hej cafe
det er ikke for at genstarte folkekiredebatten jeg poster dette indlæg(selvom det selvfølgelig kunne ske). Det er snarere for at starte en debat om, hvorvidt folkekirken stadig kan kaldes en evangelisk-luthersk kirke efter at den for to år siden skrev under på Leuenbergkonkordien, som er en erklæring om kirkefællesskab med reformerte og metodistiske kirker i europa. Folkekirken er gået på kompromis med den lutherske lære, når det gælder bibelsyn, frelsen, kristologi, dåb, nadver, prædestination o.a. Har en sådan kirke satdig ret til at bære navnet evangelisk-luthersk, selvom den iflg. grun dloven stadig skulle være det.

I Folkekirkens bekendelseskrift Confessioa Augustana lyder formuleringen: vore prædikanter lærer. Altså ikke blot en formel underskrivelse. Når nu folkekirken er gået så langt som til at underskrive en fælleserklæring som stiller spørgsmål ved den lutherske lære i flere centrale trossandheder, og det er sket med biskoppernes tilslutning og uden mærkbare protester, kan man så stadig sige, at prædikanterne dér lærer som f.eks. Confessio Augustana lærer, og kan man hvis det ikke er tilfældet kalde den danske folkekirke en evangelisk-luthersk kirke.

Jeg selv er ikke i tvivl. Den danske folkekirke er ikke en evangelisk-luthersk kirke af andet end navn, selvom der måtte være mange i den, der har et ærligt ønske om at være lutherske og som langt på vej er det.

dokumentation for folkekirkens frafald fra sin bekendelse:

http://vivit.dk/evangelisk-luthersk/leuenbergkonkordien.html

mvh. Chemnitz