Café,

International Society for Complexity, Information, and Design (ISCID) har offentliggjort en artikel af Frank J. Tipler, professor i Matematisk Fysik. Artiklen, "Refereed Journals: Do They Insure Quality or Enforce Orthodoxy?", er i PDF og er tilgængelig på ISCID's hjemmeside:

http://www.iscid.org/boards/ubb-get_topic-f-10-t-000059.html

Jeg har oversat abstraktet, i hvilket Tipler mener, at i det nuværende peer review-system er det "pygmæer", der "bedømmer kæmper":

---

"Opfattelsen, at en videnskabelig idé ikke kan blive anset for at være intellektuelt respektabel indtil den er blevet offentliggjort i en `peer'-bedømt journal, blev ikke almindelig før efter anden verdenskrig. Kopernikus' heliocentriske system, Galileos mekanik, Newtons store teori - ingen af disse idéer optrådte nogensinde i journalartikler. De fremkom først i bøger, der før offentliggørelsen kun blev bedømt af deres forfattere, eller af forfatternes venner. Selv Darwin indsendte aldrig sin idé om evolution drevet af naturlig udvælgelse til en journal, så den kunne blive bedømt af `upartiske' dommere. Darwinisme fremstod ganske rigtigt først i en journal, men den var under Darwins venners indflydelse. Og Darwins artikel blev fuldkommen ignoreret. I stedet gjorde Darwin sine idéer kendte til andre forskere og til resten af verden gennem en populærbog: "Om Arternes Oprindelse". Jeg vil argumentere for, at før første verdenskrig havde denne bedømmelsesproces, selv de steder den eksisterede, meget lidt at gøre med offentliggørelsen af nye idéer, ihvertfald indenfor fysikken. Men indenfor de sidste adskillige årtier har mange fremragende fysikere klaget over, at deres bedste idéer - de idéer, der gjorde dem berømte - blev afvist af de videnskabelige journaler. Således var bedømmelsesprocessen før anden verdenskrig primært en måde at eliminere de kugleskøre artikler. I dag fungerer denne proces primært som et middel til at vedligeholde ortodoksi. Jeg vil fremføre grunde til, at `peer' review IKKE er peer review: bedømmeren er ofte ikke så intellektuelt begavet som forfatteren hvis værk han bedømmer. Pygmæer dømmer kæmper. Jeg vil komme med forslag til måder at løse dette problem, som, hvis det fortsætter uløst, vil hæmme videnskabens fremgang alvorlig, hvis ikke stoppe den."

---

ID bliver ofte kritiseret fordi det ikke er blevet offentliggjort i den peer reviewede litteratur. Men som Tipler forklarer, er review-systemet som udgangspunkt negativt indstillet for radikale teorier, som ofte bliver afvist, uafhængigt af deres værd. Derudover er det oftest teorier med religiøse (og særligt kristne og jødiske) konklusioner, der bliver afvist, da størstedelen af forskerne er ateister:

---

"De mest radikale idéer er de, der menes at støtte en religion, særligt jøde- og kristendom. Da jeg studerede ved MIT sidst i 1960'erne redigerede jeg et foredrag om kosmologi af nobelprismodtageren i fysik Steven Weinberg. Han fortalte sin klasse at, af de forskellige kosmologiske teorier, foretrak han Steady State-teorien fordi "den har mindst lighed med fortællingen i Første Mosebog" (min fremhævelse). ... Alle de grundliggende fysiske principper man har brug for at understøtte Big Bang-teorien med var veletablerede i 1930'erne, to årtier før teorien var formuleret. Weinberg afviste disse grundliggende fysiske principper, ikke fordi han ikke tog fysikkens ligninger alvorligt, men fordi han ikke kunne lide de fysiske loves implikationer. En nylig meningsundersøgelse blandt medlemmerne af National Academy of Sciences, offentliggjort i Scientific American, indikerede at mere end halvfems procent er ateister. Disse mænd og kvinder har bygget hele deres verdensbillede på ateismen. De ville være overordentligt uvillige til at indrømme at nogetsomhelst videnskabeligt resultat kunne være rigtigt hvis den blot antydede, at Gud ville eksistere." (pp. 7-8)

---

PS. Denne tråd er også oprettet på Skabelse.dk og Ateist.org.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Guds fred,
Andreas

