Jeg er kommet til at tænke på, at der mig bekendt, ikke er nogen særlig tradition for, hvordan man som kristen menighed fejrer pinse.
Man må da ellers nok sige, at det er værd at feste for.

Helligåndens komme!

Tænk, at Jesus ved sin gode Helligånd
kan være os helt nær alle sammen,
lige meget hvor og hvornår vi er samlet i Hans navn.

Hvordan fejres den rundt omkring i jeres sammenhænge, det kunne da være ret spændende at høre.
Har pinsebevægelsen en særlig pinsefejring ?

Der er vel en særlig grund til, at den kalder sig sådan?

Det er et spændende spørgsmål du kommer med, om Pinsekirken fejre Pinsen specielt.

Nu kan jeg ikke udtale mig for alle Pinsekirker, men jeg kan sige, at jeg har aldrig set Pinsekirken i Århus eller Kalundborg (som jeg er i nu), fejre den på samme måde som f.eks. Påsken.

Hvorfor kalder vi os så for Pinsekirke. Jo, som jeg har fået fortalt, så er det p.g.a. tungetalen. Men der skulle være nogle kristne over hele verden der begyndte at tale i tunger og på den måde fik de navnet Pinsekirke p.g.a. at Helligånden kom over dem og de begyndte at snakke i nye tungemål.

Julen og Påsken er efter hvad jeg kender til, de 2 største tidspunkter hvor vi fejre med store glæde det Jesus gjorder.

K.h.
Kim

Jeg tror heller ikke at vi fejre den på nogen speciel måde i vores pinsekirke. Men jeg kan lige vende tilbage med det efter på søndag..

Men umiddelbart så tror jeg heller ikke at vi gør så meget ud af det. Det største vi fejre er stadig påsken og julen.

MariaMaria

Hej Ært

den katolske Kirke fejrer Pinse som Kirkens fødselsdag. Den dag blev Kirken til.
Såvidt jeg ved, spiser man fisk i de dage, måske som et symbol på kristenheden, ictus.

Jeg ved ikke mere om det, men vil gerne prøve at undersøge det.

Fred og alt godt
søster B

Hej Søster B Du skriver at den katolske Kirke fejrer Pinse som kirkens fødselsdag.

Jamen I fejrer da forhåbentlig også det helt essentielle, nemlig Helligåndens komme, sendt af Jesus, i overensstemmelse med hans løfte om, at han ikke ville efterlade sine venner faderløse efter sin tronbestigelse.

kristina

---

Jamen I fejrer da forhåbentlig også det helt essentielle, nemlig Helligåndens komme, sendt af Jesus, i overensstemmelse med hans løfte om, at han ikke ville efterlade sine venner faderløse efter sin tronbestigelse.

---

Jeg synes bare ikke at jeg ser nogen særlig fejring af dette med Helligåndens komme i den lutherske kirke!

Er vi så bange for at tale om Helligånden i angst for at blive hængt ud for at være for karismatiske , at vi ikke er lydige imod Helligåndens kraft?

I øvrigt mener jeg også, at den lutherske kirke siger, at pinsedag er kirkens fødselsdag. Men mig bekendt hører der ingen særlige traditioner til hos os.

Tusind tak, det vil jeg gerne høre lidt om !

I øvrigt fejrer den lutherske også kirkens fødselsdag den dag, men vi gør bare ikke noget særligt ud af det !

Hej Ært, du skriver, at der ikke foregår nogen særlig fejring af Helligåndens komme i pinsen.

Næ, det kan du have ret i - ingen særlige traditioner. Skal vi finde på nogen?

Til jul har vi særlige traditioner, juletræer og julenisser og meget meget mere, til
påske masser af lam og kyllinger, både til pynt og indvordes brug, men pinse .. .. nå jo pinsemorgen har vi jo da også det med at vi skal op klokken uhadada for at se pinsesolen danse ! Men ellers ... ?

Rent kirkeligt er forskellene på højtiderne vel begrænset til at forkyndelsen og salmerne ved gudstjenesterne handler om netop de fantastiske begivenheder, som det hele drejer sig om.

Men har du nogen gode forslag til hvordan vi kan få skabt mere opmærksomhed omkring det, at det er i kirken det foregår? Et eller andet flamberet til kirkekaffen ?
Kirken er jo netop Helligåndens værksted . Du har ret, det bør fejres på dens fødselsdag!

kristina

Hej Kristina!

---

Rent kirkeligt er forskellene på højtiderne vel begrænset til at forkyndelsen og salmerne ved gudstjenesterne handler om netop de fantastiske begivenheder, som det hele drejer sig om.

---

Helt 100% enig.

---

Men har du nogen gode forslag til hvordan vi kan få skabt mere opmærksomhed omkring det, at det er i kirken det foregår? Et eller andet flamberet til kirkekaffen ?

---

Nej. egentlig har jeg ingen særlige forslag, og du har helt ret i det, du siger omkring salmerne og højtiderne som sådan.... hvis vi skal se ret på det, har de ydre ting som du nævner intet med selve "sagerne" at gøre.... ...
Det, der for mig at se, er det alvorlige, det er, at de fleste menneskerså udmærket ved, hvorfor vi fejrer jul og påske,..... men pinse..... det er der ikke mange der ved.
Een af dem, som jeg har spurgt om, hvforfor vi fejrer pinse, sagde:" det var vist der, der gik helt ged i den.... !?"

Det er vanskeligt at forholde sig til det, fordi det med ånd er så uhåndgribeligt.

Men netop det, at Jesus på den måde kunne være alle steder på een gang, er jo grunden til, at der overhovedet er en kirke i ordets bedste forstand iblandt os i dag.
Jeg tror man kunne gøre noget onkring at indbyde til fødselsdag for kirken.... og lade børnene fremføre et lille spil, som viser, hvad der skete og så synge sange, der handler om det !
Indrømmet,at der ikke er ret meget nytænkning i det... man gør det sikkert allerede nogele steder.....og at det er vanskeligt, men det kunne i hvert fald trække nogle forældre til, som ellers ikke kommer.
Det med det flamberede er virkelig noget nyt! Så hvorfor ikke kombinere noget med fisk og flambering som fællesmåltid efter kirketid????
Fisken er jo, som det også allerede er blevet nævnt, symbolet for os krstne.

Måske er jeg for langt ude...
så lad mig håbe på nogle reaktioner!

Referat af Pinsen i Pinsekirken..

Ja så er pinsen overstået.. og i vores kirke var der indbudt til Pinsestævne hele weekenden. Fredag lørdag og søndag var der Gudstjenester, men nogle af landets største talere bla. Anders Ova, som Pente Costal også har snakket om tidliger.. vi havde også besøg fra Pinsekirkens Højskole i Mariager. Temaerne i prædikener handlede selvfølgelig om Helligånden, og ligeledes gjorde de fleste lovsange. Det var så dejligt. Og nogle fik lov til at opleve at helligånden kom over dem.. men vi fejrede helligånden, det gjorde vi.. og det var nogle af de bedste prædikner jeg har hørt, især Anders Ova, aldrig har jeg været med til at hele kirken sad og grinte under et helt møde.. det var bare så godt.

