Jeg er kristen, og tænker på, at jeg aldrig har mødt kristne, som ikke ønskede det evige liv.

For mig er evigt liv ikke noget tiltalende. Det gnaver faktisk i min tro, at der ikke findes en tredje vej. En afslutning på mit liv, som vil være endelig.

I min kristne tro, lyder det godt og smukt og fantastisk med evigt liv.
Men menneskeligt set er det ikke noget jeg går og ønsker mig.
Er det ikke næsten kættersk, at have det sådan, når nu vi åbenbart er skabt til evigt liv - i himlen eller helvede. ? Når nu Jesus har betalt dyrt for at vi kan leve hos Ham i evighed.

Kære ven

Jeg forstår dig sådan at du er bekymret over at du ikke længes og håber på det evige liv, som Bibelen lover dem som tror på Jesus. Nu kender jeg ikke din tro og ved ikke om du kan have særlige grunde til at have det sådan. Men jeg tror da at du har ret i at langt de fleste kristne glæder sig til evigheden. Eller måske tør de bare ikke sige andet...?

Uanset hvad så tror jeg dog alligevel at mange kristne kan genkende noget af det samme: Hvad skal jeg med et evigt liv, hvor solen aldrig går ned, hvor vi skal gå på gader af guld, ikke skal kunne genkende vores kære og ikke skal giftes osv? Hvad sjovt er der ved at have vinger, være kønsløs, uden arbejde og hvad ellers vi har af forestillinger om himlen? Er det noget at glæde sig til? Nej. Det er det ikke. Og det skal vi heller ikke, for den slags forestillinger har næppe noget at gøre med den verden som Gud vil dele med alle Jesus-troende engang.

Jeg ved ikke hvilke forestillinger du gør dig om det evige liv, men hvis det svarer til lidt af det som jeg beskriver overnfor, så forstår jeg dig godt. Som kristen kirke har vi været alt for dårlige til at forstå Bibelens tale om himlen og vi har blot slugt de bibelske billeder helt råt uden at tænke over at de kun er billeder!

Bibelen taler om himlen som en ny jord. En fuldkommen og retfærdig jord som skal afløse den nuværende syndige og uretfærdige jord. Se fx 2 Petersbrev 3, 10-13 og Johannes' Åbenbaring 21,1. Og til forskel fra nu - i denne verden - så skal skellet mellem himlen (der hvor Gud bor) og jorden være borte. Ligesom i Edens have inden syndefaldet ødelagde den verden og de mennesker Gud havde skabt. Vi kan altså tale om at det evige liv på mange måder er en genoprettelse af det paradis som Adam og Eva blev smidt ud af. Se 1 Mosebog 3,24.

Prøv at læse artiklen Tilbage til paradiset, som netop handler om hvad himlen er og hvad den betyder for en kristen.

Jeg tror at himlen er en verden, hvor alt det onde endeligt er tilintetgjort og væk. Ingen død, ingen sygdom, ingen uretfærdighed, sorg og smerte. På Guds nye jord hersker Guds gode og kærlige vilje fuldt ud og her skal vi leve livet sådan som det oprindeligt var tanken fra Guds side, og sådan som vi alle inderst inde længes efter det. Selvfølgelig skal vi arbejde, elske og opleve. Det skulle Adam og Eva også før de syndede. Men i himlen skal arbejdet ikke længere være "i dit ansigts sved", agerjorden skal ikke længere være "forbandet" og føden skal ikke skaffes med møje. Og kvindens svangerskab skal ikke mere være "plagsomt og pinefuldt" og der skal være sand ligestilling og ligeværd mellem mænd og kvinder - ja, mellem alle mennesker. (jfr. 1 Mosebog 3, 16-19)

Giver det ikke forventning og glæde over håbet om det evige liv? Det gør det ihvertfald for mig.

Læs evt. også svaret på Skal jeg glæde mig til himlen? og hvad svararkivet iøvrigt siger om himlen