"The 1998 NAS members perhaps provide a more immaculate sample of the elite than Leuba's starred entries did. Congress created the National Academy of Sciences in 1863, and after naming its first members Congress empowered them and their successors to choose all later members. Its current membership of 1,800 remains the closest thing to peerage in American science. And their responses validate Leuba's prediction of the beliefs of topflight scientists generations from his time. Disbelief among NAS members responding to our survey exceeded 90 percent. The increase may simply reflect that they are more elite than Leuba's `greater' scientists, but this interpretation would also please Leuba. NAS biologists are the most skeptical, with 95 percent of our respondents evincing atheism and agnosticism." (Larson E.J. & Witham L., 1999, "Scientists and Religion in America", Scientific American 281(3):78-83, p. 80)
Hjemmeside: http://www.geocities.com/evolutionsteori/
---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Jeg har længe tæmkt på at besvare dette indlæg, men har været tilbageholdende med en diskussion, som næsten med sikkerhed ikke interesserer ret mange. Det principielle er imidlertid vigtigt for alle: Hvordan sikrer vi os, at man blandt al den viden, der genereres i disse år, er i stand til at give den vigtige og nyskabende tænkning den plads, der sikrer den opmærksomhed fra relevante parter. En måde at sikre denne opmærksomhed, er publicering i de store tidsskrifter, hvoraf Nature, Science og Proceedings of the National Academy of Science (PNAS) udgør de mest betydningsfulde, fordi de er tværdiscplinære og indeholder artikler om næsten alle naturvidenskabelige emner. Det gør, at de er skrevet for et bredt forum, og derfor forklarer mange detaljer, som specialtidsskrifter springer over, og derfor når artiklerne ofte langt ud over den lille kreds af fagfæller, der sikkert alligevel kendte resultaterne. Altså er det tidsskrifter, som alle institutioner og biblioteker har adgang til.

Jeg synes bare, Tipplers kritik falder lidt igennem. Reviewsystemet fordeler byrderne ved evaluering af de mange, mange tusinde artikler, der skrives om året på så mange aktive forskere som muligt. De nævnte 3 tidsskrifter er så prestigefyldte, at der ikke gives fribilletter. Reviewerne er de højest kvalificerede forskere, så det er ikke her "Pygmæerne" skal findes! PNAS har det mest avancerede reviewsystem. I PNAS er der 3 veje til publicering: 1) Via et medlem, der finder to uafhængige forskere til review. Men medlemmet hæfter for kvaliteten 2) Direkte indsendelse for enhver forsker. Han skal da angive navne på 3 relevante redaktører på PNAS og 5 uafhængige reviewere til review. 3) Via direkte publicering for National Academy of Sciences (NASs) egne medlemmer. Sammen med paperet skal medfølge et review fra et andet medlem. PNAS angiver for hver artikel, hvilket medlem, der har "kommunikeret" artikelen (kanal 1), "redigeret" den (kanal 2) eller "bidraget" med den (kanal 3).

Han foreslår et to-kanalssystem, hvor den ene kanal til publicering går gennem et normalt reviewsystem, mens den anden går gennem et anbefalingssystem. Anbefalingerne skal bruges til at sikre usædvanlige artikler publicering ved at flere anerkendte forskere anbefaler dem. Man behøver dog kun een anbefaling fra an nobelprisvinder eller et medlem af NAS. Sådan fungerer det jo næsten allerede hos PNAS. Så hvis Tippler virkelig tror på sin ide, skal han anbefale ID-forfattere at sende artikelen til et af disse medlemmer.

De videnskabelige pygmæer, Tippler beklager sig over, befinder sig i lagene under de prestigefyldte tidsskrifter. Jeg er selv undertiden een af dem, men har aldrig forkastet en artikel på baggrund af den bærende ide. De artikler, jeg får fingre i, bevæger sig ad den slagne vej. Bare ikke altid sikkert nok, (En gang forsøgte en forsker at publicere de samme resultater to gange!). Nej, de banebrydende publikationer skal sendes til og findes i Nature, Science og PNAS, e.l., der alle har højt respekterede reviewere.

Hvis Tipplers ide blev gennemført, blev de "respekterede" forskere så overbelastet af tiggerskrivelser om publicering af "banebrydende artikler", at de aldrig ville kunne kigge dem ordentligt igennem. Især nobelprismodtagere og NAS-medlemmer ville blive overfaldet. Da et ordentligt review for de fleste tager en dag at foretage, hvis der også skal være tid til at kigge referencer og lignende igennem måske endda mere. Dertil kommer efterfølgende korrespondance og måske gennemgang af et rettet manuskript, kan man hurtigt regne ud, at dette kan blive en hovedbeskæftigelse. Og da de "virkeligt store" forskere gerne har travlt med studerende, ansøgninger, skrive publikationer, rejser med foredrag, møder, administration, undervisning og måske endda forsker selv, ER der ikke tid til at få måske hundredevis "gennembrydende" papers igennem systemet om året. Selv om de fleste blev afvist!

mvh
LarsBj

Café,

LarsBj skrev:

[...]

