Hej alle sammen,

Jeg har funderet over, hvordan man ved, at det er Guds vilje, hvis man har spurgt Ham om noget/svar på noget/vejledning? Hvordan ser man hvad der er hans vilje og svar og ikke sit eget eller egne tanker og følelser?
Kan Hans vilje ydre sig som en lille, stille røst i ens indre? Som hurtigt fortager sig?
Sådan var det sidst men nu er jeg vilt i tvivl! Hvad siger I?
En lille stille røst der udgav sig for at være ham, sagde at det og det og den og den vej! Siden var det væk! Hvad skal jeg tro? Josefin

Hej Josefin

Det er ikke let! Men bibelen siger at vi kan bedømme ånden, ved at få den til at bekende "Jesus er Kristus, kommet i kød". Jeg har selv været udsat for denne stemme, som kom lige efter bibellæsning og bøn. Jeg fik en masse ting at vide - positive - om min far og mig selv. Men da jeg bad ham bekende, svarede han først: "Ja", og og da jeg fastholdt at han skulle bekende, begyndte han at grine!

Jeg var indtil latteren sikker på at det var Jesus Kristus, men "noget" i mig sagde at det skulle bedømmes. På grund af ligheden er det let at blive snydt!!!! Jeg har efterfølgende læst om en Lord Matraya, en ånd, der udgiver sig for at være Frelseren, jeg kan ikke sige 100% sikkert, at det var denne ånd, jeg havde besøg af, men jeg tror det.

Temmelig ubehageligt !

Mkh Malli

Hej Josefin,

det er forskelligt fra person til person hvordan Gud taler til os.. men som regel er det noget der bliver lagt på hjertet. Da jeg blev omvendt fik jeg lagt på hjertet at jeg skulle være lærer.. og det er bare STIK modsat det jeg sidder og laver i dag, så det var helt klart noget som blev lagt i mit hjerte. Så jeg begyndte at bede for det, og bad for at Gud måtte bane vejen for mig,hvis jeg skulle læse videre. Det med at blive ved med at bare bede Gud om at hans vilje skulle ske, så blev vejen langsomt lagt foran mine fødder. Det sidste tegn jeg fik fra Gud, var da jeg blev fyret fra mit nuværende arbejde, med opsigelse 1 uge inden jeg skal starte på Seminariet, det r vildt som Gud arbejder, og det kunne sagtens bare være tilfældigt, men jeg slipper nu for en masse bekymringer om at sige op, og om det nu virkelig er det jeg skal.. Nu ved jeg bare at det er Guds vilje. Bed om at hans vilje må ske, og hvil i Gud.. bare lig al din tillid over til ham, så skal det nok gå..

Håber du kunne bruge det lidt, selvom der er stor forskel på os alle, for hvordan Gud taler til os.

MariaMaria

Hej Malli og Maria,

Tak for svaren, jeg spurgte fordi det er svært at skelne og jeg er ny i det, men jeg skal "bedømme" og "prøve",Malli! Men jeg har ikke hørt stemmen siden kun een gang til, at jeg skulle gøre det og det angående hjælpearbejde og at jeg skule møde dem og dem....jeg tager det ikke til mig uden videre, må jeg sige, da jeg er forsigtig. Men alligevel. Er der nogle særlige kendeegn man skal få efter for at vide at det er Ham foruden at "prøve"? KH. Josefin

Hej Josefine

Det er rigtigt som Malli og Maria skriver. Jesus pålægger os ikke noget som vi ikke kan klare og i starten vil han tale til os på sin måde, men det svære ligger i, at hvis det er Gud der taler til os og vi ikke reagere, så taler han mindre til os gennem det vi opfatter, men samtidig må vi jo også som Malli skriver, være opmærksom på om det er en der udgiver sig som gud.
Jeg kender ikke til det som du hørte, men en god ting er, at gå hen til vedkommende og spørg til det som der blev sagt til dig, for hvis vedkommende svare positivt, så kan det jo være et bønnesvar for vedkommende og derfor var det Gud du hørte.

K.h.
Kim

Hej!

Jeg har selv haft stor interesse i at studere netop dette emne, og synes, at det har været et meget spændende område.

Gud udruster den, der ønsker at gøre Guds vilje med de nådegaver, som man får brug for, når man er et redskab, i Guds rige. Bed om Guds visdom til at se det, som Gud ønsker at vise dig. Der følger stor velsignelse med at bede om Guds vilje må ske i alle ting.

Det er hårdt, men også spændende at være en kristen. Gud har engang sagt følgende til en mand: At leve det kristne liv er svært. Der er kun en ting, der er sværere, det er ikke at være en kristen. Prisen, du betaler for at følge mig, er langt mindre, end den pris du må betale for ikke at følge mig.

Joni Tada har engang skrevet følgende: Påberåb dig trygt Guds egenskaber. Abrahams bøn havde vægt, fordi han påberåbte sig Guds væsen under sin bønfaldelse. Påberåb dig hans kærlighed, gør krav på hans hellighed, mind ham om hans godhed, nævn hans langmodighed, hold hans magt og urokkelighed op for ham. Jo mere du centrerer din bøn om Guds egenskaber, jo mere bliver disse egenskaber en del af dit liv. Påberåb dig hans visdom, og du vil få visdom. Koncentrer dine tanker om hans hellighed, og du vil vokse i hellighed.

