Menu
Hvem er online
0 registrerede () og 5 gæster online.

Statistik
2619 Brugere
23 Fora
7466 Tråde
119507 Indlæg
JesusNet anbefaler
Muligheder
Gå til
#111900 - 04/10/2010 10:55 Den Katolske kirke i 800-tallet?
Buzzemand
Bruger

Reg.: 28/10/2009
Indlæg: 127
Jeg har brug for at finde information om den Katolske kirke i Europa i 800-tallet. Oplysninger om hvordan den var organiseret, hvad man troede og tænkte, og mere af samme slags.

Jeg har naturligvis 'Googlet' emnet, og har fundet lidt - men ikke meget. Har også taget kontakt til den Katolske kirke i Danmark, men det har heller ikke givet noget.

Mon der er nogen her der kan henvise til bøger og artikler om emnet?


Mvh

Buzz

Til toppen 
#111901 - 04/10/2010 11:39 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: Buzzemand]
tsrk55
Bruger

Reg.: 11/10/2001
Indlæg: 959
Sted: København S
Hej Buzz!

Citat:
Jeg har brug for at finde information om den Katolske kirke i Europa i 800-tallet. Oplysninger om hvordan den var organiseret, hvad man troede og tænkte, og mere af samme slags.

Jeg har naturligvis 'Googlet' emnet, og har fundet lidt - men ikke meget. Har også taget kontakt til den Katolske kirke i Danmark, men det har heller ikke givet noget.

Hvis du kun har søgt efter dansksprogede kilder, så tror jeg gerne at udbyttet bliver magert; men en engesksproget søgning med følgende ordkombination: catholic church history ninth century gav 669.000 resultater, så der burde ligge noget derude som du kan bruge.

mvh Tom

" To You I am an atheist "
" To God I am the loyal opposition "
Woody Allen

Til toppen 
#111908 - 04/10/2010 21:21 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: tsrk55]
Buzzemand
Bruger

Reg.: 28/10/2009
Indlæg: 127
Hej Tom,

Tak for dit svar smil

Jeg har selv søgt på Google, sådan som du her foreslår, og du har da ret i at der kommer mange hits på en sådan søgning.

Mit "problem" er, at jeg har brug for kvalitet frem for kvantitet. Så selv om der kommer mange hits på sådan en søgning, så er der faktisk ikke meget af det der er særligt uddybende.

Wikipedia har nogle få artikler der kradser lidt i overfladen, men noget indgående kendskab til perioden kan jeg ikke få ud af det.

Men 1000 tak for din interesse! smil


Mvh

Buzz

Til toppen 
#111920 - 05/10/2010 18:09 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: Buzzemand]
Mentoren
Bruger

Reg.: 09/10/2004
Indlæg: 268
Jeg har fundet lidt brudstykker af historien som måske kan give dig et historisk billede af situationen i 800 e.v.t.

Foreningen mellem kirke og stat nåede et højdepunkt i år 800 e.v.t., da pave Leo III i Rom kronede Karl den Store til kejser over Det hellige Vestromerske Rige ved julemessen i Peterskirken i Rom.

Både Pave Leo III og Karl den Store forstod at udnytte begge deres position.

Karl den Store (742-814) indså fordelene ved at holde sig gode venner med religionen og have den katolske kirkes velsignelse. Det siges for eksempel om frankerkongen Karl den Store at han „tvang sakserne til under dødsstraf at lade sig døbe, idømte hårde straffe til dem der brød fasten, og altid brugte magt i stedet for overtalelse“. (The History of the Christian Church af William Jones)

Hvad kunne Karl den Store tilbyde Babylons repræsentant, Rom? „I Peterskirken gentog Karl . . . sin faders løfte om at give paven herredømme over store dele af Italien.“ Den samme kilde tilføjer: „På grund af kejserens politisk betingede religiøsitet voksede riget og kirken sammen til en institutionel og åndelig enhed.“

The New Encyclopædia Britannica forklarer at paven salvede Karl den Store, hans fader og hans broder for at grundlægge et nyt dynasti efter at den tidligere herskerslægt var blevet ’skubbet til side’. Værket tilføjer derefter: „Den politiske alliance mellem frankerne [Karl den Stores folk] og paven imod langobarderne blev bekræftet ved samme lejlighed. . . . Karl [der senere blev Karl den Store] forstod tidligt hvilken nær forbindelse der er mellem verdslig magt og kirken.“

Til toppen 
#111924 - 05/10/2010 23:27 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: Buzzemand]
Miggo
Bruger

Reg.: 08/04/2010
Indlæg: 177
Oprindeligt skrevet af: Buzzemand
Jeg har brug for at finde information om den Katolske kirke i Europa i 800-tallet. Oplysninger om hvordan den var organiseret, hvad man troede og tænkte, og mere af samme slags.

Jeg har naturligvis 'Googlet' emnet, og har fundet lidt - men ikke meget. Har også taget kontakt til den Katolske kirke i Danmark, men det har heller ikke givet noget.

Mon der er nogen her der kan henvise til bøger og artikler om emnet?


Mvh

Buzz


Hej,

Må man få at høre, hvad du skal bruge det til? Almindelig interesse eller evt. en skole/gymnasie/universitets-opgave?