LB>Jeg synes bare, Tipplers kritik falder lidt igennem. Reviewsystemet fordeler
>byrderne ved evaluering af de mange, mange tusinde artikler, der skrives om året på
>så mange aktive forskere som muligt. De nævnte 3 tidsskrifter er så prestigefyldte, at
>der ikke gives fribilletter. Reviewerne er de højest kvalificerede forskere, så det er ikke
>her "Pygmæerne" skal findes!

Medmindre "Reviewerne er de" aller"højest kvalificerede forskere", er de "Pygmæer.." i forhold til folk som Einstein, der bryder med de eksisterende paradigmer. Som Tipler beskriver i sin artikel, er der i dag mange flere forskere, end der var før anden verdenskrig. Men på trods af denne stigning er antallet af virkelig eminente forskere (`giganterne') forblevet mere eller mindre uændret: det er kun antallet af middelmådige forskere (`pygmæerne'), der stiger. Det betyder, at hvis man er en af `giganterne', vil ens artikler højst sandsynligt ikke blive reviewet af ens peers, men snarere af en eller anden tilfældig forsker ved `Vorbasse Universitet', der ikke forstår ens idéer og derfor afviser artiklen.

[...]

LB>De videnskabelige pygmæer, Tippler beklager sig over, befinder sig i lagene under
>de prestigefyldte tidsskrifter.

Dem, som Tipler kalder for "videnskabelige pygmæer" er ikke nødvendigvis dårlige forskere, men blot den store masse, der mangler den genialitet, som bl.a. kendetegner Nobelpris-vindere. I denne forstand er jeg selv ikke flov over at indrømme, at jeg også hører til blandt `pygmæerne'.

LB>Jeg er selv undertiden een af dem, men har aldrig forkastet en artikel på baggrund
>af den bærende ide.

En anderledes måde at formulere det på, kunne være, om Lars nogensinde har accepteret en artikel, hvis "bærende ide" går imod det herskende paradigme på dets felt?

Som Tipler forklarer, er review-processen kun den ene side af mønten. For at have noget at skrive en artikel om, må man have udført eksperimentelt arbejde, hvilket kræver laboratorier, leje af udstyr, ansættelse af personale - kort sagt, penge. For at kunne finansiere den ret bekostelige affære, som forskning i dag er, er man nødt til at ansøge om tilskud fra private firmaer eller statsfinansierede `fonde'. Og disse benytter sig af en lignende review-proces for at afgøre, om ens forskning er værd at skyde penge i.

Mit gæt er, at Lars aldrig har fået muligheden for at godkende (eller afvise) en artikel, hvis grundantagelser går imod konsensus, fordi dennes potentielle forfatter aldrig fik mulighed for at udføre sin forskning, da der ikke var nogen, der var villige til at finansiere den.

LB>Hvis Tipplers ide blev gennemført, blev de "respekterede" forskere så
>overbelastet af tiggerskrivelser om publicering af "banebrydende artikler", at de aldrig
>ville kunne kigge dem ordentligt igennem.

Jeg mener ikke nødvendigvis, at Tiplers forslag er det optimale. Under alle omstændigheder er journaler som Nature og Science ejede af private udgivere, og må i og for sig selv bestemme, hvilke artikler de udgiver, og hvilke de afviser. For min skyld kan journalerne fortsætte deres nuværende praksis, så længe man er opmærksom på, at dette ikke altid forhindrer, at gode artikler bliver afviste, og at IDs mangel på offentliggjorte artikler følgeligt heller ikke skal tages som en grund til at afvise dens muligheder.

[...]

Tak til Lars for hans fornuftige og konstruktive kommentarer. :-)

Guds fred,
Andreas
Hjemmeside: http://www.geocities.com/evolutionsteori/

Hej Andreas,
Det er da rigtigt, at der er meget få, der ville kunne give Einstein eller Bohr intellektuelt baghjul, og derved være "peer" for dem, men selv en pygmæ kan nu godt værdsætte storhed. Uanset, hvordan man brygger systemet sammen, vil der være nogen (reviewere eller "ansete forskere"), der skal afgøre, hvad der skal trykkes, og de vil næsten altid skulle kigge op til folk som Einstein. Så man kommer ikke uden om, at banebrydende tanker skal sælges til nogen, der aldrig ville være i stand til at skabe dem selv.


Som sagt har jeg kun prøvet at vurdere ganske ordinære artikler til de mere ydmyge tidsskrifter, og jeg har ikke haft lejlighed til at prøve mig selv af over for en ide, jeg ikke forstod. Men med anmodningen om at vurdere en artikel følger en opfordring til at videresende den, hvis man ikke føler sig inde i det område, der behandles. Sådan har jeg selv fået artikler, og sådan har jeg behandlet artikler, der lå uden for min formåen. Hvis jeg skulle få en biokemisk artikel om tanker, der inddrog ID, ville jeg være på den. Der ville nok kun være en eller to her i landet, der ville være i stand til at vurdere den.


