Hej......alle dem som læser dette!!!!!!!


Jeg ved ikke om det er forkert at elske en andenpige mere end man elsker sin Gud...... det er mega svært at elske GUD mere en en hende..... er dette en forkert indstilling eller?????????????Hilsen Mig,....... håber på mange gode svar

Kære Mig!

Ja, selvfølgelig er det forkert, når vi elsker nogen eller noget, mere end vi elsker Gud!

Og selvfølgelig gør vi allesammen netop det!
Kristne i lige så høj grad som alle andre mennesker.

I virkeligheden er det fuldstændig unaturligt for os at elske Gud - vi, som er født som Guds fjender!

Netop derfor er det så godt at vide, at Jesus kender os bedre end vi kender os selv, og at Han ved, hvordan det står til med os!

Og at Han elsker os og intet hellere vil end tilgive os - han som har sonet alle vores synder!
Uden Ham er vi hjælpeløst fortabte ..

Til lykke - også med din jordiske kærlighed! - Må Gud velsigne den ..

kristina

....eller begge dele?

Den, som siger, han elsker Gud, men ikke elsker sin broder, er en løgner, står der i Jakobsbrevet (citeret efter hukommelsen) I Matthæusevangeliet 25 dømmer Jesus alle dem, der nok har 'elsket' Gud, men har glemt deres næste, for kærlighed til Gud går (også) gennem kærlighed til næsten.
Jesus er det klareste udtryk for, at kærlighed skal udtrykkes i kød og blod, og han underkender da absolut heller ikke kærlighed mellem dreng og pige.

Så når du elsker hende så meget, så tror jeg, det varmer Gud om hjertet

Tillykke.

Den kærlighed du har til den pige kan jo godt være fra Gud, så elsk hende bare.

Ole

Hej Eva!

Jeg synes vi skal prøve at definere hvad vi lægger i ordene "elske" og "kærlighed". I Joh.- evangeliet siger Jesus:

---

Den, der har mine bud og holder dem, han er den, der elsker mig; og den, der elsker mig, skal elskes af min fader; også jeg skal elske ham og give mig til kende for ham.

---

Kærlighed er her ikke defineret som en følelse, men som en handling, og jeg tror det er netop det det handler om her.

At elske Gud er at beslutte sig for at stræbe efter at holde hans bud. Ikke noget så flygtigt som menneskelige følelser. Tror jeg.

kristina

Jeg har tænkt meget bredt, og ikke specielt filosofisk.
En af grundene er, at en del af Guds mening for de fleste af os jo netop også er, at vi stifter familie med alt, hvad dertil hører.

Det betyder, at der næsten uvægerligt vil komme tidspunkter, hvor det er svært at tænke på noget som helst andet end den, man er forelsket i. Det er både smerteligt og sødmefyldt, men hvis man oven i skal anfægtes, fordi man ikke kan give Gud nok opmærksomhed, så er det en skam.

Forelskelsen kan jo være den glød, som holder os fast på hinanden indtil kærligheden får fodfæste........
den kærlighed, som kan bære gennem tykt og tyndt.

Jeg er enig med dig i, at der er forskel på kærlighed - så afgjort! Og i det menneskelige sind er det hele som regel rodet så meget sammen, at det er svært at se, hvor det ene begynder og det andet holder op.
Som du selv siger, er det handlingen, der er afgørende, ikke så meget føleslen. (Men følelsen er da dejlig, er den ikke)

Hvis vi skal diskutere dette overordentligt spændende og interessante spørgsmål, skal vi så ikke tage os en god debat udenfor denne tråd? Det kunne være forfriskende

Hej Eva!

---

Det betyder, at der næsten uvægerligt vil komme tidspunkter, hvor det er svært at tænke på noget som helst andet end den, man er forelsket i. Det er både smerteligt og sødmefyldt, men hvis man oven i skal anfægtes, fordi man ikke kan give Gud nok opmærksomhed, så er det en skam.

---

Nemlig! Det var faktisk lige det jeg mente! Tænk en gave, hvis vi tør tro på, at Gud holder os fast, også de dage, hvor vi glemmer Ham!

Hvis vi har en grundlæggende tillid til, at Han nok på en eller anden måde vil minde os om det, når vi taber hovedet og er på vej væk fra vejen til Ham, så er da nåde over nåde!!

"Er vi utro, forbliver Han dog tro!"

kristina