Faderhuset stjal min søn - BT

Jeg har lidt samme situation som denne mand. Min dreng er dog endnu kun 6 år, men med mit kendskab til Faderhuset, ved jeg, at der vil være lignende planer for min dreng.

Ja, jeg ved ikke om emnet hører hjemme i den her debat overhovedet, så jeg vil lade det være lidt åbent hus, hvad I har lyst til at komme med af kommentarer.

Det er jo ihvertfald en saftig historie, siden den er nået til forsiden af BT. Men det gør historierne jo en gang imellem.

Hej Peter

Trosfæller??? Det kan du da ikke mene?

Har du talt med "Børns Vilkår"?
En dygtig advokat?
Har du læst Forklædt - pæne psykopater og deres ofre og evt. taget kontakt med forfatteren,
psykologen Irene Rønn Lind?

Hvis det var mig, der var dig, tror jeg, jeg ville jeg kæmpe for min søn som en løvinde for sin unge.
Din søn er 6 år, skriver du. Det er da vist på høje tid så?

kristina

Hej!
Ja, det er helt klart nu du skal handle, jeg tror du skal prøve at kontakte Børns Vilkår, som kristina foreslår. Hellere i dag end i morgen.

Rigtig forfærdeligt for dig, og jeg tror du har helt ret i, at noget lignende er under opsejling for din søn...det er i hvert fald hvad jeg lige tænker også.

Ønsker dig alt godt.

Mvh. tau

Hej Kristina, hvordan kan du være sikker på, at det ikke er trosfæller? Jeg synes selv dette er et vanskeligt spørgsmål, eftersom de jo betragter sig selv som værende meget stærkt inde i Guds vilje. Og de læser jo meget i Bibelen og gør alle de der ting.

Du har ret.
Jeg kan ikke vide noget som helst.
Det jeg mente var:
Deres [altså sektledernes] opfattelse/forkyndelse af Guds væsen og vilje er så langt fra min som østen fra vesten, så jeg er ude af stand til at se dem som mine brødre og søstre.

Jesus siger (Joh. 13,35): "Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden."

Jeg tror de er styret af vildfarelsens (deres egen!) ånd og ikke af Sandhedens Ånd. (jfr. 1. Joh. 4).

Matt. 7,22 om falske profeter:
Tag jer i agt for de falske profeter, der kommer til jer i fåreklæder, men indeni er glubske ulve.
På deres frugter kan I kende dem. [ ......... ]

Det er ikke op til os mennesker at fælde dom, men vi har både ret og pligt til at bedømme.

Og det grundlag, vi har at bedømme på, er ikke, om vi kan lide de pågældende eller ej -
- heller ikke om de læser meget i Bibelen eller ej -
- heller ikke om de betragter sig selv som værende meget stærkt inde Guds vilje, som du skriver.
- heller ikke deres "mægtige gerninger":

Mange vil den dag [på dommens dag] sige til mig: Herre, Herre! Har vi ikke profeteret i dit navn, og har vi ikke uddrevet dæmoner i dit navn, og har vi ikke gjort mange mægtige gerninger i dit navn? Og da vil jeg sige dem, som det er: Jeg har aldrig kendt jer. [...]

Så grundlaget er alene frugterne!

Af og til kan jeg godt - som du! - blive frygtelig bange for at bedømme forkert.
Men den frygt må jeg leve med.

Den skal ikke afholde mig fra at advare og bedømme, som Jesus har påbudt, og min bedømmelse er, at de og deres "trosbevægelses-trosfæller" misrepræsenterer det hellige evangelium til ubodelig skade for sund og sand kristen forkyndelse.

Frugterne er til at få øje på, og de er ikke gode ..

kristina

Hej P_sniksnak!

Jeg kender ikke din situation, men det lyder ikke lovende.

Mange kalder Faderhuset for fundamentalister, men intet kunne være mere forkert. Bare denne artikel afslører, at menigheden er faret vild. For det første er Ruth Evensen leder, selv om NT lærer os at kvinder ikke er kaldet til at være hyrder og lærere. Dernæst at Kristina Djarling som fraskilt og gengift er med i lederskabet, selv om det også er langt fra de retningslinier man kan læse i NT.

Hvis man ser på hvordan Ruth Evensen agerer, er det også uendeligt svært at se et forbillede i hende.