MariaMaria

hej ærten
pinse -pentecost betyder jo halvtreds, fordi pinsen ligger halvtreds dage efter påske. Pinsen defineres altså ud fra påsken og henter også sit indhold fra påsken. I Pinsen bliverpåskens budskab forkyndt for folket ved Helligånden. Derfor står påsken også over pinse, for pinsen henviser ikke til sig selv, ligesom Helligånden ikke gør det, men til jesus og det han har gjort.

I øvrigt synes jeg da, der bliver gjort meget ud af pinsen d.e. Helligånden i den lutherske kirke, f.eks. siger man i den lutherske kirke, at troen alene er helligåndens værk og ikke en beslutning fra menneskets side, at helligånden virkeligt gives gennem ordet og dåben. Jeg synes faktisk det er ikke-lutheranerene, der taler mere om menneskets formåen end om Helligåndens.

mvh. Chemnitz

Hej Chemnitz..

ja du har ret i at påsken er helt klart over pinsen, da det er pga påsken at pinsen finder sted.

du skriver:

Jeg synes faktisk det er ikke-lutheranerene, der taler mere om menneskets formåen end om Helligåndens.

Hvad mener du helt konkret her? Mener du at vi andre tror på at vi kan omvende folk af ejen kraft, uden at ha modtaget helligånden? Jeg mener at det klart er begge veje. Der er mange som ikke bruger tid i bøn og faste for at vente på at helliånden skal komme over os som ild.. før man kan gå igang med den vision at få mennesker ført til jesus! Folk går bare ud og prædiker, uden at vente på helligånden. Det gjorde de mange steder i bibelen. Tænk på at vi er kristne og burde bærer frugt alle sammen.. men hvad ser vi? De kristne har mistet deres kraft, deres vidnesbyrd er intet værd, de udretter en masse, men ingen bliver frelst ved deres prædikener og de troende bliver ikke opbygget. Hvis vi havde den kraft fra det høje, så ville tegnene også følge os hvorend vi gik.. måske modtog vi helligånden i dåben, men måske er kraften forsvundet pga af alt vores synd..

Hvis man læser om vækkelser fra før i tiden, så var det en hård kamp de skulle igennem for at opnå kraften. De store vækkelsesprædikanter, brugte dage og nætter i bønnekamp for menneskers sjæle..

Guds befaling er, at vi skal blive i staden, indtil vi bliver iført kraften fra det høje. Det er ikke bare et knips i fingrene også får vi den..

Kan vi godt ha modtaget helligånden uden at have kræften? Jeg mener bare at hvis bare kun vi herinde havde kræften, så ville der have været vækkelse i dag!!

MariaMaria

Shalom:o)

Hmm... uden at sku' gøre mig specielt klog på det, så er jeg (næsten) sikker på at vi er lutheranere Maria... der er jo (Gud forbyde al den forvirring vi har bragt ind i vores tro) mange grene af lutheransk kristendom... så altså henvises der ikke til os når der siges ikke-lutheranere...

Udover det... jeg ved godt det er relevant for visse diskutioner... men... der var engang jeg skelnede mellem at være troende og ikke-troende... så blev det kristen og ikke-kristen... sør'me om det ikke blev katolik og protestant... nu skal vi til at dele os op i en masse mindre fraktioner... ærlig talt... det gør mig trist... hvorfor kan vi ikke bare kalde os kristne og være ligeglade med om man er katolik, protestant, luther-det-ene-eller-det-andet... det er en dårskab for os og nedbrydende for vores tro i den eneste frelser... det har aldrig været Hans vilje, at der skulle være mere end én kirke...

Ved godt at min spontane reaktion ikke er bygget på en masse teologisk viden, men hvis teologi er til for at splitte istedet for at samle, så er det ikke fra Gud...

Guds fred...

Yo Peter,

selvfølgelig, jeg mener også at det er trist at vi er splittede.. men mit indlæg var også til os alle.. jeg sagde faktisk at det gik begge veje. Jeg mente ALLE kristne.. ikke kun lutheraner og ikke lutheraner, eller katholikker og protestanter, metodister eller hvad ved jeg. Vi mangler stadig alle sammen kræften, ellers havde der været vild vækkelse..

Maria

Hej Maria.

Jeg vil bare lige indskyde, at som jeg ser på det, er det ikke er os kristne, hvad enten vi er samlede eller spredte, der skaber vækkelse. Det er Gud, og Ham alene!

Gud bestemmer helt suverænt om, og hvor, og hvornår der sker vækkelse. Vi er
hans børn, hans tjenere! Vi har påbud om at gøre alle folkeslag til hans disciple ved at døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, og vi har påbud om at bede for hinanden og for vores fjender.

Jesus Kristus er vores hoved, og vi skal stille os til rådighed for Hans vilje og åbne vores hjerter for hvad Han vil at vi skal gøre. Ikke være et hestehoved foran - eller helt ved siden af - Guds vilje. Det kunne vi godt risikere at være, hvis vi selv mener at vide, hvordan vi skal skabe "vild vækkelse"

Hvorfor tror du ikke, at vi som er kristne, har den Heligåndens kraft, som Gud vil, at vi skal have? Det tror jeg da bestemt at vi har!

Jesus har jo lovet os, at vi ikke skal spekulere på hvad vi skal sige - det er Ham der lægger os ordene i munden. Det synes jeg er et dejligt løfte!

kristina

kristina

Hej kristina

jeg tror også på at det kun er Gud og ham alene der skaber vækkelsen. Men jeg tror også at det er hans vilje at der skal være vækkelse. Bestemt, hvorfor skulle han ikke ville det? Han elsker alle, og ønsker at alle skal være hans børn. Men det sker jo ikke.. og det er ikke Guds skyld at der ikke er vækkelse, for at Gud kan komme med sin åndsudgydelse så må vi altså se på os selv. Han laver jo ikke vækkelse hvor der ikke er kristne overhovedet.

Kristina er du tilfreds med de frugter du bærer og tror du ikke at der er mere end det? Det er jeg bestemt ikke, og jeg kan kun se at det er min egen skyld aldeles.

Jeg har læst bogen "Vækkelsen vi behøver" af Pastor Oswald Smidt og det har virkelig sat mine tanker igang om dette her. Kan læses i uddrag på hjemmeside Jeg vil kun anbefale at alle læser den..

Hilsen Maria

Hej Maria!

Jeg tror ikke vi ser helt ens på det. Du skriver: </font><blockquote></font><hr />
for at Gud kan komme med sin åndsudgydelse så må vi altså se på os selv.!

---

Det tror jeg jo netop ikke. Gud er ikke afhængig af hverken dig eller mig! Jeg tror vi skal se hen til ham, som har frelst os og ikke på vores egne bedrifter! </font><blockquote></font><hr />
Kristina er du tilfreds med de frugter du bærer og tror du ikke at der er mere end det?

---

. Kære Maria, jeg aner ikke, om jeg bærer nogen frugter - det ved kun Gud, og jeg lægger trygt mit liv og mit arbejde i hans hænder. Måske sår jeg frø en gang imellem, måske vander eller gøder jeg, måske, måske ingen af delene. Det er ikke noget jeg spekulerer på, og ikke min sag at vurdere, og jeg tror heller ikke at åndkampen primært foregår her i denne verden. .

