Jeg har lige læst det sidste svar i svarpanelet, hvor Peter Søes skriver om Indre Mission. Han skriver bl.a.:

Men "Fiskerne" kan godt fungere som øjenåbner for nogle af de "brådne kar" i IMs historie - det kategoriske nej til dans og kortspil, f.eks., og vel fremfor alt den dømmesyge og indspisthed, som jeg såmænd ikke tror har været stærkere i IM end i så mange andre kirkelige miljøer (eller miljøer i det hele taget), men som må bekæmpes som det forrædderi mod evangeliet, som den er, overalt hvor den dukker op.

Nu har jeg først her på mine halvgamle dage stiftet bekendtskab med IM, og jeg må sige, at jeg har fået punkteret ikke så få fordomme, som jeg har båret rundt på hele livet. IM'erne har slet ikke levet ned til mine forventninger (= fordomme)!

Dømmesyge, indspisthed osv.? Man måtte ikke engang gå i biografen, slet ikke til fest, og ikke noget med at spille kort eller indtage alkoholiske vædsker! Kort sagt, helt og aldeles urimeligt? ..

Først for nylig er jeg kommet til at tænke på, at det måske ikke nødvendigvis kun var dømmesyge, der var årsag til afvisningen af alt det sjove?

Måske var det i nogle af lokalsamfundene et alvorligt problem at mange - måske især netop fiskerne - som, forståeligt nok, i mange tilfælde bukkede under for de svære levevilkår og drak deres beskedne inkomst op på kroen, og måske også spillede hus og hjem af hænde .. . Og formentlig var det for småfolk en nærmest livstruende katastrofe, hvis pigerne gik til bal og kom hjem med skammen .. ? Så der kunne måske være mange fornuftige grunde til at prædike moral ?

Men jeg kender også temmelig mange, som efter en IM-barndom har forladt ikke bare IM, men hele deres kristne tro, fordi de har oplevet fortabelsesangst og mangel på livsglæde.

Om IM forkynder anderledes i dag end f.eks. for 1-2 generationer siden ved jeg ikke. Er der - eller har der været - en god grund til bevægelsens dårlige renommé, som unægtelig stadig findes? Måske er der nogen, der har en kommentar ?

kristina

Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)