Jeg er helt ny bruger, og gik herind for at have et sted at dele tanker og overvejelser med ligesindede.
Desværre ser det ikke ud til at forummet kan bruges til det, for de første mange tråde jeg har åbnet og kigget i, indeholder diskussioner hvor ateister og andre gudeløse sjæle angriber den kristne tro og gør deres til at missionere for et gudløst verdensbillede.
Jeg er vildt skuffet og forstår ikke hvorfor det tillades på et kristent forum. Der er milioner af andre fora på nettet hvor ateister kan gøre nar af religiøse tosser som mig. Jeg forstår ikke hvorfor de også skal gøre det her...
Venlig hilsen Magritte

Jeg forstår slet ikke dit problem.

Hvis ikke ateister og kristne skulle kunne mødes i et debatforum om kristendom, hvor skulle de så kunne mødes?

Det afholder tilsyneladende ikke troende her på forummet fra at diskutere trosproblemer.

Administratorerne opretholder streng kontrol med debatdisciplinen, så hvordan du kan synes, at der bliver gjort nar af religiøse tosser, står hen i det uvisse. Jeg synes Indre Mission skal have ros for at have skabt et rummeligt og forholdsvist tolerant debatforum. Det har de fortjent.

Og hvorfor opfatter du overhovedet dig selv som en tosse?

Jeg er ikke troende, men jeg får meget ud af at diskutere forhold omkring tro og videnskab. For det første fordi der fra visse kristne grupper bliver gjort voldsomme angreb på videnskabens metode og troværdighed, hvilket kan medføre, at man, hvis man ikke får andet at vide, står tilbage med en total usikkerhed over for, om man overhovedet kan stole på videnskaben. Og debatten om dette må nødvendigvis føres i et kristent forum.

For det andet fordi selve diskussionen af vor oprindelse, meningen med os og i det hele taget den måde, vi tolker verden på, er meget interessant. Og den diskussion bliver enøjet, hvis man ikke inddrager begge aspekter, det religiøse og det videnskabelige.


mvh
LarsBj

Jeg opfatter ikke mig selv som en tosse, men det er min oplevelse at ikke-troende mennesker opfatter mig som sådan.

Jeg er klar over der er regler for hvordan man må diskutere her og det er fint. Jeg havde bare håbet og forventet at man som kristen kunne "være i fred" herinde, da jeg har forladt de fora jeg ellers har færdedes i på nettet, netop fordi jeg kunne mærke en dyb sorg i mig over altid at støde på diskussioner omkring Guds eksistens. Så snart man kommer lidt ind i diskussion, kommer ens kristne livssyn til udtryk og så går det som regel løs med spørgsmål, undren, kritik osv. Jeg blev træt af altid at blive bragt i situationer hvor jeg skal forsvare troen og forsvare Guds eksistens og derfor havde jeg håbet at det ikke var nødvendigt her.

Man kan så indvende at jeg jo bare kan holde mig ude af diskussioner desangående, og det har jeg også tænkt mig, men det ses jo ikke altid af overskriften at ateister deltager i diskussionen. Personligt er jeg ligeglad med om folk tror eller ej - bare jeg kunne have min tro i fred. Men hver gang jeg støder på andres anfægtelser oplever jeg mig selv gå i gang med at forsvare. Ikke nødvendigvis med indlæg, men i mit hoved. Det troede jeg jeg kunne undgå her.

Hej Magritte

Jeg vil bare lige informere dig om, at der findes fora på JesusNet hvor du ikke behøver at forsvare din tro, men i et forum hvor emnet er tro og eksistens er det jo uundgåeligt at emnet kommer op, også selvom du synes det er belastende at det sker, og deri kan jeg godt forstå dig, jeg kommer selv fra en ikke-troende baggrund og synes også ofte det er hårdt at skulle stå til regnskab for det håb jeg har, men det er nu engang et vilkår for os som troende, men heldigvis er der jo også de andre fora her som ikke har det som tema.

