Hej.

Jeg har de sidste 4 år (i alt 4 gange i denne periode) prøvet at arbejde i Tyskland.
Første gang tog jeg herned (alvorligt syg uden omtanke), og resultatet blev derefter, jeg kom på sygehuset hernede.
2 gang tog jeg afsted og fik et møgjob, men efter kort tid fik jeg et job jeg rigtig godt kunne li, desværre kun på en midlertidig kontrakt.
Efter ca 2 år prøvede jeg igen, hvor jeg fik job på et hotel, men efter en måned satte en voldsom depression ind, så voldsom at den krævede indlæggelse (2 gang hernede), og så lang tids sygdom at jeg blev fyret.

Nu har jeg så for 4 gang prøvet, og denne gang begyndte jeg at blive nervøs på jobbet, da jeg var utryg ved det.

Det skal siges at jeg alle gange har haft fuld tillid til mig selv når jeg er taget afsted - omend jeg nok har haft meget travlt med at komme afsted.

Men det jeg ikke forstår er at jeg kender mange hernede, sågar en rigtig god kirke, men alligevel udvikler det sig til et helvede (undskyld udtrykket men jeg kan ikke beskrive det på andre måder) hver gang.

Jeg har inden i mig selv råbt og skreget til Gud, men der sker INTET!

Jeg er så småt klar over det nok ikke er det her jeg skal, men hvad sker der, hvorfor hører jeg intet fra Gud?

Ind i mellem frygter jeg virkelig det kommer af jeg engang (for en del år siden) overfusede Gud, og kom desværre til at sige ting om Helligånden som var mindre heldigt (i min verden bespottelse, hvilket er utilgiveligt såvidt jeg ved)- jeg vil helst ikke gentage det her, men det var meget groft, og jeg har bittert fortrudt det - der var ikke andre end mig selv der var tilstede.

Jeg har dog senere i livet oplevet stor glæde ved tanken om den tre enige Gud, som jeg alligevel ser som den eneste sandhed.

Men hvad kan det skyldes at ALT bare går i kludder for mig på det sted i Tyskland jeg ALLERHELST vil være? I Danmark er der aldrig problemer, men hernede kan jeg bare ikke tilpasse mig det arbejde jeg får (undtagen et sted, og der sker aldrig noget).

Håber virkelig i kan give mig et godt råd - det er hårdt tiltrængt.

hilsen

Den bedrøvede.

Kære bedrøvede!

Jeg vil gerne som det første sige noget om din frygt for, at have bespottet Helligånden. Du tænker uden tvivl på Jesu ord i Matt. 12,31: Derfor siger jeg jer: Al synd og bespottelse skal tilgives mennesker, men bespottelsen mod Ånden skal ikke tilgives.

At synde imod Helligånden er ikke i affekt eller et øjebliks vrede og frustration, at bruge meget stærke ord mod den treenige Gud. Også i en sådan situation er det forkert at gøre det. Vi møder mange gange i Israels historie, at de gør dette. Gud bebrejder dem for det, og han tilgiver dem.
Prøv at høre, hvad Jesus siger: Alt, hvad Faderen giver mig, skal komme til mig, og den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort (Joh 6,37). Her lades der ingen tvivl tilbage. Den der komme til Jesus vil aldrig blive stødt bort. Det er ikke i modstrid med ordene om, at synde mod Helligånden, men siger os noget om, at den der har syndet mod Helligånden, ikke kommer til Jesus. Det mennesker der afviser at lade sig sige af Guds ord, og som afviser at tage imode Guds forsoning og tilgivelse gennem Jesus fra Nazareth, ender til sidst med, at være så lukket i sit hjerte, at han end ikke overvejer at søge Jesus om tilgivelse. Læs f.eks. også Hvad er synden, der ikke kan tilgives. denne artikel om dette.

Jeg kan desværre ikke give dig nogen løsning på din vanskelige arbejdssituation. Vi lever i en tid, hvor alt for mange må være uden arbejde med de vanskeligheder der følger med dette. Som kristne, er vi ikke lovet, at slippe udenom den slags vanskeligheder. Men når jeg læser dit brev, oplever jeg, at du er meget fokuseret på, hvor du allerhelst vil være. Det kan der være mange grunde til, og du nævner ikke nogen grund. Jeg tænker dog umiddelbart, at du skulle rette dit fokus mere på, hvor Jesus vil have dig. Har du overvejet, at Gud måske kan forsøge at sige, at du ikke skal være dette sted i Tyskland? – Jeg ved ikke, om det er, hvad Gud vil sige dig. Det er kun dig, der kan finde ud af det i dine samtaler med Gud.

Gud har ofte mange underlige veje for os. Vi forstå ikke hans planer, og ofte ser vi først et glimt af det, når vi ser i bakspejlet. Det vigtigste er heller ikke, at vi forstår hans planer, men at vi tør tro os i hans hænder.

Jeg håber meget for dig, at du er med i et kristent fællesskab, hvor der er nogen, du kan dele din smerte med, og nogen som er villige til, at bede sammen med dig. Vi vil også gerne her på JesusNet være dig behjælpelig. At give dig et mere fyldestgørende svar, kræver samtale, og du er velkommen til, at henvende dig til vores rådgivning rådgivning.

Må Guds fred og vejledning i Jesus være med dig
Jørgen Bloch