Jeg har set mange der lige stiller tro med formodninger. Så vidt jeg ved så er tro faktisk nærmere viden end det er formodning - jævnfør Hebræerne 11:1. For mig er det et rimeligt godt bevis på at tro ikke er noget diffust.

Hvad skal man så gøre når man har fået tro? Ifølge Romerne 10:13-15 og Mattæus 28:19-20 får jeg det til at man ligesom Jehovas Vidner er nødt til at gå ud til folk for at fortælle dem om Guds hensigter. Nu ved jeg at der er mange her der ikke er Jehovas Vidner og derfor måske ikke gør som dem, men er de helt galt på den eller er vi bare for sløve?

Hej Stercus

med hensyn til Jehovas Vidners måde at evangelisee på, så er det for dit vedkommende vel et spøgsmål om metoder. Når evangeliske kristne kristiserer JV, så er det ikke (i hvert fald ikke for mit vedkommende) på gund af deres fokyndelses- eller missionerings-metoder, men på grund af indholdet i deres vidnesbyrd/forkyndelse.
Jo, måske har du ret i at vi kristne er for sløve - derfor må vi bede om vækkelse!

mvh Jón

http://jesusnet.dk/cafethomas/forum/showthreaded.php?Cat=&Board=tro&Number=1378&page=0&view=collapsed&sb=5&o=0

ps. Prøv at poste dine indlæg i det rigtige forum og læse hvad andre har skrevet før dig. Måske finder du det du spørger efter.

Hej Jón, jeg er delvis enig med dig. Mht JV er jeg selv meget kritisk OGSÅ over
for deres måde at forkynde deres budskab på. De melder nemlig ikke klart ud,
men udgiver sig for at være kristne for at få os i tale.

Mht missionsbefalingen: Joh, vi er nok sløve. Men jeg tror ikke ALLE kristne skal ud
og missionere. Det er vi en del, der ikke rigtig duer til. Og der skal jo også være
nogen til at lave kaffe og alt det andet, man kan føle sig kaldet til ? TILSAMMEN
er vi Jesu Kristi legeme, så nogle, men ikke alle, må være mund og mæle, tror jeg - -

kristina

Hej Kristina
Jo, det var nok heller ikke helt rigtig det jeg skrev, jeg mener også, at JV måske bruger nogen forkerte metoder engang imellem, men det gør vi kristne jo også! Hovedkritikken af dem, går på deres trosindhold - deres dogmatik!
Vi har forskellige nådegaver! Enig! Men vi er alle sammen lys og salt, i kraft af at vi er kristne - det kommer bare til udtryk på forskellige måder.
mvh Jón

Ja jeg vil sige at det er et godt spørgsmål. Hvad og hvordan skal vi tro? Jeg ved ikke alt om tro og det er der næppe nogen, undtagen troens ophavsmand Jesus, der gør.
Jeg vil også mene at tro har noget med viden at gøre. Og dog. Det har ikke så meget med viden at gøre som man skulle tro. Tro er ikke en intelektuel præstation fra vores side. Tro er ikke så meget en "viden" det er meget meget mere en holdning. Altså de små børn har jo heller ikke nogen viden og dog er det dem som har tro. Ihvertfald ifølge Jesus. Tro er noget man får fra Gud. Altså ikke tro på at 2+2 er 4 men vi taler her om guddommelig tro. Altså der er tale om den tro som frelser og om hvilken Jesus sagde, din tro har frelst dig.
Lige præcis dén tro er nemlig egentlig ikke "vores" tro men Guds eller Jesu tro. Jesus er troens ophavsmand og fuldender står der jo skrevet. Der er altså i kristendommen tale om en "tro" som kommer fra Gud og som bliver formidlet af Talsmanden som er den tredje person i Guddommen, Helligånden.
Hvad skal vi så tro?? Her vil jeg mene at vi skal tro på Helligåndens vidnesbyrd inde i os. Vi skal tro på vores samvittighed. Og til sidst men ikke mindst. Vi skal tro på det vores egen ånd (eller hjerte) taler til os. Alle mennesker har mulighed for at finde Gud i deres hjerter. Det er rigtigt og sandt at vi skal lukke Gud ind i vores hjerter men tit er det lige så sandt at Gud allerede er inde i vort hjerte og prøver at fortælle os det uden at vi hører på Ham og gør Ham til herre over vort hjerte.
Der står skrevet at "ånden vidner sammen med vor ånd at vi ér Guds børn". Lige præcis dette er forskellen på bare at vide med sit intelekt at man er frelst og et Guds barn. Ét er at vide det et andet er når VOR ånd SAMMEN med Guds Ånd vidner for os at det nu også er sådan at vi virkleigt er Guds børn.
Man kan altså generelt sige det sådan her. Lyt først og fremmest til dit eget hjerte og derefter til hvad der ellers er normen indenfor den store kristne kirke. Lad være med at blive fanatisk og ekstreem da det sjældent har Helligåndens accept og det ellers også bare tager freden fra dig.
Kort kan man altså sige at det er ikke ligemeget hvad man tror. Derudover er det ikke nok bare at tro i sig selv men det som vi tror må også være os givet af Gud hvis det altså skal kunne frelse os.
Jehovas vidner prædikker ganske vist tro, men ikke en tro som frelser da den ikke kommer fra Helligånden. Foruden tror Jehovas vidner at Jesus er en engel og ikke Gud selv.
Guds riger er kraft og ikke ord står der skrevet. Naturligvis kommer troen af det der bliver sagt men spørgsmålet er så bare dette, hvad bliver der egentlig sagt???
Den stærkeste tro får man ved at lytte til Helligåanden og sig selv.