Men jeg tror vi har hver vores opgave her i livet, nogle arbejder i det skjulte, andre helt åbenlyst, nogle har forkyndelsens nådegave, nogle laver dejlig mad til sognefrokosten, og andre har især bønnens nådegave.

Jeg tror ikke vi skal se så meget på os selv og vores egne private frugter, men på HAM som har skabt os og vil frelse os fra fortabelsen, så får vi hvad Han vil at vi skal have!

Vi som er kristne er ikke hver for sig som et træ, der skal bære egne frugter, men tilsammen Jesu Kristi legeme. Hvis vi er kristne, er vi Jesu Kristi legeme, også selv om vi sidder i hver sin forskellige kirke eller i hver sin menighed - eller måske endda helt alene i en klostercelle! Og det er Helligånden der skaber troen på Jesus, vores hyrde, som samler de får, der kender hans røst og kommer når han kalder ..

kristina

Hej Kristna

vil lige tilføje

desuden er der ikke nævnt noget om vækkelse i bibelen. men der står beskrevet hvordan alle mennesker bliver ramt af ordet, når det er at apostlene går ud og fortæller om det glædelige budskab, hvordan folk kaster sig på deres knæ, og bare græder ud, til deres synders omvendelse.. Gud lover ikke noget om vækkelse i i forskelige steder.. men han har givet os det løfte at modtage den kraft i helliånden så vi kan gå ud og bære frugt ligesom desciplene..

Maria

Hej Kristina,

jeg er ikke enig i det du siger, jo selvfølgelig skal vi bede, og hjælpe til i sognet, og selvfølgelig er der nogle som har den nådesgave at forkynde. Men der er da stadig alle de ander dage, end søndagen i kirken. Guds befaling at vi skulle gå ud med evangeliet, var ikke kun til præsten... og jeg ser ikke at vi skal bære frugter som en menighed til sammen.. men hver især, ligesom der står skrevet at man kan kende en profet på hans frugter.. det er hele tiden nævnt som en persons frugter, ikke som en hel menighed..

Hvis man bare tror at det er nok at lave kaffe om søndagen til menigheden, så er der noget galt i hjertet..

måske er det bare mig som græder over de ikke-frelste, og som virkelig brænder inderligt for at Gud vil bruge mig mere for de andres skyld.. Jeg er ikke tilfreds med mine ikke-kristne venner ikke bliver omvendt, eller min familie for dens sags skyld.. jeg bør bede mere, meget meget mere.. for jeg ved at skylden er delvist min delvist dem selv.. Men det er absolut ikke Guds skyld, det ved jeg, han har hørt mine bønner, og han venter bare på mig. Jeg tror også det handler om hvores synder.. for Guds helligånd kan da ikke være i synden. og hvis jeg har en uopgjort synd, jamen så er helliånden måske i mig, men ikke over mig. Hvis man kan sige det sådan. Jeg tror der er en forskel på om man har helligånden i sig og/eller over sig.

MariaMaria

Hej Maria

Det lyder rigtig godt. Du har ret, at Anders Ova har en herlig måde at sige det på og så er det et dejligt velsignet budskab som han er villig til at give videre til os andre.

K.h.
Kim

Hej chemnitz

---

Jeg synes faktisk det er ikke-lutheranerene, der taler mere om menneskets formåen end om Helligåndens.

---

Gør Lutheraner det, ved at få plasket vand i håret.

Denne udtalelse er lige så meget imod net etiketten her inde, som du skriver.
Du udtaler dig på vejne at frikirkerne på et område, som du ikke har det mindeste belæg for.

Kim

---

Udover det... jeg ved godt det er relevant for visse diskutioner... men... der var engang jeg skelnede mellem at være troende og ikke-troende... så blev det kristen og ikke-kristen... sør'me om det ikke blev katolik og protestant... nu skal vi til at dele os op i en masse mindre fraktioner... ærlig talt... det gør mig trist... hvorfor kan vi ikke bare kalde os kristne og være ligeglade med om man er katolik, protestant, luther-det-ene-eller-det-andet... det er en dårskab for os og nedbrydende for vores tro i den eneste frelser... det har aldrig været Hans vilje, at der skulle være mere end én kirke...

Ved godt at min spontane reaktion ikke er bygget på en masse teologisk viden, men hvis teologi er til for at splitte istedet for at samle, så er det ikke fra Gud...

---

AMEN.

Jeg må indrømme, at jeg forstår heller ikke hvor Jesus Kærlighed er, når man kaster skyts imod andre kristne (mennesker der tror på Jesus som vejen, sandheden og livet. Blot må jeg se på Johannesbrevene, hvor der står at siger man at man elsker Gud men har noget imod sin bror (med kristne), så er man en løgner og lystet er ikke i ham.

K.h.
Kim

Hej Kim, hvorfor så vred
Synes du virkelig, at det er respektløst at sige sin ærlige mening, som Chemnitz gjorde her, nemlig at han mener, at "ikke-lutheranere" i højere grad tager udgangspunkt i mennesket end "lutheranere" (jeg kan egentlig kan ikke fordrage de udtryk, derfor gåseøjnene, jeg ville hellere kalde os bibelske!).

Jeg svarer dig ikke her på Chemnitz' vegne, det må han selv hvis han vil, men på mine egne, fordi jeg på dette område deler hans opfattelse.

Når jeg læser indlæggene her på JesusNet, synes jeg det er meget tydeligt, at de fleste karismatikere tager mere udgangspunkt i menneskets erfaringer og handlinger end i Gud. Deraf også de forskellige syn på Helligånden og på troen og dåben.

Det er bestemt ikke nogen fjendtlig bemærkning fra min side, men bare en konstatering af hvad der for mig at se fremgår meget tydeligt af debatterne her på JesusNet.

Og dit udtryk om "at få plasket vand i håret" bringer mig til så stor fortvivlelse, at det næsten er ubærligt.

Min barnedåb er nemlig ifølge min egen overbevisning netop det hellige sakramente - Guds gerning med mig - som har båret mig igennem mange års vranglære, frem til at modtage gaven i tro og til frelse.
Så stort er det.

kristina

Hej Maria, nej, du er ikke den eneste der græder!

Men lad os tørre øjnene og læse Guds ord i bibelen. Der står nemlig, hvad vi skal gøre: .

"Da han (Jesus) så folkeskarerne, ynkedes han over dem, for de var vanrøgtede og forkomne som får uden hyrde. Da sagde han til sine disciple: »Høsten er stor, men arbejderne få. Bed derfor høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst""

Lad os altså adlyde den befaling og bede høstens herre om at sende arbejdere ud til sin høst!

Og lad det være Guds afgørelse, hvem disse arbejdere så skal være. Måske slet ikke nogen af os to - måske har han helt andre planer med dig og mig!

Så lad os også bede "Ske din vilje" og lægge os selv og alle dem, vi hver især har nød for, i hans kærlige hænder.