Mht økonomisk støtte til forskning er det altid godt at være tilknyttet et officielt sted. Så er mulighederne langt større. Kan man få ansættelse på et universitet, kan man også skrive et forskningsprogram, der er lødigt. Man skal jo altså endelig overveje, om det kan være een selv, der er noget i vejen med, hvis alle vender tommelen ned for ens ideer. Det er jo ikke alle miskendte, der er genier!

Men andre har jo taget videnskabeligt afsæt fra borgelige jobs som for eksempel patentagent.


Tak for roserne.

mvh
LarsBj

Café,

LarsBj skrev:

[...]

LB>Det er da rigtigt, at der er meget få, der ville kunne give Einstein eller Bohr
>intellektuelt baghjul, og derved være "peer" for dem, men selv en pygmæ kan nu godt
>værdsætte storhed.

Muligvis, hvis vedkommende bliver gjort opmærksom på, at der er tale om "storhed." Men jeg tvivler på, at en gennemsnitlig fysiker, der ikke kendte til Einsteins arbejde, ville være i stand til at skelne dets lødighed fra enhver anden `humbug-teori', som de fik tilsendt.

Det karakteristiske for geniale opdagelser som Einsteins er netop, at de adskiller sig så væsentligt fra det verdensbillede, som man ellers har. Og, som Tipler forklarer, afviser forskere ofte en ny teori netop fordi den er så anderledes, end alt andet, man arbejder med.

LB>Uanset, hvordan man brygger systemet sammen, vil der være nogen (reviewere
>eller "ansete forskere"), der skal afgøre, hvad der skal trykkes, og de vil næsten altid
>skulle kigge op til folk som Einstein. Så man kommer ikke uden om, at banebrydende
>tanker skal sælges til nogen, der aldrig ville være i stand til at skabe dem selv.

Enig, men dette er en mangel ved systemet, ikke en fordel. Og hvis det blev anderkendt som en mangel ved systemet, at det ikke var i stand til retfærdigt at vurdere banebrydende teorier, ville man heller ikke lægge så meget vægt på, at en banebrydende teori (som ID) var blevet afvist.

[...]

LB>Mht økonomisk støtte til forskning er det altid godt at være tilknyttet et officielt sted.
>Så er mulighederne langt større. Kan man få ansættelse på et universitet, kan man
>også skrive et forskningsprogram, der er lødigt.

Ja, hvis et universitet tør ansætte en forsker med kontroversielle teorier. Som Tipler forklarer, er de fleste universiteter afhængige af deres forskeres legater, hvoraf en stor del går til universitetets kasse. Men hvis en forskers utraditionelle idéer afskrækker komiteerne fra at tildele ham eller hende legater, vil de højst sandsynligt også afskrække universiteterne fra at ansætte vedkommende.

LB>Man skal jo altså endelig overveje, om det kan være een selv, der er noget i vejen
>med, hvis alle vender tommelen ned for ens ideer. Det er jo ikke alle miskendte, der er
>genier!

Enig. Men på den anden side skal man heller ikke "vende.. tommelen ned for" en forsker, blot fordi vedkommendes utraditionelle idéer er blevet forkastede af en proces, der i sin natur er begrænset i sin evne til at vurdere utraditionelle idéer.

LB>Men andre har jo taget videnskabeligt afsæt fra borgelige jobs som for eksempel
>patentagent.

Jeg antager, at Lars hentyder til Einstein, der skrev sine banebrydende artikler, mens han var "patentagent"? I så fald støtter Lars indirekte Tiplers pointe, at forholdene efter anden verdenskrig har gjort det sværere for folk som Einstein at få deres idéer anderkendte. På Einsteins tid var der langt færre fysikere, og koncentrationen af `kæmper' følgeligt langt højere. Einstein sendte sine artikler til Annalen der Physik, hvor de ikke blev sendt videre til reviewere, men derimod bedømt direkte af en af journalens redaktører, Max Planck eller Wilhelm Wien. Begge disse modtog senere hver deres Nobelpris i fysik, og Einstein blev i sandhed vurderet af sine `peers'.

Havde Einstein bedrevet sin forskning i dag, ville hans artikler være blevet sendt videre til en eller anden tilfældig fysiker, der, ude af stand til at vurdere dem, ville have afvist dem.

[...]

Guds fred,
Andreas
Hjemmeside: http://www.geocities.com/evolutionsteori/