I den kristne avis Udfordringen uge 17, kan man læse om en ung mand som har forladt folkekirken til fordel for en frimenighed. Fravalget begrundes bl.a. med:

---

..Men på længere sigt er løbet kørt for folkekirken, fordi den er for demokratisk uden hensyn til bekendelsesskrifterne.

---

Dette udsagn synes jeg lyder spændende, men det bliver desværre ikke uddybet nærmere. Da diktatur er demokratiets modsætning, må jeg konkludere, at det er det, som den unge mand efterlyser mere af. Jeg tror bestemt ikke at manden er dum, men jeg synes alligevel han skulle henvende sig hos myndighederne for at kræve sine skolepenge igen, da han øjensynligt ikke har hørt at menneskerettighederne er indført i Danmark.

Bedre bliver det ikke i en artikel om katolske præsters overgreb mod børn. Her kan man bl.a. læse:

---

at kirken er nødt til at sælge elleve bygninger for at finansiere de enorme summer, ofrene kræver i erstatning.

---

Ikke nok med at kirken er nød til at skille sig af med materielt gods, som vil give den omkring 80-120 millioner i kassen (hvor er det synd), men ofrene tillader sig skam også at sagsøge kirken for enorme summer. Hvad er meningen?

At man ikke engang kan tage ofrenes parti i sådan en sag, men i stedet antyder at ofrene kræver for meget i erstatning, er bare for meget.

Til sidst i artiklen kan man næsten fornemme, at forfatteren sidder med et stort, blåternet lommetørklæde i den ene hånd, mens en massiv strygekvartet brøler temaet fra Titanic i baggrunden, når der bliver skrevet:

---

Hele historien ender sandsynligvis trist for ærkebispedømmet, der risikerer at sidde tilbage i en ruin

---

Hulk..Hulk... de stakkels, stakkels præster.

Mvh
Morten

Hej

Jeg tror du måske har misforstået demokratiet i kirken. Kirken - og troen - er jo netop ikke demokratiske. Hvis man i en kirke beslutter at lave en flertals-afstemning om, om Jesus nu også var Guds søn, ophører han jo ikke med at være det, blot fordi flertallet beslutter det modsatte.

Den demokratiske process, der indkodes i folkekirken, indkodes efterhånden også i de ting, der ikke KAN VÆRE demokratiske. En religion/troeretning er jo ikke demokratisk. Og derfor kan den ikke defineres på demokratiet. Eller for den sags skyld politisk. Et godt (men betændt) emne er vel kirkens velsignelse af homoseksuelles parforhold. Eller vielse af fraskildte. Hvis man bygger kirken på Bibelen, kan disse to ting ikke finde sted (det sidste med en undtagelse, der også er klart defineret i bibelen). Demokratiet har dog besluttet, at Bibelen kan rende og hoppe med dens budskaber på disse punkter. Og så er det vel ikke længere en kirke, der bygger på Bibelen?

Derfor kan kirken ikke være et demokratisk organ. Om Gud så er diktatorisk? Tja, hvis du ikke følger ham, går du fortabt. Så det er han vel. Det må vi så finde os i og indordne os efter.

Resten af dit indlæg er jeg sådan set enig i.