Vi kan ikke omvende nogen, det kan kun Gud!

kristina

Hej kristina,

jeg kan godt forstå at du skriver i dit tidligere indlæg at du tror karismatikere mere snakker om menneskernes gerninger.. for du tror at det er det jeg taler om, lyder det som om.

Jeg ved godt at det ikke er mig der skal omvende nogle overhovedet.. den er sivet ind. Jeg ved også godt at det er Gud som bestemmer hvem som skal arbejde for høsten.. Men jeg mener bare at der er for få kristne som virkelig ønsker det her inderligt.. og at vi bør stræbe noget mere for at bede for disse vigtige fortabte sjæle, og have større længsel i vores hjerter for at de skal blive frelst, for så tror jeg også at Gud vil bruge os. Vores hjerter er hårde som sten. også midt..

En tro uden gerninger er ingen ting.. jeg ved godt at det er troen der gør os retfærdige, gerningerne er ikke for at gøre os retfærdige, men for at blive brugt af Gud.. være Guds tjenere. Til Guds ære. Jeg mener også at vi skal stræbe efter at vokse i vores tro og i vores Gudsforhold. ellers kommer vi ingen vejne.

Hvad gavner det at bede Gud om at sende høstens arbejder ud til høst, når der er så få arbejder i blandt os??

MariaMaria

Kære Maria, du skriver:

---

jeg mener bare at der er for få kristne som virkelig ønsker det her inderligt.. og at vi bør stræbe noget mere for at bede for disse vigtige fortabte sjæle, og have større længsel i vores hjerter for at de skal blive frelst, for så tror jeg også at Gud vil bruge os. Vores hjerter er hårde som sten. også midt..

---

Maria, det er Gud der har skabt dig! - Her kommer et par lidt provokerende spøgsmål til overvejelse: Er du utilfreds med hans skaberværk? Har han ikke gjort det godt nok? "Bør" vi have større længsel i vores hjerter end vi har? "Bør" vi blødgøre vores stenhjerte? Hvordan? (Har du forresten læst Bo Giertz' bog "Stengrunden" - smaddergod bog!).

Men selvfølgelig har du ret - vi er selviske, syndige mennesker, som burde være helt anderledes end vi er (det er trøsterigt at læse hvad Jesu egne apostle bedrev, de opførte sig lige så elendigt, og alligevel kunne han bruge dem!)

Men jeg tror ikke at Gud som har skabt alt, hele universet, er afhængig af dig og mig! Jeg tror, at når vi er blevet personlig kristne, så vil vi efterhånden vokse og styrkes i troen, hvis vi beder om det, læser Guds ord i bibelen, og deltager i den hellige nadver.

For det er Jesus, ikke os selv men Ham alene, der kan smelte vores hjerter og give os at vokse i kærlighed til ham og til hinanden, det tror jeg! Og gerningerne? De kommer jo af troen!

Men jeg mener stadig, at der er forskellige opgaver til os, fordi vi er forskellige. Der er mange slags meget forskellige frugter, og Gud udruster os til hvad Han vil at vi hver især skal gøre.
Så frisk mod!

kristina

hej Maria
gal 3,1-2: Jesus Kristus er dog blevet aftegnet for øjnene af jer som den korsfæstede. v2 Dette ene vil jeg have at vide af jer: Fik I Ånden ved at gøre lovgerninger eller ved at høre i tro?

Ånden kommer ved Guds ord, når og hvor han vil det, ikke hvornår vi har fastet og bedt længe nok. Kraften ligger i Guds ord, den er ikke noget vi først skal have før vi kan prædike, de ventede indtil pinsedag, men fra da af sakl vi ikke vente mere, da Helligånden har givet os apostlenes ord, hvori kraften ligger.

Vi medvirker ikke til vor omvendelse. Vi kan modstå den, men troen er en nyskabelse og dødeopvækkelse, som vi ikke kan gøre noget til selv, den kommer ved at høre om Kristus den korsfæstede og den syndsforladelse og frelse han har vundet til os og som han giver os.

mvh. Chemnitz

Hej steincke.

Jeg er selvfølgelig ked af det, hvis jeg har prakket ikke-lutherske frikirker en holdning på, de ikke har, men rent historisk mener alle kirkesamfund bortset fra calvinistiske og lutherske, at mennesket selv medvirker i sin omvendelse og har en hel elller delvis fri vilje, og at omvendelsen derfor ikke er Guds gerning ALENE. Det er også det jeg har mødt i praksis der, hvor jeg har været, og det jeg har hørt herinde på Jesusnet indtil felre gange, så umiddelbart mener jeg faktisk ikke at jeg udsiger noget, jeg ikke ved noget om.

Men du må da endelig rette mig, hvis du mener at størsteparten af de ikkelutherske frikirker er enige med Biblen og de lutherske kirker i, at mennesket ikke kan gøre noget som helst til sin frelse og at omvendelsen alene er Helligåndens værk gennem evangeliet og dåben.

mvh. Chemnitz

Kære Kristina

Kirken blev født den dag Helligånden kom, for at lede den. Så ja, selvfølgelig er det dét vi fejrer, når vi siger, at vi fejrer Kirkens fødselsdag..

Fred og alt godt
søster B

Hej Kristina og Chemnitz

Det med barnedåben, skrev jeg i gåseøjne, for at det ikke er den måde jeg ser dåben på i folkekirken. Så jeg er meget ked af at det var ubærligt. For det jeg faktisk ønskede med den sætning var, at den sætning svarede til det Chemnitz skrev om at ikke lutheranere, tror mere på menneskers virken til frelse end Gud. Så derfor må alle der har fået den opfattelse af min holdning til barnedåb undskylde.

Der hvor vi går "skævt" af hinanden, er ud fra hvilken baggrund vi har. Når en fra frikirkerne siger at de i en relation til Gud oplever noget, så er det ikke mennesket personen har i centrum, men Gud. Hvordan det? Jo, for i frikirkerne har vi en tro på at Jesus lever og Helligånden er til stede. Når en så siger at Gud har lagt dem noget på ved Helligånden, så er der måske en der har bedt over det, så det faktisk er et bønnesvar. Ikke fordi at svaret kommer fra et menneske, men p.g.a. at svaret er kommet fra Gud gennem mennesket. At tingene kommer fra Gud og at Gud i Sin storhed har magt og myndighed, er noget som vi tager som en forudsætning, som ikke nævnes, p.g.a. det ligger fast, så når en fra frikirkerne siger noget om at vi skal gøre noget, så er det en overbygning på det, at det er Gud som er hjørne stenen hvorpå der bygges.

For at samligne det lidt med den dåbs tro som I har, på hvordan vi siger det.

Gud har givet os troen, som vi kan tage som en gave eller lade være.

Læg mærke til, at det er personen der må åbne gaverne (troen), men det er Gud der giver den. Hvis vi nu går over i frikirkerne, så er ALT UNDERLAGT Gud. Når der bliver sagt noget, så er det på baggrund af at der er givet fra Gud, for INTET kommer uden Gud er med i det. Når vi nu ved at det kommer fra Gud, så vil sætningen blive : Vi kan tage/vælge troen. Det som lutheraner ønsker er, at vi skal have sætningen (Gud har givet os troen), men den er inkluderet, den sige ikke. Om det er en synd som gør at man har helt fejlet den kristne tro, vil jeg ikke gøre mig til dommer over.

