Blev for ikke lang tid siden spurgt af en bruger her i jesusnet.dk om jeg da virklig som katolik troede på bibelen. jeg gik naturligvis helt i stå et stykke tid over et sådant spørgsmål. Specielt siden det kom fra en søster i Herren så derfor dette indlæg. Jeg vil på det allerkraftigste understrege at det IKKE er for at starte en "diskussion" som sådan. jeg vil bare med et ydmygt og kærligt hjerte gøre opmærksom på at den kristne tro aldrig har været afhængig af bibelen alene og at Helligånden aldrig har begrænset sig selv til udelukkende at tale gennem bibelen. Bibelen kommer fra kirken og ikke omvendt. Det er kirken som har samlet bibelen og det er kirken som bestemte hvilke bøger der skulle være i den og hvilke der ikke skulle være i samlingen som vi kalder bibelen. Dette blev man enig om ca. 300 år efter Jesu fødsel.
Det er derfor klart at man mere eller mindre udelukkende har haft den mundtlige overlevering af troen og hvad der ellers hører med til den kristne tro indtil man blev enig om hvilke bøger der skulle være i den. Det nye testamentes bøger eksisterede godtnok hele tiden men de blev ikke betragtet som "Guds ord" sådan som vi i dag gør det. Derudover taler bibelen jo også selv om skrifter som værende fuldt ud "guds ord" men disse er dog ikke i bibelen.
Misforstå mig nu ikke. naturligvis tror jeg at det er Gud som jo med Helligånden har inspireret det nye testamentes bøger og også har Han været med i spillet når man skulle bestemme hvilke der skulle med :-)
Min point er blot denne at som kristen tror man ikke så meget på bibelen men mere på hvad den siger og der ER altså en forskel omend den er lille.
Jeg elsker alle mine kristne brødre og søstre, Gud velsigne jer alle.

Alt, hvad du her skriver kan jeg kun være enig med dig i som protestant. Bibelen er ikke det eneste, vi bruger som ledelse i kristenlivet. Vi gør eksempelvis også brug af den daglige samtale med Gud og med andre kristne. Én ting er dog vigtigt at pointere i den sammenhæng og det er, at hvis vi ikke bruger Bibelen som udgangspunkt i tvivlsspørgsmål, så er der en stor risiko for, at den overbevisning, vi har, ikke længere hører til i troen, men blot er et udslag af egne tankerækker. Derfor må Bibelen drages med og tages til efterretning.

Det er rigtigt som du siger, at Bibelen er kirkens "produkt" om man kan sige det sådan. Ikke sådan forstået at kirken har lavet Bibelen, men derimod at kirkens folk har skrevet NT i Guds inspiration og taget GT til sig, også i Guds inspiration og så har kirken endelig samlet de skrifter, der skulle høre til i samlingen. Derfor kunne man med en vis form for logik påstå, at kirken står over Bibelen. Der er bare et lille men i det, for der er jo en grund til at Bibelen er blevet samlet og ophøjet til guddommelig rettesnor for kristen tro. Efter at alle disciplene var døde og borte havde man et behov for at drage en slutning af Kristi budskab, for at det ikke skulle blive forvansket af tidens tand.

På en måde kan man nok sige det sådan, at vi af nød må tage Bibelen til os som en slags dommer, ikke fordi den nødvendigvis er 100% rigtig, for den er trods alt skrevet af mennesker, men ganske enkelt fordi vi MÅ have et udgangspunkt, så det ikke løber os af hænde. NT bliver på den måde en stedfortræder for disciplene, som ikke længere kan lede kirken og GT er det, der giver sammenhængen.

Det, der desværre er ved at ske for kirken i dag, ikke kun folkekirken, men også i andre kirker, er at Bibelen undsiges på baggrund af vores trang til at kunne forstå alting. Dvs. at når ikke kan forstå, hvorfor Bibelen eks. taler imod homoseksuel handling, så afskriver vi det blot som en kulturmæssig fejlopfattelse.

(Nu skal dette jo ikke være en diskusion om homoseksualitet, det tjener i denne sammenhæng blot som eksempel.)

Når vi gør sådan, begynder glidebanen og det er svært at få hold på igen, især fordi kulturen ændrer sig hurtigere end nogensinde. Hvem véd, om man om 50 eller 100 år får den tanke, at det, vi i dag kalder for grov seksuel udnyttelse af børn, blot er endnu en form for kærlighed, der bør accepteres. Der sidder sikkert én og anden, der ville sige: "Nej, det sker aldrig, for det kan vi jo godt se er forkert," men faktisk var det tilfældet for mange græske samfund omkring 400 år før Jesu fødsel, hvor man endda ikke nøjedes med at acceptere den form for seksualitet, men også betragtede den som den højeste og smukkeste form for kærlighed.

Tiderne ændrer sig, men Guds ord rokkes ikke og derfor må Bibelen være det, vi bruger for at afgøre om en åbenbaring eller en tanke er i overensstemmelse med sand kristen tro.

Per

Helt enig :o)

Hej Per,

For en gang skyld har jeg ikke andet på hjerte end en taknemmelig hilsen:
Jeg er meget glad for dit indlæg her om bibelen.

Jeg har skrevet det ud, det er så godt formuleret synes jeg, og en hjælp, når man skal
forsvare den gode bog mod de fremstormende hære af kloge bibelkritikerke.

kristina