I forbindelse med den anden tråd: Jeg vil leve - imod abort! , kunne jeg godt tænke mig at spørge, hvordan man sådan mere praktisk forestiller sig at vi skal være imod abort. Jeg har lige 3 praktiske situationer, som man kan starte med at tage stilling til.

1) Min søster blev for 10 år siden gravid med sin kæreste. Men kæresten ville ikke have barnet. Hun kunne altså vælge at leve alene med et barn, hvilket med stor sandsynlighed også ville ødelægge hendes karriere og økonomi. I dag er hun gravid med tvillinger, men har en mand som bliver sammen med hende. Og hun sidder i et velbetalt job.

2) En ven stod for 15 år siden med en kvinde, som han ikke var interesseret i, men som lige sørgede for at blive gravid med ham. Det typiske kvindetrick for at holde fast i en mand - bliv gravid med ham. Da han til sidst sagde til hende, at han nok skulle betale, men ellers ikke var interesseret i barnet, valgte hun at tage en abort.

3) En anden ven kommer for tiden sammen med en fillipinsk pige. Blandt fillipinske piger er der den sjove praksis, at de prikker hul på kondomerne i håbet om, at de alligevel vil blive gravide. Så de kan opnå, at manden gifter sig med dem.

Hvordan er det tanken at man vil hjælpe i disse situationer, som jeg vil gætte på er rimeligt typiske. Hvis man ønsker et totalt stop for aborter, så skal man jo til at overveje nogle sociale konsekvenser.

Hej P Sniksnak


Ud fra de nævnte eksempler vil jeg mene, at mange problemer kunne forebygges, hvis mænd, der ønsker uforpligtende sex med kvinder, som de hverken ønsker at dele børn eller fremtid med, lod sig sterilisere.


venlig hilsen

Kirsten

Men hvad så hvis de nu vil have børn senere?

mvh
LarsBj

Kirsten, jeg forstår hvad du siger, men du må lige regne med, at staten opdrager os til at vente med at få børn til vi har fået uddannelse og er kommet ordentligt i gang med karrieren. Dette involverer også, at man ikke forventer at få børn før kvinden er godt oppe i 30'erne. Jeg kan mærke på de fleste kvinder på 30-32 år, som jeg møder, at de har da ikke tænkt sig at få børn endnu.

Vil du forlange, at folk skal vente med at have et sexliv, til de er oppe omkring 40-års alderen?

Omvendt, hvis du mener at folk skal gifte sig tidligt, så går du jo imod samfundsnormen, og jeg mener endda at huske, at der allerede her i sommer var en politiker fra SF, som kaldte det "en trussel mod velfærden", hvis de unge ikke straks gik i gang med en uddannelse. Så politikerne arbejder altså imod familiedannelse m.v.

Det er noget af et krav, at 98% af danske mænd skal lade sig sterilisere, fordi de følger samfundsnormen. Jeg tror ikke du helt rigtig er med på, hvor omfattende det her er.

P..:
"Dette involverer også, at man ikke forventer at få børn før kvinden er godt oppe i 30'erne. Jeg kan mærke på de fleste kvinder på 30-32 år, som jeg møder, at de har da ikke tænkt sig at få børn endnu."

hej P..!

Ja, og så får kvinderne i Danmarks oprindelige befolkningsgruppe måske ingen eller i gennemsnit kun 0,6 barn pr. fødedygtig kvinde, mens andre befolkningsgrupper får langt flere børn. Sådan er det gået med mange kulturer i mange lande. Den gamle og trætte kultur (befolkningsgruppe) uddør eller fortrænges til yderområder af andre og mere fertile folkeslag.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej LarsBj


Jeg er ganske klar over, at det er en skræmmende tanke for en mand at skulle lade sig sterilisere for at undgå et uønsket barn.
Det er jo en beslutning, der har konsekvenser for resten af ens liv.

P Sniksnak ønsker, at vi skal diskutere konsekvenser i et samfund uden adgang til fri abort, og her kan man så sige, at det også har konsekvenser for resten af kvindens liv, hvis hun skal vælge mellem at bortadoptere eller opfostre et uønsket barn.


venlig hilsen

Kirsten

Hej P Sniksnak


Jeg tog udgangspunkt i de tre eksempler, som du nævner, og her er det ikke kvinderne, der ikke vil have børn.