Håber at det gav et lille indblik i at forstå "forskellen"

K.h.
Kim

Hej Kim, du skriver:

---

Der hvor vi går "skævt" af hinanden, er ud fra hvilken baggrund vi har. Når en fra frikirkerne siger at de i en relation til Gud oplever noget, så er det ikke mennesket personen har i centrum, men Gud. Hvordan det? Jo, for i frikirkerne har vi en tro på at Jesus lever og Helligånden er til stede

---

.
Jamen alle kristne har en tro på at Jesus lever, og at Helligånden er til steder.
Så der kan vi aldrig komme på tværs af hinanden!

---

. At tingene kommer fra Gud og at Gud i Sin storhed har magt og myndighed, er noget som vi tager som en forudsætning, som ikke nævnes, p.g.a. det ligger fast, så når en fra frikirkerne siger noget om at vi skal gøre noget, så er det en overbygning på det, at det er Gud som er hjørne stenen hvorpå der bygges.

---

Når du skriver "At tingene kommer fra Gud ... er noget vi tager som en forudsætning, som ikke nævnes, pga. det ligger fast ... Ja, det er jo det I er så sikre på, men hvor "vi" kan være i tvivl om "tingene" kommer fra Gud eller ej.

Selvfølgelig kan Gud i sin storhed komme med budskaber, og give oplevelser, følelser, bønnesvar, og jeg tror ikke, der er nogen kristne der er i tvivl om, at det gør han også.

Men, og det er det store "Men", Guds modstander kan også gøre det! Og mennesker kan suggerere sig selv og hinanden! Det er derfor så vigtigt ikke at forlade sig på oplevelser, men holde sig til Guds løfter og påbud og hans ord i bibelen i øvrigt.

Jesus siger, at vi skal vi prøve ånderne på skriften, for at være sikre på ikke at blive forført.

---

Når der bliver sagt noget, så er det på baggrund af at der er givet fra Gud, for INTET kommer uden Gud er med i det.

---

Ja, det er jo her vi sker forskelligt på det. Når I siger, at Intet kommer uden Gud er med i det, så baserer I det jo på, at I oplever det som noget guddommeligt.
Ret mig hvis jeg tager fejl her, for det er lige præcis her, vi mener, at I tager udgangspunkt i den menneskelige oplevelse eller følelse, og ikke "kun" i Guds ord.

Når Jesus talte om at "prøve ånderne" (hvad vi jo absolut kan gøre hvis vi kender vores bibel!) så var det jo netop fordi det der kommer til os ikke altid er fra Gud, selv om det forekommer os guddommeligt. Der er også en anden på banen, som kan vise sig som en lysets engel, og som oven i købet kan opfylde bønner. Der foregår en åndskamp, og jeg tror den er mere markant i kirkelige og andre kristne sammenhænge end på værtshuset!

Guds modstander er desværre ikke uden evner, og mennesker er skrøbelige kar.

Jeg håber du forstår, at jeg hermed bestemt ikke prøver at nedgøre og dæmonisere frikirkelige helligåndsoplevelser Det jeg prøver at sige er, at jeg aldrig uden videre turde forlade mig på dem alene.

kristina

Hej Kristina.

Først vil jeg sige, at spørgsmålene jeg kommer med, er for at sætte lys på hvordan det er ud fra det syn jeg har af de aktive i statskirken. Så håber jeg med denne start, at undgå misforståelser.

Du skriver

---

Jamen alle kristne har en tro på at Jesus lever, og at Helligånden er til steder.
Så der kan vi aldrig komme på tværs af hinanden!

---

Det håber jeg også. Dog tænker jeg på, at når man tror Jesus lever, hvordan kan man så tvivle om noget kommer fra Gud, når det er underbygget i hele Biblen?

---

Selvfølgelig kan Gud i sin storhed komme med budskaber, og give oplevelser, følelser, bønnesvar, og jeg tror ikke, der er nogen kristne der er i tvivl om, at det gør han også.

Men, og det er det store "Men", Guds modstander kan også gøre det! Og mennesker kan suggerere sig selv og hinanden! Det er derfor så vigtigt ikke at forlade sig på oplevelser, men holde sig til Guds løfter og påbud og hans ord i bibelen i øvrigt.

Jesus siger, at vi skal vi prøve ånderne på skriften, for at være sikre på ikke at blive forført.

---

Det har du jo ganske ret i, at budskaberne kan komme fra begge sider, men her er der også et stort MEN. For hvor statskirken holder sig til det sidste budskab fra Luther, så vil vi frikirkerne, lade Gud komme til med nye budskaber som et barn af Gud i nutiden kan tage i mod. Når en har fået et budskab, kan personen bede over det og uden at fortælle det til andre, men fortælle at de kan bede over det budskab som personen har fået. Så vil det blive stadfestet ved at en anden som har bedt over det uden at vide hvad det er/var For at det kan lade sig gøre, må vi bede Gud om visdom (Biblen) og at støtte op omkring det. Hvor efter vi må tage det 1. skridt i tro og så se om det kan holde. Et bevis, er at der er nogle kristne indvandre, som nu har et kristent fællesskab med os dansker. De kom selv, men det var vores forstander (præst) der ønskede vi skulle bede over det Gud havde sagt. Det gjorder vi. Lidt tid efter, fik en anden et budskab om at vi skal komme indvandrer i møde. Kort tid efter var der nogle indvandrer som kontaktede os for at ville være sammen med os i Jesus Kristus. De havde fået afslag fra 4 andre menigheder, så jeg er sikker på, at de har bedt Jesus Guds Søn og frelser om at hjælpe dem. Svaret kom fra vores menighed. Nu tager vi de første trin på vejen og som menighed er det en kæmpe opgave for os, da vi kun har været selvstændig i 5 år, og ikke har nogen som helst viden om det vi går med i, ved at påtage sådan en opgave.

---

Ja, det er jo her vi sker forskelligt på det. Når I siger, at Intet kommer uden Gud er med i det, så baserer I det jo på, at I oplever det som noget guddommeligt.
Ret mig hvis jeg tager fejl her, for det er lige præcis her, vi mener, at I tager udgangspunkt i den menneskelige oplevelse eller følelse, og ikke "kun" i Guds ord.

---

Du tager fejl, når du siger det er en følelse. Dem jeg møder, der fortæller omkring det at have et forhold til Gud, lægger stor vægt på, at det IKKE må være en følelse. Af den simple grund, at det er her vi som mennesker er mest sårbar. Vi må holde os til Biblen og ikke vores følelser, denne holdning er der også i frikirkerne.
Kommer i tanke om en udtalelse som nogle af de lutheranere jeg kender gerne kommer med : "Uden Gud kunne jeg ikke klare problemmet", hvor i frikirken det ville kunne blive sagt på denne måde : "Jeg mærker hvordan Gud hjalp mig med problemmet". Disse to udtalelser er de samme. Lutheraneren siger jo at styrken som personen har fået fra Gud, har hjulet. (styrken = følelse for frikirke), for det som frikirke personen har sagt, er faktisk (i lutheranisk oversættelse) I min svaghed har Gud vist sin styrke. (svaghed = ikke klare for lutheranere)

Til det sidste af det du nævner om at der er en modstander, så er vi i frikirkerne meget opmærksomme på at få modstanderen frem i lyset, så hans gerninger kan tilintetgøres i Jesus Kristus navn.