Mvh. Lutheraner

Måske er dette et bibelsted, som man kan bruge i den her situation, selv om det måske ikke er særlig absolut .... Vi skal simpelthen tage os i agt for mennesker som Ruth Evensen.

Ja, det er jo egentlig beskrivende for situationen, for de som ikke tager sig i agt, ender jo i kløerne på sådan en bevægelse. Meget realitetsnært. Det lidt triste er, at det faktisk er op til hver enkelt at tage sig i agt for sådanne. Men hvad så når man ikke gør det? Så kan alverdens andre mennesker jo ikke bevæge en til alligevel at gøre det. Man har en gang besluttet at sænke forsvaret over sektlederen, og så er det ganske svært for andre at få en til at forstå, at man i virkeligheden er på et sted, hvor der er ekstra grund til at være på vagt.

Hej Lutheraner, på disse områder har jeg en decideret "blind vinkel", undtagen at jeg heller ikke bryder mig generelt om Ruth Evensens handlinger. I mine øjne er hun en person, som ikke kan andet end at leve af andre menneskers penge, og derfor er det ren indtægtssikring, at hun har samlet dem allesammen i et lille samfund, langt fra offentlighedens kontakt.

Men det som jeg er mest utilpas ved, er egentlig den lukkethed, som menigheden lever i. Fx i en sag som denne, så resorterer man til bare at få lukket kontakten til faderen ned, når man kan. I stedet for at søge løsninger? Ja, man ved jo ikke hvad der er gået forud, men til mit bedste gæt er det sådan, at hvis ikke der decideret har været krig mellem forældrene, så har man simpelthen fra Faderhusets side manipuleret sagen på plads. Netop som man siger, fordi man i Faderhuset er så dygtige til at overtage andres vilje.

Der findes mange mennesker der f. eks. har deres tro bygget på et solidt fundament uden at man af den grund giver dem etikketten "fundamentalister".

At kalde nogen fundamentalist sker vist ofte, når der er tale om nogen som har en blind fanatisk indstilling med 100% skyklapper på og mangel på evne til at tage hensyn til andre.

Hvis lederen har en bestemt fortolkning af hvordan de hellige skrifter skal forstås så er dette sandheden for fundamentalisten og skal følges 100% ellers kan man ikke være med. Fundamentalisten betragter dermed ikke lederens fortolkning som en fortolkning men som den ultimative sandhed, der ikke kan diskuteres, så vidt jeg kan se. Hvis ledelsen siger at det menige medlem skal sørge for at vedkommendes barn ingen kontakt har med sin anden forælder, så er det sådan. Man kan ikke være uening og samtidig forblive i det fællesskab. Det er en form for tro der ikke kan bære noget sådant. Er det ikke sådan det hænger sammen?

Nu nævner du det med at kvinder ikke er kaldet til at være hyrder og lærere. Dette er jo et emne som af og til bliver diskuteret inden for Indre Mission, hvor der jo findes dem der gerne ser kvindelige præster og dem der ikke kan acceptere det. Men til forskel fra den ovennævnte form for fundamentalisme, så er der næppe noget fornuftigt menneske i IM som vil afskære sine børn fra at kommunikere med den anden af deres forældre blot fordi den anden forælder har en modsat indstilling angående kvindelige præster. Jeg har ihvert fald ikke hørt om noget sådant. Det kunne f. eks. hænge sammen med at disse mennesker har en tro som er stærk nok til at den sagtens kan bære uenigheder.

Mvh,
Lars Peter

Jeg fik denne sangtekst sendt af en broder, som også har været i menigheden.

Kom igen, Guds barn
Jeg ved at du har søgt men sjældent fundet,
og du har også bedt uden at få svar.
Du har banket på men der var ingen som åbned',
nej, sjældent er det gået som du håbede på.
Du har stolet på mennesker med en stærk personlighed,
troet deres løfter og mange store ord.
Men der er altid en risiko, når vi vover at stole på nogen,
for skuffelse og svigt gør altid ondt.

For husk vor tro den kommer af hvert ord som vi hører,
som vi gi'r vor tillid og opmærksomhed til.
Så lad da Gud være sandru og hvert menneske en løgner,
for sandheden finder vi kun i hans ord.
For han alene er værdig al din tillid og opmærksomhed ,
for hans ord står fast til evig tid.
Så husk uanset hvad; vil han altid være din elskede far,
som længes efter fællesskab med dig.

