Lad os få en snak om din bedste ven!
Det er dejligt at have en ven, som man kan snakke med om alle ting, betro sig til og få hjælp og rådgivning hos, og som ikke løber med sladder.

Forhåbentligt har du sådan en ven.
Sådan en rigtig ven, som du bare kan nyde at være sammen med, og som du har tillid til.
Et menneske, som du er sikker på, giver dig gode råd, som han eller hun af hjertet mener og nøje har vurderet er det bedste for dig?
Så gør det da heller ikke noget, hvis I sådan rigtigt kan more jer sammen, og bare have det sjovt sammen. Der er intet, der er så forløsende som at kunne more sig og grine sammen!

Det er godt nok ikke alle beskåret, og måske bliver du lidt sørgmodig til mode, fordi du bliver opmærksom på, at du faktisk er i tvivl om, du har en virkelig ven.
Der var en gang én, som du troede var din ven / veninde, men det viste sig, at det faktisk var det modsatte, fordi han/hun fik dig ud i noget, du ikke rigtigt havde lyst til, men som du bare gjorde, fordi du var forblændet af vedkommende.

For dig er det mange gange vanskeligt at finde ud af, om du egentlig har venner, eller det bare er bekendte.
Har du ingen venner, men kun bekendte?
Hvad er egentligt forskellen på venner og bekendte?
Hvordan finder man ud af, at det virkelig er en sand ven, eller een, som bare er der halvhjertet for én? Det er jo ikke særlig smart, hvis den, som du tror er en ven og den, der kan hjælpe dig med at nå det mål med tilværelsen, som du har bestemt dig for - fører dig den helt modsatte vej, vel?


Du kender sikkert sangen, som en kendt sanger synger :”Rigtige venner”.
Måske er du helt sikker på dit venskab, fordi det er blevet prøvet på det kraftigste, og det viste sig, at det kunne holde til, at een af jer ikke helt fulgte aftalerne, men I fandt sammen igen?
Sådan en ven kan ikke købes for penge. Han eller hun er ligeglad med, hvad du ejer eller er, eller hvordan du ser ud!

Har du sådan en ven, så lad mig høre om ham eller hende!
Har eller er du en besøgsven?
Det kan være, at du er blevet så klog med årene, at du ved, at mennesker ikke er til at stole på. Du er blevet skuffet!
Derfor foretrækker du så langt din hund. Den er din bedste ven!

Den bliver aldrig sur eller fornærmet eller lunken i sin kærlighed og hengivenhed til dig - ligegyldigt, hvordan du opfører dig over for den! Det er ægte kærlighed. I øvrigt er du måske dybt afhængig af den?

Hvad er en forudsætning for et godt venskab?

Kan en hund være en ven?

www.senesamtaler.dk

Skriv til mig eller Ring ind og fortæl på søndag den 4. maj klokken 23 - 01 på 70 21 23 21

Du skriver:

---

Det er godt nok ikke alle beskåret, og måske bliver du lidt sørgmodig til mode, fordi du bliver opmærksom på, at du faktisk er i tvivl om, du har en virkelig ven.

---

Ja, det gør jeg faktisk, for jeg synes ikke, at jeg har nogen som virkelig støtter mig, når jeg har brug for det!!
Og så siger de samme venner, at jeg har jo Jesus. Men det synes jeg er noget blødsødent vås, for han kan jo ikke hjælpe med de praktiske ting. For eksempel med at køre mig et sted hen, når der ikke går nogen busser og sådan noget.... (jeg bor på landet, hvor der for eksempel i dag på sådan en søndag ikke er nogen busser nogen som helst steder hen) så det er lidt for sukkersødt, det med jesus......synes jeg!!
Man må være lidt realistisk osse - selv om man er kristen... og jeg synes ikke, at de kristne lever op til deres ord om at stå sammen og støtte og alt det der!

Kære Kirkemus!

---

Man må være lidt realistisk osse - selv om man er kristen... og jeg synes ikke, at de kristne lever op til deres ord om at stå sammen og støtte og alt det der!

---

Jeg synes, godt nok, at det er noget af en anklage; men hvis det er rigtigt, og noget, som ikke kristne har hold i at beskylde os for, så er det altså mere end super alvorligt for os, der kalder os kristne!
Hvis ikke vi har gerninger, og det vil sige at støtte og hjælpe de venner, som konkret har hjælp behov, så er vi langt ude, og handler ikke sådan, som Jesus har påbudt os at gøre! Så er vores tro tom!

Hvad mener I på " debatten" ..... har vi et problem.... bliver det mere ved ordene end ved gerningerne? Lad os høre om nogle har erfaringer med de kristne som venner i nøden.. elller er det bare floskler det hele?????

Kære Kirkemus!

Jeg håber sandelig det er mangel på omtanke - eller at der er en anden god forklaring vi ikke kender - på dine kristne venners mangel på hjælpsomhed. Det er da bestemt en forpligtelse at være i et kristent fællesskab. Du har også selv en forpligtelse, nemlig at bede for dem at de må komme til at begribe hvad det drejer sig om. (Det er svært, svært, når man er såret og skuffet, det ved jeg godt!).

Måske kunne du ved lejlighed sammen med dem læse Jakobsbrevet kap. 2 - måske kunne I sammen diskutere, hvordan det mon skal forstås? Her lidt ord fra Jakobsbrevet:

v15 Hvis en broder eller søster ikke har tøj at tage på og mangler det daglige brød, v16 og en af jer så siger til dem: »Gå bort med fred, sørg for at klæde jer varmt på og spise godt,« men ikke giver dem, hvad legemet har brug for, hvad nytter det så?

v17 Sådan er det også med troen: i sig selv, uden gerninger, er den død."

v18 Nogen vil indvende: »Én har tro, en anden har gerninger.« Vis mig da din tro uden gerninger, så skal jeg med mine gerninger vise dig min tro.
Tåbelige menneske, ønsker du bevis på, at tro uden gerninger er ufrugtbar?"

.. læs selv videre!

Jeg håber I finder ud af at tale ud med hinanden om dette!
(Og her er en meget ringe trøst: Du er - desværre - ikke den eneste, der har oplevet store skuffelser over deres trosfælles opførsel!) Hvor ved du i øvrigt fra, at de er kristne? Det er ikke nok at sige at man er det!

kristina

Hej allesammen,

Nej, jeg mener, at vi må se mulighederne for at hjælpe og til og med spejde efter dem, sådan som jeg forstår ordet. Det gælder ikke kun vore venner langt væk, også herhjemme. Gud ser alle mennesker-også de irriterende af slagsen og de ikke-troende-som meget værdifulde for Ham. Og følgende vil Han, Han befaler os, at tage de muligheder der er. Uanset hvad det drejer sig om, materiel hjælp, åndelig eller andet. Og selvfølgelig er vore brødre og søstre x-tra vigtige, men andre er også. (Som en mulighed at forkynde)
hvis man ikke gør det man KAN, efter det man nu ser og evner, efter sine omstændigheder, så går man stik modsat budene. Eller så skal der en åndelig rengøring til. hvordan. Ordet-bibelen. Møder. Bøn. At turde snakke med andre.
Så får vi mere "salt" og så kommer det af sig selv.
KH. Josefin