Kh Maijannes

Hej Magritte


Jeg forstår godt din frustration, for den føler jeg selv.

Som troende vil man gerne kunne debattere, hordan Gud ér, med andre troende; men dertil kommer det sjældent, hvis debatten ikke kommer længere end for/imod Guds eksistens.

Debatten er jo åben for alle, der ellers opretholder god debatskik, men jeg kan som du godt fornemme den hånlige og drillende tone hos visse debattører.

Problemet er jo bare, at jo mere vi af den grund lader os afholde fra at debattere tro, jo mere kommer debatten til at hænge fast i "for/imod tro".



venlig hilsen

Kirsten

Hej Magritte - og velkommen her!

Dejligt brugernavn, du har valgt! Den surrealistiske belgiske maler med sin gådefulde kunst er en af mine favoritter!

Jeg håber du har mod på at blive her i vores Café Thomas, og at du efterhånden oven i købet blive glad for konfrontationen med ikke-troende og anderledes troende mennesker.

Som der står i vores Netikette:
Vi skal tage alle spørgsmål og emner alvorligt
I et debatforum kan alt diskuteres - også de kristnes hellige køer. Det er ikke udtryk for manglende respekt at sætte ærlige og oprigtige spørgsmåltegn ved kristendommen og ved kristne dogmer

Selv har jeg lært rigtig meget ved mødet med mennesker, som ikke deler min kristne overbevisning, og min tro er oven i blevet styrket derved!

Jeg tror ikke vi skal isolere os, men forsøge at leve frimodigt med vores tro og fortælle enhver, som vil høre på os, hvad vi tror på!

Hvis ingen havde fortalt mig om Jesus, var jeg aldrig kommet til tro på ham, for vi er jo ikke født med at kende ham!

Du skriver:
Det kan du nok ikke helt undgå - anfægtelser og tvivl har vi nok alle, og jeg mener ikke, de bør fortrænges og fejes ind under gulvtæppet, men bekendes, ses i øjnene og drøftes med andre kristne.

Når blot vi får åndelig føde ved bøn, Guds ord og sakramenter, som er lige så vigtig for vores tro som mad og drikke for vores fysiske liv, tror jeg vi kan være helt trygge for, at vi vil blive bevaret i Kristus.

Jeg håber du har troende venner og bekendte og ikke føler dig omgivet af mennesker, som synes du er tosset?

Hvis du savner en menighed, hvor du kan have fællesskab med andre kristne, vil jeg foreslå dig at henvende til til JesusNet's kontaktservice her.

Jeg ønsker dig Guds fred og velsignelse i dit kristenliv!

kristina

Jeg arbejder som sognepræst, så jeg er ret sikker på at mine nærmeste omgivelser ikke finder mig tosset - på de fleste punkter. Men i en stilling som min bliver man altid konfronteret med tvivls spørgsmål og "du må da være tosset-holdninger" Ligesom lægen altid skal kigge på dårlige knæ og hjerteproblemer når han tager til fest, bliver jeg som oftest mødt af "hvordan kan du tro på det?" eller "Min nevø døde 9 dage gammel Hvad er det for en Gud du har?" agtige kommentarer og spørgsmål. Det er vel hvad man kan forvente, men jeg havde aldrig troet det skulle være så hårdt at takle. Det gavner ikke i troslivet. Ikke at det bringer mig til tvivl, men det er irriterende at møde kritik.

Da jeg fandt frem til Jesus net, havde jeg håbet at det var stedet man trygt kunne tale om bøn, opstandelseshåb, religiøs praksis (bare nu for at nævne noget) på med ligesindede, fordi det er en belastning at gå rundt i et sekulariseret samfund og være et religiøst menneske.
Men i de dage jeg har luret med for at få et indtryk af stedet her, har jeg bestemt ikke følt mig blandt ligesindede: Jeg ser debatter køre mellem religiøse/ikke religiøse. Fx snakken om evolution - ville være interessant at se kristne diskutere. Der findes sikkert mange tilgange til den sag blandt troende, men når ikke-troende blander sig, går det straks hen og bliver en diskussion for eller imod evolution. Måske opfatter jeg det helt forkert, så beklager jeg.

