Jeg synes, at det er så mærkeligt, at vi som kristne mig bevidst, ikke har nogen særlig tradition for den måde, vi fejrer pinse på!
Betyder det virkelig så lidt, eller er det, fordi pinsen bare er for meget og så vanskelig at forholde sig til.
Jeg spørger bare
Er vi så bange for det med Helligånden,
at vi næsten ikke tør reagere på det.... i hvert fald i mange lutherske sammenhænge..... ;
eller er vi bange for at "se pinsesolen danse"
Egentlig synes jeg, at det er lidt beskæmmende..... !

Jeg ved ikke om folk er bange for Helligånden
Men jeg har lagt mærke til at mange af mine venner og bekendte fra IM eller LM er mindre bevidst omkring Helligånden. Fx er der meget få af dem ved hvad deres nådegaver er, og igen få er sikre ¨på om de har følt helligåndens tilstedeværelse.

Så måske er der nogen der er bange........BØØØØØØØØØØØØØHHHH


mvh- PC
Evangelist af Jesu sejrige nåde...

Jeg tror du har ret i at vi er bange for Helligånden. Hvorfor ved jeg ikke, for det er der slet ingen grund til at være. måske er det fordi det er et stort ord at gabe over, og mange er bange for det ukendte. Måske er det fordi man hører så meget om herligghedsteologi, så man klamrer sig fast til det man kender. Det er for øvrigt et af mine yndlingsvers det du citerede. Jeg har selv oplevet det, og jo mere man læser og oplever med Gud, jo mere afhængig bliver man af ham. Jeg er helt ny her inde, men jeg synes det er en spændende café.

Venlig hilsen Lonnie

Hej PC

"Men jeg har lagt mærke til at mange af mine venner og bekendte fra IM eller LM er mindre bevidst omkring Helligånden." Og det er du så?

Problemet her er nok, at der er forskellige syn på Helligånden. I nogle kredse er Helligånden en Guds kraft i mennesket, der vejleder gennem fornemmelser og tanker(nogen gange uafhængig af bibelen). I andre kredse er Helligånden nøje forbundet med Guds Ord, ja kan ikke adskilles fra ordet - her er Helligånden i højere grad noget ydre. Dette betyder ikke mindre bevidsthed.

Jeg kan i denne forbindelse varmt anbefale bogen: "Guds Ånd og menneskets ånd" af Aksel Valen-Sendstad (Lohses forlag)

Med kærlig hilsen

Malli

Hej PC, jeg tror det du savner, hvis du kommer til Gudstjeneste i folkekirken, er synlige/hørlige udtryk for Helligånden. Nej, hvordan skulle vi dog kunne blive bange? For mig er hver eneste Gudstjeneste en ufattelig stor og dyb glæde, men jeg er ikke helt sikker på, at det altid ses uden på tøjet ..

Gud er treenig, og hvis vi er kristne arbejder Helligånden, som er sendt os for at føre os til Jesus, uanset om vi føler det eller ej. Faderen, Sønnen og Helligånden
kan ikke adskilles, men er een sand Gud, fra evighed til evighed. Hvis vi beder til én af personerne i tre-heden (vores Skaber, vores Frelser og/eller Helligånden, så er vi forbundne med alle tre "personer".

Ingen kan have en frelsende kristen tro uden Helligåndens virke. Somme tider virker Han næsten umærkeligt, somme tider særdeles tydeligt. Tror jeg.

kristina

Hej alle

Jeg tror du har ret i at det største forskel på Helligånden i frikirke og i folkekirke/IM/LM er hvilken del af Helligåndens arbejde der lægges vægt på.

- Helligånden er jo den der formidler nådegaverne som er listet op i Bibelen, men han er mere end det.
- Han er vores rådgiver og vejleder, det er ham der hjælper os med at tolke Bibelen rigtigt, det er ham som går foran i bøn til faderen for os når vi ikke selv kan, det er ham der pirker til os hvis vi er på gale veje. (og sikkert flere ting)

Vi i LM (i hvert fald de kredse jeg har været i) har lagt mere vægt på de sidstnævnte opgaver og mindre vægt på selve nådegaverne. Det er selvfølgelig ikke helt rigtigt at gøre på den måde for vi skal have det hele med, men at sige at Heligånden helt mangler "bare" fordi den synlige del er nedprioriteret det synes jeg ikke er helt fair.