Jeg er ikke sikker på, at jeg kan være til megen hjælp - men måske lidt.

Omkring hvad de troede på, så var de trosbekendelser kirken stadig den dag i dag tror på vedtaget på kirkemøder allerede før 800-tallet, så selve "kernen" i troen (bl.a. treenigheden, Jesus guddommelighed osv.) var den samme dengang som i dag.

Men 800-tallet er før Den katolske kirke og den Ortodokse kirke brød endeligt med hinanden. Men der var allerede en del uoverensstemmelser mellem østlig og vestlig kristendom. Både praktisk og teologisk. Hvis du f.eks. skal skrive en opgave, var det måske noget at sætte fokus på, for de konflikter viser, hvad den vestlige/katolske kirke mente.

Det betyder også, at hvis vi definerer hele kirken (den senere katolske og den senere ortodokse) som "den katolske kirke", så var organiseringen mindre klar end idag, da de østlige kirker ikke så Paven som højt hævet over deres egne biskopper (idag er der jo ret stor enighed i den katolske kirke om, at Paven er øverst i hierarkiet).
Andet omkring organisering, så var det først i 1000-tallet, at man begyndte at vælge paver gennem et "kardinal-råd" - før det havde kejseren stor indflydelse på, hvem der blev pave. De verdslige myndigheder havde også stor indflydelse på udpegning af andre såsom biskopper (hvilket kunne føre til, at man kunne "købe" en biskop-stilling...)
Alt i alt var organiseringen altså mere løs og mindre centraliseret og mindre styret fra Rom, end den er i dag.

Wikipedia har meget om emnet (på engelsk), og wikipedia giver jo kildehenvisninger, så det var måske et sted at lede efter litteratur at læse?

Til toppen 
#111925 - 06/10/2010 08:57 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: Buzzemand]
KirstenS
Bruger

Reg.: 18/07/2008
Indlæg: 228
Hej Buzzemand

Jeg kan anbefale en bog af Brian Patrick McGuire: "Den levende middelalder"(Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S 2005).


McCuire er professor i middelalderhistorie ved Roskilde Universitetscenter, og jeg har nogle af hans bøger på dansk om middelalderen.


I bogen "Den levende middelalder" er der et kapitel, der hedder "Skabelsen af en fælles kristen kultur, ca 350 - 850".

(I kildehenvisningen til dette kapitel anbefales Leif Granes "Kirken i historien. De første otte århundreder"(Gyldendal, 1973) - jeg har ikke selv læst den bog.)


En anden af McGuire's bøger er "Da Himmelen kom nærmere" (Forlaget Alfa 2008), som omhandler Danmarks kristning år 700 til 1300. Her kan du også finde lidt om kristen tankegang i Europa omkring år 800.


Det interessante ved McCuire's bøger er at han, ved hjælp af forskellige kilder, forsøger at give et billede, af den måde mennesker på den tid opfattede kristendommen.


venlig hilsen

Kirsten S

Til toppen 
#111928 - 06/10/2010 16:00 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: Miggo]
Buzzemand
Bruger

Reg.: 28/10/2009
Indlæg: 127
Hej Miggo smil

Citat:
Må man få at høre, hvad du skal bruge det til? Almindelig interesse eller evt. en skole/gymnasie/universitets-opgave?

Ingen af delene faktisk blinke

Jeg er i gang med et "projekt" (i mangel af bedre ord) om Ansgars liv og levned, og det er i den forbindelse jeg har brug for at dykke ned i kirkens verden på hans tid - for at kunne sætte mig ind i hvad det var for en verden han levede i.

Interessen for kirken i Europa på det tidspunkt - og i særdeleshed i Nordeuropa - skal altså ses i lyset af et ønske om at kunne placere Ansgar i den rette kulisse.

Citat:
Wikipedia har meget om emnet (på engelsk), og wikipedia giver jo kildehenvisninger, så det var måske et sted at lede efter litteratur at læse?


Jeg har været omkring Wikipedia, og har fundet noget der kan bruges. Har også haft glæde af de omfattende kildehenvisninger, så det går fremad med mit "projekt" smil


Mvh

Buzz

Til toppen 
#111929 - 06/10/2010 16:05 Re: Den Katolske kirke i 800-tallet? [Re: KirstenS]
Buzzemand
Bruger

Reg.: 28/10/2009
Indlæg: 127
Hej KirstenS smil

Tak for dit indspark!

Jeg var lige på biblioteket i går for at hente Brian McGuires bog Da himmelen kom nærmere. Måske jeg skulle bevæge mig derned igen efter Den levende middelalder, da det også lyder som om den kan være god at få forstand af smil

Citat:
Det interessante ved McCuire's bøger er at han, ved hjælp af forskellige kilder, forsøger at give et billede, af den måde mennesker på den tid opfattede kristendommen.

Og det er lige netop sådanne oplysninger jeg har brug for - så jeg vil glæde mig til, i første omgang, at kaste mig over Da himmelen kom nærmere. Bagefter vil jeg tage dem du her anbefaler.


Mvh

Buzz

Til toppen 



Ordstyrer:  Kefas 

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale. Alle henvisninger til siden er velkomne.
Silkjær