0 registrerede () og
7
gæster online.
|
2536 Brugere
23 Fora
7153 Tråde
116397 Indlæg |
|
#13752 - 18/06/2003 13:56
Hvordan føles helligånden?
|
Bruger
Reg.: 14/10/2002
Indlæg: 241
Sted: London, Storbritanien
|
Cafe,
"Da pinsedagen kom, var de alle forsamlet. Og med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset, hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige." (Apostlenes Gerninger kapitel 2 vers 1-4)'
Jeg var fornylig på en cafe i Nørrebro sammen med to kristne fra en frikirke i København. Vi sad og snakkede om kristendommen og samtalen udmøntede sig i at den ene vil bede for mig. Han ville bede for at jeg ville blive fyldt med helligånde, for dette kunne jeg godt tænke mig at prøve. Han fortalte endvidere at når de bedte, bedte de i tungetale og lod helligånden fylde dem.
Dette udmøntede sig i at den ene lagde sine hænder på mig og begyndte at sige en masse volapyk. Han ville bede til Gud om at jeg måtte vil fyldt med helligånden ligesom de blev det. Jeg oplevede desværre intet andet end følelsen af absolut tomhed inde i hovedet. Dette var utrolig ærgeligt for nu havde jeg virkelig glædet mig til en oplevelse med et åndelige.
I dette stærkt bibeltro forum må der være massere der har oplevet at helligånden har fyldt dem, og har talt i tunger. Vil i ikke fortælle mig hvordan det føles, og hvordan man oplever det når tungetalen vælter ud af ens mund.
Guds fred, Steen
|
|
Til toppen
|
|
|
#13753 - 18/06/2003 14:11
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Bruger
Reg.: 05/06/2003
Indlæg: 2145
Sted: København
|
Shalom:o)
Puha... svært spørgsmål...
Jeg har aldrig oplevet at tale i tunger... ihvertfald ikke den opfattelse jeg har af hvad det vil sige... Men.. har følt mig fyldt af Ånden et par gange eller tre:o)... Når det sker, er det typisk i overstrømmende følelse af kærlighed og samhørighed... ikke kun til Gud men også mennesker... Det er ikke noget jeg nogensinde har prøvet før jeg blev kristen... Jeg er egentlig lidt "bange" for at udtale mig om det emne, da jeg har på fornemmelsen at det er MEGET forskelligt hvordan folk herinde opfatter det... nok et af de emner der kan sætte sind i kog:o)
Guds fred...
For en kort bemærkning..
|
|
Til toppen
|
|
|
#13754 - 18/06/2003 15:01
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Bruger
Reg.: 22/01/2003
Indlæg: 345
Sted: København
|
Hej Steen,
jeg ved ikke om der er forskel på at være fyldt med helligånden eller at ha oplevet helligånden komme ned over en. Så jeg kan ikke rigtig svare på det for jeg ved det ikke..
For jeg har selv for hørt fra en der oplever helligåndens dåb på den måde, at det føles som ild der kom ud af ens fingre og det føltes som om man var ved at omkomme til sidst, men så kom freden bag efter. Det har jeg personligt aldrig oplevet. Men jeg har oplevet at blive bedt for faktisk allerede som 11 årig, jeg sad i en bus og der var en kristen dame som bad for mig. Jeg var meget meget flov, for der var vinduer rundt så alle kunne se ind, og bussen holdt altså midt i hovedgaden i den by jeg kom fra. Derefter sagde hun at hvis jeg oplevede at ville tale i tunger, så måtte jeg ikke tilbage holde det. Men hvis jeg modtog den dengang, så holdt jeg den tilbage, for jeg troede ikke at sådan noget var for lille mig.. Og nu idag efter jeg har oplevet at være "født på ny", blev jeg også bedt for for snart 1 år siden, om at jeg måtte modtage helligånden og tungetalen, men det eneste jeg oplevede var at jeg faldt sammen fulstændig, nærmest besvimede jeg, men alligevel var jeg vågen. Men jeg har fået tungetalen efterfølgende, det fandt jeg ud af, det er svært at forklarer, men forestil dig at du er et lillebarn der har fået besked på at holde mund. Det kan et lille barn ikke, og ordene presser på, sådan er det også med tungetalen, ordende presser på, og vil bare ud, og man har bare sådan en træng til at tale i tunger.