Kære Stercus

Vi kommer nok ikke udenom at den kristne tro i bund og grund er lidt af et mysterium. Det er svært at definere den præcist og det skyldes vel at troen først og fremmest handler om et personligt forhold mellem Gud og det enkelte menneske. Derfor er det ligeså svært at definere troen som det er at definere forholdet mellem dig og din bedste ven eller fx dine forældre.

Du henviser selv til Hebræerbrevet 11,1 som siger: "Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses." Her defineres troen dels som en overbevisning - altså noget der har med viden og erkendelse at gøre og dels som tillid - noget der mere går i retning af venskab og kærlighed.

Andre steder i Bibelen tales der meget om at troen kendes på sine frugter, altså på sammenhængen mellem troen og troens gerninger. Dvs. at troen også har at gøre med vores aktivitet og vore handlinger. Troen handler altså ligeså meget om at gøre som om at høre (Jakobs Brev 1,22f)

Endelig taler Bibelen også om troen som et valg. Troen kommer ikke af sig selv, men er et resultat af et aktvt og selvstændigt valg som jeg må gøre i forholdet til Gud. Jesus sagde ofte: Følg mig. (Se fx Lukasevangeliet 18,22-23). At tro på Jesus er at *følge ham*, dvs. være hans discipel og tage ved lære af ham.

At "gå ud i alverden" er een af de måder som troen viser sig på, men det kan gøres på mange andre måder end de, JV bruger.

Jeg håber dette besvarer lidt af dit spørgsmål.

Mener du dermed at Bibelen modsiger sig selv eller er der bare tale om flere afskygninger af troen?
Ved at følge Jesus skal man vel også forkynde, det var jo det han var kendt for. Du skriver selv at troen kendes på sine frugter og vores handlinger i den sammenhæng ligger der vel også at man forkynder - udover at man er god ved andre og altid handler i overensstemmelse med Guds Ord.

Tak det har besvaret mit spørgsmål, men det rejste nogle flere.

---

Foruden tror Jehovas vidner at Jesus er en engel og ikke Gud selv

---

Det er forkert - så meget ved jeg dog. JV tror at Jesus er Guds søn og han er er en ånd (på samme måde som Gud/Jehova er det). Bibelen siger heller intet om en treenig Gud, jeg læste at en kardinal havde udtalt at det var noget man havde fra andre religioner.

Bortset fra det, så vil jeg gerne vide hvorfor du siger at Gud er i vort hjerte - der står blandt andet at end ikke Jorden kan rumme Ham (ikke citeret direkte).

P.S. Jeg snakkede lige med et JV og han viste mig Daniel 2:44, Mattæus 6:9-11 og Åbenbaringen 21:3-5 - det er da et frelsesbudskab også om hvad Guds rige vil gøre.

Jeg kan ikke se at jeg har postet i et forkert indlæg og jeg kunne ikke se at andre havde spurgt om det samme som mig - i hvert fald ikke i samme hensigt.

Hvis jeg ønsker et hurtigt svar ville jeg heller ikke kunne nå at læse alt andet, dertil er forummet bygget forkert op og dertil er postene forlange. Jesus henviste jo hellere ikke til at det havde han allerede sagt - for eksempel når disciplene diskutterede hvem af dem der var den største.

