Og endnu et oplæg til endnu en åben debat: Hvad er (efter jeres mening) de vigtigste grunde til, at Danmark de facto afkristnes mere og mere for hver dag, der passerer lige nu? Landet bliver mere og mere verdsligt hele tiden, men hvad gik der galt, hvornår begyndte det, og kan nogen siges at bære et ansvar? Er der nøglebegivenheder, der særligt flyttede noget, og hvilke begivenheder handler det i så fald nærmere om?

Når jeg godt tør slå fast, at vi er vidner til en afkristning, så bygger jeg blandt andet på nogle ret tørre tal: Efter 11. september 2001 viste en måling i Kristeligt Dagblad, at 37 % af danskerne anser kristendommen for noget "vigtigt" i deres liv. Som sådan kunne det altså godt stå endnu ringere til, og det gør det da også i praksis, for kun godt og vel et halvt år efter kunne Gallup i Berlingske (påsken 2002) fortælle, at 80 % af danskerne ikke kan gøre rede for, hvorfor vi fejrer påske. Spurgte man til betydningen af de enkelte dage i påsken, steg uvidenheds-procenten til op imod 90.

Kirker står tomme. Vi har haft en kirkeminister, hvis egne børn ikke er døbt, og her i byen har vi en biskop, der i en kronik i Kristeligt Dagblad (også i påsken 2002) chokerede både andre og mig selv ved at skrive, at "nå ja, den her gamle historie med en mand, der døde på et kors, den betød egentlig ikke så meget for ham". Her parafraseret ret frit, men dog stadig helt tro imod den mening, der -- helt uhørt for en biskop -- blev udtrykt.

Eksemplerne er mange, jeg kan flere endnu. Nu spørger jeg HVORFOR det er gået så galt...?

Kære Jakob

stort og bredt spørgsmål.

Et kort gæt: Danskerne har det så godt på alle områder, at de ikke kan/vil erkende, at de hverken er så gode, eller så almægtige, som videnskaben og tidens ånd gerne vil have det til at se ud. Kristendommens Gud siger jo, at vi er skyldige i alt - og hvilken selvbevidst dansker vil acceptere dette ?

Jeg tror også, at vi som kristne er for dårlige til, at leve vores tro. Det virker simpelthen ikke attraktivt at være kristen. Og vi kommer let til at virke som om, at vi ønsker omvendelse for KIRKENS og de KRISTNES skyld. (tomme kirker osv.)


Men, til vores sag skal også siges, at selvom mennesker oplever kristne, som har et liv med en Gud, som holder sine hænder under dem, og elsker dem mere end nogen anden kunne, så siger de jo tit:
Ja ja...jeg kan godt se, at det virker for dig...fred være med det, du skal bare ikke prædike for mig!"

SÅ er det jo ikke nemt at komme videre i sagen...SÅ føler man det presserende, at fortælle at helvede findes, og at alle der fravælger Gud, ender dér. Det er ikke en leg, hvor man kan slukke for skærmen og gå sin vej. Der er ingen returbilletter til helvede!

Hvordan kunne man få mennesker til at forstå, at det udelukkende er for deres egen skyld, at man ønsker at de omvender sig ?
Hvordan få dem til at forstå, at ansvaret for deres liv og konsekvensen af det, er hos dem selv, og sandelig ikke hos de kristne.
Hvordan får dem til at indse, at sandheden netop er i ENTAL, og derfor gælder for ALLE, - også dem, som føler/håber/synes/ønsker/tror noget andet.


Kærlig hilsen
søster B

Hvad skal vi bruge en kirke der er så slatten og svag som folkekirken er?

Det er den kommentar jag ofte hør hos unge søgende.

Jeg er overbevist om at danskerne ikke gider kristendommen fordi de ser folkekirken som være det samme som kristendom. Folkekirken stiller ingen krav, folkekirken accepterer allt og alle. Den "religiøsotet" folkekirken kan udbyde er i mange tilfælde det samme som folk selv kan finde på der hjemme.

De unge jeg kender der er intressserede i religion og tro holder sig langt væk fra folkekirken. Hvis de vil være kristne så går i til den katolske kirke, ellers er det okkulte meget tiltrækkende da det giver personen en personlig udviklen og ansvar der ikke findes indenfor folkekirken.