---

Jeg håber du forstår, at jeg hermed bestemt ikke prøver at nedgøre og dæmonisere frikirkelige helligåndsoplevelser Det jeg prøver at sige er, at jeg aldrig uden videre turde forlade mig på dem alene.

---

Jeg forstår og det er også en almen misforståelse, at frikirkerne kun holder sig til helligåndsoplevelser.

K.h.
Kim

Hej Kristina og Steincke

Jeg vil også lige tilføje noget..

Hvordan kan man tro at kristne mennesker stoler blindt på sine følelser, eller stoler blindt på at det er helligånden der taler gennem vores følelser? Uden at være opmærksom på om det måske er satans indbildenhed? Hvis en kristen gør det, så sker det ihvertfald kun 1 gang. For så får man brændt nallerne.

Tror i ikke at vi prøver ånderne på skriften, det er jo vigtigt, for at vi ikke skal brænde nallerne, det er jo ikke i nogles interesse at gå galt vel?

Vi er ikke naiv selvom vi kommer fra en frikirke, men vi tør noget mere, det kan godt være at det er en påstand det her og jeg ved godt at det bare er en generalisering. Men min opfattelse er at vi tør noget mere at handle i tro. At tage det første skridt, og lade Gud hjælpe os med resten. Det kan man jo bare se på den udvikling der har været. Tager jeg fejl, hvis jeg siger at der er sket store menighedsfremgange i karismatiske kredse iforhold til andre kristne kredse, hvis jeg gør, må i have mig undskyldt.


Maria

Hej Kim.

Tak for din redegørelse, som jeg blev glad for at læse, især din beretning om den gode kontakt I i jeres menighed har med indvandrere, og jeg vil deltage i bønnen om, at Gud må velsigne jeres fællesskab.

---

Det har du jo ganske ret i, at budskaberne kan komme fra begge sider, men her er der også et stort MEN. For hvor statskirken holder sig til det sidste budskab fra Luther, så vil vi frikirkerne, lade Gud komme til med nye budskaber som et barn af Gud i nutiden kan tage i mod.

---

Jeg er ikke rigtig med på hvad du mener med det. Hvad er det for et "sidste budskab fra Luther"? Sådan et har jeg aldrig hørt om! Når du taler om at "lade Gud komme til med nye budskaber", som du mener at I i firkirkerne gør, og vi andre ikke, hvad mon du så mener med det? Og når du skriver "budskaber" tænker du så på egentlige profetier? Og mener du at et menneske skulle kunne forhindre forhindre Gud den almægtige i at "komme til"??

Mon I tror at vi "lutheranere" er uden følelser? Jeg tør ikke tale på andres vegne end mine egne, men jeg oplever tit spontant Guds nærhed, f.eks. som et guddommeligt kærtegn, eller som en klarhed over et eller andet, eller en glæde, eller på anden måde. men jeg gør ikke noget specielt for selv at fremkalde eller fremprovokere ..

kristina

Hej Maria,

Jeg kan kun sige, at selv om jeg ikke er karismatiker, så handler jeg skam også i tro - jeg tør slet ikke andet! Jesus Kristus er mit liv.

Men jeg har også stadig min egen syndige, selviske sjæl at slås med.

kristina

---

--------------------------------------------------------------------------------

Det har du jo ganske ret i, at budskaberne kan komme fra begge sider, men her er der også et stort MEN. For hvor statskirken holder sig til det sidste budskab fra Luther, så vil vi frikirkerne, lade Gud komme til med nye budskaber som et barn af Gud i nutiden kan tage i mod.

--------------------------------------------------------------------------------

Jeg er ikke rigtig med på hvad du mener med det. Hvad er det for et "sidste budskab fra Luther"? Sådan et har jeg aldrig hørt om! Når du taler om at "lade Gud komme til med nye budskaber", som du mener at I i firkirkerne gør, og vi andre ikke, hvad mon du så mener med det? Og når du skriver "budskaber" tænker du så på egentlige profetier? Og mener du at et menneske skulle kunne forhindre forhindre Gud den almægtige i at "komme til"??

---

Det jeg mener er, at ud fra jeres indlæg, hvor i skriver at Luther, samler budskabet af Guds Ord der er i Biblen. Så det er ikke kun profeti, men det kan det være, samt så mange andre områder.

---

Mon I tror at vi "lutheranere" er uden følelser? Jeg tør ikke tale på andres vegne end mine egne, men jeg oplever tit spontant Guds nærhed, f.eks. som et guddommeligt kærtegn, eller som en klarhed over et eller andet, eller en glæde, eller på anden måde. men jeg gør ikke noget specielt for selv at fremkalde eller fremprovokere

---

Lige præcis. Sådan er det også i de frikirker jeg er i, men på en eller anden måde, så er der den opfattelse at p.g.a. mødets form, så skal man ind i en stemning der giver Guds nærværd, men sådan hænger det ikke sammen, i de steder jeg kommer.
Jeg har også hørt, at man i Pinsekirken danser rund på stole og border, men det har jeg nu aldrig oplevet.

K.h.
Kim

hej Steincke
netop ved din misforståelse af vores forhold til Luther afslører du den dybe modsætning ml. lutherske og ikke-lutherske (jeg er selv frikirke-lutheraner, så jeg synes ikke vi skal tale om frikirkerne, somom de allesammen var ikke-lutherske).

Vi ser netop ikke Luther som et nyt budskab, men som en tilbagevenden til biblen. men I har åbenbart fået nye budskaber af en central karakter. Der skilles vores veje. vi har intet udover biblen at hente vores troslære fra. På grund af biblen er vi enige med Luther, men Luther var ingen ny åbenbaring, han var blot en uhyre god ekseget og græsk- og hebraisk-lkyndig som havde opdaget, at den romersk-katolske kirke troede den skulle have noget "nyt budskab" udover biblen og som netop bekæmpede "nye budskaber" ved siden af biblen.

mvh. Chemnitz

Nu vil jeg lade dem der er katolske om at svare på det med at bringe nye budskaber ind, svare, for det kan jeg ikke selv.

Jeg har brugt ordet budskab og kan se at det ikke lige er det rigtige ord . Ordet åbenbaring er nok mere passende, for vi kan jo ikke lægge noget til eller trække noget fra i Biblen, som du lægger op til at ordet "budskab" gør.

Biblen har en brede og en dybde, hvor Helligånden må åbenbare for os, lige som den gjorder ved Luther. For godt nok kunne Luther være god til hæbrarisk og græsk, men hvis det er på hans klogskab i disse sprog, har hjernen jo været brugt i stedet for hjertet der er vejledt af Helligånden og jeg tror på at det er Helligånden som viste Luther hvad det var Gud mente i Biblen. Lige så gør Gud det i dag, for Helligånden er her i nu, mens Jesus gør rede til at hente os, for hverken Jesus har været her for at hente sit folk hjem eller Helligånden vent tilbage og væk fra os på jorden.