Jeg ville da ønske at vi i LM var mere åbne omkring nådegaverne - og tro det eller lad være ---- vi er på vej...

Med fare for at træde nogen over tæerne har jeg et gæt på hvorfor vi har været så forsigtige i mange år.
Det har nok været fordi der er gået rygter om at frikirkerne har overspillet det med nådegaverne (især tungetale). Nogle (sikkert ret få) frikirker er faldet helt af vejen og ned i grøften - andre ikke. Altså lidt fordomme lidt rigtigt (fra de kredse som jo vitterligt har overdrevet i sin tid).

Jeg ser sådan på det at:
frikirkerne går i den ene side af vejen - med fare for at falde i grøften --- og
LM/IM går helt over i den anden side af vejen - med fare for at falde i den grøft der er der.
For at mødes er vi begge nød til at søge mod midten (den ultimative SANDHED)

Nu håber jeg ikke jeg har trådt på nogen for det var ikke meningen

Hej Ester

Jeg hører til en af dem der har været meget optaget af nådegaverne. I dag mener jeg faktisk at der kan være en stor fare i at vi bliver mere optaget af HVAD Gud vil have os til, fremfor at være der hvor vi er, og hvile i hans nåde - indtil han muligvis kalder os til et bestemt formål.

Gadefejeren med leddegigt kan i virkeligheden være mere brugbar i Guds rige, end apostlen, der rejser verden rundt...i sin iver glemmer han at undervise sine børn i den kristne tro. Hvorfor selv pace noget frem? Hvorfor ikke bare være hvor vi er, og gøre det så godt som muligt - i første omgang for vores nærmeste - børn, mand, kone, bedsteforældre, der sidder på PLEJEHJEM - sekundært, besøge de fængslede, tage imod den fremmede osv.?

Med kærlig hilsen

Malli

Hej

Det Ester skriver, er simpelthen noget der er velsignet af Herren tror jeg. En formaning til folkekirke og frikirker, med opmuntring til at bringe evangeliet.
Hvis der ikke var lagt en grænse på indlægene, var jeg ikke nød til at skære ned på disse ord. AMEN, HALLELUJA.......

Malli, hvis vi som kristne nu skulle vente, så ville der ikke være noget jesusnet. Uden Jesusnet, ingen der kunne få ændret deres opfattelse af IM. Jeg er sikker på, at der er mange her i Danmark, som søger til IM, p.g.a. jesusnet. Tænk på at uden jesusnet, ville de sansynligt gå fortabt i bitterhed over Gud, men jesusnet kan ændre dette, p.g.a. at de her ser et billed af nogle herlige kristne mennesker fra IM.

Vi kan som kristne da godt sidde stille og vente på at Gud kalder os. Har du læst Mark. 16, 15.?
Det har du sikkert. Om du har børn ved jeg ikke, men har lige noget som er værd at tænke over.

Du siger til dit barn :"Går du ind nu og ryder op." Hvis barnet siger nej, har barnet svaret på henvendelsen.

Du siger til dit barn:"Gå ind og ryd op." Hvis barnet siger nej, har det så stadigvæk kun svaret på "ordren"?

Den 1. er et ønske, hvor det er frit om barnet ønsker at ryde op. Det andet tilfælde, er en forkastelse af det som bliver sagt.

Læs igen Mark. 16, 15, og se om det er et ønske fra Gud eller om det er et krav, som bliver oprørsk modtaget ved at vente, når der bliver sagt GÅ.

K.h.
Kim

Kære Ester, du skriver, blandt meget andet godt

---

frikirkerne går i den ene side af vejen - med fare for at falde i grøften --- og
LM/IM går helt over i den anden side af vejen - med fare for at falde i den grøft der er der.
For at mødes er vi begge nød til at søge mod midten (den ultimative SANDHED)

---

Det er simpelt noget så højaktuelt, man skulle næsten tro at vi lige har læst den samme bog.
Den jeg tænker på hedder "Vejen mellem afvejene", skrevet af N.O. Vigilius (forlag DBI), og jeg har lige i dag læst afsnittet om vejen mellem sværmeri og død ortodoksi.

Sværmeriet er omtalt i både det gamle og det nye testamente. Jer. 14,14: Profeterne profeterer løgn i mit navn; jeg har ikke sendt dem eller givet dem noget bud eller talt til dem. Løgnesyner og falsk spådom og deres hjertes bedrag er det de profeterer for jer.