Men hvis du mener, at det er din ret at være skuffet,
så grib din smerte før den bli'r til bitterhed.
Vend dig så til Gud Fader af hele dit hjerte,
og lad ham for alvor omvende dig.
Tillad ham at åbenbare, hvad det var i dig som gav respons,
på de lokkende løfter og store fine ord.
Læg det så dér ved korsets fod, og tag i mod Guds retfærdighed,
ja, tag så imod hans lægedom og fred.

Kom til Jesus, han er trofast og Han har omsorg for dig.
I Ham har du en fremtid med fred og med håb.
Gud Fader vil ikke skuffe og han svigter dig aldrig,
for han elsker dig med en evig kærlighed.
Så selv om vi har svigtet og lyttet mere til mennesker end til Gud,
ønsker han stadig at tilgi' og genoprette os,
for først da ka' vi tilgi' os selv, og hver og én som har svigtet os,
og fortsætte vort liv med Gud, vor Far.



(Stanley C. Vandrup -2000)

Det må man da håbe, eftersom jeg ikke selv vil kalde mig 'fundamentalist'. Jeg tillader mig blot at påpege, at 'fundamentalist' ikke er en tilfældig betegnelse, men henviser til en amerikansk bevægelse med rødder omkring århundredeskiftet. Et af kendetegnene for bevægelsen var en meget umiddelbar forståelse af Bibelen. Og så er det i mine øjne helt umuligt at fortolke sig til at kvinder bliver kaldet som hyrder og lærere.

Wikipedia: Fundamentalist
Du har ret i, at ordet kommer fra en bevægelse der startede omkring det 20. århundredes begyndelse. Angiveligt måske som reaktion på Darwinismen, hvem ved.


Men er du ikke her selv 'fundamentalist' ?

Personligt opfatter jeg en 'fundamentalist' som en der ikke kan læse Bibelen på andre måder end han selv kan. Altså, andre forståelser kommer måske i virkeligheden ud af, at personen slet ikke har forstået ... helt ...

For tiden har jeg det sådan, at ordet 'fundamentalist' for mig dækker over en person, som ikke kan se Bibelen i det større billede, som fx inddrager den samtid, som Skrifterne er givet ind i. Jeg synes selv på det seneste, at jeg har fået noget ud af at læse om samtiden, som Bibelen blev skrevet i, og jeg kan bedre se, hvorfor teologi er sådan et godt fag.

Når ordet 'fundamentalist' bruges i vore dage så er det sjældent den bevægelse der hentydes til. Den måde kan det naturligvis også bruges på, men en bredere betydning af ordet har vundet hævd.

Mvh,
Lars Peter

Til Lutheraner:
Mit seneste indlæg i denne tråd blev vist lidt vrøvlet, det kommer til at se ud som om jeg beskylder dig for noget, hvilket ikke var hensigten. Hensigten var at flette 2 pointer, men det mislykkedes vist, eller blev lidt dårligt. Jeg har været syg de sidste dage, så jeg burde nok have holdt mig fra tangenterne. Mit indlæg kunne fint have undværet de 2 sidste afsnit, og alligevel tror jeg at pointen ville have været klar nok. Vi prøver jo at indkredse, hvad en 'fundamentalist' er.

Så undskyld, hvis du har læst det og opfattet det som ubehøvlet.

Lars Peter!
"At kalde nogen fundamentalist sker vist ofte, når der er tale om nogen som har en blind fanatisk indstilling med 100% skyklapper på og mangel på evne til at tage hensyn til andre."

Fundamentalisme er, så vidt jeg har forstået, en bestemt Bibel-opfattelse. Fundamentalisme må betyde, at noget i Bibelen er helt fundamentalt, nemlig Jesu ord i evangelierne, mens andre Bibel-tekster er perifere eller helt ligegyldige.

Med venlig hilsen
hoeg

Jeg opfatter ordet "fundamentalisme" lidt i samme retning: Det at ville finde, og leve efter, fundamentet i troen. Det må for kristne betyde "at leve efter bibelen". Det forsøg kan jo imidlertid give mange forskellige opfattelser og levevise lige fra munkene på Athos og koptiske kirker til Jehovas Vidner (hvis alt andet da ellers ligger der imellem). Men der er alligevel tale om fundamentalisme.

Jeg opfatter faktisk også Indre Mission som en fundamentalistisk retning i en ikke-fundamentalistisk Folkekirke i den ovennævnte betydning, og egentlig burde det vel være et hædersbegreb og en anerkendelse af folks ildhu.