K.h.
Kim

Hej Kim

Du skriver: "Det håber jeg også. Dog tænker jeg på, at når man tror Jesus lever, hvordan kan man så tvivle om noget kommer fra Gud, når det er underbygget i hele Biblen?" Det er nok noget af det jeg ser som den største fare i nogle frikirker, for hvornår er det underbygget af Gud og hvornår er det vores eget (eller Modstanderen)? Hvor nemt er det ikke (bevidst eller ubevidst) at manipulere med et menneske, under foregivende af at vedkommende har det fra Gud?

"For hvor statskirken holder sig til det sidste budskab fra Luther, så vil vi frikirkerne, lade Gud komme til med nye budskaber som et barn af Gud i nutiden kan tage i mod." Ja det er virkelig trendy med "fornyelse", i vores kirkeblad efterspurgte vores præst denne fornyelse, og spurgte om om der var brug for en "fornyet" syndserkendelse? .

Kære Kim, der er intet nyt under solen. Budskabet er det samme. Vi kan tie det ihjel, vi kan pakke det ind i fernis, vi kan råbe det fra tagene: "Vi er alle syndere, og dermed fortjener vi og bliver dømt til helvedes flammer, men Jesus Kristus har gennem korsfæstelsen båret vores synd, og KUN gennem omvendelse til ham bliver vi frelst fra dommen". Æren er Guds og ALDRIG vores "fortræffeligheder", fine ord, fornyelse, management osv. osv.

Der er virkelig intet nyt under solen.

"Fornyelsen" er intet andet end den verdslige leflen for ungdommen.

Med kærlig hilsen

Malli

Hej Malli

---

hvornår er det vores eget (eller Modstanderen)? Hvor nemt er det ikke (bevidst eller ubevidst) at manipulere med et menneske, under foregivende af at vedkommende har det fra Gud?

---

Du har ganske ret, at det nemmeste er at manipulere med et menneske. Vi kan jo se i samfundet nu, at mange mennesker er blevet minipuleret med at økonmisk fremgang er godt.
Biblen siger at dem der har ledelsen i kirkerne står over for meget større krav fra Gud end andre. Hvis de siger at de har det fra Gud, så vil deres fald være langt mere alvorlig end hos andre. Det bliver der lagt vægt på og jeg er sikker på, at det er i tankerne, inden det bliver fremlagt ens brødre og søstre.

Fornyelse kan være mange ting. Feks. at man får nadvaren på et andet tidspunkt under Gudstjenesten, ind der hvor man plejer. Denne fornyelse, vil jo ikke udelukke Jesus, vil den?

---

der er intet nyt under solen. Budskabet er det samme. Vi kan tie det ihjel, vi kan pakke det ind i fernis, vi kan råbe det fra tagene: "Vi er alle syndere, og dermed fortjener vi og bliver dømt til helvedes flammer, men Jesus Kristus har gennem korsfæstelsen båret vores synd, og KUN gennem omvendelse til ham bliver vi frelst fra dommen". Æren er Guds og ALDRIG vores "fortræffeligheder", fine ord, fornyelse, management osv. osv.

---

AMEN.

Det er heller ikke det jeg mener. Det jeg mener er at man lader Helligånden råde, istedet for at lave Gudstjenester i en fast ramme, at i dag skal der læses det ene skriftsted eller det andet, alt efter om det er et lige eller ulige år vi er i. Det er ikke forandring i Ordet jeg mener, men forandring i vores hjerter og sind. Lade Helligånden vejlede og styre Gudstjenesterne, at vi giver slip på os selv og giver Helligånden plads. Det er den fornyelse jeg snakker om.

K.h.
Kim

Kære Kim, nu tror jeg vi er lige ved at komme ind til benet af hvad der især er, som skiller os mht. Gudstjenester.. Du skriver

---

Det jeg mener er at man lader Helligånden råde, istedet for at lave Gudstjenester i en fast ramme

---

og du skriver

---

..lade Helligånden vejlede og styre Gudstjenesterne, at vi giver slip på os selv og giver Helligånden plads. Det er den fornyelse jeg snakker om.

---

Du mener vel så, at "man" kan lade Helligånden råde ved at undgå strukturerede rammer i gudstjenesterne, og ved at vi giver slip på os selv og giver Helligånden plads.

Jeg tror du dermed mener, at nan/vi derved er sikret mod, at det i virkeligheden er vores eget, eller Guds modstanders ånd, der "kommer til".

Men man er ikke sikret på den måde, desværre, det er jeg helt sikker på.
Hvis vi åbner os, giver slip på os selv, så åbner vi os for hvadsomhelst.
Når vi bare, helt uspecificeret, giver slip, så er den menneskelige natur jo netop sådan, at det ikke nødvendigvis er Gud der står vores åbne sind nærmest. Vi må se i øjnene at vi er født som fjender af Gud, og at det slet ikke falder os naturligt at elske ham, men at elske os selv.

De mennesker som kommer med budskaber efter at have givet slip på sig selv, kan være derfor intetanende være forført og komme til at videreføre forførelsen. "Lysets engel", du ved nok!
Det var nok derfor Paulus sagde noget om, at "alt skal gå ordentligt til".

Og Helligånden kan godt "komme til", selv om der er struktur på gudstjenesten. Svagere og ringere er Han ikke!

Rammerne omkring Gudstjenesten, liturgien og præstens påklædning og meget andet ydre, må naturligvis gerne ændres efter behov, men jeg synes det er rart at der er rammer og en vis kontinuitet i rammerne, så det ikke så meget er dem der tager opmærksomheden, men derimod indholdet, nemlig Guds Ord og sakramenterne.

kristina

Hej Steincke
Det er rigtigt, at Gud i hjertet virker troen ved sit ord, så hjertet forstår, at det ordene siger gælder det, men det er ikke menneskehjertet, der skal fortolke skriften.

Skriften har en klar sproglig mening, som man ikke behøver nye åbenbaringer for at finde, den findes i skriften selv ved at se på de kriftsteder, der taler om en given sag, finde de klare steder og se de mindre klare i lyset af de klare og dernæst se en given sag i lyset af det evangelium om syndernes forladelse i jesus kristus som skriften selv præsenterer som sit hovedindhold.

Luther fik ikke en ny åbenbaring, men ved at se hvordan ordet retfærdiggørelse egentlig blev brugt på græsk fandt han frem til, at det betød "erklære retfærdig", og at retfærdiggørelsen ved tro derfor betød, at mennesket blev erklæret retfærdig for Kristi skyld alene gennem troen.

Ved den erkendelse af skriftens budskab åbnede Gud hans hjerte så det så, at himmeriget var åben fordi kristus var hans retfærdighed. Det Luther netop ikke gjorde var at se på, hvad hans hjerte åbenbarede ham, men at klynge sig til det ydre klare ord, han havde i skriften som derved kom ind i hans hjerte.