---

De melder nemlig ikke klart ud, men udgiver sig for at være kristne for at få os i tale.

---

Nu ved jeg ikke hvad du mener definitionen af en kristen er, men hvis det er en der tror på Jesus og hans budskab, så er JV'er det også.
Nå men det var egentlig ikke det jeg ville tale om. Hvis man ser på Moses så siger han at han ikke kan tale, Guds svar til er ikke at han så bliver fri, men at Aron skal hjælpe ham. I 2. Krønikebog 16:23-25 siger David at folket skal forkynde om Gud og hans gerninger, de var Guds indviede folk så hvis de skal skal vi vel også. Der er heller ingen af de steder hvor Jesus siger at hans disciple skal gå ud fra hus til hus at han nævner ikke at det kun er dem der har lyst.

Jamen hov, du kunne være mere specifik hvis du havde læst ordentligt på lektien.
Ok, undskyld det har jeg så gjort nu.
Se Ezekiel 3:18,19 - uha uha. Så får vi ellers vores sag for.

Kære Stercus

Nej, jeg mener ikke Bibelen modsiger sig selv. Blot har troen en karakter som ikke kan defineres helt eentydigt. Det er nok ikke helt forkert at kalde det afskygninger af troen.

Jeg er enig med dig i at een af troens frugter er at vi som disciple skal være med til at forkynde budskabet videre. Det kan vi gøre på mange måde - både gennem ord og handlinger. Vi skal ikke alle være prædikanter eller stå på gadehjørnerne og dele flyveblade ud. Men alle kristne har et ansvar for at være et kristent vidne overfor sin omgangskreds.

Så er vi vist enige. Det var jo meget godt at få slået det fast.

Jeg synes du skal spørge dit JV næste gang hvordan det lige er det forholder sig med forholdet mellem erke englen Michael og Jesus.

J.

Lidt firkantet kan man sige at "Kristne" det er dem som tilsluter sig Den Nicænokonstantinopolitanske- trosbekendelse. (det må du nok slå op på biblioteket hvis du ønsker at læse den selv) Der udover er der en del meget gamle kirke samfund (næstorianerne, Thomas kirken, syrisk koptiske kirke osv) som ikke oficielt har tilsluttet sig nicæno- bekendelsen. Normalt ville man nok regne disse for kristne kirker alligevel, (Selvom det til tider hæftigt debateres). Ud over det har vi så en del nyere kirke samfund som af principielle grunde ikke tilslutter sig nogen dogmatisk bekendelse. (adventistkirken er vel egentlig den eneste, som på grund af sin størrelsen bør nævnes). .Alle Disse kirker er at betegne som "Kristne".

Så kommer vi til dem som stadig er en smule ubestæmmelige. her skal nævnes : livets ord, Det så berømte faderhus, og måske Bibel trænings centrene. Alle tilhører de den ultra højre orienterede conservative fløj, grænsende til fundamentalisme, som ville kalde Tros bevægelsen. Trosbevægelsen er problematisk fordi den bevæger sig på grænsen af hvad paulus undervisning i romerbrevet kan holde til.

Til sidst kommer så dem som har en så divagerende dogmatik, at vi bliver nødt til at betegne dem som noget andet end kristne. I denne gruppe finder vi: Jehovas Vidner, Mormonerne, Tongil bevægelsen osv.

MVH.
J.

Bare en lille service:
Nicænum kan også læses her:
http://www.folkekirken.dk/Tro/Bekend/Default.htm

Kære stercus
jeg ved ikke helt præcis hvad du mener når du spørger om bibelen indeholder modsigelser. Men til det kan man sige meget. Både ja og nej. Det kommer an på hvad du mener med modsigelser.
Bibelen som vi kender den i dag indeholder op til flere modisgelser men det er ikke modsigelser ad den slags som overhovedet rokker noget som helst ved den kristne tro.
For eksempel Paulus omvendelse. Så hans venner lyset OG hørte de en stemme eller så de kun lyset og hørte ikke nogen stemme? Her er bibelens tekster ikke enige men det er og vil aldrig blive noget det alligevel vil gøre nogen forskel på hvad krisnte tror. Læg mærke til at når kristne er ueninge så er det aldrig de punkter hvor teksten ikke stemmer overens med resten af bibelen. Som kristne tror vi ikke på bibelen men på dens budskab og der er en forskel.
St Frans sage om det at forkynde evangeliet at Han prædikede evangeliet men brugte kun ord når det var ALLERHØJST nødvendigt.
Man kan måske også siger det på den måde at det vi prædiker er ikke bibelen men Kristus. Lad os ikke prædikke bibelen så meget som vi heller skal koncentrere os om at prædikke Kristus.
Kristus prædikkes bedst med livet og mindst med ord, det er ihvertfald min erfaring. Men alt til sin tid naturligvis.
Den kristne tro er et mysterium i bund og grund. Det er den fordi den bliver os givet af Helligånden og dermed er troen ikke noget vi selv har stablet op og her er det at alt det som vi ikke selv har skabt og bygget op, ja det er som oftest et mysterium for os og det er da ihvertfald når Helligånden er skænkeren. Helligåndens gaver bliver tit beskrevet som mysterier men det skal ikke forstås som mysterium i den traditionelle forstand.
Mvh