Men jeg har også opdaget, at folk tager det ilde op, når man betegner dem "fundamentalister". Der er sket en betydningsglidning lige som med "bjørnetjeneste". Det ord kan jo efterhånden også dårligt bruges i en forsamling, man ikke kender godt.

mvh
LarsBj

Ja, helt grundlæggende er Indre Mission en fundamentalistisk bevægelse forstået i ordets grundlæggende og positive betydning: At vi har en fast og urokkelig grund under vores tro og overbevisning. Men vi bruger nødig den betegnelse, da den i dag associeres med en helt anderledes negativ adfærd. Fx manglende respekt for andre mennesker, snæversyn og fanatisme.

Hej hoeg, du skriver:



Det tolkning er ny for mig! Men ok! - endnu en mulig betydning.
Og dermed for mig at se endnu en pind til "fundamentalismens" ligkiste!
Jeg tror nemlig, at denne betegnelse har så mange modstridende tolkninger, at ordet er blevet nærmest uanvendeligt.

Jeg betragter mig selv som fundamentalist forstået på den måde, at jeg har et fast fundament i mit liv:
Jesus Kristus: Gud og menneske. Min frelser, min forsoner og min herre.

Mit fundament er således en person , Ordet! - og ikke ikke en bog. End ikke Bibelen!

Noget andet er, at jeg tror på alt, hvad der står i Bibelen, forstået på den måde, at det er Guds Ånd, som har inspireret de forskellige forfatterne, og at der står alt, hvad vi behøver til vor frelse.

Jesu apostel Paulus skrev således til Timoteus:

.. bliv ved det, du har lært og er blevet overbevist om!
Du kender dem, du har lært det af, og fra barnsben kender du De hellige Skrifter, der kan give dig visdom til frelse ved troen på Kristus Jesus.
Ethvert skrift er indblæst af Gud og nyttigt til undervisning, til bevis, til vejledning og til opdragelse i retfærdighed, så at det menneske, som hører Gud til, kan blive fuldvoksent, udrustet til al god gerning.

Skriften - ethvert skrift! - er således nyttigt, og da Jesus i sin undervisning hele tiden henviser til Skriften, vælger jeg ikke nogen af teksterne fra, selv om der er nogle, som jeg indtil videre er i tvivl om tolkningen af. Der står tak og lov ikke skrevet, at jeg behøver at forstå .. -

Men i vores kommunikation med hinanden og med anderledes troende må vi bestræbe os på at bruge sproget, så godt vi kan, og finde os i, at ethvert ord har den betydning, som flertallet tillægger det.

Og mit gæt er, at ordet "fundamentalisme" giver mange, vistnok de fleste, associationer i retning af fanatisme - fanatiske selvmordsbombere, mennesker, som er parat til at slå anderledes troende ihjel for deres tros skyld.

Derfor vil jeg kun bruge ordet fundamentalist om mig selv, hvis der er lejlighed til - som her - at komme med en nærmere redegørelse for, hvad jeg mener med det.

Jeg synes ikke ordet er rigtig brugbart for os kristne, som bestræber os på at elske og bede for vores fjender, handle godt imod dem, som forfølger os og om nødvendigt hellere ofre vores eget jordeliv end fornægte Kristus.

kristina

Hej LarsBj



Fuldstændig rigtigt! Men jeg tager det ikke selv ilde op, hvis nogen kalder mig fundamentalist, tværtimod tager jeg som et udtryk for, at det er lykkedes mig at gøre min overbevisning klar og tydelig: at alle, der ikke deler min kristne tro tager fejl!

Jeg tror ikke, at "enhver bliver salig i sin tro" - ej heller at "alt er relativt".
Gud er, som han har åbenbaret for os i Ordet, og alle tilføjelser til den hellige skrift - eller udeladelser derfra - er noget, mennesker har fundet på.

Sådan lyder min ikke-spor-liberalteologiske påstand.

kristina

Fundamentalisme er i vore dage en betegnelse som ofte bruges om destruktive sekter, og det behøver ikke nødvendigvis at være relateret til kristendommen eller til bibelen.

