Undskyld at indlægget virker bombastisk, men jeg er meget desperat!

Sagen er den, at jeg tror jeg har "set lyset".

1) Jeg tror på evolution, men jeg tror samtidig, at evolution er Guds måde at lave liv på. Jeg anser personligt ikke evolution og Gud for at være modsætninger, snarrere tværtimod.

2) Jeg har meldt mig ud af Folkekirken, ikke fordi jeg ikke tror på Gud, men fordi det er imod min opfattelse af Gud, at jeg ikke skal betale penge for at tro på ham.

3) Jeg har behov for regler og tryghed. Jeg kan slet ikke håndtere den frihed jeg har. Jeg går forvirret rundt i min egen lejlighed, dag ud, dag ind og kan ikke koncentrere mig om noget. Jeg har ikke noget at stå op til og jeg har ikke noget fællesskab.
Jeg er ikke særlig god til det sociale, og jeg er opdraget til at tage afstand fra religiøse sekter.

Men jeg vil så gerne hvis jeg kunne få nogle af Gud's udstukne regler, som jeg kan forstå og som giver mening for mig, dvs. logisk mening, ellers kan jeg ikke tage dem til mig, og overholder dem kun af frygt. Det sidste jeg har brug for i mit liv er frygt, for jeg går altid og er bange for alting.

Vil i hjælpe mig?

Jeg ville anbefale dig at finde en eller anden interesse. Noget som du synes er sjovt. Fx kunst, musik, tegning, sport, og gerne noget som du kan dyrke i en klub. Eller tag på en ferierejse eller tag på højskole.

Du skal jo elske både din næste og dig selv. Gør noget, som er godt for dig selv

Her vil jeg gerne svare udfra hvordan jeg fortolker og forstår.

1)Når videnskaben affejer kristendommen gør den det som regel udfra den opfattelse at de kristne ikke forstår den videnskab de ikke vil anerkende. En nonchalent tilsidesættelse af bibelen.

Men det er min opfattelse, at samtidig har videnskabsmændene endnu ringere viden om den Bibel de affejer. De ved akkurat ligeså lidt om bibel som kristen ved om videnskab.

Og her hviler min tro, at bibelens fortælling om hvordan det Slagtede Lam sejrer over Dragen, er et klokkeklart opgør med den Darwinistiske tankegang. Og at Dragen repræsenterer den Darwinistiske "Gud" eller Darwins endelige sejrherre. Det stærkeste dyr og endelige magthaver i den Darwinistiske teori.

Således lader bibelen os tage ved lære, at da Lucifer gjorde oprør for at blive Gud selv, blev han ikke Gud selv, han blev den onde selv. Og at det ikke vil gå mennesket et hak bedre. De tror de ved videnskab er på vej til at blive Gud selv, men læren er at de snarere ender som fanden selv.

For lad os sige det som det er, Darwins teori er nådesløs, og mekanismerne hvorved den forklarer tilbliven er onde, den svage slås hele tiden ihjel.

Derfor kan Darwins teori ikke sammensmeltes med Guds skabelse, men står tværtimod som Gudsfjendens erkendelsesgrundlag, Som Gud er i kamp med, en kamp der forklares og profeteres endeligt i bibelen.

Hvis Gud findes så passer Darwins teori ikke.

Jeg selv fik et syn (ja...faktisk, et pludseligt og klart billede på min indre nethinde, en aften jeg skulle sove), jeg så Adam vandre på jorden. Han var i sine velmagtsdage, var iklædt skind og han var noget tvær. Og han lignede med hår og skæg de statuer grækerne har lavet af afguden Zeuz.

Adam var altså fuldkommen skabt, mere end hvad noget menneske idag er, uanset deres træning og fitness osv. Og her så jeg at min Gud viste mig, at livet idag ikke konstant forbedres ved tilfældighed, men udfra dette syn forstår jeg at hvis Gud ikke opretholder det, så falder livet fra hinanden, det degenerer.