Og i NT: fx. 2. Kor., hvor Paulus gør op med sin samtids sværmere, som betragter sig som store "apostle" og mener at have åbenbaringer fra Herren. Når Herrens ord siger ét, og vores følelser, oplevelser og erfaringer, eller fornuft og sandsynlighedsberegninger noget andet, så mærker vi den sværmeriske tilbøjelighed i vores svigefulde hjerte. Vi stoler på os selv mere end på Herren.

Den døde ortodoksi (rettroenhed) er også beskrevet både i GT og NT, og Jesus advarer meget indtrængende imod den som "farisæernes og de skriftkloges surdej". Det er den døde rettroenhed, hvor vi kender vores Bibel forfra og bagfra og derfor mener at eje den sande kundskab. I Rom. 10,2 giver Paulus dem det vidnesbyrd, at de er "nidkære for Gud, men uden forståelse." De stoler på sig selv og ringeagter andre (Luk. 18,9) og er selvretfærdige, dømmesyge og åndeligt blinde.
Deres næstekærlighed er mere teori end ægte varm og kærlig omsorg for andre, både for deres evige frelse og deres behov her og nu.

Midt imellem de to afveje er den sunde lære, som kendetegnes ved at vi stadig føres til erkendelse af vores egen utilstrækkelighed, som driver os ind i påkaldelse og afhængighed af Jesus.

*Herre, vejled os alle ved din Helligånd, skub os ind på midten af vejen, når vi nærmer os en af grøfterne, træk os op når vi falder i, og styrk os i kærligheden til vores medmennesker*.

kristina

---

Midt imellem de to afveje er den sunde lære, som kendetegnes ved at vi stadig føres til erkendelse af vores egen utilstrækkelighed, som driver os ind i påkaldelse og afhængighed af Jesus.

*Herre, vejled os alle ved din Helligånd, skub os ind på midten af vejen, når vi nærmer os en af grøfterne, træk os op når vi falder i, og styrk os i kærligheden til vores medmennesker*.

---

Lige præcis. For et år siden, stod Anders Ova op og snakkede om at vi blev blinde for vores særheder i det troessamfund som vi kommer i, så Gud kan forene sit folk. Man kan få talen på CD, ved at skrive til info@royalmusic.dk og bede om at få talen fra sidste års landsstævne fredag morgen med Anders Ova.

K.h.
kim

Hej malli og Steincke

Jeg vil give jer begge ret - for hvis jeg har forstået jer rigtigt har i talt forbi hinanden....

Steincke siger ganske rigtigt at vi skal evangelisere og gøre Guds vilje i hverdagen - eksempel her på Jesusnet osv.

MEN det siger malli også
Hun siger bare at vi ikke skal fokusere så meget på "det store kald" - men "bare" gøre hvad vi kan der hvor vi nu engang er sat -- eksempelvis på Jesusnet, hos naboen, i familien osv

Jeg er af den mening at vi ikke skal bruge så meget tid på at forstå og se vores kald - vi skal bare udnytte de muligheder vi har (Gud-givet) i hverdagen. Mulighederne opstår fordi Gud vilæ noget med os så ved at følge de åbne døre i vores liv tror jeg vi følger Guds vilje. (Vel at mærke hvis vi beder Gud om vejledning og vilje til at lytte til Guds vejledning og ikke kødets.)

Det jeg ville sige var bare at jeg tror i er enige - men ret mig endelig hvis jeg tager fejl

Det var en rigtig fin formulering du kom med her, Ester:

---

Mulighederne opstår fordi Gud vil noget med os, så ved at følge de åbne døre i vores liv tror jeg vi følger Guds vilje

---

Jeg tror også, at vi tit er så utålmodige, at vi selv prøver at sparke dørene op! Jeg har tænkt på, at vi daglig skal bede Gud om at åbenbare sine konkrete planer med hver især af os, netop ved at lukke dørene op for os og vise os, hvad Han vil at vi skal gøre. .

Ellers kan vi måske i al vores evangeliserings-iver komme til at være et hestehoved foran Gud vilje. Guds ord vender aldrig tomt tilbage, men hvis det forkyndes uhensigtsmæssigt ög ikke i rette tid og på rette sted, kan det nok let føre til forhærdelse, og ikke til frelsende tro.