Jeg har som troende ikke behov for at diskutere Guds eksistens. Hvis han ikke findes, så er min tro meningsløs, og har jeg ikke den bliver livet også meningsløst. For min skyld er I velkomne til at diskutere med ateister, jeg forstår bare ikke behovet og føler ikke at sådanne diskussioner gavner troen eller livet som kristen. Det var derfor jeg undrede mig over at de fandt sted på et kristent forum.

Kirsten i øvrigt - vi kender vist hinanden fra Sb? Hils derinde :-)

Venlig hilsen Magritte (som tænker på duen over det blå vand hvergang hun ser sit brugernavn.)

Iøvrigt, til det jeg har citeret dig for Kristina, er det også for tiden ret politisk ukorrekt at skilte med sin tro - endsige forsøge at missionere med den. Min oplevelse er at det kun går den ene vej. Altså, at jeg ikke må missionere, men ikke-troende må gerne.

Hej Magritte

Café Thomas er ikke et "kristent forum" i den forstand, at det er en kristen klub, hvor man skal have bestemte overbevisninger for at være velkommen. Det er derimod et mødested, hvor alle er velkomne til at sige deres uforbeholdne mening om Gud, Bibel, kristendom, kirke o.l., så længe Netikette og Debatvejledning overholdes. (Det vil sige, at vi faktisk ikke, som du beklager, tillader anti-mission og manglende respekt for eller gøren nar ad religiøse overbevisninger.)

Café Thomas er til for at holdninger kan brydes i en fri og åben tone - og indimellem bliver der gået hårdt til makronerne, og jeg beklager, at det er faldet dig for brystet.

I erkendelse af, at andre har helt andre behov, har vi for nyligt oprettet et Deleforum - her er debat ikke tilladt; til gengæld er man velkommen til at dele tanker og overvejelser om kristen tro med andre.

Med venlig hilsen

Hej Magritte

UPS! - jeg ramte helt, helt forkert! Jeg sad og forstillede mig, at du var en ny i troen, som manglede lidt hård hud på sjælen!

Men tak fordi du gav dig til kende!

Du har ganske ret i, at det er politisk ukorrekt at fortælle om sin tro! Det har vi nok alle erfaret, og hån og spot er, hvad vi kan forvente.

Ikke desto mindre kan vi vælge at være taknemmelige for, at vi lever i et land med religionsfrihed og ytringsfrihed og glæde os over, at vi ikke risikerer forfølgelse, fængsling, tortur og drab for vores tros skyld.
www.forfulgt.dk.

Da jeg selv for en del år siden skiftede spor og blev omvendt til kristen tro, blev jeg mødt med en del hovedrysten og udsagn i retning af: Nåja, ok, hvis du har lyst til at gå i kirke, og lege med "de hellige" - så gør dog endelig det - når BARE du ikke går hen og bliver missionsk!!!

Hm!
Jeg har egentlig lidt svært ved at forstå, at nogen kan være kristne uden at være missionske ..

kristina

Maqritte:
Jeg opfatter ikke mig selv som en tosse, men det er min oplevelse at ikke-troende mennesker opfatter mig som sådan.

hej Maqritte!

Det er nu ikke min oplevelse at blive betragtet som tosse af folk, der véd, at jeg er troende og for eksempel abonnerer på Udfordringen. Det er mit indtryk, at folk, der efter min opfattelse er ikke-troende, respekterer og sympatiserer med kristne. Måske er langt de fleste kristne, når det kommer til stykket.. (kulturkristne)?

Ateister har jeg ikke problemer med her på siden. Det, der giver anledning til, at jeg kan anfægtes, er mine helvedes-troende trosfæller.

På et tidspunkt har jeg overvejet at opsøge min sognepræst for at høre nærmere om evig pine i helvede eller ikke. Jeg har dog besluttet at undlade at søge sjælesorg, da det er mit indtryk, at den slags formentlig aldrig finder sted i menigheden.

