarende og almindelige lære, at synderen ikke kan retfærdiggøre sig selv i kraft af gode gerninger, men bliver retfærdiggjort alene ved troen og Guds nåde. "

Men læs hvad der OGSÅ står: " Imidlertid er menneskets etiske stræben ikke uden betydning for trosretfærdigheden"

"Men troen er kun levende, hvis den bærer frugt i gode gerninger (jfr. Jak 2,14-26). Det er et spørgsmål om troslydighed (Rom 6). Imidlertid er menneskets etiske stræben ikke uden betydning for trosretfærdigheden. "

Det er så på sidste punkt at vandene skilles, for i den protestantiske lære kan vi ikke igennem vore handlinger, bestræbelser el.lign. på NOGEN måde påvirke retfærdiggørelsen.

Vi lærer at vi KUN retfærdiggøres gennem tro. PUNKTUM.

Som frugt af troen gør vi gode gerninger. Gud kalder sit folk til at vise sin kærlighed gennem dem - mætte den sultne - modtage den fremmede - besøge den fængslede m.m. altså "etiske bestræbelser" om du vil, men disse er en del af helliggørelsen og ikke retfærdiggørelsen.

Med kærlig hilsen

Malli

Den trosretfærdiggørelse er IKKE Frelsen.

Inde på linket ser du hele teksten. Det er totalt bibelsk, så du er uenig med Bibelen, hvis ikke du er enig.

Kære Søs B

"Det er totalt bibelsk, så du er uenig med Bibelen, hvis ikke du er enig."

Det er jeg ikke så sikker på.

"Den trosretfærdiggørelse er IKKE Frelsen. " Nej men de taler både om retfærdiggørelse (pkt 1) og trosretfærdiggørelse (punkt 2). Til punkt 1 taler de om tro alene, til punkt 2 taler de om "etiske handlinger". Dette kan kun læses som man retfærdiggøres BÅDE af tro og gerninger.


Med kærlig hilsen

Malli

Læs lige teksten på linket. Please. Eller skal jeg indsætte det ? Det er skriftsted på skriftsted om den trosrretfærdiggørelse som Paulus opfordrer til.

Ja, lillesøster, selv Jesus ville kunne være med: 'På deres frugter skal I kende dem....'
Jeg tror også på, at vi er Guds medarbejdere på frelsen, for at sige det med Paulus.

Og jeg tror på, at gerninger ikke leder til frelsen, men at de heller ikke kan adskilles fra den retfærdiggørende tro.

Når vi tror med hjertet og bekender med munden, er bekendelsen så ikke også en gerning? Hvordan sætter man så skarpe skel uden at gøre troen til noget næsten metafysisk og ulegemligt.
Vores tro på Kristus skal være legemlig nok til, at vi genkender ham i den fremmede, som har brug for os.
Tro er jo f.eks. også at være tro.

Nu har jeg prøvet at formulere det, så man kan se, at skønt det ikke handler om, at vi skal gøre bestemte ting for at bleve frelst, så er der ting, vi ikke kan undlade at gøre, hvis vi vil blive i frelsen og retfærdiggørelsen. Jeg håber, det vil åbne vej gennem modsætningerne..........
- ut unum osv (Det er vist ikke tilfældigt, at verbet er i konjunktiv - ønskemåde)

Og jeg har lært rigtig meget godt af katolikkerne - jeg står i gæld.

Eva..........du rammer hovedet på sømmet! TAK!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Hej Eva

Det er naturligvis en interessant teori men jvf. den Augburgske bekendelse hænger den ikke sammen:

Først, at vore gerninger ikke kan forsone Gud eller fortjene syndernes forladelse, nåde og retfærdiggørelse, men dette opnår vi alene ved troen, når vi tror, at vi tages til nåde for Kristi skyld, han, der alene er sat som midler og forsoning, ved hvem Faderen forsones. Den, som derfor tror, at han ved sine gerninger fortjener nåden, han foragter Kristi fortjeneste og nåden og søger uden Kristus ved menneskelige kræfter vejen til Gud, skønt Kristus har sagt om sig selv (Joh. 14.6): "Jeg er vejen, sandheden og livet."