*Herre, send arbejdere ud til Din høst. Høsten er stor - arbejderne er få*.

kristina

Hvis det er det Malli mener, så kan jeg jo kun give Malli ret.

K.h.
Kim

Hej Kim

"Vi kan som kristne da godt sidde stille og vente på at Gud kalder os. " Det er overhelehovedet ikke det jeg taler om! Naturligvis har vi missionsbefalingen, men vi behøver jo ikke rejse til Afrika for at opfylde denne.

Det mest nærliggende er at være hvor vi ER. Det er så det der undrer mig. Hvorfor de store armbevægelser med tungetale, profetisk tale, kasten med dæmoner...ja, nådegaverne - SE HVAD JEG KAN (teen-agere der agerer Sct. Georg og dragen) - eller HVAD KAN JEG FÅ??. Det virker ærlig talt noget forskruet af og til, som om man faktisk er mere optaget af dét end af Guds vrede over synden, Jesu korsdød og hele det glædelige budskab.

Du henviser til Markus: ”Så sagde han til dem: »Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen. v16 Den, der tror og bliver døbt, skal frelses; men den, der ikke tror, skal dømmes. v17 Og disse tegn skal følge dem, der tror: I mit navn skal de uddrive dæmoner, de skal tale med nye tunger, v18 og de skal tage på slanger med deres hænder, og drikker de dødbringende gift, skal det ikke skade dem; de skal lægge hænderne på syge, så de bliver raske.«

jeg kan så henvise til Matthæus:

»Mig er givet al magt i himlen og på jorden. v19 Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, v20 og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.« (Matt. 28. 18-20)

Hvis tegnene og miraklerne var så hamrende vigtige, hvorfor nævner han dem så ikke her?

Man ser her at EVANGELIET er det vigtigst, og det bliver i starten båret frem som TEGN! i kraft af under og mirakler. HVEM foretager disse tegn ? Disciplene? Nej, Gud !

Evangeliet ER skrevet i Guds Ord, verdens mest solgte bog. Budskabet ER båret frem i hovedparten af verden! Tilsyneladende stoppede disse tegn langt før, nemlig ved menigheden i Korinth….de er ikke nævnt efterfølgende. De kaldte skulle nemlig kunne tro på baggrund af de vidnesbyrd der er beskrevet i Guds Ord !

Med kærlig hilsen

Malli

Hej Malli.

Jeg mener heller ikke, at vi behøver at tage til udlandet. Tilgengæld mener jeg, at vi er nødtil at gå til angreb på den besættelse der er i Danmark. Dem der taler i tunger, profeter og driver demoner ud, gør det jo ikke med henblik i at blive set.

Problemmet ligger i, at vi Danmark har sovet en tornerosesøvn og ladet det onde gennemsyre vores samfund, hvilket jo viser sig i de manifester der sker. I Danmark, er disse demon uddrivelser noget nyt for folk, så det gør at medierne er mere fokuseret på det. I frikirkerne og katolske har man efter hvad jeg erfare, aldrig lagt skjul på at bede om helbredelse og demon udkastelse, hvor det i 70-90'erne har været et "forbudt" område hos de resterende kristne. Man har holdt sig til, at man var døbt som barn og der med var der ingen fare, så når nogle var syge eller ønsker at blive bedt om at blive sat fri for det som tyngede dem, fik man svaret at Gud elsker dig (hvilket Han jo gør), så vi venter og ser hvad Gud vil med det. Man har ladet astrologi og reikanation få lov til at flurere, ved at de kristne ikke fik at vide at horoskober i uge blade, var en dårlig cocktail, for de var jo harmløse og det var amatører der lavde dem.
Hvis man fra alle kristne troessamfund, var mere på barikaderne i disse tiår, så ville alle disse demon uddrivelser, tungetale og profetier være mindre interessante for medierne.

Det man ser, er jo almen kristen hverdag, men for dem der vil være "passive" og beder om at Gud griber ind, så de selv er fri for det i Hans navn og kraft, vil det jo være rystende at se hvilken kraft der er i Herren Jesus Kristus.

Du har ret, at evangeliet er vigtigt. Der er mere end det, det er det vigtigste, men det må ALDRIG udelukke det andet, for så er bliver det et tomt evangelie uden salt.

K.h.
Kim

Hej Kim

"et tomt evangelie uden salt." Og hvad er så saltet?