Jeg tror kristendommen i Danmark er dybt afhængig af folkekirkens stilling. Når folkekirken har en slatten og, imine øjne noget naiv, indstilling til tro og religiøsitet, så er det naturligt at de søgende går andre steder.

Det skal dog siges at jeg selv blev døbt i folkekirken i voksen alder men ser mig stadig væk som søgende.

mvh

Maynard

Hej Jakob

Du skriver: "Vi har haft en kirkeminister, hvis egne børn ikke er døbt, og her i byen har vi en biskop, der i en kronik i Kristeligt Dagblad (også i påsken 2002) chokerede både andre og mig selv ved at skrive, at "nå ja, den her gamle historie med en mand, der døde på et kors, den betød egentlig ikke så meget for ham". Her parafraseret ret frit, men dog stadig helt tro imod den mening, der -- helt uhørt for en biskop -- blev udtrykt." En kristen søster fortalte mig det samme, og jeg har ledt og søgt men kunne ikke finde det, kan du huske hvornår det er fra? Jeg er enig med dig, hvordan kan en biskop udtale sig således?

Men krigen er ikke mod "kød og blod men mod magter og myndigheder osv". Vi ved fra bibelen at "kødet står ånden imod"! Der er en "naturlig" modstand mod Gud og mennesket vandrer i mørke ;Men den, der hader sin broder, er i mørket og vandrer i mørket, og han ved ikke, hvor han går, fordi mørket har blindet hans øjne.;(1. joh. 2,11)

Vi ikke skal undervurdere er menneskets kærlighed til synden - vi har "ret til" at være vrede, hade osv, vi har "ret til" at hore alle vegne, vi har "ret til" at slå ihjel (aborter), vi har "ret til" at drikke os stive hver week-end. Vi vil "realisere os selv"vi vil selv være guder, og lade os inspirere af new-age og andre religioner, der lader OS SELV være på første-pladsen. Vi vil have en masse materielle ting, vi vil ikke betale skat til alle de mennesker der "nasser" på samfundet narkomaner, flygtninge, de gamle - de gamle kunne bare spare op, og de øvrige kunne bare tage sig sammen....derfor har vi faktisk "ret til" at arbejde sort.

Og HELT ærligt, når vi nu har det så godt, hvorfor så give afkald på det fordi der eksisterer en "historie" om en mand der døde på et kors? Vi KAN ikke give afkald på det, for vi elsker synden! En ting der er værd at bide mærke i i denne forbindelse er at "Jesus siger: "først vil lovløshedens menneske vil rejse sig" (gæt hvorfra )....ja det ser vi i verden - en ånd der er kommet i mennesket, så det PÅ INGEN MÅDE vil indordne sig under nogen forordning

Om djævelen står der at han har blindet mennesket:

"Og er vort evangelium tilhyllet, er det kun tilhyllet for dem, der fortabes, v4 for dem, der ikke tror; deres tanker har denne verdens gud blindet, så de ikke ser lyset, der stråler fra evangeliet om Kristi herlighed, Kristus, som er Guds billede. (2. kor. 4,3)

Det er virkelig store kræfter Guds Ånd er oppe imod !

Men Han HAR sejret!

Vejen frem: overgivelse til Kristus, bøn og mission "Høsten er stor, men arbejderne få."

Mkh Malli

Hej Joppe

Jeg tror du har meget ret i, at mennesker søger mere end en kirke som blæser som vinden blæser.
Hvem kan bruge det til noget ? Der er jo intet at komme efter. (de steder hvor kirken er sådan)

Så forstår man godt, at den katolske Kirke med alle dens ritualer og symbolikker og talen til alle sanser, har større tilslutning blandt søgende.

Det er også forståeligt, at new age taler til mange, fordi man her finder et sted at få åndelige oplevelser og indsigt (!), og rig mulighed for at dyrke sig selv. Det kan vi jo smaddergodt lide, som Malli så præcist og rammende skriver.
(Det var et skarpt, men rammende indlæg, Malli.)

