På jorden er der nogle dominerende vinde.

Fx som vi kender det i DK, med at vinden oftest kommer fra vest.

De dominerende vinde bliver forårsaget af 2 ting.

Solens varme forårsager nord-syd eller syd-nord vinde, afhængigt af breddegrad.

Rotationen af ​​jorden forårsager vindene at flytte øst eller vest-uret nord for ækvator og uret mod syd.


Når jorden drejer, bevæger et punkt ved ækvator sig meget hurtigere end et punkt ved en af polerne. Denne bevægelse skaber helt bestemte mønstre på jorden, f.eks. påvirkes vinde og havstrømme.

Dette bevægelsesmønster kaldes "Corioliseffekten" da den blev opdaget i 1835 af den franske matematiker Gaspard-Gustave Coriolis


På grund af disse dominerende vinde, er Sahara-ørkenen ved at udvide sig med omkring 6,5 km per år.

Beregninger baseret på hastigheden for Sahara udvidelse viser, at ørkenen er omkring 4000 år gammel.

Denne unge alder for Sahara passer ganske godt i Bibelens tidslinje.


Sahara vil så have begyndt sin dannelse hurtigt efter syndfloden, hvilket giver god mening


Der er nogle mere tekniske argumenter, men hvis jeg skriver dem, tror jeg at ordstyreren sender indlægget i papirkurven iht. Debatvejledningen.

"Sahara vil så have begyndt sin dannelse hurtigt efter syndfloden, hvilket giver god mening. Der er nogle mere tekniske argumenter, men hvis jeg skriver dem, tror jeg at ordstyreren sender indlægget i papirkurven iht."

hej Palvig!

Ja, desværre har nutidig luthersk teologi i stigende grad forladt den skabelsesteologiske synsvinkel. Det skyldes i høj grad den toneangivende tyske teolog Karl Barth, som foragter hele den naturlige teologi. Moderne luthersk teologi har dermed, meget paradoksalt, forladt vigtige dele af Luthers teologi, idet Luther var udpræget skabelsesteolog.

Modstandere af naturlig teologi (skabelsesteologi) foretrækker alene at fokusere på, at Gud er kærlighed. Derfor er den naturlige teologi uønsket, idet den åbner for en række ubehagelig paradokser og selvmodsigelser. De fleste nutidige lutherske teologer ønsker selvfølgelig ikke at blive konfronteret med besværlige paradokser. Man ønsker at leve i fred med naturvidenskaben og darwinismen. Det kan man så opnå ved alene at fokusere på, at Gud er kærlighed.

Martin Luther selv var helt anderledes kontant og realistisk sammenlignet med nutidige lutherske teologer. Luther skriver for eksempel, at han gribes af rædsel, når han konfronteres med Guds ubegribelige almagt. Men netop i denne situation indser Luther frelsens betydning, nemlig erkendelsen af egen afmagt og den deraf følgende erkendelse af, at Gud er udenfor forstandens rækkevidde.

Med venlig hilsen
hoeg

Jeg vil henvise til min kommentar til lukningen af tråden om jordens alder. Det samme gør sig gældende her. Vi springer dog papirkurven over denne gang.