Hvis man tager udgangspunkt i de 2 sidste eksempler, så bevæger de stakkels mænd sig nærmest igennem et minefelt af giftelystne kvinder, der vil narre dem til at besvangre sig.


venlig hilsen

Kirsten

Måske skulle man(d) i stedet bare tage og mande sig op og lade være med at foretage sig noget, som man ikke er klar til at tage konsekvenserne af. En rigtig mand må vel kunne forstå at udskyde sin behovsopfyldelse til et mere belejligt tidspunkt (eller eventuelt bare tilfredsstille sine behov på en mere hensigtsmæssig måde).

mvh
Nikolaj

k: "P Sniksnak ønsker, at vi skal diskutere konsekvenser i et samfund uden adgang til fri abort, og her kan man så sige, at det også har konsekvenser for resten af kvindens liv, hvis hun skal vælge mellem at bortadoptere eller opfostre et uønsket barn."

hej Kirsten!

Alle børn er ønskebørn fra fødselsøjeblikket, er jeg overbevist om. Har nogen nogensinde hørt en moder sige, at hendes nyfødte barn er uønsket. Ingen nybagt moder kan undgå at blive lykkelig og lyse op i et smil, når hun ser sin nyfødte.

"Det var bedre, hvis du var blevet aflivet, da du var 12 uger..". Kan man forestille sig en normaltbegavet voksen sige noget sådant til en livsglad tre-årig..? Nej..! Ingen kan være så hjertesløs. Selv den mest pessimistiske person ville aldrig sige til et barn, at livet ikke er værd at leve.
Uønsket graviditet eller ikke har jeg aldrig hørt eller læst om, at en kvinde har fortrudt, at hun blev moder.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg


Jeg beklager, at jeg må slå skår i din forestilling om moderkærlighed.

Min egen mor har adskillige gange sagt til mig, at jeg ødelagde hendes liv ved at blive født (mine forældre blev gift på grund af mig).

Dermed siger jeg selvfølgelig ikke, at det havde været bedre for mig ikke at være født - jeg er skam glad for livet; men det er en glæde, som jeg først har fundet som voksen, og den sikkerhed, der ligger i at føle sig elsket, har jeg først fået med min tro på Guds kærlighed.


venlig hilsen

Kirsten

Kirsten: P Sniksnak ønsker, at vi skal diskutere konsekvenser i et samfund uden adgang til fri abort, og her kan man så sige, at det også har konsekvenser for resten af kvindens liv, hvis hun skal vælge mellem at bortadoptere eller opfostre et uønsket barn.

OK, så har jeg fået formuleret mig anderledes end det var min hensigt. Min hensigt var at spørge, hvordan man i den virkelige verden ønsker at hjælpe "imod abort".

Jeg mener, man kan godt samles i en forening som er imod abort, men hvad vil man så gøre derfra? Hvordan vil man række den hjælpende hånd ud til samfundet, så det ikke bare bliver endnu en meningsløs forening.

Skal det være med store bannere, som erklærer "Gud elskede dig fra du blev undfanget" ?

Hvad vil hjælpe ?

Hej P Sniksnak


Hvis ens modstand mod abort tager udgangspunkt i den kristne tro, så må man gøre sit til at udbrede den tro.

Det er forkert, at bruge lovgivningen til at presse ikke-troende til at leve efter kristne værdier.

Jeg er personligt modstander af abort; men den holdning vil jeg ikke presse ned over andre kvinder, så derfor synes jeg, at det er i orden, at den enkelte kvinde selv har mulighed for at træffe valget.


venlig hilsen

Kirsten

Først må jeg lige påpege at jeg går ind for at abort er et personligt valg, som foretages af en kvinde i samarbejde med hendes nære og sundhedspersonale.



Hvis mange kvinder vælger abort af økonomiske grunde, og man ønsker at begrænse dette, så må man jo se på hvordan man kan forbedre situationen. I Danmark er vi allerede langt fremme på dette område, USA er et uland på dette område. Her er der ingen ret til barsel, ingen ret til løn under barsel, og ingen ret til dagpenge under barsel.

Her er graviditet en af de hyppigste årsager til fattigdom.

Derfor hvis der er sociale årsager til grund, så se på hvordan man kan løse de grundlæggende årsager. Løsningen behøver ikke være at kaste penge efter problemet.

I den sammenhæng skal man også huske på at en stor del aborter foretages på gifte kvinder med børn i forvejen. Børn er dyre i tid og penge (Min datter fylder 6 uger i dag, så jeg taler af erfaring).