Denne lære om troen behandles overalt af Paulus (Ef. 2.8): "Af nåde er I frelste ved troen, og det ikke af eder selv, Guds er gaven, ikke af gerninger" osv.

Endvidere står der skrevet: " Den som tror og bliver døbt, skal blive frelst; men den som er vantro skal blive fordømt"


Med kærlig hilsen

Malli

Hej Søs B

Jeg har læst det men jeg ser intet nyt under solen.

Med kærlig hilsen

Malli

Hej Malli

nej det er netop problemet. Jeg beklager.

Hej Malli

jeg prøver lige en gang til, her er fra den norske oversættelse af katolsk Katekismus det afsnit som handler om retfærdiggørelse - retfærdiggørelse af NÅDE. Læs det lige, og se at det er sandt! Der kan vist ikke vrides andet ud af teksten end det - men læs og prøv..

(den katolske Katekismus findes endnu ikke i fuld udgave på dansk, men en miniudgave findes på www.katolsk.dk)

http://www.katolsk.no/kkk/k3_13.htm#1987

Det er afsnit 1987 til og med 2029 som handler om emnet.

Forresten betyder det norske ord : "fortjenester" , "gerninger" på dansk. Blot til oplysning.

Hej Søster B

Det var opmuntrende at læse. Desværre er retfærdiggørelsen som den står i jeres katekismus ikke åbenbaret for rigtig mange protestander her i Danmark.

Der er en bog der hedder Frikendt og Retfærdig af Anders Ova, som er udgivet af Royal, hvor det på let dansk forklares rigtig godt.

K.h.
Kim

TAK.

Puh..endelig trængte det igennem. Det var opmuntrende at få din reaktion, Steincke!
Så venter vi bare på at den danske oversættelse af (katolske) Katekismen kommer..men indtil da er den norske jo udmærket.

Var det hårdt?

Personligt, er jeg meget glad for retfærdiggørelsen, hvilket kun gør mig endnu mere "vild" og glad i Herren. På Pinsevækkeslsens Højskole, havde jeg undervisning af Anders Ova (som faktisk er Nordmand ), som har udgivet bogen Frikendt og Retfædiggjort på dansk. (den bog er simpelthen )

K.h.
Kim

Hej Søster B
Jeg tror alle vi er enige om, at den katolske kirke taler om retfrædiggørelse af nåde i Kristus osv. Og den katolske kirke kan også formulere sig rigtigt om det. Problemet er, når den samtidig formulerer sig forkert som den f.eks. gør i den katekismus du henviser til stk 1989: "Rettferdiggjørelse innebærer altså syndenes forlatelse, helliggjørelse og fornyelse av det indre menneske".

Så længe et sådant udsagn ikke er trukket tilbage, men supplerer de sande udsagn, er det hle falskt. Man skal altså læse det med småt.

mvh. Chemnitz

Shalom...

Nu ved jeg ikke om jeg spørger dumt, men hvad er der galt med: "Rettferdiggjørelse innebærer altså syndenes forlatelse, helliggjørelse og fornyelse av det indre menneske".??

Guds fred....

Et svar kunne være, at det ikke er forståeligt, at Guds kraft er så stor, men at man stadig vil være i trældom. Et andet kunne være, at man ikke har opdaget friheden i retfærdiggørelsen.

Selv gik jeg rundt og troede selv at det hang sammen på den måde som jeg skriver her. Heldigvis mødte jeg en, der åbnede mine øjne, så jeg kunne se hvad det var Jesus gjorder på korset og hvad det betød for mit liv i Herren. Siden er jeg blevet oversvømmet med velsignelse, p.g.a. at jeg kan bede om nåde og tilgivelse og har en vished om hvilken kraft der er i nåden i retfærdiggørelsen.
Desvære er der få som ikke vil anerkende den kraf der er i Guds nåde (retfærdiggørelsen), p.g.a. at det er for nemt syntes de, men i stedet ønsker at skulle knokle for retfærdiggørelsen (bede om tilgivelse).