Hjertet kan ikke åbenbare Guds ord, for hjertet er fuld af bedrag og ondskab, men Guds ord kan åbenbare, hvad der bor i hjertet, og Guds ydre klare ord kan åbne hjertet, så det ser Guds nåde og Guds ydre ord giver Helligånden, så hjertet tror Guds ord og syndernes forladelse i Jesus Kristus.

Mvh. Chemnitz

Kære Kim

Du skriver: "Fornyelse kan være mange ting. Feks. at man får nadvaren på et andet tidspunkt under Gudstjenesten, ind der hvor man plejer. Denne fornyelse, vil jo ikke udelukke Jesus, vil den?" At ændre tidspunktet for nadver el lign. ser jeg ikke som en fornyelse, for det man foretager er jo det samme.

"Det jeg mener er at man lader Helligånden råde, istedet for at lave Gudstjenester i en fast ramme, at i dag skal der læses det ene skriftsted eller det andet, alt efter om det er et lige eller ulige år vi er i. Det er ikke forandring i Ordet jeg mener, men forandring i vores hjerter og sind. Lade Helligånden vejlede og styre Gudstjenesterne, at vi giver slip på os selv og giver Helligånden plads. Det er den fornyelse jeg snakker om".

Jeg tror godt jeg ved hvad du mener. Ad åre har jeg lært ikke at opfatte struktur som noget negativt. Mennesket har behov for struktur ellers kommer det til at flyde og der opstår kaos. I mit pædagogiske arbejdsliv oplever jeg igen og igen at det går galt når børn og psykisk syge mangler strukturen.

Prøv iøvrigt at lægge mærke til næste gang du børster tænder, vasker hår, barberer dig. Du vil med garanti starte det samme sted og slutte det samme sted HVER gang.

Jeg selv har et morgenritual som jeg er bevidst om : Først skal jeg sluge en kop kaffe, og så i bad, så morgenmad.....bytter jeg om på rækkefølgen, går det hele i fisk - det FØLES forkert!!!!

For to år siden holdt vi jul i Sønderjylland; vi fik ikke and og flæskesteg men gås, vi fik ikke ris á la mente men frugtsalat, vi dansede ikke om juletræ, men sad i hver vores stol og sang indtil flere tyske salmer, vi nåede heller ikke at komme i kirke.........ja, øøøv! Under hele min opvækst har julen foregået på een bestemt måde - ritual efter ritual, så kom ikke her med frugtsalat. Tak !

Jeg foretrækker under gudstjenesten en stram liturgi, så vi ved hvad der kommer, og vi ved at vi kommer rundt om alle de ting vi skal. Kan du ikke se at vi "glemte" nadveren eller læsning af Ordet ...så kan man jo gøre de andre ting på andre tidspunkter. Og tro mig, Kim, Guds nærvær findes også i den stramme liturgi. Hvor to eller tre er forsamlet i Hans navn er han selv til stede ! Selvom den bibelske tekst er planlagt og dermed bestemt på forhånd, er det Guds Ord der læses op. Og en kristen troende præst vil naturligt nok have Åndens ledelse i den prædiken, der tager udgangspunkt i teksten. Jeg har indtil flere gange oplevet at få svar under en prædiken på nogle spørgsmål jeg har stillet Gud inden gudstjenesten. Så jeg er ret sikker på at Helligånden får masser af plads, ikke på trods af, men på grund af strukturen, da denne danner flere fragmenter, der sammenlagt danner en større helhed.

Med kærlig hilsen

Malli

Hej Malli

amen for vildt til dit indlæg.
Du har opdaget hvad gaven er i struktur i liturgien. Jeg har ikke noget at tilføje. Du siger det hele.

Fred og alt godt
søster B

Kære Malli

Jeg er til dels enig med dig, i det du skriver. Som du siger, så er Gud i blandt os når vi er samlet i Hans navn. Jeg siger jo heller ikke at Gud ikke er der, hvor det ligger i faste rammer. Jeg tror at Gud er meget større end til at blive lagt ned i de rammer som vi laver. Forstået på den måde, at hvis en får et ord/åbenbaring under Gudstjenesten, så vil det være at lukke Gud ude, i det område hvor personen har kunne dele det med nogle andre i Gudstjenesten, der kunne få en velsignelse af det.

Gud bruger lige så meget dem der kommer til Gudstjeneste, som Han bruger præsten. Vi er jo alle lige værdifulde og der er ingen persons anseelse hos Ham.

K.h.
Kim

Kære Malli og Søster B
Dejligt at læse !
Så er vi da mindst tre der er enige om dette!
Rigtig hjertelig hurra!

kristina

Ja, det er korrekt at frelse er Guds handling. Det er Gud der frelser en og ingen anden!

Bare lige så du ved det er frikirkerne 100 % enige med dig om det!

Der hvor de fleste frikirker er uenige (dem du ikke mener som er bibel-tro) med den lutherske er at man selv må sige ja. Man må selv åbne døren for den der banker. Jesus står ikke og banker, og hvis ingen så åbner op sparker han døren ind! Nej, sådan fungerer det ikke, du må selv åbne døren for Jesus. Gennem kærligheden har han givet dig et frit valg til at vælge ham, eller vælge ham fra. Man må selv åbne døren for Jesus, for hans helbredelse, for den frelse som kun er hans gerning!

Jesus-hilsner

Christian W
christian_wc@hotmail.com

Hej Kristina (igen)!

Hvis vi alle (ja, vi er vidst en enhed, så vidt jeg har forstået) kaldte os bibelske, kunne vi jo ikke kende forskel på hinanden.

Personligt syntes jeg at det er yderst bibelsk at blive frelst, modtage nåde, blive døbt, og brænde for Jesus, føre mennesker til Gud gennem ham osv.

Jeg tror virkelig på at "ikke-lutheranere" også bliver frelst? Gør du ikke?

Det er helt okay at mene at det man tror på er rigtigt, jeg syntes bare at du indekerer en afstand til frikirkerne, som jeg ikke forstår!

Guds fred!

Christian

Hej Christian, du skriver

---

Personligt syntes jeg at det er yderst bibelsk at blive frelst, modtage nåde, blive døbt, og brænde for Jesus, føre mennesker til Gud gennem ham osv.

---

.
Ja, helt enig!

---

Det er helt okay at mene at det man tror på er rigtigt, jeg syntes bare at du indekerer en afstand til frikirkerne, som jeg ikke forstår

---

.
Jeg regner med, at du med "frikirker" mener de ikke-lutherske frikirker, og jo, jeg må svare, at du har ret i at jeg så trosmæssigt ser anderledes på væsentlige ting: (dåben, nadveren, synden, troen.)

Mine nærmeste venner er karismatiske frikirkefolk, som lever deres liv i stærk tro på Jesus og på Bibelen, men mener, at Luther har tolket den forkert, så enige bliver vi aldrig!

De mener, at jeg bliver frelst, ikke på grund af, men på trods af min overbevisning , og jeg mener, at de bliver frelst, ikke på grund af, men på trods af deres .

VI er kristne, men på hver sin måde. Vi kan ikke alle have ret. Måske tager vi alle fejl. Kun Gud ved det!

kristina