Jeg har flere indvendinger her. Jeg tro ikke det er så typisk et trick som pop kulturen lader os tro, og tricket går begge veje, mænd gør også kvinder gravide for at holde fast i dem.

Derudover kan jeg kun sige at naturen er uretfærdigt indrettet. Det er kun kvinden der kan terminere en graviditet, det kan en mand ikke.

Derfor fanger bordet anderledes hårdt for mænd, i begge retninger - både hvis kvinden vælger at gennemføre, og hvis hun vælger at terminere.


Dit sidste eksempel er for mig at se det samme som dit andet.


Jeg kan godt lide at du vælger at se helheden i debatten. Alt for ofte fokuserer folk på een ting - abort, men ikke på hvorfor kvinder vælger abort.

Og al erfaring viser at forbud mod abort kun gør meget lidt i forhold til at minimere antallet, men til gengæld øger det de sociale omkostninger ved uønskede graviditeter.

Abort har jo også været en mulighed længe før det blev tilladt, selv her i Danmark, en mulighed for de velstillede, som altid har kunnet betale sig fra det under, nogenlunde, sikre forhold, mens fattige måtte ty til kvaksalvere.

Så mit bud på at reducere behovet for aborter ville være flerstrenget:

Undervisning i prævention, og generel sexualvejledning.
Et tilstrækkeligt socialt sikkerhedsnet.
Aftaler, og holdninger, på arbejdsmarkedet som gør det muligt for kvinder at føde uden at det ødelægger deres fremtid. Ligeså i uddannelsessystemet.

Endelig skal der være systemer i spil så uheldige børn, som kommer til i en familie der ikke har ressourcer (og her taler jeg ikke om økonomiske) til at tage vare på et barn, kan tages vare på, ved at man enten hjælper familien, eller finder et passende alternativ, f.eks gennem adoption.

Der er mennesker som ikke er egnede til at opdrage børn.

Jeg er sikker på at der er flere muligheder, men det er i hvert fald en start.

Hej Kongstad,
Jeg kan se, at du i høj grad går ind og overvejer, hvad der kan gøres politisk. Altså hvordan er de vilkår som samfundet tilbyder til den kvinde som står i valget mellem barn eller abort.

Mit spørgsmål retter sig også lidt imod, hvad vi personligt kan gøre. Ja, jeg mener måske i virkeligheden, at vi kan gøre mere, hvis vi kan organisere personlig hjælp.

Jeg forestiller mig fx, at man kunne organisere folk, som var villige til at passe barnet, mens moren studerer. Eller er parat til at yde en anden form for social hjælp. Der er jo ingen tvivl om, at vi skal finde ud af, hvordan vi vil løse op for netop det sociale problem, som opstår for de kvinder som vælger at få barnet.

Jeg tror ikke meget på politiske løsninger, fordi modstanden mod abort ikke er bredt funderet i befolkningen. Jeg tror derimod, det ville have stor slagkraft og medieværdi, hvis vi blev i stand til at organisere nogle mennesker som ville tilbyde den rette hjælp.

Så - hvad er den rette hjælp? Hvis vi ser bort fra, hvad politikerne kunne gøre?

Jeg bliver næsten nødt til at besvare mit eget spørgsmål afkræftende. Jeg var inde på min "tjeneste" i dag i et Kirkens Korshær arbejde, og vi snakkede om, hvordan man skal huske at respektere folks grænser. Man skal ikke gå ind og blande sig og rette i folks liv, men man skal stille sig til rådighed. Ikke være politi, men hjælpearbejder.

Ud fra den angrebsvinkel, er det næsten umuligt at hjælpe almindelige mennesker, ikke-troende men også troende gætter jeg på, som kæmper med at vælge abort eller ej. For man vil næsten komme til at trænge sig for tæt på, da abort er et dybt personligt spørgsmål. Det er svært at blive i hjælpearbejder rollen, man kommer uvægerligt til at blive politimanden.

Hej Peter - ja, jeg tror også at mere saglig information til hver enkelt abortsøgende er en bedre løsning end stramning af lovgivningen.

Jeg læste lige, at en ny lov i Lousiana har pålagt abortklinikkerne, at de inden abort-indgreb påbegyndes skal lave en ultralydsskanning af fosteret, som den abortsøgende kvinde skal have en forklaring på. Dette for at sikre, at hun fuldt ud er klar over, hvad hun siger ja eller nej til at få fjernet, og så vidt muligt undgå de tilfælde, hvor kvinder senere fortryder deres provokerede abort på grund af manglende viden.