K.h.
Kim

Men er det ikke også hvad der står??

Ved retfærdiggørelsen er vores synder forladt os, vi er helliggjorte og vi er blevet nye mennesker... retfærdigheden er, som du selv skriver, givet os ved den Nåde vi får fra Gud....

Kan godt være jeg er på afveje, men kan ikke se, hvad der skulle være forkert i det...

Guds fred...

AMEN.

Du har ret, men lige som mig, er der stadig mange der ikke kan se det.

K.h.
Kim

Hej Kefas og I andre.

Jeg tror vanskeligheden ved at få rede på de ting er, at der hos mange sker en vis sammenblanding mellem to begreber, nemlig 1) retfærdiggørelse og 2) heloliggørelse.

Ifølge den evangelisk-lutherske tro - det er den jeg kender mest til - retfærdiggøres vi ved troen alene, troen på hvad Jesus har gjort for os. Det skal således være vandtætte skodder mellem retfærdiggørelse og helliggørelse, som er en proces som foregår i mennesket, medens retfærdiggørelsen er Guds gerning alene, fordi Gud har skabt troen i os.

Så vidt jeg kan se, er det også det Kim skriver: at vi ikke skal knokle for at fortjene at blive retfærdiggjort, men kun modtage i tro hvad Gud har gjort for os ved Jesu Kristi gerning på Golgatha. Punktum.

Retfærdiggørelsen er noget der sker for os, ikke i os, og det er vigtigt at forstå, at den ikke sker ved et samarbejde mellem Gud og menneske.

Helliggørelsen mener jeg er en fortløbende proces som sker ved at vi efter at være blevet omvendt (af Gud!) vil ønske at følge Jesus og vokse i kærlighed til Gud og til vores næste. Det er altså en forandring, der sker der sker med os.

Men syndere er vi, og bliver vi ved med at være - det er en helt anden sag. I den bøn, som Jesus har lært os, beder vi jo også "forlad os vor skyld" ...

Nu håber jeg meget, at jeg ikke har formuleret dette forkert. Hvis jeg har, regner jeg med at blive korrigeret!

kristina

Hmmm... jeg vil lige prøve at sætte det sammen...

Kristina skriver:

Jeg tror vanskeligheden ved at få rede på de ting er, at der hos mange sker en vis sammenblanding mellem to begreber, nemlig 1) retfærdiggørelse og 2) helliggørelse.

Det er jeg enig i... der er en forskel... men jeg mener nu også at det ene medfører det andet... det vil jeg prøve at redegøre for...

Kristina skriver:

Ifølge den evangelisk-lutherske tro - det er den jeg kender mest til - retfærdiggøres vi ved troen alene, troen på hvad Jesus har gjort for os.

Det skulle gerne være det samme for de andre kirkeretninger:o)... Som der står: "Abraham troede til retfærdighed"... og vi er jo "børn" af Abraham i vores tro... Altså... når vi tror, tror vi til retfærdighed..

Kristina skriver:

Så vidt jeg kan se, er det også det Kim skriver: at vi ikke skal knokle for at fortjene at blive retfærdiggjort, men kun modtage i tro hvad Gud har gjort for os ved Jesu Kristi gerning på Golgatha. Punktum.

Nemlig... man kan heller ikke kæmpe for at tro... enten tror man eller også tror man ikke:o).... Troen er givet os af Gud, åbenbaret ved Helligånden... Troen er retfærdighed, altså er retfærdighed givet os af Gud ved Troen....

Kristina skriver:

Helliggørelsen mener jeg er en fortløbende proces som sker ved at vi efter at være blevet omvendt (af Gud!) vil ønske at følge Jesus og vokse i kærlighed til Gud og til vores næste. Det er altså en forandring, der sker der sker med os.