2)Ved du hvad, da jeg så de stod i københavns domkirke, og i de mørke alkover velsignede homoseksualitet, blev jeg så vred at jeg meldte mig ud af folkekirken. Det var simpelthen dråben der fik bægeret til at flyde over for mig. Siden hen går jeg stadig til Gudstjenester, hos en præst jeg kan lide og tror på, en der holder sig til det som er skrevet.

Altså er jeg havnet i en situation jeg må se at få løst, jeg må melde mig ind igen. Og jeg kan ikke sidde der og ikke betale kirkeskat når alle omkring mig gør det.

Jesus siger, at der hvor han er, der bør hans tjener være. Og hvor må jeg spørge, skulle tjeneren ellers være? Man bør altså være i en kirke hvor man har tillid til lærerne. Det koster ikke penge at tro på Gud, men vi ved jo alle godt at strukturer og kirker koster at opretholde. I gamle dage betalte man tiende, idag er det kirkeskat for folkekirkens vedkommende.

For mit eget vedkommende må jeg se at få mig meldt ind igen, min udmeldelse havde aldrig noget med økonomi at gøre, men på grund af min handling er økonomi nu kommet i vejen, overfor mit forhold til dem i kirken som jeg holder af og som jeg forstår stadig har deres tro i bibelen og ikke udenfor eller andet sted. Og som jeg går til gudstjeneste sammen med.

3) Kære Apostolos, lider du ikke under regler og love du selv har lavet? Når du ikke går i kirke fordi du forstår det som at skulle betale for at tro, så følger du jo en regel du selv har lavet. Og bliver isoleret og ensom af den.

Det ville være forfærdeligt hvis din regel førte dig bort fra kirken, og ledte dig til en sekt istedet, så var den regel ikke god!

Den af Guds udstukne regler jeg vil tage frem til dig, er den jeg allerede har nævnt, at hvor Jesus er, der skal hans tjener være. Så søg du en god frikirke, eller find Indre Mission i en kirke hvor du bor. Eller andre af de menigheder der stiller sig ikke sekterisk an og åbner deres døre.

Der er brug for dig der, og du skal efterleve næstekærlighedsbudskabet der. Det er der brug for.

Tag en dyb indånding



Fedt! Det lyder godt. Hvis du har lyst til at fortælle mere om, hvad der har fået dig til at "se lyset" og hvordan du forstår det, så vil jeg meget gerne høre mere om det.



Enig! Det er også sådan, jeg ser på det



Jeg forstår dig sådan set godt. Jeg bliver selv rimelig fornærmet, når jeg f.eks. vil ind i Roskilde Domkirke, og de så kræver penge for, at man kommer ind i Guds hus. Jeg ved ikke, om der er andre kirker i Danmark, der kræver dette, men jeg har også oplevet det i udlandet. I mine øjne er det at gøre kirken til en markedsplads.

Jeg har ikke noget problem i, at du har meldt dig ud af folkekirken. Jeg har selv overvejet det flere gange, og gør det formentligt også, når jeg har fundet et trossamfund, som jeg føler mig mere hjemme i (jeg leder...).

Men der er nu egentligt en okay forklaring på, at det kan koste penge at være medlem af en kirke. Det koster jo penge at drive kirken. Det gav nok mere mening, da kirken ikke var så institutionaliseret og statskontrolleret, som den er i dag.
Hvis du f.eks. forestiller dig en lille lokal menighed. Så vil de gerne have et sted at mødes (en kirke), de vil gerne drive nogle aktiviteter (måske noget missionsarbejde, måske noget socialt arbejde, såsom at give mad til de fattige - eller andet, alt efter hvad de finder vigtigt), og måske er der også en person, der vælger at stille sig i tjeneste som fuldtidspræst, og derfor ikke har tid til at have et andet job, og som derfor bliver aflønnet af menigheden, fordi de ønsker hans forkyndelse. Alt det koster penge, og derfor vælger medlemmerne af menigheden at betale et bidrag hver, som så går til kirkens drift.
Det er den slags, der er begrundelsen for kirkeskatten, og derfor ser jeg egentligt ikke et problem i den. Mange trossamfund har langt større bidrag end folkekirken.

