Kære Amalie fra Grønland!
Ja, hvor er det hårdt at være alene, når man nu så gerne vil være to!
Du skriver, at du har svært ved at forelske dig i en mand, og at det skyldes, at ingen viser interesse for dig.
Jeg er nu ikke så sikker på, at det er derfor, du ikke så let forelsker dig!
Da jeg læste dit indlæg, kom jeg nemlig til at tænke på, at ulykkelige forelskelser, som mange rammes af, kan være langt værre end at være alene.
De kan være så smertefulde, at de ikke er til at leve med.
Så måske er det en Guds gave til dig, at du ikke igen taber dit hjerte til en eller flere af de "forkerte" !
Tænk hvis Gud, som kender dig og elsker dig, ser at du er bedst tjent med tålmodigt at vente, til den mand, som du en gang skal giftes med og leve sammen med, krydser din vej!
Forelskelser kommer tit på de mest ubelejlige tidspunkter - også når den, man forelsker sig i, ikke er interesseret, eller er gift, eller af andre grunde er uden for rækkevidde.
Jeg glæder mig på dine vegne over, at du er nået frem til ikke at ville tilhøre fraskilte mænd og véd, at det er der ingen velsignelse ved.
Og jeg vil bede for, at du må kunne bruge din alene-tid til at fordybe dig i Guds ord og styrkes i troen, så du kan klare at være alene uden at føle dig ensom.
Egentlig er vi, som tilhører Jesus, aldrig alene - han har jo lovet at være hos os alle dage indtil verdens ende!
Må Gud velsigne dig og give dig styrke og gode glæder!
kristina
Ændret af kristina (20/12/2010 11:03)
Sandheden tro i kærlighed!
(Ef. 4,15)