Jeg frygter, at min sognepræst vil tro, at jeg er ved at miste min forstand, hvis jeg fortæller ham om mine anfægtelser, nemlig frygten for at Gud kan vise sig at være en ond og grusom gud i 'efterlivet', mens han i dette liv er åbenbaret som en tilgivende, retfærdig og kærlig Gud.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej igen Magritte, du skriver at du som troende ikke har behov for at diskutere Guds eksistens.

Jeg har sådan set heller ikke noget personligt behov for at diskutere Guds eksistens med ukendte mennesker ude i cyperspace, men jeg vil så gerne dele min livsvigtige tro med andre derude .. missionsbefalingen, du ved ..

Kender vi hinanden? Hvad er Sb for noget? Send mig evt. svar på privaten, jeg er så nysgerrig!

kristina

Hej Magritte


I tillæg til, hvad jeg allerede har skrevet: Café Thomas er ikke til for troendes skyld, men primært henvendt til dem som enten søger, tvivler eller slet ikke tror.

Med andre ord: Vi prøver at få sagt det, som vi ville sige, hvis vores stue var fuld af Thomasser, Nikodemusser, Felixxer og etiopiske hofmænd.

Med venlig hilsen

Jeg tænker på det brugernavn, at det er med piber som internetdebatter: De skal ses i virkeligheden, før de betyder noget.

Og med det mener jeg, at en debat er først virkelig. når man har forskellige standpunkter: For de fleste kristne er evolution ikke et stort spørgsmål, fordi en kristen jo beskæftiger sig mest med håbet om det gode, evt evige liv. Som jeg opfatter det.

Og evolutionsdebatten er kun aktuel, fordi der er nogen bevægelser, mest i USA, der har sat alt ind på at misinformere, mest de kristne, om dens videnskabelige grundlag.

Og det er ikke uvæsentligt: Hvis de har ret, er den videnskabelige verden enten uduelig eller løgnagtig, og grundfæstelsen af den holdning (blot en af dem) vil ikke være gavnlig for samfundet.

Men den debat føres ikke godt mellem enige.

I øvrigt vil jeg tilføje, at jeg aldrig kunne finde på at diskutere eksistensen af en guddom. Det er en futil diskussion, fordi den er umulig at føre. Det bedste argument for mig er, at jeg ikke ser noget som helst, der tyder på eksistens af overnaturlige kræfter, men det argument er jo subjektivt, at det er meningsløst i en debat.

Andre ser jo spøgelser og mirakler og den slags, som de er fuldt ud overbeviste om, er sande.

Og endelig har jeg stor respekt for folk, der er troende såvel her på sitet som de rollemodeller, man hører om: Gandhi, Mother Teresa, Abbé Pierre er troende, der kræver dyb respekt og som gør, at det at tro aldrig kan være diskvalificerende for at opnå agtelse!

mvh
LarsBj

Hej hoeg



Jeg er rigtig ked af at høre, at du har så lidt tillid til din præst. Måske er din mistillid velbegrundet, det kan jeg jo ikke vide.
Men det hører altså med til præsteembedet at lytte og yde sjælesorg!

Jeg selv har flere gange været til samtale/skriftemål hos forskellige præster, fortalt om mine anfægtelser og hvad der i øvrigt plagede mig, og det har hver gang været til stor hjælp og befrielse.

Måske skulle du overveje at henvende dig til en præst i et andet sogn, hvis du ikke har mod på at åbne dit hjerte for din egen sognepræst?

kristina

Hvis jeg var din sognepræst ville jeg blive henrykt for at blive opsøgt og opfatte det som at blive taget alvorligt som det jeg er. ville bestemt ikke mene du var ved at miste din forstand.
Personligt opfatter jeg den slags samtaler som det vigitgste i jobbet - der er bare forfærdeligt få af dem...

Det er det jeg mener med at det er svært at være troende i et sekulariseret samfund. Tro holder vi indenbords, og taler vi om det er der nogen der tror vi har mistet forstanden. Tror vi...