Men jeg er helt enig i, at der ikke er et gebyr på velsignelse, eller på at tro.



Jeg synes, du skal være lidt stolt af dig selv over at være selvkritisk nok til at se, at du ikke kan håndtere fuldstændig frihed. Det kan ingen mennesker! Hvis man bare gør det, som man nu lige har lyst til, så ender man ofte med at dovne den af, eller med at såre andre, eller med at gøre sig selv ulykkelig på lang sigt.

Jeg har lidt spørgsmål:

Er du arbejdsløs? Det ville gøre det nemmere at hjælpe dig at kende din situation bedre. Så er du arbejdsløs, pensionist, sygemeldt eller studerende med en lang sommerferie? Eller hvorfor er det, at du kun er i din egen lejlighed?

Dit spørgsmål om udstukne regler er meget bredt formuleret... Mener du regler, der specifikt har noget at gøre med at blive bedre til at koncentrere sig og ikke være ensom? Eller mener du regler i al almindelighed?

Jeg håber at høre lidt mere fra dig - men ellers vil mit bedste forslag indtil videre være, at du prøver at komme ind i et kristent fællesskab. Det vil kunne gøre noget for dig socialt, og det vil sikkert også kunne hjælpe dig med at lære mere om troen. Du skriver, at du ikke er god til det sociale. Det kan betyde, at det virkelig er fuldstændig umuligt for dig at omgås andre, men sådan forstår jeg det ikke - hvis du bare er tilbageholdende, genert eller indadvendt, så tror jeg sagtens, at du kan få noget ud af, at deltage i et fællesskab.

Det afhænger nok en del af din alder, hvilket slags fællesskab du skal opsøge. Det kan være, at din lokale kirke har noget - alt fra en halv times kirkekaffe efter gudstjeneste til fællesspisning eller foredragsforeninger. Ellers har Indre Mission eller KFUM og KFUK måske nogle arrangementer eller klubber i nærheden af dig. Ingen af de steder risikerer du at komme ind i en sekt.

Hej Miggo!

Det må jeg sige, det er virkelig et rigtig godt indlæg du her har skrevet for at hjælpe Apostolos.
Mange tak!

Jeg sad selv og puslede med at læse og evt. svare, men nu vil jeg lige sammen med dig vente og se om der kommer svar. Jeg synes det er meget hjælpsomt og gennemtænkt det her indlæg du har skrevet!

Mvh. tau

Retriever - Jeg vil rigtig gerne tage en diskussion med dig omkring evolution og om hvorfor jeg mener den er Guds værktøj, men jeg har i skrivende stund ikke kræfterne til det, så det bliver på et senere tidspunkt



Ikke på nuværende tidspunkt, jeg sparer lige lidt på mine sparsomme kræfter, men vender tilbage, eventuelt i en anden debat. Min mig om at jeg skal fortælle det, hvis jeg glemmer det



Hvilket præcist er sket for mig, faktisk alle tre situationer du nævner, og som er den måde jeg er kommet til at "se lyset" på.

Omend jeg ikke vil sige at jeg dovner den af. Jeg er ikke doven, jeg er afkræftet som en kombination af sygdom og mangel på livsgnist.



Jeg er psykisk syg, førtidspensioneret grundet samme, og er arbejdsløs for tiden. Før sommerferien havde jeg noget skåneuddannelse at stå op til, men efterhånden som jeg blev mere og mere syg og jeg samtidig mistede jeg lysten til at uddanne mig og istedet hellere ville prøve kræfter af på arbejdsmarkedet i et skånejob. Jeg skulle være startet i praktik for en uges tid siden, men min arbejdsplads bakkede ud grundet for mange andre opgaver og de mente ikke at de kunne give mig en ordentlig og god start. Så jeg leder idag efter noget mere konstruktivt.