Hilsen Maria
vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft
|
|
Til toppen
|
|
|
#13755 - 18/06/2003 15:30
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Bruger
Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
|
Kære Steen
"Søg først Guds rige og Hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift". Vi skal selvfølgelig ikke være enige, men jeg opfatter lidt dit indlæg som om du søger en "åndsoplevelse"...måske lidt på samme måde som en tivoli-tur el.lign.
For mit eget vedkommende har jeg oplevet en følelse af Guds nærvær. Dette har nogle gange været meget stærkt, nærmest en euforisk lykkefølelse. Andre gange har jeg haft en følelse af fred, en lettelse, en dyb følelse af tryghed. Og igen andre gange har jeg intet mærket.
I øjeblikket har jeg en depression, og som en del af denne, mærker jeg absolut ingenting - ikke kærligheden til mine nærmeste, ej heller Guds kærlighed, men bevæger mig i et følelsesmæssigt vacuum. Men jeg ved at denne tilstand kun er for en periode, og jeg ved at Jesus Kristus er alle menneskers frelser - også min, og dette gælder uanset hvad jeg end føler og oplever.
Med kærlig hilsen
Malli
†Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed†
|
|
Til toppen
|
|
|
#13756 - 18/06/2003 16:09
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: malli]
|
Bruger
Reg.: 14/10/2002
Indlæg: 241
Sted: London, Storbritanien
|
Hej Malli
Det gør mig ondt at høre at du lider af en depression. Jeg har selv prøvet det, og ved hvordan det føles og at det er forfærdeligt.
Men det at man er deprimeret burde jo ikke betyde at man ikke kan føle helligånden? Den er jo beskrevet som en kraft der farer ind i en - og burde som så ikke have noget med ens fysiske/psykiske helbred at gøre.
Vi snakker jo om en ånd som kommer på besøg - og altså ikke en særlig euforisk lykke stemning man kommer i, når man tænker på Gud. Sådan læser jeg det ihvertfald i biblen.
Steen
|
|
Til toppen
|
|
|
#13757 - 18/06/2003 16:18
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: malli]
|
Anonym
Anonym
|
Kære Malli Jeg forstår du har det svært - og netop derfor vover jeg fortælle en lille anekdote som jeg hørte i Radio-udsendelsen “Ved dagens Begyndelse” og som rørte mig dybt:
Et menneske var netop afgået ved døden og sad nu i Himlen og talte med Gud.
“Har du lyst til at se dit liv”, spurgte Gud.
“Ja”, svarede mennesket. “Det vil jeg da gerne”.
Og så sad de der sammen og så tilbage på menneskets liv, både de lyse og glade dage og de tunge og triste dage.
På et tidpunkt lagde mennesket mærke til at der var to sæt fodspor ved siden af hinanden.
“Var det dig?” spurgte mennesket glad, og Gud nikkede.
Lidt efter blev mennesket opmærksom på at der var to sæt fodspor når dagene var glade og lyse, men i de tunge og triste dage var der kun ét sæt fodspor.
“Hvorfor var du ikke med mig i de tunge og triste dage”, spurgte mennesket i en blanding af undren og bebrejdelse.
“Du misforstår”, sagde Gud kærligt. “Da bar jeg dig”.
