Min sjæl er hårdt prøvet af de ting jeg har været igennem, jeg har det lidt svært psykisk af den grund. Jeg ved godt at Paulus siger noget om at være hårdt prøvet af livet, men hvordan klarer i de anfægtelser som prøver at vælte os?

Lige nu har varmen ramt mig lidt hårdt, uro i kroppen, og det har sat tanker godt igang, men uanset hvor jeg kommer, så ser det ud til at mennesker siger alt det jeg lige præcis hadder at høre om, og at det ligepræcis er de ting som får mine tanker til at køre.

Jeg ved godt at vi er i en kamp, men hvordan beskytter i jer? Jeg elsker at tjene Jesus, og derfor er jeg måske mere sårbar, jeg ved ikke helt, er dette almindeligt? jeg vil gerne høre om hvad i mener

Kære Ole

Jeg kan ikke svare dig særligt præcist på dit spørgsmål da jeg ikke kender til din situation og da der heller ikke findes enkle svar på den slags spørgsmål. Som jeg forstår dig er du både plaget af psykiske vanskeligheder og af tros-tvivl. Det er vigtigt at holde disse ting adskilt. Psykiske problemer må ikke gøres til åndelige problemer - og omvendt. At vi har det det dårligt psykisk - fx er deprimerede eller angste, siger intet om hvordan vi har det med troen på Jesus. Man kan godt have en sund og stærk tro på Jesus samtidig med at man er psykisk syg.

De psykiske problemer må du tale med en læge, en psykolog eller en uddannet terapeut om. Her er jeg ikke i stand til at hjælpe. Derimod vil jeg sige et par ting om at have trosmæssige problemer, det vi ofte kalder anfægtelser:

Når det drejer sig om tvivl, bekymring og usikkerhed i troen på Jesus - så er ingen kristne forskånet for dem. Dvs. det er ikke noget vi i den forstand kan beskytte os imod sådan at det ikke rammer os. Men det betyder ikke at vi er helt forsvarsløse overfor det som angriber vores tro.

I Paulus' brev til Efeserne kap. 6 kan vi læse noget om at tage "Guds fulde rustning" på for kunne modstå den ondes angreb. Jeg tror at disse vers netop handler om vores åndelige kamp imod alt det som vil tage troens glæde og frimodighed fra os. Der står sådan:

---

v10 I øvrigt, vær stærke i Herren og i hans mægtige styrke. v11 Ifør jer Guds fulde rustning, så I kan holde stand mod Djævelens snigløb. v12 Thi for os står kampen ikke mod kød og blod, men mod myndigheder og magter, mod verdensherskerne i dette mørke, mod ondskabens åndemagter i himmelrummet. v13 Tag derfor Guds fulde rustning på, for at I kan stå imod på den onde dag, overvinde alt og bestå. v14 Så stå da fast, spænd sandhed som bælte om lænden, og ifør jer retfærdighed som brynje, v15 og tag som sko på fødderne villighed til at gå med fredens evangelium. v16 Overalt skal I løfte troens skjold, hvormed I kan slukke alle den ondes brændende pile. v17 Grib frelsens hjelm og Åndens sværd, som er Guds ord. v18 Under stadig bøn og anråbelse skal I altid bede i Ånden og holde jer vågne til det og altid være udholdende i forbøn for alle de hellige.

---

Versene minder os på at kampen for at bevare en sund og frelsende tro først og fremmest er en åndelig kamp som ikke skal kæmpes mod mennesker, men mod ondskabens åndemagter. Der er masser af åndelige kræfter som står i ledtog med Satan og som vil gøre alt for at ødelægge vores tillid til Jesus. Versene peger på nogle af vore vigtigste våben:

Det er først og fremmest sandhed og retfærdighed. Vi lader os så nemt imponere eller forvirre af veltalende og "stærke" mennesker. Fx er vi i dag ofte mere optaget af om "det virker" end om det er sandt. Bibelen opfordrer os til at spørge efter sandheden fremfor at spørge efter oplevelser og erfaringer.

For det andet er der villigheden til at gøre Guds vilje, lydigheden overfor hans ord og bud. Troen på Jesus er ikke et tag-selv bord hvor vi selv afgør hvad vi har lyst til eller ikke. Nej, det er nødvendigt at tjene og elske Gud med "hele sit hjerte, sjæl og sind" (som Bibelens vigtigste bud siger det). Gør vi ikke dette bliver vi for let ofre for allehånde fristelser til at tjene andre guder - eller mennesker, tanker og ideer.

For det tredje skal vi løfte troens skjold. Dvs. have tillid til Gud, til hans omsorg og hjælp og til hans ord som er frelsens hjlem og Åndens sværd. At tro handler om at satse - at bygge på en overbevisning. Når vi handler i tro, så løber vi altid en risiko, men det er kun ved tro på Gud at vi kan erfare om det bærer - om det er sandt. Overfor troen, tilliden og overbevisningen kan vore modstandere intet stille op. Derfor kan troen slukke alle den ondes brændende pile.

Endelig for det fjerde skal vi bede. Bønnen holder os åndeligt vågne og det er vigtigt ikke at falde i søvn i forhold til troens kamp. Hvis vi lader stå til og ikke tager kampen alvorligt, så vil søvnen blive til åndelig død og til at vi taber troen. Vi skal bede trofast og udholdende, både for os selv og for hinanden. For gennem bønnen giver vi Guds ånd plads og råderum i vores liv og hjerte, sådan at vi kan tjene og tro med frimodighed.

Jeg håber at dette kan hjælpe dig lidt på vej i den kamp du står i. Gud velsigne sig til at tro på ham.

kærlige og