Bedre til at koncentrere mig, regelmæssige måltider istedet for at spise i tide og utide, samt at vide hvornår jeg må nyde en øl eller et glas vin uden at få dårlig samvittighed over, at jeg gør det en tirsdag formiddag, istedet for en søndag aften.
Bare for at nævne eksempler.

Også regler for hvornår jeg skal læse, se film, læs nyheder osv.
Jeg har brug for struktur, men den institution jeg er tilknyttet arbejder heldigvis i skrivende stund på sagen



Jeg er ikke meget for religiøse fællesskaber, for min personlige tro på Gud, og én af de ting jeg indså da jeg "så lyset" var, at man skal bede til Gud uden at vise det til andre, at man skal holde sin tro for sig selv, og at fællesdyrkelse af Gud er skammeligt. At bede til gud i fællesskab vil for mig være lige så grænseoverskridende, som at være i nudistlejr.

Istedet vil jeg meget hellere være aktiv på på en arbejdsplads hvor folk anerkender mig for den jeg er og det arbejde jeg laver.

Eller være aktiv på et kristent debatforum, hvor folk respekterer min form for tro på Gud (vigtigst af alt min tro på evolution som Guds værktøj til at forbedre verden gradvist fordi direkte guddommelig indgriben vil destruere hele netværket af liv og deres frie udfoldelse. Gud har på forhånd designet evolutionen til at lade gå sin gang, og derfor er der ikke behov for guddommelig indgriben, er min personlige tro).

Hej Apostolos

Hvis du synes, det er for grænseoverskridende at dyrke din tro sammen med andre, så kunne det måske i stedet være en god idé at læse en god bog, der kunne opbygge dig i troen? Det kunne f.eks. være en klassiker som Mere Christianity/Det er kristendom af C.S. Lewis. I den skriver han også meget om det, du efterspørger, nemlig hvordan man skal leve som kristen.

mvh
Nikolaj

Helt i orden! Du gør det bare, når du har lysten til det


Okay. Det skulle heller ikke på nogen måde ses som en kritik af dig. Snarere som en selvkritik af mig selv Især punktet om dovenskab!



Så forstår jeg da noget bedre din situation. Jeg håber det bedste for dig. Jeg forstår godt, at en sådan ufrivillig afholdelse fra arbejdsmarkedet kan gøre en meget afkræftet og mismodig.


Okay... Godt at du har en institution, der ser på det. Så er det jeg skriver nu måske overflødigt, men nu får du det alligevel, så må du tage, hvad du kan bruge.

Jeg tror nu nok det bliver svært at finde særligt præcist udstukne regler fra Gud om dette. I hvert fald, hvis vi taler om at finde dem f.eks. i Bibelen. Der er ikke noget tidsskema, der siger, at du må se film hver 3. dag, skal læse to timer om dagen og skal se TV-avisen om aftenen.

Men jeg vil godt komme med mine tanker om noget af dette. Jeg vil dog ikke påstå, at jeg dermed taler for Gud, men jeg vil forsøge at holde det religiøst inspireret (men det er jo så kun min udlægning).

I mine øjne følger der et vist ansvar med at være troende. Livet er en gave fra Gud, og det gælder om at få det bedste ud af det. Derfor synes jeg, at det er meget vigtigt, at du holder fast i, at du vil videre, at du vil ud af den triste situation og at du vil i gang med noget. Det er et mål, som jeg synes, du skal holde fast i - også hvis det kommer til at tage lang tid. Når det er sagt, så må du også anerkende, at du er afkræftet (selvfølgelig er du det) og at du sikkert også er noget skuffet og trist over, at du ikke startede i praktik for en uge siden, som du havde regnet med. Det er ikke spild af tid at samle kræfter, at restituere sig - så du skal også give dig selv lov til at slappe af i perioder, uden konstant at have dårlig samvittighed. At samle kræfter hører også med til at komme videre, men det fungerer selvfølgelig kun, hvis det er en positiv afslapning og ikke foregår i tristhed og opgivenhed.
Du kan jo tænke på, at Gud ifølge Bibelen beordrede jøderne til at holde fuldstændig og aldeles fri 1 dag om ugen - og at Jesus sagde, at dette skete "for menneskenes skyld".