Du bliver nød til at foklare Hvad et Mysterium i katolsk tradition betyder. Det er ikke et begreb vi andre normalt bruger Pæter.

MVH.
J.

Jo vist, Gud er større end vort hjerte - og selvfølgelig rummer himlenes himle ham ikke.

Og dog har han valgt at lade sig føde - som et lille barn midt iblandt os. Han har valgt at tage bolig i det skrøbeligste, for at vi skulle kende ham.

Derfor bor Gud hos os. Han troner i det højeste i al sin majestæt. Og han bor i dit og mit hjerte, hvis vi lukker ham ind.

Jesus Kristus er forskellen, bindeleddet, broen til Gud. Og Jesus selv har indbudt os til at være et med Gud. Hvis vi tager imod det tilbud, så bor den almægtige, evige Gud i sandhed i vore små, bitte hjerter.

Mvh
Kevin

Ja det er faktisk et meget godt spørgsmål. Hvis jeg helt kunne svare på det var det vel heller ikke et mysterium mere vel :o) nej spøj til side. Udtrykket "troens mysterium" bliver ikke kun brugt i romeskt katolsk sammenhæng men er faktisk altid blevet brugt af kristne men måske mere i den sene tid af den Katolske kirke.
At troen kaldes et mysterium skal nok snarere forstår på den måde at den, altså troen, er noget der skænkes af den trdje person i Guddommen nemlig Helligånden. Næsten alle åndens gaver kan på sin vis kaldes mysterier da de på mange måder er fremmede for mennesket og dog ikke så fremmede alligevel. De er ihvertfald fremmede for den faldne natur.
Personligt bryder jeg mig ikke om ordet "mysterium" man føler lidt det er et anakristisk udtryd der hører hjemme i en anden tid og en anden sammenhæng end den aktuelle men jeg kan godt følge tanken om at troen er et mysterium, men som sagt der er ikke tale om et alm mysterium. Der er tale om hvordan det kan være at Gud elsker så meget som Han gør. Hvordan det kan være at vi ved blot at tro på Hans Søn kan få liv på ny, Blive genfødt, ja blive mennesker igen og Guds børn pånu. Hbvordan kan det være?? det ved vi ikke men ikke destomindre så sker det alligevel, og kun i og med at troen er tilstede. Dvs ikke vores tro men Jesu tro som Helligånden har givet os. Jeg tror ikke dette er noget særligt katolsk men snarere almengyldig kristen lære omend ordet mysterium ikke ligefrem er et ord der er let at forstå.
Sammenfattende kan man sige at ordene "troens mysterium" er ord der bruges til at forklare troens natur, altså at den natur ikke sådan uden viddere lader sig forklare og definere helt konkret.

Nej Jehovas vidner tror at Jesus er engelen Mikael blevet menneske. Dvs sige de tror at jesus er Guds søn på samme måde som at vi og englene også er Guds sønner og døtre. men det er Jesus ikke. Jesus er selv DIREKTE Gud selv.
Bibelen lærer inkarnationen (in-canro= i kødet) altså at Gud blev kød/menneske.
Det er ganske rigtigt at der i mange religioner findes treenigheder men da de er falsker religioner må der naturligvis også være tale om en ægte. Eller ville der ikke være noget falsk. Da satan intet originalt kan lave kan han dermed kun imitere, altså abe efter. Når nu satan skaber mange falsker treeniheder må der naturligvis også være en sand.
Læren om treenihgeden blev slået fast ved et kirkemøde ca år 372 e. kr. Det var ikke en lyst idé man pludselig slog fast. Det man gjorde ved kirkemødet var at slå fast hvad kristne til alle tider havde troet. Så tanken om treenigheden var ikke en ny tanke, tværtimod det var en tro man altid havde haft som man nu slog officielt fast som værende sand.
Biblen taler da også i dén grad om treenigheden. Men jehovas vidners bibel er DIREKTE forkert mange mange steder. Den er simpelthen med vilje lavet om. For eksempel Joh 1,1 står der at i begyndelsen var ordet or ordet var hos Gud og ordet VAR Gud, men i jv bibelen står der at ordet var en Gud og det er nogen andet. Jv oversættelsen er simpelthen direkte forkert. Den siger helt enkelt ikke det som grundtæksten siger. Blot én af utallige manipulationer som jv bevidst har gjort med bibelen for at kunne understøtte en fuldkomment ukristen lære om Jesus Gud og Helliånden.