Hvis nu vi ikke altid skulle stå til regnskab for fornuften og gudløsheden, ville det måske være nemmere at tale om.

Uh - nej, jeg tror ikke vi kender hinanden. Men måske KirstenS "kender" jeg fra et andet forum - om børn godt nok (Slyngebarn)
Jeg missionere også gerne, har bare aldrig oplevet at det nyttede noget med ateister. (Det er ikke ment så nedladende som det lyder :-) )

Jeg har helt misforstået Cafe Thomas' formål. Det er jeg ked af. Måske jeg kan bruge det alligevel...det må tiden vise.

Hej Magritte


OK, ja sjovt nok - jeg "kender" også KirstenS - fra et andet forum!

Forresten, hvor ved du fra, at det ikke nytter noget med ateister?

Se Joh. 4,37-38:
For her gælder det ord: ›Én sår, og en anden høster.‹ Jeg har sendt jer ud for at høste det, I ikke har slidt med; andre har slidt, og I nyder godt af deres slid.«

Frø kan være meget, meget længe om at spire, så bliv endelig ved med at så med rund hånd, også selv om du ikke kommer til at opleve høsten!

Som gode gamle Grundtvig skrev: "Har hånd du lagt på Herrens plov, så se dig ej tilbage!"

kristina

Hej Magritte


Nej, det er ikke mig. Jeg har ikke deltaget i det forum.


venlig hilsen

Kirsten

Nåda! - sikken forvirring!

Verden er fuld af kirsten'er !

Helt off topic:
Da jeg gik i første klasse, var vi syv af slagsen! - og mine forældre havde endda, formentlig ligesom alle de andre forældre, bestræbt sig på at give mig et ikke særlig almindeligt navn!

kristina

Maqritte:
"Personligt opfatter jeg den slags samtaler (sjælesorg, hoeg) som det vigitgste i jobbet - der er bare forfærdeligt få af dem..."

hej Maqritte!

Efter min mening er det præsternes egen skyld, at sjælesorg eller personlige samtaler er et sjældent fænomen. Jeg vil mene, at det nemt kan ændres. Du kunne for eksempel henvende dig til redaktionen på ugeavisen i dit område. På lokalaviser mangler man ofte 'seriøse' emner at skrive om.

Jeg er sikker på, at journalisten gerne skriver et interview med rubikken "Folk er bange for at snakke med præsten". Her kunne du for eksempel også beklage dig over, at bisperne ikke rører en finger for at udbrede offentlighedens kendskab til præsternes gode tilbud og store ressourcer, der kan stilles til rådighed i personlige samtaler, hvor der ikke kræves CPR-nummer eller henvisning fra lægen.

Jeg vil gætte på, at du i så fald får mødekalenderen fuldtegnet. Jeg er også meget sikker på, at du efterfølgende vil blive inviteret til landsdækkende TV for at uddybe din kritik af bispernes manglende informationspolitik. Samtidig ville den pågældende TV-kanal selvfølgelig indkalde en biskop. Han/hun vil sikkert blive afkrævet en god forklaring på, hvorfor kirken aldrig informerer om et godt tilbud, der sikkert vil interessere rigtig mange i en tid, hvor der er stor fokus på psykolog-hjælp.

Dagspressen er i høj grad trætte af, at Poul Joachim Stender stort set er den eneste præst, der forstår at føre sig frem, dog med et temmelig tyndt budskab.

Med venlig hilsen
hoeg

Jamen jeg synes da også, at det er ret spøjs, at præsten jo dybest set er uddannet til netop sjælesorg. Det er nemlig her, at teologi kan være et stærkt redskab. Men også som baggrund for at møde folk med forskellig religiøs baggrund.

Jeg tror dog ikke, at præsterne specielt er uddannet til evangelisation, og derfor kommer præstestanden som sådan lidt til kort i dagens samfund, hvor der vel egentlig er for lidt evangelisering.