En række abortklinikker har protesteret mod loven, som blev vedtaget med 79 stemmer for og én imod.
De har rejst sag mod loven ved en national domstol, hvad der har medført at en dommer nu har bremset indførelsen af loven, indtil det er blevet undersøgt om den er forenelig med USA's konstitution.

kristina

Hej Peter



Ja, du satte fingeren på pulsen:
De sociale konsekvenser.
Herunder også de økonomiske.

Vi er nogle, som brændende ønsker antallet af provokerede aborter nedsat (den ideelle fordring: nedsat til nul!) men jeg er ikke blandt dem, der mener, at vejen frem er stramning af lovgivningen.

Der skal en holdningsændring til, og den kan ikke tilvejebringes overnight.

Men der kan kæmpes for meget mere saglig information, professionel hjælp til og omsorg for ufrivilligt gravide, så at ingen af uvidenhed, f.eks. om muligheden for bortadoption af det ufødte, uønskede barn og om risikoen for belastende psykiske eftervirkninger af abortindgreb, føler sig presset/tvunget til benytte sig af den legale abortmulighed.

kristina

Altså en slags "alternativer til abort".

Mht muligheden for bortadoption, tror jeg det store problem i den egentlig ligger i, at man giver sit barn væk "for good". Man kan ikke senere vende tilbage og bede om at få barnet igen, når det så passer ind i ens situation.

Men man kunne vel sige, at det ville være et udmærket alternativ til adoptioner fra andre steder i verden. Altså, hvis danske barnløse voksne i højere grad kunne adoptere børn fra danske kvinder, så ville jeg tro at den vej var farbar.

Der er vistnok noget omkring alderen, hvor forældre kan adoptere. De skal gøre det mens begge er under 40. Med tidens udvikling henimod senere og senere graviditeter, kunne man passende modernisere dette tal til fx 50. Ja, forældrene vil så gå på pension når barnet bliver voksent, men så kan man jo få muligheden for på det tidspunkt at møde sin rigtige forælder.

Ja, meget kan gøres, hvis viljen er der.

Jeg tror skellet går mellem os, som tror at et problem- og smertefuldt liv - også et liv med handicaps - under alle omstændigheder er en Guds gave, og de mange, som ser anderledes på det ..

Næsten alt levende kæmper for at bevare livet længst muligt og forsvarer sig med næb og klør mod enhver som i barmhjertighed prøver at aflive de lidende.
Det véd enhver som har forsøgt at aflive en kat, som ligger på kørebanen med knust bagkrop ..

kristina

Der er ihvertfald ingen tvivl om, at der er forældre som er villige til at gå langt for at få børn. Her er et berømt eksempel: Madelaine McCann .

Det er tydeligt, at diskussionen om adoption er meget omfattende. Det er dog ikke sikkert, at nemmere adgang til adoption vil stoppe den kriminelle trafik fuldstændig, for der er jo netop forældre, som gerne vil have børn som har den helt rigtige genetiske baggrund med veluddannede forældre, og der kommer så endnu et aspekt ind i det, hvor det kan blive det rene kødmarked, og ikke særlig værdigt for en kvinde som påtænker abort.

Til trådstarter.

Ud fra de 3. eksempler du nævner,mener du åbenbart at der er undskyldninger for abort, hvilket jeg er uenig i.
Alle i de 3. eksempler du nævner, er klar over at sex, beskyttet, som ubeskyttet kan føre til graviditet, men i 2 af dine eksempler, synes dette ikke at have nogen betydning for mændene, der i dine eksempler ikke har noget ansvar. Der skal dog to til en tango.
Din søster venter tvillinger i dag og er i et fast forhold, hun har sikkert fået sin karierre og har en god økonomi, men på bekostning af hvad? Ville hun om nogle år ofrer en af sine tvillinger, stod hun overfor en konkurs??? Sikkert ikke.
Et barn bestemmer ikke under hvilke omstændigheder det bliver til, det bestemmer de ansvarlige forældre. Ingen ved hvad i morgen bringer, om vi om 10 år befinder os i et økonomisk helvede og dårligt kan brødføde vores børn, eller om ulykken rammer og sygdom fylder vores hverdag.
MEN vi kan tage ansvaret for vore egne handlinger her og nu.
Aflivning af vore egne børn er der ingen undskyldning for.