Jeg har for alvor fundet ud af hvor farligt et stof det er efter jeg har fået dræbersnegle!!!!!! Det ÆTSER dem op (budet om at slå ihjel gælder ikke for dræbersnegle bestemte jeg da de havde ædt mine jordbær - håber Gud er enig ).

Det der ætser og svier er det der gør ondt i kødet ! ! ! ! !

Det er REN forkyndelse om syndens alvor!.
Det er REN forkyndelse om Guds vrede over synden!.
Det er REN forkyndelse om loven hvor vi alle står til doms!.
Det er REN forkyndelse om Jesu stedfortrædende død på korset!.
Det er REN forkyndelse om den ufortjente frelse gennem Jesus Kristus!
Det er REN forkyndelse om at vi SKAL omvende os for ikke at ryge i hevede!

Der er Lov og Evangelium.

Fy for en masse ting!
Vores kød HADER det, dæmonerne HADER det.

Vi vil hellere hygge os med en sød, rar Jesus - vores bedste ven, en rar flink gammel Gud Fader, der bare OVERDÆNGER sine børn med gaver - materielle ting, oveni hatten giver Helligånden os kraft, styrke, visdom, fornyelse osv. Wooaaauuu, det er FEDT at være kristen!!!

Og så mener du at vi skal til at kaste med dæmoner?

Næ du vi skal til at omvende os! Det ved vi virker.

Med kærlig hilsen

Malli

AMÉN!!!!!!!

Hej KBA

Det er ikke mit, men biblens lære og gammel luthersk arvesølv !

Med kærlig hilsen

Malli

Hej Malli.

Du skriver :

---

Det er REN forkyndelse om syndens alvor!.
Det er REN forkyndelse om Guds vrede over synden!.
Det er REN forkyndelse om loven hvor vi alle står til doms!.
Det er REN forkyndelse om Jesu stedfortrædende død på korset!.
Det er REN forkyndelse om den ufortjente frelse gennem Jesus Kristus!
Det er REN forkyndelse om at vi SKAL omvende os for ikke at ryge i hevede!

---

Du har ganske ret i de punkter. Derfor slog Jesus kvinden ned ved brønden, der havde flere mænd. Tog den største sten og kastede den direkte på kvinden der havde begået hor. Så du har fuldstændig ret, at Gud er Hellig og tollerere ikke de områder og ønsker hævn ved dom.

Kan du se hvad det er du fortæller mennesker, om hvilken hævnfuld Gud vi tror på?

Vi kan så se i Biblen om de 2 tilfælde hvor Gud står over for synd, om Han reager på den måde jeg nævner....

Nej, det gør Han ikke. Han opmuntre os til at vende ryggen til synden.

Hvorfor skriver jeg så disse 2 beretninger om Jesus når de ikke passer. Det gør jeg af den simple grund, at de punkter hvor du nævner dom og vrede, er lige de argumenter som modstanderen bruger til at fortælle mennesker, at Gud hader dem. De kan jo læse i Biblen, at disse ting stå som du nævner, så det er jo ikke forkerte, men dommen og straffen er udført af Gud. Dette har Han fuldbragt gennem det nye testamente. Jesus fik hele puljen af dom, vrede over sig, hvorfor tror du eller Jesus råbte til Faderen, hvorfor Han havde forladt Ham?

Det kan godt være, at dit forhold til Jesus er et hade forhold, siden du ikke syntes Jesus er sød. Jeg syntes Jesus er mere end sød, tænk at Han ofrede sig helt på dit og mit sted. Hans kærlighed er så stor at Han lod sig korsfæste i dit og mit sted. En korsfæstelse der ellers var beregnet for dig og mig.

Nu er Gud ikke gammel, Han er som Han altid er.

Han overdænger os med gaver, som vi løbende kan åbne.

Ja, vi skal kaste dæmoner, det har vi fået lov til at gøre i Jesus Kristus navn. Det kan så godt være at du byder dem velkommen, men med Guds kraft vil jeg kaste dem væk, for de har intet at gøre hos os, de er underlagt os ved Herren Jesus Kristus, menneskets frelser.

Som du ser, det her er kun mudderkastning. Hvem har glæde af mudderkastning? Ikke vores Gud.

Du har da ret i, at vi skal omvende os, tilgengæld udelukker det ikke at have et godt forhold til Jesus og lader Ham bearbejde os og give os styrke i sit Ord.

Kærlig hilsen
Kim