Det andet du siger i dig svar er at bibelen siger at Jorden ikke rummer Gud. Det er ganske rigtig og jeg kan fortsætte med bilelens ord og sige at ikke er det blot jorden som ikke kan rumme Gud der står enda skrevet at ikke engang hele himlen kan.
Men nettop dette er det glade budskab, evangeliet, at Gud ikke og aldrig har boet hverken i himle eller i templer men i menneksets hjerter er stedet hvor Han ønsker at være. Et hjerte som er renset i Jesus blod er så rent at selveste Gud Herren ikke bare kan men VIL være der. Alle Guds børn har pant i Gud og det er Helligånden der er denne pant. Vi har alle fået del i Guds ånd. Om der nogensinde har været et sted Gud har ønsket at være så er det i menneskets hjerte.

Jo, men er det ikke sådan at man i katolsk kalder alle 9 sakramenter for myserier?! Eukaristens/Nadverens ellementer (brød/vin) bliver i hvert fald kaldt for mysterie ikke?!?

J.

Hvis vi i stedet for mysterium sagde ordet på dansk, så bliver det til hemmelighed.
Det hemmelige, som vi tror på.

Paulus bruger udtrykket flere gange, bl a i 1. kor 2, hvor han siger, at han forkyndte Gud hemmelighed.

Og spørger man katolikker, hvad troens mysterium betyder, så bør man høre menighedssvaret, som følger, når præsten fra alteret siger 'Troens Mysterium'. Nemlig: Vi forkynder din død, vi priser din opstandelse, og vi forventer dit komme i herlighed. Og det er selvsagt Jesus, der er 'du' i den sætning.

Mysteriet - eller hemmeligheden - er Guds frelsesplan, som både er åbenbaret og mystisk. Åbenbaret ved troen i vore hjerter og uforståelig, hvis man bruger almindelig hverdagslogik..

Gør det ikke mere mystisk end nødvendigt. Jesu død og opstandelse og hans forventede genkomst er allerede mystisk nok for dem, der ikke tror :-)

Kære stercus det er et godt sted i skriften du har fundet der men jeg kan sige at jeg lige så godt kan finde et skriftsted som taler åbenlyst imod det. Der står skrevet i ordsprogenes bog "lad være med at irettesætte din søn om det bare leder ham længere fra sandheden" dette er frit oversat men ikke destomindre det der står. Nu er det ikke sådan at bibelen taler imod sig selv og det er også helt meningsløst at bruge den imod sig selv for det kan man ikke som troende og det er heller ikk det jeg vil her. Det jeg mener er blot dette at jv måde at vidne på ikke er særlig stueren og den ar direkte beskidt og manipulerende. Der er faktisk også kristne som gør det samme og det er ligeså beskidt. For eksempel VED jeg at de sidder og kigger på dødsannoncer for at finde "lette" ofre. Hvis der er noget der ikke er i tråd med Helligånden så er det den slags menneskelige manipulation der som oftest ender med et åndeligt overgreb.
Men Helligånden står ALDRIG for overgreb og manipulation. Han arbejder i lyset og alt er åbent og frit.
Men hvordan skal vi så vidne om herren Jesus Kristus verdens frelser??
Jo også her har bibelen et svar. Der står skrevet at " som dyb taler til dyb så taler Hjerte taler til hjerte" og når ét "hjerte taler til et hjerte" så er der ALDRIG tale om manipulation. Tværtimod, der er tale om at hjertet deler med en anden hvad det nu engang har på "hjerte".
Dét er måden hvorpå vi skal dele evangeliet med andre mennesker og ikke med manipulation og snedige taktiske kneb og psykologiske mekanismer.
I hjertets sårbarhed og Helligåndens renhed skal evangeliet prædikes.