Det er nok en god ide at lave en plan for hver dag, hvor du har tænkt over, hvad du gerne vil nå den dag - og måske endda har planlagt at "fra 2 til 3 gør jeg det og det" (Det her er noget, jeg personligt kunne blive voldsomt bedre til, især fordi det faktisk virker, når jeg får gjort det!). Når du nu ikke har et arbejde, så må du jo finde noget, som du har lyst til at bruge tid på. Det kan i mine øjne være hvad som helst til at starte med. At planlægge at læse en bestemt bog (måske Bibelen, måske "Det er Kristendom", som Nikolaj foreslog, måske Ringenes Herre eller måske dagens udgave af Berlingske Tidende), at gå en tur, at skrive et interessant indlæg på Jesusnet, at rydde op. Nu du nævner faste spisetider, er det også en god ide at sætte god tid af til at lave noget ordentligt mad (det punkt glemmer jeg altid i mine planer). Jeg tror det vigtigste for dig ligenu er, at du når dagen er gået kan se på din plan og sige "Okay, jeg lavede faktisk noget i dag - jeg fik noget ud af dagen." Så må du selv finde ud af, hvad der så giver mening for dig at lave - vi har alle forskellige interesser. En regel kan være, at du vil lære en ny ting hver dag. Jeg fandt selv ud af, da jeg på et tidspunkt havde en periode, hvor jeg følte, at jeg absolut intet lavede, at det var en god ide at skrive alt, hvad man havde lavet op i en kalender - når man så en måned senere tænkte "Jeg laver jo aldrig noget" - så kan man se tilbage og tænke: "Jo, det gjorde jeg jo faktisk." Det var ret oplivende for mig

Omkring alkohol kan jeg nok ikke rigtigt råde dig. Jeg har selv for nylig valgt at droppe alkohol fuldkommen. Det er ikke noget, jeg har fra Bibelen - men jeg har aldrig haft den store interesse for det, og jeg har set for mange skader (fysisk og psykisk) på andre, til at jeg kunne fortsætte med at støtte det. Det er min beslutning
En af mine venner (som drikker rigtigt meget ved selskabelige lejligheder) fortalte mig engang, at man ALDRIG måtte drikke alkohol, når man var alene. Om det er et brugbart råd skal jeg ikke kunne sige. Det kommer nok an på, om man kan styre det.

En sidste, og noget kontroversiel tanke på et kristent forum. Jeg er personligt ret åben for at lade mig inspirere af gode ting i andres religiøse tankegange. Jeg har en del religiøse muslimske venner. En af de ting, som på nogle måder er positivt ved Islam, er, at den er ret disciplineret (nogle vil så mene, at det er Islams største problem...). Det kan på nogle måder være godt, især hvis man har brug for at blive disciplineret.
Det virker som om du på nogle områder har svært ved at koncentrere dig, og f.eks. har svært ved ikke at spise en masse småmåltider. Nu er det jo Ramadan ligenu, og en mulighed kunne jo være at sige: "Nu spiser jeg ikke noget som helst før kl. 8 i aften". Du bliver nok sulten men det er også en måde at lære dig selv, at du ikke behøver fare hen i slikskålen såsnart du bliver lidt lækkersulten. Og det vil tvinge dig til at koncentrere dig om noget andet. Jeg har prøvet, man dør ikke af det (men da du nævner, at du er syg, så afhænger det selvfølgelig af, om du f.eks. skal tage noget medicin).
Jeg har også overvejet, om det at bede 5 gange om dagen, mon er med til at gøre en mere effektiv, fordi det deler dagen op i små bidder, hvor man så bedre kan overskue ikke at spilde tiden. Det er jeg dog ikke så sikker på...