Kh søster b

Hejsan

Svært emne! Men en stor medvirken er det materialistiske samfund vi lever i. Og at det koster noget at blive en kristen. Vi må konstant slås mod kødet, og der er jo et sæt moralnormer... og forpligtelser... det er det mange der ikke kan snuppe. Jeg har mødt mnge der sagde at de troede, vist! Men da det kom til udøvelse-nej! Ingen skal jo bestemme over dem... jeg tror at man kan gøre kristendomen mere aktrativ uden at for den sags skyld gå på kompromis. Men jeg tror også at mange har fordomme, som de har godt af at få rokket ved. Jeg har en veninde, der befinder sig lige i midtpunkten af tro og utro, jeg ved ikke rigitg hvor hun står, men jeg føler og tror alligevel at jeg har påvirket hende lidt i den rigtige retning, og hun forsvarer Gud og os alle/mig og ingen skal rakke ned på dem der tror.. og hun kan se de positive virkninger siger hun og hun er lyttende mange gange. Jeg tror at vi har et arbejde der, hvad sådant gælder...
Og at få dem se fordelene med at tro men det skal evangeliseres mere, det er et must hvad som helst duer!
MEN-jeg tror også at Gud drager dem, der hører Ham til. Det var nogle tanker, kh. josefin

---

Jacob Marschner skrev:
Eksemplerne (på afkristning af Danmark) er mange, jeg kan flere endnu. Nu spørger jeg HVORFOR det er gået så galt...?

---

Set fra mit synspunkt er afkristningen et sundhedstegn og sikkert uundgåelig, med mindre kristendommen frigør sig fra sine mest uforståelige og irrationelle dogmer og koncentrerer sig om sit centrale budskab: Du skal elske din næste som dig selv (og tilgive dine fjender)!

Med venlig hilsen
Vagn Bro

Gode indlæg, Malli og Søster B! Og væsentlige!

Satan har forblindet de ikke-troendes forstand, står det i bibelen. Det kan man jo se. Det er som en klap, der er gået ned. en rullegardin. Mange gange skal der et chok til for at vågne. noglegange ikke men tit! Det oolevede jeg også.
Men jeg tror at det er meget med, at man ikke vil at noget eller nogen skal bestemme over en. At gøre hvad man selv vil uden at tænke. Men alle har også et ansvar at påpege det, der er galt, høj som lav. og tage bibelen på ordet hvad det angår.
Jeg tror at vi i hvert fald er i sluttet. ja men kan der blive mere ødelæggelse af fx jorden? kan der blive værre krigs-redskab? Næste skrit er jo udslettelse..
Så derfor tror jeg at det er nær. Og se bare på at nu vil de havefred i israel og alt det der hører til...
josefin

Denne ellers væsentlige debat vil ikke rigtigt røre sig af stedet, ser det ud til. Trods gode bidrag fra alle, synes jeg.

Der er jo mange ting i det her, og Malli har helt sikkert ret i, at de fleste i dag ikke vil indordne sig under nogen religion eller Gud eller under noget sæt af dogmer fremsat af andre. Vi kan sandelig godt selv, siger så mange. Samtidig siger vistnok over to tredjedele af danskerne, at de skam tror på Gud. Det får bare ingen konsekvens i deres daglige liv. Måske fordi de tror, at det ikke er nødvendigt, og uden at jeg skal tærske langhalm på dét emne, så bekræfter det lidt min største bekymring med hensyn til protestantisme: Troen på frelse via troen alene fører alt for ofte til en trosnedbrydende form for åndelig dovenskab.

Derved stopper det dog ikke, for alle vores seneste spidsfindige diskussioner om forskellene på katolsk og protestantisk m.m. går vidt hen over hovedet på folk i bred forstand. Der er i dag i den danske befolkning et sådant ukendskab til indholdet i den kristne tro, at det slet ikke er gjort med at bebrejde Luther-tesen "frelse på troen alene", for heller ikke den kender folk.

Folk kender jo ikke den tro, som de officielt bekender sig til...! Så ofte støder jeg på mentaliteten "kristendommen handler om at være god mod sin næste, og det er jeg jo som bekendt, så selvfølgelig er jeg en god kristen". Åh du godeste da: De saver budet om kærlighed over i to, husker kun andet led og får dermed ikke fanget, at budets første led er et helt radikalt kald til at sætte Gud i centrum her i livet.

Og hvem skulle også have lært dem noget andet? Hvis ansvar er det officielt at evangelisere denne befolkning? Så vidt jeg kan se: Ikke nogens...! Folkekirken river sig i håret, en biskop som nu for eksempel Jan Lindhardt (kun respekt for embedet byder mig at kalde Lindhardt for "biskop") forsøger sig med pop, en Poul Joachim Stender erstatter Skærtorsdags-nadveren (2002) med et overdådigt festmåltid i kirken, og bagefter handler den hellige forargelse om, at Stender forlangte penge for at lukke folk ind i kirken -- mens det eneste for alvor rystende i denne erstatningshandling er, at den jo viser, at pastor Stender ikke kan have skyggen af personlig erfaring med Kristi virkelige tilstedeværelse i nadveren (for havde han først haft dén erfaring, ville han aldrig erstatte den med suppe, steg og is, det være sig Skærtorsdag eller enhver anden dag).

