Dette er en ny tråd til muslimsk styrede lande…

Shalom Randrup:o)

Jeg må tilstå at jeg ikke kan lade en samtale om andre af de to monoteistiske religioner ligge:o)….

Og Islam er en utrolig fascinerende religion, ingen tvivl om det:o)…..

Nå… til at starte med så lige et svar til:

Mit udsagn:

For det tredje, så lyder det som om du bygger idealet på et muslimsk styre på hvad du har hørt fra dine muslimske venner??

Og dit:o):

Der fik du mig Jeg finder det uendeligt mere interessant hvad mine muslimske venner siger om Islam end hvad Åbne Døre siger

Jeg vil ikke bygge mit billede af Islam på Åbne døres forkyndelse, hvis de altså forkynder Islam:o)…. Jeg mener selv at jeg efterhånden har fået et meget nuanceret billede af Islam, men det kan jo altid blive bedre:o)…
Jeg bygger mit billede på samtaler med muslimer, studier, al-Quran og betragtninger…
Som Jesus sagde: ”Du kan kende et træ på dets frugter…”, så er det ikke altid de bedste frugter man ser hos muslimer… men så er det så at man kan diskutere om de er sande muslimer:o)… men det er jo det samme hos os kristne…
For at blive muslim, skal man (er jeg både blevet fortalt og har læst flere steder) afsige den muslimske ”trosbekendelse” ”Allah er Gud, og Muhammed er Hans profet.” tre gange i minimum tre andre muslimske mænds tilstedeværelse….
Så hvis det er det der skal til for at blive muslim, så er det jo som sådan let nok… spørgsmålet er så om hvor mange muslimer, der er gode muslimer:o)…

Du skriver:

Der findes to grupper i Danmark, der er interesserede i at fremstille muslimer som en samlet flok, der er enige om alt. Det er de rabiate på den politiske højrefløj og de rabiate muslimer. Udfra hver deres motiver prædiker de at man må vælge mellem at være dansk eller muslim. Vi meler deres kage, hvis vi går med på dette og ikke anerkender forskelligheden blandt muslimer i Danmark og resten af verden.

Til hvilket jeg er helt enig:o)…. Der er desværre alt for mange mennesker der mener, at ligeså snart nogen skiller sig ud fra deres idé om det ”rigtige”, så er de til gene… Men selv i de to grupper, er der folk der skiller sig ud… folk som er klar til at lytte… Jeg har talt med et par stykker fra Hizb-ut-Tahrir (desværre kun lige efter jeg kom til tro), som har været fornuftige nok at tale med… bortset fra at de ikke anerkender Jesus som Guds søn:o), men det er så et andet emne:o)….

Angående det med kongehuset i Saudi-Arabien… så er det jo vi igen kan diskutere om de er muslimer, eller bare dårlige muslimer:o)… De repræsenterer i hvert fald ikke Islam særlig godt… og er også selv en del af grunden til at Wahabierne har så stor medgang i Saudi-Arabien…
Og lige en lille rettelse… du skriver:

Den Saudi Arabiske kongefamilie ynder at se sig selv som en stor støtte for Islam, og som du selv skriver: "I Saudi Arabien hersker en af de strengeste udgaver af Islam og Sharia-loven. Så meget skiller den sig ud fra generel islam, at den har sit eget navn: Wahhabismen: Pisk, stokkeslag, steninger, håndsafhugning og halshugning hører til dagens uorden."

Skal lige siges, at det var et citat fra en muslimsk side… det var jeg bare ikke så god til at få gjort opmærksom på… min fejl:o)….

Angående artiklen i Information, så kunne jeg ikke finde den:o(….. men har hørt nogen udtale sig om det… bare ikke det hele…

I bund og grund, så tror jeg Danmark kunne lære en del ting som samfund, af Islam… Islam (eller rettere sagt, muslimske grupper) kæmper mod sekularseringen i samfundene rundt omkring fordi de mener det gør folk selvcentrerede… det kan jeg til dels give dem ret i… er så ikke enig i metoden de kæmper imod det:o)…

Mja… det må vist være det for denne gang:o)

Guds fred…

Her er et spændene link:

Ataturk, god muslim eller fjende af Islam??