Helt enig... når vi altså Tror til Retfærdighed, begynder vi en forandring, fordi vi er blevet nye mennesker i Herren... forandringen virker til Helliggørelse...

Altså: "Rettferdiggjørelse innebærer altså syndenes forlatelse, helliggjørelse og fornyelse av det indre menneske"... Når vi har modtaget Troen, som er Retfærdighed, bliver vores synder forladt os, vi bliver nye mennesker (det gamle dør og vi genfødes i Kristus) som endelig gør at vi andre os til mere Hellige mennesker, altså Helliggjorte.....

Mja... var vist det:o)

Guds fred...

Kære Kristina

Du skriver:

---

Nu håber jeg meget, at jeg ikke har formuleret dette forkert. Hvis jeg har, regner jeg med at blive korrigeret!

---

Hvad er der at korrigerer, det der mangler, er et stort AMEN.

Lige præcis.

K.h.
Kim

Jeg ser heller ikke problemet. Det er nok enten eller. Enten accepterer man det der står, eller også ser man noget andet i teksten.
Shalom!

Hej alle

Jeg synes at Kefas beskriver det ret godt. Jeg kom lige til at tænke på en kæde reaktion - altså at en bevægelse/handling medfører den næste.

Tro - retfærdiggørelse/ syndsforladelse - taknemmelighed - ønske om at blive i nærhed med Jesus - ønske om at leve efter Jesu ønsker - ændring af livsstil - oprette en livsstil efter Jesu ønsker - helliggørelse pga ændret livsstil.

Så indirekte medfører retfærdiggørelsen til gode gerninger/frugter af Ånden. MEN Frugter af Ånden er IKKE en betingelse for retfærdiggørelsen --- retfærdiggørelsen kom nemlig FØRST. Og det er IKKE et spørgsmål om "hønen eller ægget" - her er der ingen tvivl om at retfærdiggørelsen kom først.

Sådan ser jeg det og jeg er overbevist om at det er sådan Bibelen "ser på det"

At retfærdiggørelse ikke indebærer helliggørelse, men er en forudsætning for dette. Paulus definerer selv retfærdiggørelse som syndsforladelse, Rom 4. Retfærdiggøre betyder at erklære retfærdig og er et domstolsudtryk i 1. årh e.K.

Helliggørelsen sakl ikke blandes ind i retfærdiggørelsen, men er en frugt af denne. Retfærdiggørelsen kan ikke være uden helliggørelsen, men hvis helliggørelsen er en del af retfærdiggørelsen blandes Guds gerinng i os sammen med Guds gerinng for os, og frelsesvisheden kommer til at afhænge af nådens virkninger i stedet for nåden selv, som er, at Gud af ren og skær nåde har sendt sin søn som en stedfortræder under hans vrede og for Jesu stedfortrædende lovoverholdelses, lidelses og døds skyld har erklæret verden retfærdig ved jesu opstandelse og at han giver os del i denne retfærdiggørelse/syndsforladelse ved sit ord og afløsningen(skriftemålet), dåben og nadveren.

Af denne tro følger helliggørelse og fornyelse, fordi Helligånden, som virker troen gen ordet og sakramenterne tager bolig i den troende og sammen med troen også virker de gode gerninger og fornyelsen af hjertet. Men man skal ikke stole på disse virkninger af nåden som en grund til ens frelse, allerhøjest vidnesbyrd om den, det er jo ikke frugterne, der bærer træet, men træet, der bærer frugterne.

mvh. Chemnitz

Hej Chemnitz

"Men man skal ikke stole på disse virkninger af nåden som en grund til ens frelse, allerhøjest vidnesbyrd om den, det er jo ikke frugterne, der bærer træet, men træet, der bærer frugterne.

Dette er i sandhed værd at fastholde !

Mkh Malli