Faktisk synes jeg det er lidt forvirrende, for jeg får indtryk af, at hvergang der er noget evangelisation, så er det noget, som præstesamfundet er imod. Derfor kunne det egentlig være rart at vide, hvordan du som præst egentlig kunne tænke dig at evangelisation skulle ske. Jeg har selv en lille evangelist i maven, så jeg kunne da godt tænke mig at høre din opfattelse.

Hej Peter

Jeg tror ikke rigtig jeg forstår, hvad du mener.

At evangelisere - er det ikke det samme som at forkynde evangeliet, som det med mere eller mindre ildhu bliver forkyndt hver søndag fra vore prædikestole ?

Hvad er det for en form for evangelisation, som du mener, at præsterne er er modstandere af?

kristina

Jeg forestiller mig, at evangelisation er det som når ud til mennesker. Hvis folk allerede kommer inde i kirken, er de jo i et vist omfang allerede evangeliserede. De har allerede en ide om, hvad de kommer til at høre.

Evangelisation er at tale med mennesker som ikke kommer i kirken, ikke tror på Gud, tror på evolution, er ateister osv. Dvs simpelthen at præsentere evangeliet for en gudløs generation.

I gamle dage kom folk i kirken. Det gør de ikke mere, og dermed er kirkens opgave egentlig meget forandret. Der er grundlæggende behov for, at man overhovedet skaber tilknytning til kirken.

Her er fx en vej til at fiske mennesker: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/08/20/160739.htm
Den første kirke jeg mødte på gaden brugte netop spørgsmålet om ensomhed som en samtaleåbner. Det var en rimelig god start syntes jeg dengang.

kristina:
"Jeg er rigtig ked af at høre, at du har så lidt tillid til din præst. (...) Måske skulle du overveje at henvende dig til en præst i et andet sogn, hvis du ikke har mod på at åbne dit hjerte for din egen sognepræst?"


hej kristina!

Jeg har da tillid til mine sognepræster, men det er mit indtryk, at 'sjælesorg' altid sker i forbindelse med begravelser, dåb og andre kirkelige handlinger. Selvfølgelig kan det ske, at jeg får brug for sjælesorg. Det kunne for eksempel ske, hvis min efter egen opfattelse kristne tro skulle føre til den erkendelse, at den føromtalte retarderede og derfor udøbte unge mand fortabes og dømmes til evig pine i helvede.

At jeg indtil nu ikke har haft brug for 'sjælesorg' kan skyldes, at jeg i nogle år har været medlem af en bibelkreds. Bibelkredsen blev i sin tid oprettet af hensyn til LM-folk og andre bibelfundamentalister. Den bibelfundamentalisme, jeg møder her, har jeg stor sympati for. Man mener for eksempel, at historien om Abraham rummer dybe sandheder. Man mener, at disse sandheder er sandheder uafhængig af om Abraham har eksisteret som historisk person eller ikke.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg



Sådan er det nu ikke! Dit indtryk kan måske skyldes, at sjælesorg/skiftemål er helt private personlige samtaler mellem præsten og den enkelte.
Dåbssamtaler og begravelsessamtaler er ikke det samme som skriftemål og sjælesorg.



En sådan "erkendelse" kommer du forhåbentlig aldrig frem til, for den er helt klart forkert!

Ingen af os vide noget om andre menneskers frelse eller fortabelse.

Gud har ikke forpligtet sig til ikke at at frelse udøbte mennesker.
Men han har heller ikke har lovet det, og har som bekendt befalet dåben.
Så jeg kan ikke finde nogen god grund til at undlade den.



OK, sandheden er sand og er kun afhængig af sig selv.

Men jeg har nu aldrig hørt om en "bibelfundamentalisme" som finder det underordnet om fx. Abraham har eksisteret som historisk person eller ej.
Er det mon så heller ikke afgørende om Jesus rent fysisk opstod fra de døde?

Hvis vi tager historiciteten ud af Bibelen, reducerer vi Guds ord til overleverede fortællinger, forskellige religiøse myter og legender.