Der er en del sjove betragtninger hvis man kigger med vores øjne i dag, angående ligeret:o)....

Skal lige siges, at det er en artikel taget fra Khilafa, som af mange bliver betegnet som radikal Islam...

Guds fred....

Kære Peter

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvad du ser som den eller de største og mest afgørende forskelle mellem Islam og Kristendom, og hvad det betyder for os som kristne.

Det kan være at du vil sige at den afgørende forskel er troen på Jesus som Gud, men hvilken forskel gør det så for os, at Jesus ikke er profet med Gud selv? Hvad betyder det i vores dagligdag? Det meste af det vi gør og siger, gør vi på baggrund af hvad Jesu SAGDE, og i den forbindelse ville det ikke gøre nogen forskel hvis Han bare havde været profet. Hvad er det i vores tro og liv, der har sin begrundelse i hvem Jesus VAR?

Det er dette jeg synes der er så facinerende; at vi kan lære meget om kristendom ved at se på Islam.

Guds Fred
Randrup

Shalom:o)

Interessant spørgsmål der:o)...

Selvfølgelig mener jeg at den største forskel er synet på Jesus.... Det jeg synes der er sjovt ved al-Quran er, at den selv nævner Jesus som Messias... dog har muslimerne et andet syn på messias-begrebet end vi har... Se eventuelt Shakirs indlæg her og her .....

Men som du selv nævner, så er vores dagligdag (forhåbentligt) mere baseret på hvad Han siger, end hvem Han er...
En anden ting der også gør en forskel i mine øjne er dybden i de to religioner/trosretninger... Jeg synes at finde en meget større og bredere dybde i kristendommens lære end i Islam... Islam er meget rationel og logisk ligetil på mange områder... der er egentlig ikke så mange selvmodsigelser eller umiddelbare forvirringer... Nærmest som et gennemtænkt regelsæt for hvordan du bør leve som praktiserende muslim, i politiske forhold og samfundsmæssigt... Og det gør faktisk at jeg ikke kan se det dybe Guddommelige i religionen... blandt andet også fordi muslimer holder så meget fast i at kalde det "den sande religion"... Jeg opfatter ikke kristendommen som en religion, men som en tro... forskellen vil jeg definere længere nede:o)... som kristen underordner man sig og søger at give indflydelse... Gud kommer før alt, men Gud i kristendommen er en Gud der ser sig selv som skaber af alt... alle kulturer og samfund og derfor er de som sådan lige "rigtige" og skal ikke underlægges en religiøs forandring for at behage Gud... det der behager Gud i kristendommen er dit hjertes samvittighed... hvor meget inflydelse du lader Gud have på dig som person indadtil...
I Islam er det meget udaftil du skal vise dig som sand muslim... det er umidelbart lettere...
Det er faktisk meget på det eseteriske plan at jeg ser en kraftig forskel... måden at tænke på i forhold til at gøre godt og være retfærdig... Islam er som en mand der har siddet og tænkt over de forskellige moralske spørgsmål og så lavet en "brugervejledning" så folk ikke er så forvirrede over hvad der er rigtigt og forkert... ikke så meget selvransagelse, svaret ligger lige for...
I kristendom er der utrolig meget selvransagelse... er det rigtigt af mig at gøre det og det, hvis det er på baggrund af det og det... Det virker for mig, mere som en Gud der ønsker af os, at vi skal blive bedre mennesker... ikke "bare" en Gud der vil have os til at følge nogen regler for at gøre Ham tilfreds...

Forskellen mellem religion og tro, som jeg vil definere det er, at tro handler om et forhold til Gud/en gud... at man tænker i forhold til Gud... man handler ud fra kærlighed og troen på at Gud ved bedst... hvis man gør det, kommer overholdelsen af budene af sig selv... det kan godt være det går lidt skidt i starten, men stille og roligt kommer det til det rette sted...
Religion derimod handler om fokuseringen af lovene og budene... at man underlægger sig dem og gør som der er påkrævet i forhold til dem... Du synder hvis du bryder en regel eller et bud, uanset hensigten... Det tager alle dine kræfter og opmærksomhed altid at huske bueden og loven...
Når jeg sætter det op, imod det som Jesus forkyndte os, så taler Han mod religion, men for tro... eksemplet med aksplukning på sabbaten og diverse helbredelser...
Jesus taler indadtil... Muhammed (min opfattelse:o) talte udaftil...

