Sagen er kort fortalt at der er dukket en benkiste op, med indskriften "Jakob, søn af Josef, bror til Jesus". Den skulle angiveligt være fra det 1. århundrede, men er kisten, historien og indskriften troværdig?
Udsendelsen var enorm grundig og fik vendt så godt som alle sten i sagen. Kisten blev dateret og underkastet forskellige undersøgelser, der skulle klarlægge dens troværdighed.
Der blev bl.a. gennemgået
- Hvilken type sten den var lavet af
- De jødiske skikke på daværende tidspunkt
- Trapez-formen som kisten har. Den er bl.a. afbilledet på et gammelt billede af Jakobs sjæl der adskilles fra knoglerne i kisten.
- Indskriftens grammatik (Aramæisk), platina samt hvorvidt det var samme person der havde skrevet hele indskriften eller "Bror til Jesus" var tilføjet senere.
- Aflejringer af forskellige stoffer, der kan bevise at der har ligget knogler i den.
Samt diverse andre tekniske undersøgelser!
Kloge hoveder, modtandere som tilhængere, blev interviewet og fremlagde deres argumenter for eller imod...
Der blev ikke udtalt en direkte konklusion, men i deres undersøgelse var der langt flere faktorere, der talte for kistens troværdighed end imod.
Der er genudsendelse af programmet onsdag kl. 22.00...
- I øvrigt er emnet behandlet i det seneste nummer (marts) af bladet "TEL", der udgives af Selskab for Bibelsk Arkæologi (SBA)