Angela

Hej Angela, du skriver:



Det er vi enige om. Ingen undskyldning!

Og jeg tror heller ikke, der er nogen undskyldning for inhuman, ubarmhjertig omtale og behandling af ulykkelige, abortsøgende syndere!

Men tilgivelse?

Ja! - i begge tilfælde!
Og vi har, alle som en, i lige høj grad brug for Guds tilgivelse.

Tænk på Kong David, som lod sig friste og i den grad faldt i - begik hor, løgn og mord - og det på trods af, at han til fulde kendte Guds bud.

2. Sam 12:
Da sagde [profeten] Natan til David: Du er manden! Dette siger Herren, Israels Gud: Hvorfor har du vist foragt for Herrens ord og gjort, hvad der er ondt i hans øjne?
Hittitten Urias har du slået ihjel.
Hans kone har du giftet dig med, og ham selv har du hugget ned med ammonitternes sværd .....

Tænk at selvsamme David var en mand efter Guds hjerte, som der står.
Sandelig ikke på grund af det, han havde gjort, men fordi han erkendte sin skyld og holdt sig til Herren og stolede på hans løfte:

Es 44,22:
Jeg udsletter dine overtrædelser som en sky,
dine synder som et skylag.
Vend tilbage til mig, for jeg har løskøbt dig.

kristina

Hej Kristina.

Jeg er enig med dig, men hvordan skal den kvinde der søger abort eller den kvinde der allerede har fået en, vide at der er noget galt i det, hvis ingen tør åbne munden og sigde det til hende.

I dag er helt ok, fuldstændigt acceptabelt at spille det kort der hedder; Kvindens ret til selvbestemmelse over egen krop, i den næsten usynlige debat om abort. Et kort der som oftest lukker diskutionen, for hvem har tænkt den tanke, at det faktisk ikke er kvindens krop der ofres, men et lille uskyldigt barns? Næsten ingen, for hele tiden blir vi bildt ind, at der ikke er tale om et barn, kun en samling celler og at der derfor intet er at føle dårlig samvittighed over.

Jeg er også en synder Kristina og jeg blir ikke hjulpet eller tilgivet af ikke at blive konfronteret med de ting jeg har gjort eller gør, tværtimod er jeg overbevist om at vi mennesker har pligt til at konfronterer hinanden, når nogen er på afveje. Om det er den unge kvinde der vælger abort, eller en far der drikker for meget, hvilket i begge tilfælle betyder at både personen og dennes nære lider.

Det er vigtigt at vi ikke fordi andre mennesker siger til os at det er okay det vi gør, flytter os længere og længere væk fra Gud.

Hilsen Angela

angrebsvinklen ...


Når jeg startede tråden som jeg gjorde, så var det ud fra en ide om, at vi/de kristne gør det bedst ved at respektere andre mennesker og deres valg. Jeg mener, at denne holdning også er udtrykt i følgende sætning, som jeg ofte husker mig selv på:

Jakob 1,27: "v27 En ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud, vor Fader, at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden."

Jeg tænker, at dette skriftsted, men også hele den passage som leder op til det, siger noget om, hvordan vi skal føre os her i verden. Som jeg ser det kan vi stille os til rådighed og lytte m.v. Dette er for mig at være "snar til at høre, men sen til at tale, sen til vrede" (v19).

Jeg ønsker at lære at hjælpe, og hvis vi her på forum sammen kan få nogle ideer til hvordan vi kan hjælpe i verden, og samtidig gøre noget godt for mennesker, så har vi nået et stykke, synes jeg.

"Når jeg startede tråden som jeg gjorde, så var det ud fra en ide om, at vi/de kristne gør det bedst ved at respektere andre mennesker og deres valg."

Og jeg mener at den som ikke siger noget, samtygger.

Jeg tror ikke et sekund på at vi som kristne, skal respekterer når naboen træffer den beslutning at skyde sin mand eller aflive sit barn, men jeg tror på at denne nabo har brug for bøn, for tilgivelse og for Gud og det er her vi skal komme på banen.

Med venlig hilsen Angela

Angela, jeg vil illustrere det ved at tage dit eksempel med naboen, som slår sit barn ihjel og skyder en mand.