Dermed ikke sagt, at jeg mener at det religiøse aspekt er ligegyldigt... for mennesker har brug for regler... men vi skal ikke definere os som gode eller dårlige mennesker udfra de regler... for kun Gud kender baggrunden for vores handlinger...

Jeg er faktisk af den overbevisning, at vi skal kigge mere på os selv som kristne, i forhold til jøderne... Jeg tror ikke det er uden grund, at Gud arbejdede med jøderne som folk igennem flere tusind år... der blev sat et samfundsmæssigt eksempel til efterfølgelse... og i vores Guds"dyrkelse" er jeg også af den opfattelse at vi skal kigge mere på dem... ikke deres lære, men måden de "dyrker" Gud... Shabbaten er et eksempel, deres liturgi et andet....

Ja... var vist det:o)...

Guds fred...

Kære Peter

Tak for svaret, her kommer et nyt spørgsmål:

Du skriver:
"Islam er meget rationel og logisk ligetil på mange områder... der er egentlig ikke så mange selvmodsigelser eller umiddelbare forvirringer... Nærmest som et gennemtænkt regelsæt for hvordan du bør leve som praktiserende muslim, i politiske forhold og samfundsmæssigt... Og det gør faktisk at jeg ikke kan se det dybe Guddommelige i religionen"

Jeg er helt enig i dig i dette, og finder det pusigt, at muslimer har det med at fremhæve det rationelle og logiske i Islam. Ofte har jeg hørt, at dette skulle være et tegn på Islams sandhed. Mit svar er naturligvis at spørge hvorfor Guds ord til os skulle være logisk og rationelle, når resten af verden ikke er det.

Men når nu kristendom handler om et forhold til Gud (tro) og ikke et sæt regler (religion) hvordan kan det så være, at det er religionen, der bliver diskuteret bl.a. her på Jesusnet? Hvorfor er der så få, der skriver om personlige oplevelser i forhold til alle dem der diskutere diverse regler? Betyder det, at troen (med din terminologi) ikke spiller en særlig stor rolle for os, men at religionen er det der betyder noget?

Guds Fred
Randrup

Shalom:o)

Puhh... det var et rigtigt godt spørgsmål.. jeg skal vidst tænke mig meget godt om der:o)...

Hmmm... Jeg kunne forestille mig, at grunden til at det er det rent religiøse aspekt i kristendommen der bliver diskuteret mest er, at det er det letteste at forholde sig til... Der står jo ikke noget som sådan om hvordan man skal tro... om hvad troen bør få dig til at gøre for Gud, andet end at overholde budene, som så igen går over i et religiøst aspekt... som mennesker har vi en underlig tendens til, at ville lægge regler på os selv i alle henseender... etisk, moralsk, samfundsmæssigt, forholdsmæssigt og så videre... og det er endnu en grund til at jeg tror på Gud... For væsner der "bare" var skabt ved en tilfældighed, burde ikke kunne have en så stor iver efter at sætte sig selv i rammer...

Når jeg taler med folk der kalder kristendommen en religion og spørger om jeg er "meget" religiøs, prøver jeg altid at forklare selve meningen bag vores tro... at der godt nok er mennesker, der gør vores tro til en religion, men at læren er et forhold til Gud i tro på Hans frelse og indsigt i os som mennesker... Jeg TROR på at Gud ved bedre og forholder mig til det... Jeg kan ikke gøre Gud tilfreds ved at tænke på Loven istedet for Ham... Han er ikke den slags person... Han finder tilfredshed i vores hengivenhed og kærlighed til Ham, ikke ved at vi farer rundt og prøver at få folk til at følge et sæt regler, som måske er tolket forkert, fordi det er uden kærlighed...

Mja... det er så min mening:o)... men er (næsten) sikker på at der er nogen derude der har et andet syn på det:o)

Guds fred...