Mange præster VED godt, at den kristne tro i sin essens er radikal. At den kræver ofre og afsavn og selvfornægtelse. De ved dog mindst lige så godt, at et sådant Evangelium er uspiseligt (!) for den altovervejende hovedpart af den danske befolkning, så derfor erstatter de troens virkelige indhold med en politisk korrekt humanisme som nu den, som biskop Kjeld Holm er den største eksponent for. For nogen præster synes det at være udslag af panik, for andre er det blot fordi de ikke ved bedre, men ligegyldigt hvad så fører det til ét og det samme: Helligånden trækker sig fra kirken så snart Guds Ord erstattes af menneskeord. Så det helt ironiske er, at initiativerne fra en Stender og en Lindhardt vil føre til det stik modsatte resultat af det, som de ønskede og håbede på. Det samme sørgelige fænomen (Ånden der trækker sig tilbage) finder sted hver eneste gang en præst i dette land kompromitterer Evangeliet ved -- politisk korrekt, men åndeligt naturligvis forkert -- at se igennem fingre med Bibelens ord om homoseksualitet. For slet ikke at tale om de præster, der selv er homoseksuelle. Det er altsammen symptomer på ét og det samme, og det trækker altsammen i én og samme retning.

Præsternes problem begynder på uni. De læser for meget og beder for lidt. Man skulle tro, at det var løgn, men der er teologistuderende, der er blevet halvvejs mobbet ud, fordi de åbent og frimodigt bekender sig til bøn. Resultatet er præster, der forsøger at fatte Evangeliet med hovedet, mens sagen jo er den, at det kun kan forståes og igen kun formidles med hjertet. Summa summarum: Ingen må forvente, at den påtrængende nødvendige evangelisering skal udgå fra præsterne. Mange trænger præcis lige så meget til omvendelse som de mennesker, som de skulle forestille at kunne evangelisere.

Men når Folkekirken ikke KAN, skal Folkeskolen da? Nej, det skal den ikke, for det MÅ den slet ikke, og med enkelte behjertede og positive undtagelser (først som 30-årig lærte jeg at sætte pris på min gamle, stærkt troende vestjyske klasselærer. Hun lærte os hele Salmebogen) er der heller ingen lærere, der VIL. Forældrene da, hvis vi taler lidt mere om de små? Nej, de hverken vil eller kan. Hvordan skulle de kunne pode kendskabet til Evangeliet ind i deres unger, når de end ikke kender det selv...?!

Og i den politiske korrektheds hellige (suk...) navn, er der tilmed folk, der i ramme alvor mener, at det hele skal gøres sværere endnu. Her tænker jeg på ideerne om at omdøbe (!) skolefaget "kristendom" til det politisk korrekte "religion", hvad der selvfølgelig vil gøre det hele endnu værre endnu. Som om dette land ikke har været kristent i over 1000 år! Som om den arv kan reduceres til lidt gamle bygningsværker! Som om det hele ingenting betyder!

Historisk set tror jeg, at meget begynder med 68-oprøret. Mine forældres generation vil have rigtig rigtig meget at skulle stå til regnskab for, når tavlen en dag skal gøres op. 68 betød oprør mod alt og mod alle, til syvende og sidst imod Gud, og de følgende 35 år har budt på institutionaliseringen og den officielle forankring af alle de fejl, som det oprør indebar. Jeg ville sætte rigtig meget pris på, hvis Kristina eller en anden af de lidt ældre herinde ville fortælle lidt om deres syn på det, der skete dengang. Selv er jeg handicappet af ikke at kunne huske den tid, som jeg engang glorificerede, men som jeg i dag må anse for katastrofal.

Det hele er ramlet, og vi er efterladt med bøn som det eneste, der kan redde et par stumper her og der. Store ting er på vej, og Danmark er uforberedt. For Danmark er faldet fra Guds nåde, og faldet bliver for hver dag mere tungt og mere svært at rette op på igen.