Folkeeventyrerne indeholder jo også dybe sandheder, selv om de ikke handler om Jesus af Nazaret, hans liv og lære, hans korsdød og hans fysiske opstandelse og himmelfart.

Afgørende for min kristne tro er: Var graven tom, eller var den ikke?

kristina

hoeg:
Det (behov for sjælesorg) kunne for eksempel ske, hvis min efter egen opfattelse kristne tro skulle føre til den erkendelse, at den føromtalte retarderede og derfor udøbte unge mand fortabes og dømmes til evig pine i helvede.
kristina:
En sådan "erkendelse" kommer du forhåbentlig aldrig frem til, for den er helt klart forkert! Ingen af os (kan) vide noget om andre menneskers frelse eller fortabelse.

hej kristina!

Den første sætning ovenfor er jeg helt enig i. Det samme gælder din sidste sætning. Intet menneske kender Guds frelsesplan.
Et mentalt retarderet menneske er i følge dit udsagn omfattet af Guds nåde og frelsesplan.
Mental retardering er imidlertid ikke det eneste, der kan afskære mennesker fra kendskabet til Jesus og Guds løfter. Tilsvarende er gældende for det utal af mennesker, der af geografiske og historiske årsager intet kendskab kan have til Jesus, opstandelsen eller Guds løfter.
Du har helt ret: Ingen af os vide noget om andre menneskers frelse eller fortabelse. Det må vi overlade til Gud.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg

hvis du skulle få behov for sjælesorg, kan du også skrive til cyberkirken.
På www.cyberkirken.dk kan man e-maile til en præst - enten vælge en af de ca. 15 der er tilknyttet siden, eller skrive sine ord i en formular, og så blir den videresendt til en præst med forstand på det givne emne.

Man kan også chatte med en præst i cyberkirkens åbningstid. Der er bl.a. åbent kl. 11-13 , 16-18, og 20-22 i morgen. Det kan ske at der ikke er en præst som angivet, men som regel er der én på, når det er angivet at der er åbent i chatten. Kun en person ad gangen, kan chatte med præsten.

Jeg har selv brugt det nogle gange, og det er en rigtig fin mulighed, synes jeg.

Mvh. tau

kristina:
Men jeg har nu aldrig hørt om en "bibelfundamentalisme" som finder det underordnet om fx. Abraham har eksisteret som historisk person eller ej.
Er det mon så heller ikke afgørende om Jesus rent fysisk opstod fra de døde?


hej kristina!

Jo, man (i bibelkredsen) tror da på, at Abraham har eksisteret. Men man tror også på, at Bibelens budskab om frelse er så stærkt, at det ikke er afhængig af, om visse bibelske personer har eksisteret eller ikke.

Du skriver: "Afgørende for min kristne tro er: Var graven tom, eller var den ikke?"

Gud er almægtig og kunne så nemt som ingenting efterlade fysiske beviser på Jesu opstandelse. Det har Gud ikke valgt.
Gud har valgt, at vi skal tro på budskabet om opstandelsen. Vi har ikke andet end troen på, at Gud trods alt vil os det godt.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej hoeg

det er uklart for mig, hvad du mener med dette her:

Er du så enig med kristina i hendes udsagn om, at den tomme grav er det, som hele kristendommen står og falder med? Hvis graven ikke var tom, var Jesus jo nemlig ikke opstanden.

Mvh. tau

Hej hoeg



Jeg må dertil sige, at min personlige tro på evangeliet faktisk ér afhængig af historiciteten, dvs. om det er sandt, hvad der står skrevet.

Mytologi kan måske nok være interessant læsning, men trosmæssigt kan jeg ikke kunne bruge det til noget.

Hvis Abraham ikke havde levet, og hvis Jesus ikke var død på korset på Golgata for et par tusind år siden og opstået i kød og blod på tredjedagen, så ville jeg ikke kunne bruge Bibelen til andet og mere end fortællingerne om Tor og Odin og de andre nordiske guder.

kristina

tau:
Er du så enig med kristina i hendes udsagn om, at den tomme grav er det, som hele kristendommen står og falder med? Hvis graven ikke var tom, var Jesus jo nemlig ikke opstanden.

hej tau!