Og alle vi, som med utilsløret ansigt i et spejl skuer Herrens herlighed, forvandles efter det billede, vi skuer, fra herlighed til herlighed, sådan som det sker ved den Herre, som Ånden er.

Hold ham ydmygt fast på hans løfter. Gud fryder sig, når du søger hans vilje, hans væsen, hans herlighed og hans hjerte i dine bønner.

Jeg er meget forsigtig med at sige - Det er Guds vilje - for selvom jeg er kristen, må jeg blive ved med at lære Gud bedre at kende, så jeg kan skelne mellem mine egne tanker og Guds stemme. Når du af hele dit hjerte ønsker at gøre Guds vilje, så kan du trygt stole på, at Gud griber ind, hvis det ikke lige går efter planen. Han beskytter dig og bevarer dig til evig tid.

Gud giver ofte et forvarsel om sine planer og nogle gange bliver vore bønner besvaret på en måde, der ikke er til at tage fejl af.

Jeg kan varmt anbefale bogen: Er det virkelig dig Gud? - om at høre Guds stemme. Skrevet af Loren Cunningham med Janice Rogers. Det er en af de bedste bøger, jeg har læst, og den kan købes på forlaget Frontline (Ungdom med Opgaves Medieafdeling).

At finde ud af, hvad der er Guds vilje, er noget af det sværeste for en kristen, og det eneste, jeg med sikkerhed ved, er, at han altid vil hindre os i at begå fejltagelser, hvis vi oprigtigt beder ham om det (Fra bogen: Guds arbejdshandsker af J. Rees-Larcombe).

Den glæde, der var født ud af min dybe fred, var glæden over at have accepteret Guds vej for mig. Jeg var nået til det punkt, hvor selv underbevidstheden siger: Ske ikke min, men din vilje, Herre. Denne accept var ikke en passiv underkastelse under noget, jeg ikke kunne forandre. Jeg havde ikke resigneret over for Guds vilje, det var noget langt mere positivt, der var sket. Jeg var begyndt at tage imod Guds vilje med åbne arme, og som følge her af opdagede jeg, at en dyrebar frugt voksede frem midt i min lidelse. Den groede ud helt nede fra roden af den overgivelse til Guds vilje..Det kan godt være, jeg ikke kan lide, hvad han gør, og er uenig med ham; men jeg har overgivet mig i hans hænder og bedt ham om at gøre det, som er bedst for mig. Jeg stoler på hans visdom. Han ved bedst. Når jeg har bedt ham om, at hans vilje må ske, kan jeg kun tro, at hvad der sker med mig nu, er hans vilje (Fra bogen: En vej gennem smerte af J. Grayshon).

Når vi forstår Guds velsignelse som den ultimative værdi i vores liv, overgiver vi os selv helt og holdent til hans viljes kraft og hans hensigt. Vi bliver fuldstændig et med, hvad Gud prøver at gøre i os gennem os og omkring os til hans ære (Fra bogen: Jabes´ bøn af B. Wilkinson).

Af hele dit hjerte kan du sige: Overtag kontrollen over hele mit liv ved Helligånden. Lad det herefter ikke mere være min vilje, men din. Jeg fraskriver mig enhver kontrol fra nu af. Det vil varme Guds hjerte at høre dig sige det. Det betyder, at du dagligt, time efter time siger, som Kristus sagde i Getsemane have: Ikke som jeg vil, men som du vil. Når vi rammes af smerte, vil vi atter fyldes med Helligånden, hvis vi, fra vor sygnende sjæl, fremtvinger ordene ikke som jeg vil, men som du vil. At sige dette fra vor viljes dyb vil medføre, at væmmelsen forsvinder, lyset begynder at bryde igennem og et bævende håb vil genopvækkes i os (Fra bogen: Kampen af John White).

I Efeserbrevet er der et sted, som særligt taler om at blive fyldt af ånden (se Ef. 5, 15-21). Sammenhængen viser, at åndsfylden hænger sammen med det at søge Herrens vilje.
(Fra bogen: Jeg tror på Helligånden af N. Yri).

Guds vilje er at gøre og sige det rette på rette sted, med de rigtige folk, til rette tid og i den rigtige orden, under rette lederskab, med brug af de rette metoder og med rigtige hjerteindstilling. (Fra bogen: Er det virkelig dig Gud? af Cunningham).

Håber du kan bruge mine henvisninger.

M.v.h. MDA

Hej Josefin

Hvis du beder Gud om at han vil åbne de døre du skal gå ind ad og lukke dem som du ikke skal benytte er jeg sikker på at han vil gøre det.

Jeg tror at hvis man ønsker at gøre Guds vilje så kan man trygt gå i gang med det man har lyst til - for Gud vil enten fjerne lysten eller lukke døren (evt give afslag på et job eller en uddannelse) hvis det var den forkerte retning.....

Er der et hjælpearbejde man gerne vil - så prøv at sige ja til en prøvetid --- hvis det ikke kører overhevedet så er det nok det forkerte, kører det er det nok det rigtige. Bed Gud om at vise det, han straffer ikke nogen fordi de prøvede noget som ikke lige var efter hans plan - bare vi er villige til at stoppe hvis vi finder ud af at det var forkert.

Det vigtigste i at lære Guds vilje at kende er at bede om at han vil vise den. Men vejen til himmelen er smal og kroget og vi kan ikke ret tit se ret langt frem --- men Gud baner vejen og jævner stien for os.