Det er iøvrigt klart nok at fundamentet i kristendommen er Kristus eftersom ordet kristendom er direkte afledt af eller relateret til ordet Kristus. Så Jesus Kristus er fundamentet. Det er ikke helt det samme som at sige at Bibelen er fundamentet. Forskellen er netop hvad du udtrykte ved at sige at Jesu ord i evangelierne er noget helt fundamentalt. I det øjeblik man giver hele bibelen samme vægt så bliver f.eks. det som Paulus siger lige så vigtigt som det Jesus siger. Så er Paulus sat på lige fod med Jesus.

Mvh,
Lars Peter

Sandhedssøger:
"Forskellen er netop hvad du udtrykte ved at sige at Jesu ord i evangelierne er noget helt fundamentalt. I det øjeblik man giver hele bibelen samme vægt så bliver f.eks. det som Paulus siger lige så vigtigt som det Jesus siger. Så er Paulus sat på lige fod med Jesus."

hej Lars Peter!

Det er jeg glad for, du gør opmærksom på. Intet kan ligestilles med Jesu ord. At ligestille alle beretninger i Bibelen ville reelt være ensbetydende med at degradere Jesu ord.

Gammel Testamente er dog vigtig i den forstand, at vi her møder den "skjulte" Gud. Det medfører den ubehagelige, men tvingende konklusion, at Gud som en almægtig gud er årsag til det onde. I bogen om Job er Satan nærmest en slags minister for Gud.

At Gud er årsag til det onde kan forklare den mærkelige bøn, "led os ikke ind i fristelse" i Fadervor. Det er Gud, der er årsag til det onde i vore livsvilkår. Derfor skal vi bede ham og at skåne os for det.

Den afgørende forskel på ny og gammel testamente er, at Gud i ny testamente åbenbares som en kærlig og tilgivende gud, der trods alt vil os det godt.

Med venlig hilsen
hoeg

Hej Lars Peter



Du har ganske ret i, at Paulus ikke er på lige fod med Jesus. Han var jo kun et menneske og er ikke Gud selv.

Men da han er kaldet af Jesus som apostel, så har han dermed mandat til at udtale sig på Jesu vegne, så at hans ord i Skriften er på lige fod med Jesu ord.

Se nærmere herom i denne klargørende artikel om apostlenes autoritet og om kanondannelsen.

kristina

Hej kristina

tak for link til en rigtig spændende og informativ artikel.
Den er super!

Mvh. tau

Når man tager i betragtning hvem der skrev eks. NTs bøger, dvs. enten Jesu apostle eller, for to af de synoptiske evangeliers vedkommende, disses nære medarbejdere, tydeliggøres det at det er en falsk modsætning du stiller op.

Apostlenes nære fællesskab med Jesus taget i betragtning må man gå ud fra at det de præsenterer, er Jesu lære. Og så har jeg slet ikke nævnt den apostoliske autoritet som Jesus giver apostlene, til at være Kirkens hyrder.

Ja, men det ændrer ikke på, at ordet er så udvandet, at det er meningsløst. Det siger ikke andet, end at en person har nogle holdninger, man ikke kan li'

okay, men hvis vi så er enige om, at ordet "fundamentalist" ikke udtrykker noget særligt omkring Faderhuset, og måske endda for vores sammenhæng er et positivt ord, forstået således, at vi har et grundlag - hvilket jo er positivt - hvad skal man så sige om Faderhuset. Hvilket grundlag har de, og er det grundlaget som er forkert?

Jeg synes det var meget stimulerende at høre Kristinas kommentar om, at vores fundament er Jesus, den levende person. Jeg synes måske lidt dette aspekt gled i baggrunden, mens jeg var i Faderhuset, i hvert fald de sidste år der. Jesus blev en jeg bad til, men ellers handlede det meget om at fremstå disciplineret. Faktisk blev mine bønner, når jeg bad sammen med andre, temmelig mekaniske. Jeg er begyndt at komme lidt i en enkelt kirke, som også er en "født på ny" kirke. Når jeg siger lidt, så er det meget lidt. Lige nok til, at min dreng kan se, at jeg har fællesskab med andre kristne, så religionen ikke bliver en anledning til, at de kan få ham til at slå hånden af mig, ligesom med Ken Bracher og hans søn Oliver.

Hej Lutheraner.



Ja, det er jo påfaldende, at det kun er i de tilfælde, hvor det er en holdning, man ikke bryder sig om, at man bruger ordet fundamentalist.
Man bruger det fx aldrig om en, der stærkt forfægter det synspunkt, at Gud er kærlighed, eller at vi skal elske vores næste, fordi det står skrevet.

Mvh. Anne.