For mig at se er der ingen tvivl om, at denne nabo erkender det forkerte i sin handling. Spørgsmålet er, hvordan han/hun er blevet presset derud, hvor en så forkert handling er blevet det bedre alternativ. Og der mener jeg bedst at jeg kan tilbyde mig selv som hjælpende person, hvis ellers naboen vil have det, for at han/hun kan få mulighed for at skaffe sig af med det forhold i sit liv, som gør at mord er det bedre alternativ.

Der kan være massar af årsager
- en ulykkelig barndom
- dårlig kontakt til andre mennesker
- mangel på alternativer i en presset situation
- dårlige/forkerte venner
Her vil jeg mene, at det bedste er at opretholde den sociale kontakt, om muligt, indtil personen bliver i stand til at forbedre sig. Tilbyde de ressourcer som jeg har.

Iøvrigt skal denne nabo jo så nok i fængsel, så det bliver et spørgsmål om en fængselstjeneste. Også en udfordring i sig selv.

mvh Peter

Hej Peter.

Det var jo faktisk også det jeg med andre ord skrev, at vedkommende havde brug for hjælp.
Men jeg forstod dig sådan, at du mente vi som kristne bare skal accepterer at andre træffer de beslutninger de gør - er glad for at jeg åbenbart misforstod dig.

Naturligvis er der altid en grund til at et menneske handler som det gør, Da Lundin dræbte en kvinde og hendes to drenge, havde han en grund. Da terrorister fløj ind i world Trade Center og dræbte 3000 mennesker, havde de en grund og da naboen fik en abort, havde hun ligeledes en grund. Men uanset grund/årsag eller undskyldning, har vi mennesker også som voksne et personligt ansvar og bør kende forskel på ret og ret, gør vi ikke det, er vi til fare for os selv og vore omgivelser og har seriøst brug for hjælp.

I forhold til abort, står vi dog overfor det store problem, at et drab på en ufødt ikke retsligt set, får samme betydning/konsekvens, som drabet på et født barn eller en voksen får. Og det er det der skal ændres ved, for som kristne ved vi jo godt, at alle mennesker er elsket af Gud og skabt i Hans billede. Hvor våger vi, at dømme levende og døde.

Vi skal snakke meget mere om dette emne, så det kan komme frem til åben debat i vores land - det er der i høj graed brug for.

Angela

Ja, debat kan måske flytte noget - hvem ved. Problemet i dette her land er, at det er et af de allermest gudløse lande i verden. Folk mener, at evolutionsteorien er bevist, og at Guds eksistens dermed er modbevist. Og det har de det bedst med. Jeg tror, at en decideret åben debat er nærmest umulig at "vinde".

Det stærkeste træk for de kristne har altid været at række den hjælpende hånd frem. Og sjovt nok er abortlovgivningen vel også at betragte som en hjælpende hånd, idet den har afhjulpet visse problemer for de unge kvinder, som vi jo nok kan regne ud.

Jeg kommer iøvrigt i den forbindelse til at tænke på historien om Dagmar Johanne Amalie Overbye , som rystede datidens Danmark, og som eksponerede nogle af de problemer, som der var for unge kvinder som fik børn. (læs selv, det er lidt uhyggeligt).

Det der skal fokus på er barnet, det barn som fra undfangelse til grav er det samme og som derfor burde behandles lige værdigt, uanset alder.
Tænk hvis en ung nybagt mor valgte at tage livet af sit barn, puha, puha...sikke mange avis forsider sådan en historie ville lande og hvorfor? Hver dag får mødre læger på de danske sygehuse, til at gøre jobbet for dem, tage livet af deres børn.

Det er fuldt lovligt og ethvert argument for at vælge sit barn fra, modtages med kyshånd;

" Hun er ikke parat til at blive mor endnu " Nej det var hun måske ikke, men nu eksisterer barnet altså, dets hjerte banker under hendes og hun ER derfor allerede mor, der er ingen vej tilbage.

" Der er ikke råd til et barn lige nu " Nej det var der måske ikke, men nu eksisterer barnet altså, det vokser inden i sin mors mave og vil en dag favne livet, uanset om det fødes i det fattigste Sudan eller i kongeriget Danmark.

" Det går ikke med et barn nu, så får hun aldrig sin uddannelse " Nej, det gør hun måske ikke vælger man at være pessimist, men hun får så noget andet i stedet og barnet er allerede en levende faktum, hun er gravid og må forholde sig til det.

