Sejren er vundet

Benna Hørlück skriver i ugens fokus:

---

Alle med adgang til tv så billederne af en af Bagdagds mange mægtige statuer af Saddam Hussein blive væltet omkuld, og folk i sejrsrus kaste sig over deres forhadte diktator, der i et kvartårhunderede har stået i spidsen for et rædselsregime, vi nok kun har få forudsætninger for at forstå indholdet af.

---

Læs hele artiklen her

Hej Andreas og andre,

Det pudsige er at før krigen der sagde jeg at det var enormt svært at se om denne her krig skulle have været udkæmpet eller ej. Tilmed tror jeg, at uanset om koalitionen havde angrebet eller ej, så var de blevet kritiseret for begge dele...

Vi ved ikke hvad et fremtidigt Irak under Saddam Hussein ville resultere i, og vi ved stadig heller ikke hvad et Irak uden ham vil resultere i.

Personligt tror jeg ikke på at FN fredeligt kunne have afvæbnet Saddam Hussein. Landet er for stort, og kemiske våben er for nemme at skjule, og udfra de beretninger der er om Saddams grusomheder, så tror jeg næppe at man kunne have forhandlet med ham...

Derfor tror jeg også, at skulle hans regime væltes så skulle der anvendes magt. Han ville aldrig være trådt frivilligt, eller være gået i eksil.

Krigen har krævet civile ofre, og billederne af lemlestede børn har brændt sig ind i på vore nethinder og vore hjerter, og der skal ikke herske et øjebliks tvivl om, at dette er forfærdeligt.

Fredsdemonstranter, ofte voldelige (!?), har talt med en stor stemme over hele verden, men spørgsmålet er hvilken stemme der har lydt højest, fredsdemonstranternes eller stemmen af de befriede Irakere, der sang og dansede i gaderne, da de endelig efter 3 årtier var blevet befriet for deres tyran.

En af mine gode venner tager dansktimer sammen med en Irakisk pige, og hun kunne fortælle, at ALLE Irakere i Bagdad kender én eller flere, i familie eller blandt venner, Saddam har været ansvarlig for at slå ihjel. Det jerngreb og den undertrykkelse han har holdt befolkningen i, er næsten ikke til at forestille sig.

Han var en mand der slog sine egne ihjel, og har langt flere lig og ofre på samvittigheden end denne krig har. Ethvert liv er dyrebart, det er vi enige om, men det er spørgsmålet om havde Saddam blevet på sin pind, ville det da i længden ikke have krævet flere ofre?

Vi ved det ikke. Egentlig kan vi bare stå tilbage og give vores besyv med. Mange vælger at kritisere, og taler om hvad man burde have gjort. Nu har koalitionen handlet, og det beskidte arbejde er blevet gjort. Nu skal det pæne, velgørende og humanitære arbejde gøres, og nu står alle pludselig i kø for at komme til. det havde de slet ikke haft mulighed for, om ikke det beskidte abejde først var blevet gjort.

Denne krig har været svær at have en mening om. Personligt mener jeg at krig er forfærdelig og forkert, men ligeledes mener jeg at Saddams rædselsregime var forfærdelig og forkert, og jeg har ikke den store tvivl om at hans masseødelæggelsesvåben nok skal komme op til overfladen.

Om ikke andet, så kan vi håbe og bede for, at når røgen har lagt sig efter denne konflikt, så vil landet være åbent for evangeliet...

Mvh. Carsten

Hej Café,

alle ønsker fred til Irak. Det kunne komme vha. en krig, en befrielse af det irakiske folk, som vi har set nu. Men kunne det være kommet ad anden vej ?
Diplomatisk pres ? Snigmord på Saddam Hussein ?

Ja - jeg er netop nu i strid med min Kirkes dogme om Livets absolutte hellighed.
Sorryyyy.................

MEN - et snigmord arrangeret af fx. amerikanerne, kunne det ikke være gennemført, så man kunne have skånet den irakiske befolkning for at blive bombet ?

Måske "må" man i det internationale spil slet ikke lave statsarrangerede snigmord på andres statsledere.......men helt ærligt, de siger at de går efter ham, og kun ham. Var det så ikke lidt at skyde med spredehagl, at bombe hele Bagdad ??????


mvh søster B