Med venlig hilsen Vagn Bro
|
|
Til toppen
|
|
|
#13758 - 18/06/2003 21:29
Gud bærer os, når vi ikke kan gå
|
Anonym
Anonym
|
Kære Vagn  det er sådan en skøn og dejlig beretning. Man genkender tydeligt sig selv i det undrende menneske. "Gud, hvor er du henne midt i lidelsen ?" Når man så ser, at Han bar én igennem, at man ikke gjorde det af egen kraft, alene, så bliver man så fantastisk glad. For så ser man, at Han holdt sit løfte om at være med os alle dage. Malli, jeg vil bede for dig, og tænde et lys for dig. Lyset symboliserer at bønnen lever, og høres af Gud. Man får dermed et synligt tegn på bønnen. Alt godt søster B
|
|
Til toppen
|
|
|
#13759 - 18/06/2003 23:40
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Bruger
Reg.: 02/08/2002
Indlæg: 3996
Sted: Thisted - Thy
|
Kære Steen
At beskrive Helligånden som kraft, mener jeg er en stærk forenkling, på samme måde som vel de færreste vil beskrive Jesus Kristus som kraft. Helligånden er en person, omtales som Talsmanden, som Jesus sender (eller rettere beder Faderen sende) ved sin bortgang. Helligåndens opgave er at pege på / undervise om synd, retfærdighed og dom.
Det er rigtigt at vi som kristne får kraft fra Gud, men det har et højere formål end den egentlige underholdningsværdi, nemlig til at tjene Gud. Gud er levende, og han giver kraft og styrke når han vil. Han kan også undlade at gøre det, temmelig sikkert for at skabe en højere grad af ydmyghed, for at vi skal være des mere afhængig af hans nåde. Derudover ved vi fra bl.a. Job, at Gud har det med at teste folks loyalitet.
At Ånden er mere end kraft ser vi bl.a. her:
"Over ham hviler Herrens ånd, visdoms og indsigts ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og gudsfrygts ånd;" (Es. 11,2)
Med kærlig hilsen
Malli
†Hvor syndernes forladelse er, der er liv og salighed†
|
|
Til toppen
|
|
|
#13760 - 19/06/2003 00:38
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Steen,
Jeg kan ikke i bibelen finde et eneste sted, som lover at vi skal føle eller opleve Helligånden. Nogle føler på én måde, andre på en anden måde, og andre igen slet ikke. De er ikke ringere kristne af den grund.
Helligåndens opgave er at føres os til Jesus, vor Herre og Frelser. Lad os se hen til Jesus, det er Ham, og ikke vores oplevelser og følelser der frelser os!
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#13761 - 19/06/2003 13:33
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: kristina]
|
Bruger
Reg.: 14/10/2002
Indlæg: 241
Sted: London, Storbritanien
|
Hej Kristina
Jeg har heller ikke set noget sted i biblen at vi skulle opleve at få sendt en 'helligånd' ind i os.
Men ikke destro mindre er der flere kristne som siger der har oplevet at tale i tunger.
Jeg forsøger nu at finde ud af om der er tale om en 'ikke-fysisk kraft' uden for naturvidenskabens love der farer ind i en(som det er beskrevet i mit oprindelige indlæg), eller om der er tale om en religiøs ekstase en slags trace, folk kan bringe deres hjerne i.
Det er derfor jeg har startet denne tråd under 'videnskab, tro og fornuft' .
Spørgsmålet er hvad er tungetale?
|
|
Til toppen
|
|
|
#13762 - 19/06/2003 19:17
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Ordstyrer
Bruger
Reg.: 12/10/2001
Indlæg: 13970
Sted: Nivå, Karlebo sogn
|
Hej Steen, du skriver:
Spørgsmålet er hvad er tungetale?
Her vil jeg henvise til svarpanelet her i JesusNet, hvor netop dette spørgsmål er udførligt behandlet af Leif Andersen på side 1 (næstsidste svar).
kristina
Sandheden tro i kærlighed! (Ef. 4,15)
|
|
Til toppen
|
|
|
#13763 - 19/06/2003 20:37
Helligånden kan ikke føles
[Re: steen]
|
Bruger
Reg.: 28/10/2002
Indlæg: 3633
Sted: Herlev
|
kære Steen!