" Det er bedst hun får en abort " For hvem er det bedst? Jeg tror ikke abort er godt for nogen. Abort er aflivning af sit eget barn, en ufattelig ting at skulle bære ansvaret for resten af livet. Jeg ville end ikke ønske det for min værste fjende og barnet....uanset hvor ung, gammel eller fattig man er som mor, vil ens barn elske een og elske livet.


Angela

Hej P Sniksnak


Om ikke andet, så har denne tråd været en påmindelse om, at vi opfatter begrebet "kristne værdier" meget forskelligt, og at det er vigtigt at forsøge at holde religion og politik adskilt.

Tak for oplægget og debatten i denne "omgang".


venlig hilsen

Kirsten

Hej Kirsten.

Du har ret.
Jeg var tidligere af den opfattelse, at alle kristne læste bibelen bare så nogenlunde ens og at alle naturligvis var modstandere af abort, som jo er at tage livet af et af Guds elskede børn, men jeg er blevet klogere.

Jeg mener ligesom du, at politik og religion skal adskilles hvad dette emne angår, for ellers kommer vi ingen vegne. Jeg mener også det burde være muligt at argumenterer uden bibelvers.

Hilsen Angela

Hej Angela og I andre.



Hvad så med de tilfælde hvor moderen har stor sandsynlighed for at dø af fødslen?

Hvad med den 16 årige pige der er blevet voldtaget?

Jeg ved det er klassiske spørgsmål men er der virkelig aldrig nogensinde en undskyldning? Du sammenligner ofte abort med mord på "levende" mennesker - er der aldrig undskyldninger for at slå et andet menneske ihjel?



Jeg kan slet ikke forstå at du kan sammenligne disse to gerninger? World Trade Center-angrebet blev udført på baggrund af had. Det var rendyrket ondskab. Mener du at abort-syndere begår deres synd af had og at de er onde??



Det er sådan set klart. Når du slår et født menneske ihjel så er det mennesker der kan føle smerte og har en bevidsthed, så fratager du dem denne mulighed, en evne et foster ikke har eller har haft. http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/371604:Udland--Fostre-kan-ikke-foele-smerte-foer-uge-24

Du vil nok drage samme konklusion som damen i artiklen (hvilket jeg respekterer og forstår), men jeg håber du kan se forskellen på at at fratage nogen bevidstheden som allerede har haft, en fra én der aldrig har haft den.

Hvis man skulle til at give fostre under uge 24 SAMME rettigheder som "levende" mennesker - så skal, etisk set, også sædklatten, æggecellen og planter have de rettigheder. Man bliver nød til at adskille på den måde i lovgivningen.

Jeg kunne også godt tænke mig at stille spørgsmålet om fortrydelsespillen så er et mord-våben?
Og hvad med dyr f.eks hunden - de kan trods alt føle mere smerte og har langt større bevidsthed end et foster (uanset fosterets stadie) - er det også forkert at slå dem ihjel så?

Hej Signe.

Bliver et barn undfanget i Frankrig, er det beskyttet af loven efter 10 uger, i Danmark efter 12, i Sverige efter 20 og i USA - først efter barnet er blevet født.Nobel pris vinder Dr.James Watson har forslået at barnet først beskyttes 3 dage efter fødslen. Der er altså dyb uenighed om hvornår det ikke længere er moralsk og etisk forsvarligt at tage livet af sit ufødte eller for den sags skyld, fødte barn. Gir det ikke anledning til bekymring og dyb undren?

Det ufødte barn kan allerede 7 uger gammelt sutte på sin egen tommelfinger.
I 6.uge eksisterer allerede tandsættet til 20 mælketænder.
I 11. uge kan det ufødte barn selv synke.
I 11-12 uge har det ufødte barn alle sine finger negle.
14 uger gammelt, kan det ufødte barn høre.
The list goes on....

Jeg sammenligner ikke terrorister der opfyldt af had, dræber tusindevis af børn, med en ulykkelig gravid der med loven i hånden, vælger at tage livet af sit barn, men jeg siger at begge har deres grunde. Vi kan så vælge at føle mere sympati for den enes grund, end den andens.
Fælles for begge gerninger er dog at nogle som ikke selv har valgt det, men som bare var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt, må lade livet.

En undfangelse skal i min optik have fundet sted før der er tale om en graviditet/et barn der skal beskyttes, hvilket naturligvis betyder at der er forskel på sædceller og et ufødt barn.
Jeg vil slet ikke begynde at sammenligne mennesker og dyr/planter, for de tåler ikke sammenligning.

Hilsen Angela