Det er fint, at man tror på den tomme grav. Men jeg mener ikke, at det kristne budskab om frelse er afhængig af noget fysisk 'bevis', for eksempel den tomme grav.
Hvad ville kristne i så fald stille op, hvis man ved brug af moderne teknologi fandt Jesus knogler..? Ville det betyde et sammenbrud for den kristne tro..? Nej, hvorfor det.
Den almægtige Gud kan sagtens genskabe Jesu kødelige legeme uden at være afhængig af at genbruge bestemte atomer og molekyler. Det er jo lige før, mennesker kan noget lignende. Vi kan allerede genskabe komplekse datafiler, der er bedre end originalerne.
Så vidt jeg ved, oplyser evangelierne, at Jesu 'opstandelses-legeme' var noget meget mere end Jesu kødelige legeme. Jesu kunne efter opstandelsen 'gå gennem mure' (tror jeg, det står skrevet). En fysiker ville sige, at Jesu opstandelseslegeme var uafhængig af tid og rum.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Hoeg

Det du fortæller, minder mig godt nok om de første år, hvor jeg var kristen og kom i en folkekirke med dertilhørende cellegruppe. Jeg ledte også meget efter spirituelle lovmæssigheder i Bibelen. Det er ikke fordi jeg tror at de nødvendigvis ikke findes, men mit eget gennembrud kom, da jeg mødte en frikirke, den daværende sunde Faderhuset (siden er den blevet temmelig usund, lol), og oplevede et nærvær af noget som jeg kunne bruge, under gudstjenesterne.

Det var på et tidspunkt, hvor det nærmest var sidste chance, for ellers ville jeg opgive kristendommen igen. Jeg syntes der var for få realiteter som fulgte med. Det er altid interessant at reflektere over, hvad det så er for nogle realiteter osm jeg savnede, men hvorom alting er, så mødte Gud mig gennem den tjeneste, som de havde dengang. I dag brækker jeg mig over, hvem de er blevet til. Helt uhyggeligt.

Muligvis et sidespring, men hvorom alting er, så er der nok blandt mennesker en søgning efter nogle realiteter, og i det omfang at folkekirken ikke kan formidle de realiteter, så går søgningen videre til frikirker og andre alternativer.

hej tau og hoeg

hoeg skriver, at Gud kunne have handlet anderledes, end han rent faktisk gjorde.

Og ja, selvfølgelig da!

Gud kunne have åbenbaret sig anderledes, end han gjorde, og han kunne have sagt noget andet, end han rent faktisk sagde.

For den sags skulle kunne han have opgivet menneskeheden og overladt os til os selv: fortabelsen i den/det onde.

Han kunne helt have undladt at åbenbare sig.

Han kunne have undladt at lade sin egen søn blive menneske og på korset sone hele verdens skyld for at skænke sine skabninger mulighed for genforening med sig selv og leve evigt med ham i det kommende Paradis.

Men som kristen kan jeg ikke tro, at Gud lyver.
Jeg tror, det er sandt hvad han siger, og at det der står i Bibelens tekster er indblæst af Guds Ånd.

Hvis Gud ikke i den hellige skrift har fortalt os alt, hvad vi behøver til vor frelse, hvor skulle vi så vide det fra?

Vi er kommet til verden bortvendt fra Gud og må vendes om for at blive hans børn.

Rom 10-11: – som der står skrevet:
Der er ingen retfærdig,
ikke en eneste.
Der er ingen forstandig,
ingen, der søger Gud.

Men, tak og lov: Menneskesønnen er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. (Luk 19)

kristina

Hej hoeg,

jeg er forvirret nu Du skriver:

Ok men du plejer selv at være ret optaget af at skrive, at man ved at se på naturen kan komme til tro på Skaberen.

Hvordan hænger det nu sammen? Har vi brug for fysiske "beviser", eller ej?

Mvh. tau