Helligånden er selvfølgelig en 'ikke-fysisk kraft' uden for naturvidenskabens love, som du skriver. Hvis Helligånden giver anledning til religiøs ekstase eller en slags trace, mener jeg, man er på afveje. Den slags var Paulus modstander af. Tungetale mener jeg alene hører sammen med beskrivelsen af Pinse-underet. Det er en vildfarelse at forsøge at genopleve eller rekonstruere denne begivenhed ved at optræde med tungetale.
Med venlig hilsen Hoeg
|
|
Til toppen
|
|
|
#13764 - 19/06/2003 22:00
Re: Hvordan føles helligånden?
[Re: steen]
|
Anonym
Anonym
|
Hej Steen
Tungetale er er så vidt jeg har forstået det en bøn helligånden får dig til at be eller ber for dig. En ubevidst samtale mellem dig og Gud. Du kan ikke selv forstår det du siger, og hvad det så egentligt gør godt for ved jeg ikke. Jeg har aldrig selv prøvet der eller set/hørt det, desværre! Men det er noget med opbyggelse af enten den personlige tro, eller af menigheden.
Sidste efterår var jeg på noget der hedder dicipeltræf. et lidt specielt navn syntes jeg først, men det var en kanon lejr. Det er hovdesageligt for kfs'ere og det foregik på Grenå gym.
En af aftnerne var der videmøde i den store sal (det er hvor folk kan gå op til mikrofonen og fortælle om en oplevelse eller sige et bibelvers eller hvad de nu har lyst til) Der var en som gik op til mikrofonen og begyndte at sige en masse volapyk (selv var jeg ikke i salen på det tidspunkt. DESVÆRRE!) derefter blev der sagt over højtaleren at dette var tungetale og hvis der var nogen som forstod det måtte de meget gerne gå op til mikrofonen og udlægge det. (fortælle hvad tungetaleren sagde) Sådan står der i Bibelen at man skal gøre, hvis der bliver talt tungetale i menigheden. Hvis der ikke er nogen der kan udlægge det skal man lade være at tale i tunger.
Dette bliver dog desværre ikke altid overholdt og jeg har hørt om menigheder hvor alle har stået og talt højlydt i tunger på samme tid og det tror jeg er forkert brug af tungetalen. Den er ENTEN til personlig opbygning i troen. Så skal man holde den for sig selv. Eller også er den til opbygning af menigheden og så skal der være en som kan udlægge den.
Tilbage til historien! Der var ingen som kom op og udlagde talen den aften. Men næste aften kom der en op til mokrofonen. Han sagde at han aldrig havde hørt noget lignende. Han havde aldrig oplevet tungetale før og vidste ikke engang hvad det var, men han havde bare forstået det som var det alm. dansk der blev talt oppe fra mikrofonen. Han turde ikke gå op aftnen før for han var meget usikker på hvad det var der var sket. Han skulle lige have samlet tankerne og snakket med nogen om det. For han var meget rystet over at ingen andre havde forstået det der blev sagt. KUN ham. Tungetalen handlede vist nok om Jesu snarlige genkomst, så vidt jeg husker.
Jeg var selv på lejren, men hørte ikke selv tungetalen. Jeg har fået det fortalt så det er muligt at der mangler et par detalier eller jeg har misforstået lidt. Så hvis der er nogen som læser dette, som var på dicipeltræf sidste efterår og hørte det må de meget gerne skrive om det jeg har skrevet er helt forkert eller hvad. Tak.
Mvh Kim Otto
|
|
Til toppen
|
|
|
#13765 - 20/06/2003 13:50
Et lille link
[Re: steen]
|
Anonym
Anonym
|
Jeg så lige at der var nogle gode forklaringer på tungetale på ungkristen.dk (det er iøvrigt en helt ny side som BESTEMT er værd at tjekke ud!) Tungetale Mvh Kim Otto
|
|
Til toppen
|
|
|
#13766 - 20/06/2003 21:28
Er tungetale selvindbildning?