Det blev lidt langt, du skal ikke føle dig forpligtiget til at svare på alle mine gode råd


Jeg er tildels enig med dig, men var nok mere enig for nogle år siden.
Du har helt ret i, at man ikke skal stille sig frem og "vise" ens tro. Eller stille sig øverst på trappen og bede for at vise alle, hvor god man er. Bibelen siger, at man skal gå ind på sit værelse og lukke døren, når man vil bede. Det er helt klart godt at koncentrere sig om Gud pga. et ønske om at komme tættere på ham - og ikke for at vise andre det - og det sker nemt, hvis man altid beder i en gruppe. Det samme gælder i øvrigt i mine øjne, hvis man f.eks. giver penge til nødhjælp. Det tror jeg også er bedre at gøre hemmeligt, end at fortælle vidt og bredt om, hvor god en person man nu er.

MEN! Derfor er der altså stadig også en stor værdi i at kende andre mennesker, der tror. Det kræver faktisk en ret stor viljestyrke at føle sig som den eneste, der tror på Gud. Man kan snakke med dem om tvivlsspørgsmål (før i tiden havde man jo ikke internet). Man kan jo også lave andet med dem end at bede. Jeg har aldrig selv følt mig tiltrukket af f.eks. Pinsekirkens store bedemøder. Jeg vil genfremsætte et forslag: Jeg har selv været aktiv i KFUM og KFUK. Det er altså en forening, hvor du har en god mulighed for at finde en klub, der godt nok består af kristne, men hvor de ikke synger lovsange hele tiden. I mange klubber er bønnen et fadervor tilsidst, muligvis kombineret med en lille andagt, hvor en person siger sine egne tanker om et emne. Resten af tiden laver man andet - alt efter alderstrin (er stadig ikke helt klar over, hvor gammel du er). Samtidig er det en økumenisk forening, hvilket betyder, at folk kan komme fra alle kirkesamfund (de fleste er i folkekirken), og også kan have forskellige synspunkter - derfor lander du HELT sikkkert ikke i en sekt.


Det forstår jeg godt. Det at føle sig nyttig kan selvfølgelig ikke sammenlignes med andet. En mulig drejning: Frivilligt arbejde kan jo også medføre mening og anerkendelse for ens indsats. Var det f.eks. en mulighed at blive spejderleder? Eller lektiehjælper på det lokale bibliotek et par timer om ugen? (Eller noget helt, helt andet)


Jeg synes dine tanker lyder interessante, og jeg respekterer dem i hvert fald!
Jeg vil også godt sige, at selvom jeg opfordrer dig til at deltage i et fællesskab uden for internettet, så er der også rigtig megen nytte i at deltage på et forum. Jeg får selv nogle meget mere interessante diskussioner, end jeg gør mange andre steder. Jeg håber helt klart, at du fortsætter med at skrive og argumentere for dine tanker her. Min anden opfordring handler blot om, at du måske har brug for noget social kontakt, hvis du går og føler dig ensom - men det er i sidste ende din beslutning

Lykke og held!

Kære Apostolos

Jeg synes dit resonnement lyder som en person der søger en mening med livet. Det lyder også som om du har erkendt, at du har et åndeligt behov. Disse erkendelser er guld værd og du er kommet rigtig langt i dit liv. Bibelen er det helt rigtig sted hvis du ønsker at komme videre. Prøv fx at læse Jesu bjergprædike i Mattæus kapitel 5-7.

Her kan du få et billede af hvilke kendetegn det trossamfund skal have, som kan opfylde dine åndelige behov.

Hvis du fx. vælger mønsterbønnen (Mattæus 6:9-13) som udgangspunkt, så er de nemme at finde:

Fadervor lyder jo som du sikkert ved sådan:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige, ske din vilje som i himlen
således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

De personer som du må finde skal altså:

- tro på at Gud er deres Fader.
- kalde Gud ved sit personlige navn.
- kunne forklare hvad Guds rige er!
- vide hvad der sker i himlene, som åbenbart er så godt, at de også vil ønsker det komme her på jorden.
- de skal have en tilgivende indstilling over for andre.
- de skal have et ønske om at modstå Satans fristelser.
- de skal søge at komme væk fra det som er ondt.
- de skal tro på Guds rige som menneskehedens eneste håb.