[Re: hoeg]
|
Bruger
Reg.: 14/10/2002
Indlæg: 241
Sted: London, Storbritanien
|
Kære Hoeg
Tak for dit indlæg.
Ved at opsummere svarene på tungetale i dette indlæg når jeg frem til følgende:
Steen har prøvet at høre tungetale på en københavnsk cafe, som absolut ikke lød eller gav indtryk af at være andet en hvad afsenderen selv fandt på af lyde.
MariaMaria fortæller at hun har fået tungetale. Mener MariaMaria hermed at hun kan tale i tunger når hun ønsker det, eller er det en hændelse der er sket i ny og næ?
Kim Otto fortæller at han har hørt om en der talte i tunger, og bagefter var der en anden der forstod hvad der var blevet sagt! Har aldrig selv prøvet at tale i tunger.
Hoeg tror ikke på tungetale, udover hvad der skete pinsedag for ca. 2000 år siden.
Vi har altså her fire kristne med hver deres erfaring med tungetale. Endvidere har jeg læst det indlæg Kristina henviste til. Ud fra dette indlæg kan jeg umiddelbart konkludere at ihvertfald noget tungetale ikke er andet end afsenderens fantasi, og derfor ikke kan have noget med kristendommen at gøre.
Jeg vil derfor i det følgende kun koncentrere mig om tungetale, hvor afsenderen giver et egentligt budskab, f.eks. som referet i Kim Ottos indlæg, hvor der rent faktisk var en lytter i salen som påstod han forstod hvad der var blevet sagt.
Set med et par naturvidenskabelige briller kunne det nu være interessant at undersøge fænomenet 'tungetale' . Er det virkelig et overnaturligt fænomen, eller er det blot en slags religiøs leg, en opfattelse som undertegnede p.t. hælder til.
Kunne jeg ikke lokke nogle til at bånde noget tungetale næste gang de er så heldige at høre tungetale og sende det til mig? Jeg kunne godt tænke mig at underkaste 'talen' nogle objektive analyser f.eks. at forsøge at måle entropien af informationen og sammenholde denne med hvad en iagttager bagefter fortæller der blev sagt, ligesom i Kim Ottos eksempel.
Endvidere kunne det være interessant at undersøge en eventuel sammenhæng mellem køn, alder og uddannelsebagrund hos dem der taler i tunger.
Hvis der her er tale om et overnaturligt fænomen, et mirakel, må vi da have det undersøgt til bunds. Hvis der derimod er tale om en slags overflødig fedt, en religiøs ekstase, er det for ihvertfald mig personligt vigtigt at vide, at dette fænomen ikke umiddelbart har noget med kristendommen at gøre.
Steen
|
|
Til toppen
|
|
|
#13767 - 23/06/2003 22:03
Re: Er tungetale selvindbildning?
[Re: steen]
|
Bruger
Reg.: 22/01/2003
Indlæg: 345
Sted: København
|
Hej Steen,
Du spurgte om jeg kun talte i tunger, når det kom pludselig, men nej sådan er det ikke med den tungetale der opbygger dig selv. Den kan du tale i hvornår det skal være.. men oplever faktisk at nogle gange at det bare præsser på og vil ud..
Paulus giver da også udtryk for at tungetalen er til personlig brug, altså ikke i menigheden. dvs det er den ene form for tungetale, og den har jeg.. den der er til fremlæggelse, skal der være en "oversætter" på.. og den er til i menigheden..
men helt ærlig så tror jeg ikke at i skal være så bange for tungetalen, eller for at den bliver brugt forkert, medmindre den bliver helt vildt misbrugt.. for det er en nådegave til os, fra Gud.. den skader ikke den opbygger..
MariaMaria
vel er ordet om korset en dårskab for dem, der fortabes, men for os, der frelses, er det Guds kraft
|
|
Til toppen
|
|
|
|